Forskjell mellom versjoner av «Alvismål (C. A. E. Jessen)»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
m
(6 mellomliggende revisjoner av 3 brukere er ikke vist)
Linje 5: Linje 5:
 
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Alvíssmál]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Allvismål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Alvis Tale]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Allvis]] !!  
 
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Alvíssmál]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Allvismål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Alvis Tale]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Allvis]] !!  
 
|-
 
|-
!  !! !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Alvisord (Alvíssmǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Alvis Tale (Karl Gjellerup)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Allvis' ordskifte (NFS)]] !!  
+
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Alvíssmǫ́l]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Alvisord (Alvíssmǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Alvis Tale (Karl Gjellerup)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Allvis' ordskifte (NFS)]] !!  
 
|-
 
|-
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Alvis-Maal]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Allvis (PAG)]] !!  
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Alvis-Maal]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Allvis (PAG)]] !!  
Linje 16: Linje 16:
 
|-
 
|-
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Alvismaal (FM)]] !! !!  
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Alvismaal (FM)]] !! !!  
 +
|-
 +
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Alvismal (B.C.Sandvig)]] !! !!
 +
|-
 +
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Alvis og Tor]] !! !!
 +
|-
 +
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Dverg Alviis (V.B.Hjort)]] !! !!
 
|-
 
|-
 
|}
 
|}
Linje 30: Linje 36:
  
  
<blockquote>''Al-vís:''  
+
<blockquote>
 +
''Al-vís:''  
 
<br>»På Bænkene der bredes:  
 
<br>»På Bænkene der bredes:  
 
<br>nu skal Bruden med mig  
 
<br>nu skal Bruden med mig  
Linje 37: Linje 44:
 
<br>mon jeg synes enhver;  
 
<br>mon jeg synes enhver;  
 
<br>ej skal hjemme af Hvile vides.«  
 
<br>ej skal hjemme af Hvile vides.«  
 
 
<br><br>''Tor:''  
 
<br><br>''Tor:''  
 
<br>»Hvad er dét for en én?  
 
<br>»Hvad er dét for en én?  
Linje 45: Linje 51:
 
<br>tykkes være i dig;  
 
<br>tykkes være i dig;  
 
<br>ej er til Brud du båren.«  
 
<br>ej er til Brud du båren.«  
 
 
<br><br>''A:''  
 
<br><br>''A:''  
 
<br>»Alvis jeg heder;  
 
<br>»Alvis jeg heder;  
Linje 53: Linje 58:
 
<br>er hid jeg kommen.  
 
<br>er hid jeg kommen.  
 
<br>Ingen skal Ordløfte bryde.«  
 
<br>Ingen skal Ordløfte bryde.«  
 
 
<br><br>''T:''  
 
<br><br>''T:''  
 
<br>»Bryde mon jeg;  
 
<br>»Bryde mon jeg;  
Linje 61: Linje 65:
 
<br>da jættet dig blev,  
 
<br>da jættet dig blev,  
 
<br>at kun jeg er Giver blandt Guder.« [?]  
 
<br>at kun jeg er Giver blandt Guder.« [?]  
 
 
<br><br>''A:''  
 
<br><br>''A:''  
 
<br>»Hvad Mand er dét,  
 
<br>»Hvad Mand er dét,  
<br>flom mener at råde  
+
<br>som mener at råde  
 
<br>over Bruden den favre og bjærte?  
 
<br>over Bruden den favre og bjærte?  
 
<br>Af fjærne Skud  
 
<br>Af fjærne Skud  
 
<br>kun få mon dig kende;  
 
<br>kun få mon dig kende;  
 
<br>af hvem vandt Ringe<sup>1)</sup> du vel?« [?]  
 
<br>af hvem vandt Ringe<sup>1)</sup> du vel?« [?]  
 
 
<br><br>''T:''
 
<br><br>''T:''
 
<br>»Ving-Tor jeg heder;  
 
<br>»Ving-Tor jeg heder;  
Linje 77: Linje 79:
 
<br>skal Møen den unge  
 
<br>skal Møen den unge  
 
<br>med Jaord dig jættes.«  
 
<br>med Jaord dig jættes.«  
 
 
<br><br>''A:''  
 
<br><br>''A:''  
 
<br>»Samtykke søge  
 
<br>»Samtykke søge  
Linje 85: Linje 86:
 
<br>end være foruden  
 
<br>end være foruden  
 
<br>den mel-hvide Mø.«  
 
<br>den mel-hvide Mø.«  
 
 
<br><br>''T:''  
 
<br><br>''T:''  
 
<br>»Møens Elskov  
 
<br>»Møens Elskov  
Linje 93: Linje 93:
 
<br>at mælde om alt,  
 
<br>at mælde om alt,  
 
<br>hvad vide jeg vil fra hver Verden.«  
 
<br>hvad vide jeg vil fra hver Verden.«  
 
 
<br><br>''A:''  
 
<br><br>''A:''  
 
<br>[»Frist du mig kun, Ving-Tor,  
 
<br>[»Frist du mig kun, Ving-Tor,  
Linje 101: Linje 100:
 
<br>vandret jeg har,  
 
<br>vandret jeg har,  
 
<br>og gransket tilgavns alt muligt.«]  
 
<br>og gransket tilgavns alt muligt.«]  
 
 
<br><br>''T:''  
 
<br><br>''T:''  
 
<br>»Sig du mig det, Alvis,  
 
<br>»Sig du mig det, Alvis,  
Linje 109: Linje 107:
 
<br>som for Tiders Børn ligger  
 
<br>som for Tiders Børn ligger  
 
<br>i Verdner alle og hver?«<sup>2)</sup>  
 
<br>i Verdner alle og hver?«<sup>2)</sup>  
 
 
<br><br>''A:''
 
<br><br>''A:''
 
<br>»Jord den heder hos Mænd,  
 
<br>»Jord den heder hos Mænd,  
Linje 118: Linje 115:
 
<br>kalde den Ør<sup>3)</sup> Opmagter.«  
 
<br>kalde den Ør<sup>3)</sup> Opmagter.«  
 
<br>- - - -
 
<br>- - - -
 
 
<br><br>''A:''
 
<br><br>''A:''
 
<br>»Himmel heder den hos Mænd,  
 
<br>»Himmel heder den hos Mænd,  
Linje 126: Linje 122:
 
<br>Alver Fagertag,  
 
<br>Alver Fagertag,  
 
<br>Dværge Drypsal.«  
 
<br>Dværge Drypsal.«  
 
 
<br><br>''T:''
 
<br><br>''T:''
 
<br>»Måne kaldes den hos Mænd,  
 
<br>»Måne kaldes den hos Mænd,  
Linje 135: Linje 130:
 
<br>kalder Alver den Årtæller.«  
 
<br>kalder Alver den Årtæller.«  
 
<br>. . . .
 
<br>. . . .
 
 
<br><br>''A:''  
 
<br><br>''A:''  
 
<br>»Sol heder den hos Mænd,  
 
<br>»Sol heder den hos Mænd,  
Linje 142: Linje 136:
 
<br>Jætter E-glød<sup>4)</sup>,  
 
<br>Jætter E-glød<sup>4)</sup>,  
 
<br>Alver Fagerhjul,  
 
<br>Alver Fagerhjul,  
<br>Al- skær Æsesønner.«  
+
<br>Al-skær Æsesønner.«  
 
 
 
<br><br>''A:''  
 
<br><br>''A:''  
 
<br>»Skyer heder de hos Mænd,  
 
<br>»Skyer heder de hos Mænd,  
Linje 152: Linje 145:
 
<br>de kaldes Hyllehjælm i Hel.«  
 
<br>de kaldes Hyllehjælm i Hel.«  
 
<br>. . . .
 
<br>. . . .
 
 
<br><br>''A:''
 
<br><br>''A:''
 
<br>»Vind heder den hos Mænd,  
 
<br>»Vind heder den hos Mænd,  
Linje 160: Linje 152:
 
<br>hos Alver Dønfare;  
 
<br>hos Alver Dønfare;  
 
<br>den kaldes Kuling i Hel.«  
 
<br>den kaldes Kuling i Hel.«  
 
 
<br><br>''A:''  
 
<br><br>''A:''  
 
<br>»Lugn heder det hos Mænd,  
 
<br>»Lugn heder det hos Mænd,  
Linje 169: Linje 160:
 
<br>kalde Dværge det Dags Stilhed.«  
 
<br>kalde Dværge det Dags Stilhed.«  
 
<br>. . . .
 
<br>. . . .
 
 
<br><br>''A:''  
 
<br><br>''A:''  
 
<br>»Sø heder den hos Mænd,  
 
<br>»Sø heder den hos Mænd,  
Linje 178: Linje 168:
 
<br>kalde Dværge den Dybhav.«  
 
<br>kalde Dværge den Dybhav.«  
 
<br>. . . .
 
<br>. . . .
 
 
<br><br>''A:''
 
<br><br>''A:''
 
<br>»Ild heder den hos Mænd,  
 
<br>»Ild heder den hos Mænd,  
Linje 187: Linje 176:
 
<br>den heder i Hel Hastværk.«  
 
<br>den heder i Hel Hastværk.«  
 
<br>. . . .
 
<br>. . . .
 
 
<br><br>''A:''
 
<br><br>''A:''
 
<br>»Vedd heder det hos Mænd,  
 
<br>»Vedd heder det hos Mænd,  
 
<br>men Voldfaks hos Guder;  
 
<br>men Voldfaks hos Guder;  
 
<br>kalde Folk det Fjældtang,  
 
<br>kalde Folk det Fjældtang,  
<br>Udæmne Jætter,  
+
<br>Ildæmne Jætter,  
 
<br>Alver Fagergren;  
 
<br>Alver Fagergren;  
 
<br>kalde Vaner det Vånd.«  
 
<br>kalde Vaner det Vånd.«  
 
<br>. . . .
 
<br>. . . .
 
 
<br><br>''A:''  
 
<br><br>''A:''  
 
<br>»Nat heder den hos Mænd,  
 
<br>»Nat heder den hos Mænd,  
Linje 204: Linje 191:
 
<br>Søvngammen hos Alver;  
 
<br>Søvngammen hos Alver;  
 
<br>kalde Dværge den Drøm-Njørun.«  
 
<br>kalde Dværge den Drøm-Njørun.«  
 
 
<br><br>''T:''
 
<br><br>''T:''
 
<br>»Sig du mig det, Alvis,  
 
<br>»Sig du mig det, Alvis,  
 
<br>— alt om Folkevæsen  
 
<br>— alt om Folkevæsen  
<br>vistnok véd du. Dværg —  
+
<br>vistnok véd du, Dværg —  
 
<br>hvad den Sæd heder,  
 
<br>hvad den Sæd heder,  
 
<br>som Tiders Børn sår  
 
<br>som Tiders Børn sår  
 
<br>i Verdner alle og hver?«  
 
<br>i Verdner alle og hver?«  
 
 
<br><br>''A:''  
 
<br><br>''A:''  
 
<br>»Bygg heder den hos Mænd,  
 
<br>»Bygg heder den hos Mænd,  
Linje 220: Linje 205:
 
<br>Alver Øl-æmne [?];  
 
<br>Alver Øl-æmne [?];  
 
<br>den kaldes Hængehoved i Hel.«  
 
<br>den kaldes Hængehoved i Hel.«  
 
 
<br><br>''T:''  
 
<br><br>''T:''  
 
<br>»Sig du mig det, Alvis,  
 
<br>»Sig du mig det, Alvis,  
Linje 228: Linje 212:
 
<br>som Tiders Børn drikke  
 
<br>som Tiders Børn drikke  
 
<br>i Verdner alle og hver?«  
 
<br>i Verdner alle og hver?«  
 
 
<br><br>''A:''
 
<br><br>''A:''
 
<br>»Øl heder det hos Mænd,  
 
<br>»Øl heder det hos Mænd,  
Linje 236: Linje 219:
 
<br>i Hel Mjød;  
 
<br>i Hel Mjød;  
 
<br>det kaldes Svir hos Suttungs Sønner.«  
 
<br>det kaldes Svir hos Suttungs Sønner.«  
 
 
<br><br>''T:''  
 
<br><br>''T:''  
 
<br>»I ét Hoved  
 
<br>»I ét Hoved  
Linje 245: Linje 227:
 
<br>med Sol skinner Dag på Dværgen.  
 
<br>med Sol skinner Dag på Dværgen.  
 
</blockquote>
 
</blockquote>
 +
 +
 +
----
  
  
 
'''Noter:'''  
 
'''Noter:'''  
  
<br>1. D. e. Hædersgaver for Fortjænester (Dværgen bilder sig ind at have Adkomst til mange af dem, såvelsom at kunne ramme alt på en Prik nok så fjærnt fra).  
+
1. D. e. Hædersgaver for Fortjænester (Dværgen bilder sig ind at have Adkomst til mange af dem, såvelsom at kunne ramme alt på en Prik nok så fjærnt fra).  
<br>2. 13 Spørsmål i ens Form gør Tor om: Jord, Himmel, Måne, Sol, Sky, Vind, Lugn, Hav, Ild, Skov, Nat, Korn, Øl. Dværgen, der er så glad ved at gå op til Examen og »prøves i Dygtighed« , består med Udmærkelse. Jeg får vel give alle de 13 Svar, skønt vi nok kunde nøjes med mindre Lærdom. — Af Hensyn til Oldgranskerne, der, ligesom Digterne, har taget Visen meget alvorlig, tør jeg ikke helt udelade den. Den er måske snarere fra Islands Lærdomstid end fra Norge og fra Hedenskabet. I Form af Vrængevise (»Parodi«) efter Vavtrudnesmål spotter den lærd Oldgranskning og med det samme de senere Skjaldes kunstige Omskrivninger (»Kendinger«). Dværgen Alvis er åbenbart Billede på »grundig« Oldgranskning. Derfor er han indbildsk, og finder det ganske passende for sig at vies til en af de himmelske Møer, Tors Datter (Valkyrjen Trud?), skønt man straks ser på hans Blegnæb, at han »ikke er født til Brud«. Han har »undersøgt alt muligt«. Men endog Tor er ham for klog. Og ved Dagens Lys bliver han et Nul. — Tors 13 Spørsmål, det sidste om »hvad det Øl heder« svarende til Odins sidste i Vavtrudnesmål, tyder på, hvad også ellers synes mig rimeligt, at V. 44—53 i Vavtrudnesmål (deri altså den påfaldende Lære om Tiden efter Ragnarok) kunde være senere Tildigtning, som Vrængesangeren enten ikke kendte eller ikke tog Hensyn til. — Man ser, at uagtet det 13de Spørsmål er dødbringende også for Alvis, er der dog sørget for, at Videnskabsmanden kan sin Lectie bedre end Vavtrudne. Alvis må aldrig »falde igennem«. — »Undersøgelse« af, hvad Forskel der er mellem Guder, Æser, Æsesønner, Grundmagter, Opmagter, eller mellem Jætter og Suttungs Sønner, er Oldgranskerarbejd, men ikke endnu »afsluttet«,  
+
<br>2. 13 Spørsmål i ens Form gør Tor om: Jord, Himmel, Måne, Sol, Sky, Vind, Lugn, Hav, Ild, Skov, Nat, Korn, Øl. Dværgen, der er så glad ved at gå op til Examen og »prøves i Dygtighed«, består med Udmærkelse. Jeg får vel give alle de 13 Svar, skønt vi nok kunde nøjes med mindre Lærdom. — Af Hensyn til Oldgranskerne, der, ligesom Digterne, har taget Visen meget alvorlig, tør jeg ikke helt udelade den. Den er måske snarere fra Islands Lærdomstid end fra Norge og fra Hedenskabet. I Form af Vrængevise (»Parodi«) efter Vavtrudnesmål spotter den lærd Oldgranskning og med det samme de senere Skjaldes kunstige Omskrivninger (»Kendinger«). Dværgen Alvis er åbenbart Billede på »grundig« Oldgranskning. Derfor er han indbildsk, og finder det ganske passende for sig at vies til en af de himmelske Møer, Tors Datter (Valkyrjen Trud?), skønt man straks ser på hans Blegnæb, at han »ikke er født til Brud«. Han har »undersøgt alt muligt«. Men endog Tor er ham for klog. Og ved Dagens Lys bliver han et Nul. — Tors 13 Spørsmål, det sidste om »hvad det Øl heder« svarende til Odins sidste i Vavtrudnesmål, tyder på, hvad også ellers synes mig rimeligt, at V. 44—53 i Vavtrudnesmål (deri altså den påfaldende Lære om Tiden efter Ragnarok) kunde være senere Tildigtning, som Vrængesangeren enten ikke kendte eller ikke tog Hensyn til. — Man ser, at uagtet det 13de Spørsmål er dødbringende også for Alvis, er der dog sørget for, at Videnskabsmanden kan sin Lectie bedre end Vavtrudne. Alvis må aldrig »falde igennem«. — »Undersøgelse« af, hvad Forskel der er mellem Guder, Æser, Æsesønner, Grundmagter, Opmagter, eller mellem Jætter og Suttungs Sønner, er Oldgranskerarbejd, men ikke endnu »afsluttet«,  
 
<br>3. D. e. Ler, Dynd; men Fold er kun et andet Ord for 'Jord'.  
 
<br>3. D. e. Ler, Dynd; men Fold er kun et andet Ord for 'Jord'.  
 
<br>4. D. e. altid glødende. — Dvalins (Dværgens) Leger (Sviger) er Solen, fordi når Sol skinner på Dværg, forgår han.  
 
<br>4. D. e. altid glødende. — Dvalins (Dværgens) Leger (Sviger) er Solen, fordi når Sol skinner på Dværg, forgår han.  
 
<br>5. d. e. Maske. — Nýl betyder vel ’Mørke'.  
 
<br>5. d. e. Maske. — Nýl betyder vel ’Mørke'.  
 
 
  
 
[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 
[[Kategori:Alfabetisk indeks]]

Revisjonen fra 9. des. 2019 kl. 13:42

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Eddadigte


Oversat af
Carl Arnold Edwin Jessen
Udgivet 1867


Alvís-Mål


Al-vís:
»På Bænkene der bredes:
nu skal Bruden med mig
ad Vejen hjemad vandre.
Såre forhippet
mon jeg synes enhver;
ej skal hjemme af Hvile vides.« 

Tor:
»Hvad er dét for en én?
Hvi så bleg om Næsen er du?
Lå inat du blandt Lig?
Mig Tusse-Lynde
tykkes være i dig;
ej er til Brud du båren.« 

A:
»Alvis jeg heder;
nede bor jeg under Jord,
har mit Stade under Sten;
Til Vogne-Kører
er hid jeg kommen.
Ingen skal Ordløfte bryde.« 

T:
»Bryde mon jeg;
over Bruden jeg har
flest at sige som Fader;
ikke hjemme var jeg,
da jættet dig blev,
at kun jeg er Giver blandt Guder.« [?]

A:
»Hvad Mand er dét,
som mener at råde
over Bruden den favre og bjærte?
Af fjærne Skud
kun få mon dig kende;
af hvem vandt Ringe1) du vel?« [?]

T:
»Ving-Tor jeg heder;
vide har jeg faret;
Søn jeg er af Sid-grane.
Ej med min Vilje
skal Møen den unge
med Jaord dig jættes.« 

A:
»Samtykke søge
mon jeg sagtens hos dig,
Jaord og Jættelse.
Eje vil jeg heller
end være foruden
den mel-hvide Mø.« 

T:
»Møens Elskov
ikke dig skal
vægres, du vise Gæst,
hvis mig du mægter
at mælde om alt,
hvad vide jeg vil fra hver Verden.« 

A:
[»Frist du mig kun, Ving-Tor,
da fritte dig lyster
og prøve i Dygtighed Dværgen;
i Verdner alle ni
vandret jeg har,
og gransket tilgavns alt muligt.«]

T:
»Sig du mig det, Alvis,
— alt om Folke-Væsen
vistnok véd du, Dværg —
hvad den Jord heder,
som for Tiders Børn ligger
i Verdner alle og hver?«2)

A:
»Jord den heder hos Mænd,
men hos Æser Fold;
kalde Vaner den Veje,
Grøn Jætter,
Alver Groende;
kalde den Ør3) Opmagter.« 
- - - -

A:
»Himmel heder den hos Mænd,
Lyrne hos Guder;
kalde Vaner den Vindvævne,
Ophjem Jætter,
Alver Fagertag,
Dværge Drypsal.« 

T:
»Måne kaldes den hos Mænd,
men Mylin hos Guder;
den heder Rullehjul i Hel,
Skynde hos Jætter,
Skin hos Dværge;
kalder Alver den Årtæller.« 
. . . .

A:
»Sol heder den hos Mænd,
men Sunne hos Guder;
kalde Dværge den Dvalins -Leger,
Jætter E-glød4),
Alver Fagerhjul,
Al-skær Æsesønner.« 

A:
»Skyer heder de hos Mænd,
men Skyl-snar hos Guder;
kalde Vaner dem Vindflodd,
Våd-snar Jætter,
Alver Værmagt;
de kaldes Hyllehjælm i Hel.« 
. . . .

A:
»Vind heder den hos Mænd,
men Vavre hos Guder,
Gneggende hos Grundmagter,
Tude hos Jætter,
hos Alver Dønfare;
den kaldes Kuling i Hel.« 

A:
»Lugn heder det hos Mænd,
men Lægge sig[?] hos Guder;
kalde Vaner det Vindslut.
Overly Jætter,
Alver Dagmilde;
kalde Dværge det Dags Stilhed.« 
. . . .

A:
»Sø heder den hos Mænd,
men Sid-strakt [?] hos Guder;
kalde Vaner den Våg,
Ålhjem Jætter,
Alver Vædskeæmne;
kalde Dværge den Dybhav.« 
. . . .

A:
»Ild heder den hos Mænd,
men hos Æser Blus;
kalde Vaner den Våg [?],
Jætter Ædegrisk,
Alver Opbrænder;
den heder i Hel Hastværk.« 
. . . .

A:
»Vedd heder det hos Mænd,
men Voldfaks hos Guder;
kalde Folk det Fjældtang,
Ildæmne Jætter,
Alver Fagergren;
kalde Vaner det Vånd.« 
. . . .

A:
»Nat heder den hos Mænd,
Nyl hos Guder;
den kaldes Grime5) af Grundmagter,.
Ulys hos Jætter,
Søvngammen hos Alver;
kalde Dværge den Drøm-Njørun.« 

T:
»Sig du mig det, Alvis,
— alt om Folkevæsen
vistnok véd du, Dværg —
hvad den Sæd heder,
som Tiders Børn sår
i Verdner alle og hver?« 

A:
»Bygg heder den hos Mænd,
men Barr hos Guder;
kalde Vaner den Vækst,
Jætter Æde,
Alver Øl-æmne [?];
den kaldes Hængehoved i Hel.« 

T:
»Sig du mig det, Alvis,
— alt om Folke-Væsen
vistnok véd du, Dværg —
hvad det Øl heder,
som Tiders Børn drikke
i Verdner alle og hver?« 

A:
»Øl heder det hos Mænd,
hos Æser Byr;
af Vaner kaldes det Vég,
det rene Væsen hos Jætter,
i Hel Mjød;
det kaldes Svir hos Suttungs Sønner.« 

T:
»I ét Hoved
aldrig jeg fandt
større Oldgranskerlærdom!
Med stor Svig
er nok svegen du nu:
med Sol skinner Dag på Dværgen.




Noter:

1. D. e. Hædersgaver for Fortjænester (Dværgen bilder sig ind at have Adkomst til mange af dem, såvelsom at kunne ramme alt på en Prik nok så fjærnt fra).
2. 13 Spørsmål i ens Form gør Tor om: Jord, Himmel, Måne, Sol, Sky, Vind, Lugn, Hav, Ild, Skov, Nat, Korn, Øl. Dværgen, der er så glad ved at gå op til Examen og »prøves i Dygtighed«, består med Udmærkelse. Jeg får vel give alle de 13 Svar, skønt vi nok kunde nøjes med mindre Lærdom. — Af Hensyn til Oldgranskerne, der, ligesom Digterne, har taget Visen meget alvorlig, tør jeg ikke helt udelade den. Den er måske snarere fra Islands Lærdomstid end fra Norge og fra Hedenskabet. I Form af Vrængevise (»Parodi«) efter Vavtrudnesmål spotter den lærd Oldgranskning og med det samme de senere Skjaldes kunstige Omskrivninger (»Kendinger«). Dværgen Alvis er åbenbart Billede på »grundig« Oldgranskning. Derfor er han indbildsk, og finder det ganske passende for sig at vies til en af de himmelske Møer, Tors Datter (Valkyrjen Trud?), skønt man straks ser på hans Blegnæb, at han »ikke er født til Brud«. Han har »undersøgt alt muligt«. Men endog Tor er ham for klog. Og ved Dagens Lys bliver han et Nul. — Tors 13 Spørsmål, det sidste om »hvad det Øl heder« svarende til Odins sidste i Vavtrudnesmål, tyder på, hvad også ellers synes mig rimeligt, at V. 44—53 i Vavtrudnesmål (deri altså den påfaldende Lære om Tiden efter Ragnarok) kunde være senere Tildigtning, som Vrængesangeren enten ikke kendte eller ikke tog Hensyn til. — Man ser, at uagtet det 13de Spørsmål er dødbringende også for Alvis, er der dog sørget for, at Videnskabsmanden kan sin Lectie bedre end Vavtrudne. Alvis må aldrig »falde igennem«. — »Undersøgelse« af, hvad Forskel der er mellem Guder, Æser, Æsesønner, Grundmagter, Opmagter, eller mellem Jætter og Suttungs Sønner, er Oldgranskerarbejd, men ikke endnu »afsluttet«,
3. D. e. Ler, Dynd; men Fold er kun et andet Ord for 'Jord'.
4. D. e. altid glødende. — Dvalins (Dværgens) Leger (Sviger) er Solen, fordi når Sol skinner på Dværg, forgår han.
5. d. e. Maske. — Nýl betyder vel ’Mørke'.