Forskjell mellom versjoner av «Balders drømme»
Hopp til navigering
Hopp til søk
Eddadigte
Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Guðni Jónssons Eddukvæði (Sæmundar-Edda), 1954.
m |
m |
||
Linje 22: | Linje 22: | ||
|- | |- | ||
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vegtams Kvæde (B.C.Sandvig)]] !! !! | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vegtams Kvæde (B.C.Sandvig)]] !! !! | ||
+ | |- | ||
+ | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vejtams-Kvide]] !! !! | ||
|- | |- | ||
|} | |} |
Revisjonen fra 27. mar. 2014 kl. 13:41
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
Balders drømme
Vegtamskviða
oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
- 1.
- Snart var aserne
- alle på tinget
- og asynjerne
- samlet til stævne;
- de mægtige guder
- mødtes fordi,
- tunge drømme
- tyngede Balder.
- 2.
- Op stod Odin —
- den ældste gud;
- på Sleipners ryg,
- blev sadlen spændt,
- og til Niflhel
- ned han red;
- dér ham hunden
- fra dødsriget mødte.
- 3.
- Blodig foran
- på brystet var den;
- mod galderens far
- gøed’ den længe.
- Som Odin red,
- rystede jorden;
- han kom til Hels
- høje sale.
- 4.
- Odin red da
- østen for porten;
- en vølvegrav
- vidste han om.
- Klogt sin galder
- kvad han dér;
- tvunget til live
- talte den døde:
- 5.
- »Hvem er den karl?
- Kender jeg ham?
- Mine plager
- mindsker han ikke;
- jeg blev sølet af sne,
- slået af regn
- og drivvåd af dug —
- død var jeg længe.«
- 6.
- »Vejvant jeg kaldes,
- er Valvants søn.
- Du véd om Hel —
- om verdenen jeg.
- Fagert er guldet
- fremlagt på bordet;
- for hvem er sæderne
- smykket med ringe?«
- 7.
- »Til Balder mjøden
- er brygget her;
- den stærke drik
- står under skjoldlåg.
- En mægtig tvivl
- skal martre guder.
- Jeg talte tvunget,
- men tier igen.«
- 8.
- »Ti ej — vølve! —
- tal når jeg spør’;
- end jeg ønsker
- alt at vide:
- Hvem vil Balders
- bane volde,
- og Odins søn
- alder berøve?«
- 9.
- »Høder vil hertil
- hente den stolte;
- han vil Balders
- bane volde,
- og Odins søn
- alder berøve.
- Jeg talte tvunget,
- men tier igen.«
- 10.
- »Ti ej — vølve! —
- tal når jeg spør’;
- end jeg ønsker
- alt at vide:
- Hvem vil hævne
- Høders gerning,
- og Balders bane
- på bålet lægge?«
- 11.
- »Rind skal vestpå
- Vale føde;
- Odinssønnen —
- én nat gammel —
- hænder ej vasker,
- håret ej kæmmer,
- før bålet blusser
- om Balders fjende.
- Jeg talte tvunget,
- men tier igen.«
- 12.
- »Ti ej — vølve! —
- tal når jeg spør’;
- end jeg ønsker
- alt at vide:
- Hvem er de møer,
- der meget skal græde
- og halsens skøde
- på himlen kaste?«
- 13.
- »Ej er du Vejvant,
- som ellers jeg troede,
- men snarest Odin —
- den ældste gud.«
- »Vølve og vis
- vel er du ej,
- men snarest tre
- troldes moder.«
- 14.
- »Rid nu — Odin! —
- dig ry at skaffe,
- så mænd mig atter
- i møde kommer,
- når Loke løs
- af lænker slipper
- i Ragnaroks
- rasende komme.«