Alvismal (B.C.Sandvig)

Fra heimskringla.no
Revisjon per 10. jan. 2019 kl. 19:16 av Carsten (diskusjon | bidrag)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Forsøg til en Oversættelse af Sæmunds Edda


Oversat af
Bertel Christian Sandvig
1785


Alvismal


Alvis:
Alvismal.jpg
1. Tid er Bænk’ne,
Nu at brede, Brud!
Eet Sind med mig bør du have.
For hastig Sønnen
Mon alle synes,
Hiemme faaer han ei Hvile.


Vingthor:
2. Hvad Mand er du vel?
Hvi er du saa bleg omkring Næsen?
Var du i Nat hos Liig?
Kiempe-Ligning
Synes du mig at have,
Ei er du til Bryllup budet.


Alvis:
3. Alvis jeg heder,
Jeg boer under Jorden,
Under Steen jeg Boelig har.
Vognes Vei,
Jordfladen, jeg kom paa.
Ingen bryde sine Løvter!


Vingthor:
4. Jeg dem bryder,
Thi jeg til Bruden har
Største Ret som Fader.
Ei var jeg hiemme,
Da hun dig loved blev;
Jeg er ene Trolover hos Guder.


Alvis:
5. Hvad Mand er det vel,
Som forhindre vil
Smukøiet Piges Bryllup?
Mindre formaaer du!
Dig monne faa kun kiende.
Hvem har dig til Rigdom avlet?


Vingthor:
6. Vingthor jeg heder,
Jeg haver vidt omvandret,
Søn er jeg af Sidgrani.
Uden min Villie
Skal du aldrig faae den unge Pige,
Og det Byllup nyde.


Alvis:
7. Dit Samtykke
Vil jeg paa Timen have,
Og det Bryllup nyde.
Have vil jeg
Heller end undvære
Denne meelhvide Møe.


Vingthor:
8. Møens Elskov
Skal dig ikke,
Vise Giest, blive nægtet,
Om af hver Verden du
Kan mig fortælle,
Alt det som jeg vil vide.


Alvis:
9. Prøve maae du, Vingthor!
Om du lysten er
Dvergens Vid at forsøge,
Alle de ni Verd’ner
Har jeg beskuet,
Og veed hvad der er i.


Vingthor:
10. Siig du mig da, Alvis!
(Alle Folks Udspring,
Ei er du Dverg, om du ei veed det)
Hvad den Jord heder,
Som ligger for Tidens Sønner,
Udi Verden hver?


Alvis:
11. Blant Folk Jord den heder,
Og blant Alfer Mark,
Og blant Vaner Veie,
Jetter grønlig
Dverge groende,
Leer den kalde Gother.


Vingthor:
12. Siig du mig da, Alvis!
Hvad den Himmel heder,
Som findes i hver en Verden.


Alvis:
13. Blant Folk heder den Himmel;
Og blid Luft blant Gother,
Vindaaben kalde den Vaner,
Jetter Oververden,
Alfer deilig Hvelving,
Dverge dryppend’ Sal.


Vingthor:
14. Siig du mig da, Alvis!
(Alle Folks Udspring,
Ei er du Dverg, om du ei veed det)
Hvad den Maane heder,
Som Folk see
Udi Verden hver.


Alvis:
15. Blant Folk heder den Maane,
Liden Sky blant Gother,
Hos Hel kaldes den løbende Hiul;
Jetter hastig,
Og Skin Dverge,
Alfer kalde den Aarregner.


Vingthor:
16. Siig du mig da, Alvis!
Hvad Solen heder,
Som Tidens Sønner see
Udi Verden hver.


Alvis:
17. Sol blant Folk den heder,
og skinnend’ blant Gother,
Dvalins Leeg den kalde Dverge,
Evig Glands Jetter,
Alfer prægtigt Hiul,
Reenskier Asers Sønner.


Vingthor:
18. Siig du mig da, Alvis!
Hvad den Sky heder,
Som med Regn blandes
Udi Verden hver.


Alvis:
19.
Sky blant Folk den kaldes,
Men Regnhaab blant Gother,
Og Vindvogn blant Vaner.
Regntegn Jetter,
Vindkraft den kalde Alfer,
Skiulhielm den kaldes i Helved’.


Vingthor:
20. Siig du mig nu, Alvis!
Hvad den Vind vel kaldes,
Som blæser over Hav,
Udi Verden hver.


Alvis:
21. Vind iblant Folk den kaldes,
Fremfarer blant Gother,
Vrinskend’ Grif blant evig’ Guder.
Aaben Jetter,
Alfer Høitlydend’,
Hastig Lyd de hos Hel den kalde.


Vingthor:
22. Siig mig da, Alvis!
Hvad den Stilhed heder,
Som ligge skal
Udi Verden hver.


Alvis:
23. Luun blant Folk den heder,
Men Havn iblant Gother,
Vindskib den kalde Vaner,
Stort Lye, Jetter,
Alfer Dagstiller,
Og Dvergene Dagsvæsen.


Vingthor:
24. Siig mig da, Alvis!
Hvad det Hav heder,
Som Folk seile paa,
Udi Verden hver.


Alvis:
25. Søe blant Folk det kaldes,
Evigflydend’ blant Gother,
Og Bugt blant Vaner.
Heelverden Jetter,
Alfer Floders Stav,
Dybt Hav kalde Dverge det.


Vingthor:
26. Siig du mig da, Alvis!
Hvad den Ild vel heder,
Som for Tidens Børn brænder
Udi Verden hver.


Alvis:
27. Ild iblant Folk den kaldes,
Og Glød iblant Aser,
Bølgende blant Vaner,
Slugend’ blant Jetter,
Og Forbrænder blant Dverge,
Hastig Fortærer blant de hos Hel.


Vingthor:
28. Siig du mig da, Alvis!
Hvad det Træ vel heder,
Som for Tidens Børn voxer,
Udi Verden hver.


Alvis:
29. Træ iblant Folk det heder,
Markens Manke blant Gother,
Og Biergtang blant Helte.
Voxend’ Jetter,
Alfer deiliggrened,
Riis det kalde Vaner.


Vingthor:
30. Siig du mig da, Alvis!
Da du alting kiender,
Hvad den Sæd heder,
Som saaes af Tidens Sønner,
Udi Verden hver.


Alvis:
31. Byg blant Folk den heder,
Kierne blant Gother,
Og Frugt blant Vaner.
Spise Jetter,
Alfer kort Stav,
Tyk de hos Hel den kalde.


Vingthor:
32. Siig du mig da, Alvis!
Hvad Natten heder,
Hun, Naurves Datter,
Udi Verden hver.


Alvis:
33. Nat blant Folk den heder
Og fødend’ blant Gother,
Hielm den kalde evig’ Guder.
Ulys Jetter,
Alfer Søvnglæde,
Dverge kalde den Drømklarhed.


Vingthor:
34. Siig du mig da, Alvis!
Hvad Øllet heder,
Som Tidens Sønner drikke,
Udi Verden hver.


Alvis:
35. Øl blant Folk det heder,
Og blant Aser Biorr,
Sød og stærk blant Vaner,
Reen Drik blant Jetter,
Og i Helved’ Miød,
Gladgiører blant Suttungs Sønner.


Vingthor:
36. I eet Hierte
Saae jeg aldrig
Større gammel Viisdom.
Jeg dig daaret
Har med megen Svig.
Dine Dage, Dverg, ere Forgangne!
Nu skinner Sol i Salen.



Note: I Sandvigs oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.