Forskjell mellom versjoner av «Albert Ulrik Bååth biografi»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
m
Linje 32: Linje 32:
 
*[[Ramnkel Frösgodes saga]]
 
*[[Ramnkel Frösgodes saga]]
 
*[[Berättelsen om Torsten stafhugg]]
 
*[[Berättelsen om Torsten stafhugg]]
 +
 +
 +
*[[Nordmanna-Mystik]]
  
  

Revisjonen fra 4. nov. 2013 kl. 22:33

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Albert Ulrik Bååth
Biografisk oversigt

Albert Ulrik Bååth
(1853-1912)



Bååth [bå.t], Albert Ulrik, sv. Digter (1853-1912). B. blev Student i Lund 1871, Dr. phil. 1884, var en Tid Lærer ved Folkehøjskolen »Hvilan«, studerede i Kbhvn som Tegnér-Oehlenschlägersk Stipendiat, blev 1891 ansat ved Göteborgs Museum og s. A. Docent i oldnordisk Litt. ved Göteborgs Højskole. Omtr. samtidig med at Strindberg med »Röda Rummet« og Fru Edgrén med »Ur lifvet« indledede den realistiske Periode i sv. Litt., fremtraadte B. med sine første Digtsamlinger (1879 og 81). Han tilhører ogsaa Realismen i Kraft af sine Skildringers Sanddruhed og Ærlighed, men i hele sit Livssyn slutter han sig nærmere til sin Ven, V. Rydberg’s Idealisme; en varm Medfølelse for Livets Stedbørn, en Stræben efter at hæve dem, kendetegner hele hans Gerning. Han er en ægte lyrisk Begavelse, og han synger helst om sin Hjemstavn Skaane, ikke mindst om den Skaanske Almue. Af hans senere Digtning kan nævnes: »Vid allfarväg« (1884), »På gröna stigar« (1889), »Svenska toner« (1893) samt to større episke Digte »Marit Vallkulla« (1887) med Emne fra Hekseprocesserne i Dalarne og »Kärlekssagan på Björkebärga« (1892) om L. Wiwallius. B. har desuden skrevet forsk. Afh. om oldnordisk Liv og Litt. og givet fortræffelige Oversættelser af de vigtigste Slægtssagaer. Som sit Hovedværk betragtede han selv »Wagner’s sagor« (6 Bd, 1903-04).
I. F-H.

Kilde: Salmonsens konversationsleksikon (1915-1930)


Bibliografi