Alvismal (B.C.Sandvig)

Fra heimskringla.no
Revisjon per 9. sep. 2013 kl. 13:24 av Carsten (diskusjon | bidrag)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Forsøg til en Oversættelse af Sæmunds Edda


Oversat af
Bertel Christian Sandvig
1785


Alvismal


Alvis:
Alvismal.jpg
1. Tid er Bænk’ne,
Nu at brede, Brud!
Eet Sind med mig bør du have.
For hastig Sønnen
Mon alle synes,
Hiemme faaer han ei Hvile.


Vingthor:
2. Hvad Mand er du vel?
Hvi er du saa bleg omkring Næsen?
Var du i Nat hos Liig?
Kiempe-Ligning
Synes du mig at have,
Ei er du til Bryllup budet.


Alvis:
3. Alvis jeg heder,
Jeg boer under Jorden,
Under Steen jeg Boelig har.
Vognes Vei,
Jordfladen, jeg kom paa.
Ingen bryde sine Løvter!


Vingthor:
4. Jeg dem bryder,
Thi jeg til Bruden har
Største Ret som Fader.
Ei var jeg hiemme,
Da hun dig loved blev;
Jeg er ene Trolover hos Guder.


Alvis:
5. Hvad Mand er det vel,
Som forhindre vil
Smukøiet Piges Bryllup?
Mindre formaaer du!
Dig monne faa kun kiende.
Hvem har dig til Rigdom avlet?


Vingthor:
6. Vingthor jeg heder,
Jeg haver vidt omvandret,
Søn er jeg af Sidgrani.
Uden min Villie
Skal du aldrig faae den unge Pige,
Og det Byllup nyde.


Alvis:
7. Dit Samtykke
Vil jeg paa Timen have,
Og det Bryllup nyde.
Have vil jeg
Heller end undvære
Denne meelhvide Møe.


Vingthor:
8. Møens Elskov
Skal dig ikke,
Vise Giest, blive nægtet,
Om af hver Verden du
Kan mig fortælle,
Alt det som jeg vil vide.


Alvis:
9. Prøve maae du, Vingthor!
Om du lysten er
Dvergens Vid at forsøge,
Alle de ni Verd’ner
Har jeg beskuet,
Og veed hvad der er i.


Vingthor:
10. Siig du mig da, Alvis!
(Alle Folks Udspring,
Ei er du Dverg, om du ei veed det)
Hvad den Jord heder,
Som ligger for Tidens Sønner,
Udi Verden hver?


Alvis:
11. Blant Folk Jord den heder,
Og blant Alfer Mark,
Og blant Vaner Veie,
Jetter grønlig
Dverge groende,
Leer den kalde Gother.


Vingthor:
12. Siig du mig da, Alvis!
Hvad den Himmel heder,
Som findes i hver en Verden.


Alvis:
13. Blant Folk heder den Himmel;
Og blid Luft blant Gother,
Vindaaben kalde den Vaner,
Jetter Oververden,
Alfer deilig Hvelving,
Dverge dryppend’ Sal.


Vingthor:
14. Siig du mig da, Alvis!
(Alle Folks Udspring,
Ei er du Dverg, om du ei veed det)
Hvad den Maane heder,
Som Folk see
Udi Verden hver.


Alvis:
15. Blant Folk heder den Maane,
Liden Sky blant Gother,
Hos Hel kaldes den løbende Hiul;
Jetter hastig,
Og Skin Dverge,
Alfer kalde den Aarregner.


Vingthor:
16. Siig du mig da, Alvis!
Hvad Solen heder,
Som Tidens Sønner see
Udi Verden hver.


Alvis:
17. Sol blant Folk den heder,
og skinnend’ blant Gother,
Dvalins Leeg den kalde Dverge,
Evig Glands Jetter,
Alfer prægtigt Hiul,
Reenskier Asers Sønner.


Vingthor:
18. Siig du mig da, Alvis!
Hvad den Sky heder,
Som med Regn blandes
Udi Verden hver.


Alvis:
19.
Sky blant Folk den kaldes,
Men Regnhaab blant Gother,
Og Vindvogn blant Vaner.
Regntegn Jetter,
Vindkraft den kalde Alfer,
Skiulhielm den kaldes i Helved’.


Vingthor:
20. Siig du mig nu, Alvis!
Hvad den Vind vel kaldes,
Som blæser over Hav,
Udi Verden hver.


Alvis:
21. Vind iblant Folk den kaldes,
Fremfarer blant Gother,
Vrinskend’ Grif blant evig’ Guder.
Aaben Jetter,
Alfer Høitlydend’,
Hastig Lyd de hos Hel den kalde.


Vingthor:
22. Siig mig da, Alvis!
Hvad den Stilhed heder,
Som ligge skal
Udi Verden hver.


Alvis:
23. Luun blant Folk den heder,
Men Havn iblant Gother,
Vindskib den kalde Vaner,
Stort Lye, Jetter,
Alfer Dagstiller,
Og Dvergene Dagsvæsen.


Vingthor:
24. Siig mig da, Alvis!
Hvad det Hav heder,
Som Folk seile paa,
Udi Verden hver.


Alvis:
25. Søe blant Folk det kaldes,
Evigflydend’ blant Gother,
Og Bugt blant Vaner.
Heelverden Jetter,
Alfer Floders Stav,
Dybt Hav kalde Dverge det.


Vingthor:
26. Siig du mig da, Alvis!
Hvad den Ild vel heder,
Som for Tidens Børn brænder
Udi Verden hver.


Alvis:
27. Ild iblant Folk den kaldes,
Og Glød iblant Aser,
Bølgende blant Vaner,
Slugend’ blant Jetter,
Og Forbrænder blant Dverge,
Hastig Fortærer blant de hos Hel.


Vingthor:
28. Siig du mig da, Alvis!
Hvad det Træ vel heder,
Som for Tidens Børn voxer,
Udi Verden hver.


Alvis:
29. Træ iblant Folk det heder,
Markens Manke blant Gother,
Og Biergtang blant Helte.
Voxend’ Jetter,
Alfer deiliggrened,
Riis det kalde Vaner.


Vingthor:
30. Siig du mig da, Alvis!
Da du alting kiender,
Hvad den Sæd heder,
Som saaes af Tidens Sønner,
Udi Verden hver.


Alvis:
31. Byg blant Folk den heder,
Kierne blant Gother,
Og Frugt blant Vaner.
Spise Jetter,
Alfer kort Stav,
Tyk de hos Hel den kalde.


Vingthor:
32. Siig du mig da, Alvis!
Hvad Natten heder,
Hun, Naurves Datter,
Udi Verden hver.


Alvis:
33. Nat blant Folk den heder
Og fødend’ blant Gother,
Hielm den kalde evig’ Guder.
Ulys Jetter,
Alfer Søvnglæde,
Dverge kalde den Drømklarhed.


Vingthor:
34. Siig du mig da, Alvis!
Hvad Øllet heder,
Som Tidens Sønner drikke,
Udi Verden hver.


Alvis:
35. Øl blant Folk det heder,
Og blant Aser Biorr,
Sød og stærk blant Vaner,
Reen Drik blant Jetter,
Og i Helved’ Miød,
Gladgiører blant Suttungs Sønner.


Vingthor:
36. I eet Hierte
Saae jeg aldrig
Større gammel Viisdom.
Jeg dig daaret
Har med megen Svig.
Dine Dage, Dverg, ere Forgangne!
Nu skinner Sol i Salen.



Note: I Sandvigs oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.