Bergens gamle Bylov - Landuarnar-bolkr

Fra heimskringla.no
Revisjon per 18. mar. 2021 kl. 17:04 av August (diskusjon | bidrag)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif


Bergens gamle Bylov


Her hefr logbok böar- Biorguinar-manna


Þat er upphaf laga vara Biorguinar-manna, sem upphaf er allra goðra luta, at ver skolum hallda ok hafa kristilega tru[1], ok allt annat, sua sem skrifat er aðr i kristinsdoms bælkinum i landzbokinni[2].


____________


Landuarnar-bolkr


Her hefr landuarnarbolk kaupangrsmanna, ok er þat her skrifat, er skilr millum Biorguinar-manna[3] ok heraðs-manna.


KAPIT. 1.

Nu ef hers er von i land vart, þa skolu menn vita-uorð reiða. Þa skal gialkyri eða syslumaðr lata til motz blasa, en sa er sekr mork silfrs við konong er eigi kemr til. Böarmenn eru skylldugir[4] vita at gera a Logðarhorni, ok varðhus með, ok þak a, ok fiorar dyr a[5]. Nu skal stefna mot, vorð [at bioða[6] gialkyri eða syslumaðr skal gera biarmonnum til laga stefnu vorð at hallda. Þa skolu biarmenn a verði sitia hina fimtu nott [fra þui er[7] vorðr var boðen, nema fyr þurfi. En þeir er vita-uorð eigu at hallda ok vilia eigi, þa fare[8] utlægr, ok take konongr af fe huers þeirra[9] atta ærtogar ok þrettan merkr silfrs, en erfingi hans þat sem meira er. En ef eigi er fe til, veri hyddr a mote, ok fare utlægr.

Þrir menn skolu vita-uorð hallda, ok[10] þeir menn eru allir varðsætir er augna heilir eru ok öyrna, ok fotheilir, frialser[11] ok fulltiða, ok val herförir, tueir herlenskir en ein utlenskr[12]. Sua skal[13] skipta um alle vorðu, er biarmenn þurfu at hallda i ufriði, at herlenskir skolu hallda at tueim lutum, en utlænskir at þriðiungi eptir retre tiltolu. Menn skolu a vorð ganga; [14]Sua sem fyr segir i bokinni.

[15]A verði skal maðr vaka, en eigi sofa. En ef aller sofa; Sem fyr segir.

Nu brenna varðmenn vita ok verða þau eigi at herskipum, ok koma þeir herlaupi i land vart[16]; þa eru þeir utlægr með fyrra skilorðe, nema þeir sueri eineiði firi sik, at þeir gerðu firi goðo ok þat [hugðu þeir[17] herskip vera.

Sa vitauorðr, er austazstr er. [18]Sem fyr segir.


KAPIT. 2. Um leiðangrs-gerð

Nu skolu aller menn vita, at þeir skolu gera leiðangr i bö varum at jamnaðe; en at utboðnum leiðangre skolu menn iamnað sinn greiða at garðahofn ok fiarmagne. En sa leiðangr, er gerizt af gorðum, frialsar þeim garðleigur, er garð a. Þeir skolu skylldugir við leiðangre at taka, er konongr nefnir til, eða hans umboðsmaðr. Nu skal greiða at halfum almenningi fim peninga vogna af mork huerri, bæðe af garðleigu ok kaupöyri; skal konongr taka af fioratigi marka, en böarmenn þat sem auk er[19]. [20]Utlenskir menn aller, þeir er garða eigu i bö varum, eða leigu tolfmanaða-leigu, þa skolu vera i ollum utboðum með böarmonnum. En aller aðrer utlenskir menn, er her sitia um vettrum, skolu gera[21] fim peninga[22] silfrs af mork huerri at halfum almenningi, ok a þann leiðangr konongr allan.

Nu skyst maðr leiðangre. [23]Sem fyr segir.


KAPIT 3. Huar huer skal leiðangr gera

Nu skolu ver vita huar ver skolum leiðangr varn gera[24]. Ef maðr a hus i kaupange en bu i heraði. [25]Sem fyr segir.

Sua ok ef kaupangrsmaðr sell garð sinn eða byggir i kaupange, ok fer hann i herað firi mantal ok iamnað manna, ok fer hann aptr siðan i kaupang; þa eigu kaupangrsmenn gerð hans[26].


KAPIT. 4. Um böargialld

Nu um böargialld, þa skal ærtog[27] vera at biargiallde, ok skal giallda fiurtan nattum eptir[28] Petrsmesso at usekiu. En böargialld skolu gera smiðir aller, mangarar, mylnvarar, sutarar, skinnarar, kambarar, veuarar, slatrmangarar, olkonor, miaðkonor ok aller þeir menn, bæðe konor ok kallar, er með mange fara, huert sem þeir hafa mang sitt, i buðum eða a[29] stræte. En ef maðr fer brott með böargiallde, þa er hann sekr mork silfrs við konong einn, nema nockor maðr luki firi hann i retta stefnu; þa a[30] sa maðr[31] þa mork er viðr liggr i sektena at honum, þa er hann kemr aptr, en eigi konongr. - Kenningarsueinn huer skal giallda halft böargialld hina fyrstu tolf manaðe. - Sauðakrof skal hoggua i helminga eða fiorðunga, ok gellda i böargialld; en ef smera höggr giallde öyri silfrs[32] a ofan.


KAPIT. 5. Rettr styrimanna ok leiðsogumanna

Þa[33] skal skipi styre, sem konongr nefnir til. [34]Sem fyr segir.


KAPIT. 6. Huersu böarmenn skolu skip bua

Nu skal styrimaðr gera ollum nefnðarmonnum stefno til þa er hann skal[35] skip skipa, ok skra huerium[36] i rum sem vera skal, ok eigi þa skipara stefnu at skoða nefnð vapn ok klæðe manna[37]. [Nu ef nockor vapn vantar i[38]. [39]Sem fyr segir.


KAPIT. 7.

Ef maðr fer a oðru skipi en[40] hann er a nefnðr.

Boge skal liggia við þofto hueria. Þann skolu sessar tueir fa, þeir er fara, ok streng a, eða giallde halfan öyri silfrs konongi, ok fae boga eigi at siðr, ok tueir tylftir orua, skeptra eða brodda. Þat skolu husböndr fa, en halfr annar öyrir[41] firi tylft orua er missir við konong; ok skolu ver at[42] skylldu fa konongi[43] tuau tuitugsessor af bö varom, sua skipaðar[44] sem konongi þickir til höyra með liði ok vapnum, nema konongr se með beztra manna raðe at meira þurfi. - Nu fer maðr a annat skip, en hann er nefnðr. [45]Sem fyr segir.


KAPIT. 8. Huerir skylldugir eru vapn at eiga

Sa maðr er a til sex marka veginna firi uttan klæðe sinn. [46]Sua sem fyr segir i bokenne.


KAPIT. 9. Her segir um vapnaþing böarmanna

Nu er þat þing eitt, er heitir vapnaþing. Þat skal eiga um[47] endilangan Noreg. Þat skolu ver eiga Biorguinar-menn manadagen nesta eptir miðfostu. Þa skal gialkyri lata til þings blasa. Þat þing skal sökia huer karllmaðr frials ok fultiða, ok hafa laga vapn sin þar[48]. [49]Maðr sitr heima um þat þing, þa sekizt hann tueim aurum silfrs við konong, ok öyri firi vapn huert, er hann skildi þar haft hafa[50]; sua þo at heima se vapn hans, sem engi eigi hann, ef eigi eru til þings boren. - Nu ef husbonde er siukr eða sar, þa skal garðzmaðr hans bera vapn hans til þings; en af einn huer garðzmaðr hans er siukr [eða sar[51], eða fleiri, þa se husbonde skylldr at[52] bera vopn þeirra til þings ok syna gialkyra ok[53] raðzmonnum. - Nu selr maðr vopn sin. [54]Sua sem fyr segir bokr.


KAPIT. 10. Ef menn hoggua bu af laga

Nu huerfir styrimaðr skipi sinu a leið med konongi; [55]sem fyr segir bokr.


KAPIT. 11. Um skipa uppsætr ok reiða-göymslu[56]

Nu koma skip heim til lunz[57], þa skal styrimaðr lata blasa til skipsdrattar sua viða, sem[58] hann ætlar við gialkyra raðe at skip gange upp; en huer er eigi kemr til þess skipdrattar sekr öyri silfrs[59]. En þeir þrir skolu segli varðueita ok allan annan skipreiða[60], er aðr ero til nefndir i bokenne at varðueita böarmanna fe. En aller hasetar skolu fylgia segli i kirkiu eða naust ok ollum reiða, ok bua sua um at eigi spillizt[61]. Nu ef nockor tekr þat segl brot[62] eða reiða uttan löyui konongs ok raðzmanna, abyrgizt at ollu þar til er aptr kemr, ok sekr atta ertogum ok þrettan morkum silfrs við konong ok böarmenn. - En ef kirkia brennr eða naust ok segl inni, þa abyrgizt sialfr böarmenn segl sitt ok reiða, nema menn brenne med vilia sinum.

Nu skolu böarmenn þar uppsatt hafa, sem konongr gefr þeim innan takmarka.


KAPIT. 12. Um ranzmenn

Nu eru ranzmenn aller ubotamenn. Sem fyr segir bokr.


KAPIT. 13. Ef maðr kaupir við utlæga menn

Nu fara þeir, er heriat hafa, firi land fram. Sem fyr segir.


KAPIT. 14. Huersu talma skal for þeirra, er skip gera[63] i forboðe.

Nu ef konongr kennir manna landraða-sok[64]. Sem fyr segir.


KAPIT. 15. Um for-bann

Nu fara menn firi bann lanða eða staða millum. [65]Sem fyr segir i kaupabolkinum i landzbokenne i fimta kapitula ok tyttugta.


____________


Nu hofum ver landuorn vara a skra setta, ok skal sua standa sem skipat er, nema konongr se annat landinu hagligra með hinna beztra manna raðe.


____________


Anmærkninger


KAPIT. 1.

Vita-vorð. Allerede Hakon Adelstein, hvis Love med Hensyn paa Forsvarsvæsenet ere berömte, lod reise Varder paa Bergene ved Sökanten. S. Snorro i Hakon Adels. Saga, Kap. 21; Hakon Adelst. Gulaþ. lag, Utfare-bolkr, Kap. 17; cfr. F. H. Jahn, Almindelig Udsigt over Nordens Krigsvæsen i Middelalderen, Kbhvn 1825, S. 182 ff.


Logðarhorn. Et Fjeld ved Gaarden Gravdal, sydvest fra Bergen, 1255 Fod höit, paa hvilket der lige fra Hakon Adelsteins Dage stedse har været reist Varde og holdt Vardevagt i Feidetider. Cfr. Sagen og Foss, S. 9, 10; Holberg S. 29, 30.


Hyddr a mote; hyda, hudflette, hudstryge. Om Straffen for den, som unddrog sig sin Ledingspligt, see Hakon Adelsteins Gulaþ. log, Utfare b. Kap. 18; Magn. Lagab. Gulaþ. l. ibid. Kap. 3; Snorro, i Olaf den Helliges Saga, Kap. 37. Cfr. Jahn l. c. S. 8 ff.


Utlenskr. Den Omstændighet at Vagtholdet betroedes til tvende Indfödte, men kuns een Udlænding, leder til at troe, at man fæstede mindre Tillid til Udlændingerne; dog kan man vel ogsaa forklare sig det som en Fölge deraf, at de fremmede Byindvaaneres Antal var forholdsmæssigt mindre, end de indfödte Borgeres; hvilket maaskee ogsaa finder nogen Stötte i det Efterfölgende.


KAPIT. 2.

Frialsar þeim garðleigur, er garð a. Altsaa var Ledingspligten ogsaa i Byen i Hovedsagen en Realpligt, en Byrde, som hvilede paa Gaardene, men som dog ved forskjellige Dispositioner, hvilke dette Kapitel i det Fölgende indeholder, modificeredes med Hensyn til den större Pengemasse og det större Antal af Leieboende i Byen.


Mork vegna. 14 4/5 eller 15 lödigt Sölv blev i Norge, som det synes, regnet for fiint, renset Sölv (brent silfr), og saa fiint var Sölvet udentvivl i de bedste Mynter. En Mark i Vægt af disse Mynter var fölgelig en Mark fiint Sölv. Saalænge de derfor beholdt denne Vægt, saa at 240 af dem virkelig veiede en Mark, var Veiningen ikke fornöden, uden for saavidt man for en Sikkerheds Skyld vilde anvende den, hvilket med Hensyn til Sölvets skjödeslöse Afdeling i Smaamynt neppe var overflödigt. En Sum af 240 Penninge (mork talin) var da tillige en Mark i Vægt (mork vegin); men da senere Myntens Vægt forringedes, blev Forskjellen kuns alt for mærkelig. Mork talin, det Samme som mork laugara, var stedse 240 Penninge af den gjængse Mynt; mork vegin derimod en Mark i Vægt, eller 8 Unzer 14 4/5-15 lödigt Sölv. Men saa fiint blev Sölvet ikke længe i de norske Mynter. Deres Lödighed formindskedes efterhaanden saa betydeligt, at en Mark i Vægt af saa slet Metal var i Værdi langt under en Mark fiint Sölv. Derfor er det vel, at man senere nöiere end forhen bestemte Udtrykket ved adskillige Tillæg, og skrev stundom mork vegin silfrs, eller mork brenda silfrs; men sedvanlig forkortede man dog disse Udtryk i norske Diplomer til mork silfrs, eller mork brend. I Modsætning hertil kaldtes mork talin ogsaa mork gangs silfrs. S. Thorkelin. Diplom. Arn. Magn. II, 162. 178. Mork i Norreno sylfri gengo, ibid. pag. 113. Dog betyder mork vegin selv i senere Tider, hvor det forekommer uden Tillæg, neppe andet end mork silfrs eller mork brend.

I Danmark gik det, som man kan tænke, ikke bedre med Mynten, end i Norge. Deraf opkom i danske Diplomer den sædvanlige Distinktion mellem Mark Penninge (ɔ: 240 gjængse Penninge) og Mark Sölv. Paa Waldemar d. Andens Tid var Forholdet mellem Begge som 1 : 3. Nu blev det til Lettelse i Beregningen bestemt, at 1 Mark Sölv i Loven efter almindelig Regel skulde betales med 3 Mark Penninge, og dette vedblev at være lovbestemt Cours igjennem et heelt Aarhundrede, uagtet de danske Penninge i samme Tid forværredes saa stærkt, at under Christopher den Anden 8 Mark Penninge kuns indeholdt 1 Mark fiint Sölv. Paa denne Maade var en Mark Sölv langt fra at være en Mark fiint Sölv, og man maa derfor skjelne imellem marca denariorum, marca argenti og marca puri argenti. Om en saadan lovbestemt Cours nogensinde har været fastsat for mork vegin i Norge, kan jeg ikke afgjöre. Dog maa jeg bemærke, at nogle Excerpter af Schönning angive Forholdet imellom mork talin og mork vegin silfrs som bestemt ligt 1 : 6, saa at een Mark Sölv var lig 6 tællede Mark. Har dette Forhold, som det synes, været lovbestemt, saa kan det dog neppe være traadt i Kraft för i sidste Halvdeel af 14. Aarh.; thi endnu under Magnus Lagabæter og Erik Præstehader regnede man kun 3 norske Sölvpenge paa een Mark fiint Sölv. (S. Suhms D. H. X, 1030, XI, 397, 448. 533). 1294 beregnes imidlertid 30 marka gangs sylfurs til 6 merkr brendar. S. Thorkelin, 1. c. pag. 162. Skulde her ikke en Læse- eller Skrivfeil have indsneget sig?

En Mark efter gammel norsk Myntvægt indeholdt omtrent 4050 Grains efter Troyes-Vægt eller 4026 cölnske Es. En Vægt af 4026 cölnske Es 14 4/5 - 15 lödigt Sölv indeholder omtrent saameget reent Sölv, som der findes i 8 danske Specier. En mork vegin har fölgelig, saalænge den virkelig var 2 Mark fiint Sölv efter norsk Vægt, omtrent været 8 danske (eller norske) Specier. Men er den senere bleven sat i et bestemt Forhold til den gjængse Mynt, saa har den været underkastet de samme Afvexlinger i Værdi, som denne[66].


I ollum utboðum. Talen er her om, naar almindelig Udfærd (utför) paabydes; hvoraf sees at Ledingspligten var meget stræng, ei alene for de Fremmede, der eiede Gaarde i Byen, og som desaarsag kunde betragtes som faste Bosiddende, men selv for saadanne Fremmede, der ikkun leiede aarvis, eller, som Texten udtrykker sig, paa tolv Maaneder.


KAPIT. 4.

Petrsmesso, (Petrus martyr) den 29. April. En anden Petersmesse fandt Sted den 17. April (Petrus diaconus); men den synes at have været mindre agtet i Norge, hvorfor den ogsaa udelades i de fleste Missalerne vedföiede Kalendarier.


KAPIT. 7.

Vid þofto hueria. Þofta, Toft, kalder man endnu i Norge den Planke, som er anbragt tvertover Baaden mellem hvert Par Aarekipper (det Træ med tvende opstaaende Toller, hvorimellem Aaren under Roningen bevæger sig), og hvorpaa den eller de Roende (Roskarlene) sidde; en Rorbænk, transtrum.


Sessar. Sess, sedes, egentlig et Sæde, en Plads at sidde paa, men bruges her om de tvende Skibsmænd, der sadde sammen paa een Tofte eller Rorbænk.


Orua, skeptra eða brodda. Orvr, en Piil, skapt, et Kastespyd; broddr kan egentlig betegne begge Slags, men bemærker her sandsynligvis en Slags större Pile, der brugtes som Kastevaaben, en Gaflok. Oversættelsen bör paa dette Sted rettes til „tvende Tylter Pile, Kastespyd eller Gaflokker.“ S. Jahns Udsigt over Nordens Krigsv. i Middelald. S. 204, samt 218 ff. sammenl. med Spec. regale, hvor denne Materie afhandles med stor Omstændelighed.


Tuitugsessar, Fartöier paa tyve Par Aarer, Langskibe, Krigsskibe. Synes at have været den almindelige Störrelse af Krigsskibe; dog finder man at Langskibene ogsaa kunde være af en ringere Störrelse, da Hak. Adelst. Gulaþ. l. Utfar. b. Kap. 7. 21 bestemmer 13 Sesser som det mindste Antal et Krigsskib maatte have. Det er först med dette Antal af Aarer at Ordet sess föies til det foranstaaende Tal, thi naar Aareparrenes Antal var under tyve, brugtes Tillægsordet ærðr eller æringr; saaledes sexærðr, et Fartöi som har tre Par Aarer, eller sexæringr, det Samme; attæringr, tolfæringr, o. s. v. cfr. F. H. Jahn, Uds. over Nordens Krigsvæsen i Middelalderen, S. 378 ff.


KAPIT. 9.

Garðzmaðr, Tjenestekarl, Gaardskarl, et simpelt Tyende, som forrettede en Arbeidskarls Tjeneste; rædismaðr, var derimod Avlskarlen, eller, som man i Norge sædvanligen kalder ham, Huusbondskarlen ɔ: den som paa Huusbondens Vegne förer Opsynet med de andre Arbeidskarle. Han faaer endnu paa mange Steder i Landet Navn af Rosskarl (en fordærvet Udtale, som man seer, af det gamle Ord), ligesom man ved Rosskone (rædiskona), deels forstaaer Huusholdersken i et större Huus, deels en saadan Kone, som paa Landet lader sig leie til ved Bryllupper, Begravelser (Graveröl) o. s. v. at forestaae Tilberedelserne til Gjæstebudet.


KAPIT. 11.

Til lunz. Lunnr, eller rigtigere Hlunnr, betyder deels runde Stokke, Kavler, hvorpaa Baade, Skibe eller andre store og tunge Ting skydes frem paa Marken, og til lunz kan derfor her oversættes optrukket; deels ogsaa de Stokke eller det Underlag (Krakker, Bukker), hvorpaa det optrukne Skib blev sat, for ei at beskadiges ved umiddelbar Berörelse med den fugtige eller snebedækkede Jord, og saaledes kan til lunz ogsaa betyde: oplagt, allerede opsat paa sit Underlag. Ordet hlunnr er endnu brugeligt i Norge; saaledes kalder man de Stokke, Bjælker, hvorpaa Plankerne i et Gulv lægges og befæstes, Lunner, ligesom ogsaa en Hob Tömmer, der enten i Skoven eller ved Saugen er opstablet i en större Masse paa underliggende Tverstokke, faaer Navn af en Tömmerlunn. At lunne er paa saadan Maade at opstable Tömmerstokke.


Skipdrattar. Skipdrattr, et Skibs Optrækning paa Land, oplægning. Det synes som at alle större Skibe bleve opsatte paa Land uden videre Bedækning, hvorimod man til Baade og mindre Fartöier, ligesom endnu er Tilfældet, betjente sig af Baadhuse, naust, Nöst, i hvilket disse bleve indtrukne og opsatte paa hlunnar. Segl og andet til Skibets Takling Henhörende seer man derimod at være bleven forvaret enten i Kirken eller i et Nöst. cfr. Gulaþ. l. Landvarn. b. Kap. 14.


Böarmanna-fe. Man erfarer heraf, at tre Borgere vare deputerede til at have Opsyn med Byens Gods og Kasse; man kunde altsaa efter nærværende Talebrug sige, at der var tre Kæmnere i Byen, eller at Kæmneriet var overdraget til tre Borgere. cfr. Gulaþ. l. Þingf. b. Kap. 2.


KAPIT. 13.

Er heriat hafa. Herjingsmænd. Sit venia verbo. Udgiveren har tilladt sig at danne dette Substantiv af Verbet heria, at herje, plyndre, öve Herværk. Sltulde man finde Ordet alt for slemt, saa tjene Horats's

- - - Licet, semperque licebit
Signatum, presente nota, producere nomen.

ham til Undskyldning eller Forsvar.


KAPIT. 15.

Bann, saavel i Almindelighed Forbud, som den Kirkestraf, der endnu i Navnet er tilbage. cfr. F. Johann, hist. ecc. Island. I, 145 sequ.


A skra setta. Skulde vel egentlig hede a skra sett. Vil sige saameget som optegnet, sat i Skrift, i. e. libellus. Specielle Love og Vedtægter kaldtes desaarsag i Skandinavien, ligesom ogsaa i Tydskland, hyppigen Skraa, (skrá),- saaledes Hirðskra, Apenrader-schra, Soester-schra, o. s. v. Ordet bruges endnu i det svenske Sprog, meest om Haandværkenes Lagsartikler.




Fotnoter:

  1. A. tilf. her 13 Kap. af L. L.
  2. C. tilf. ok um konongs erfð ok efne, hegat til, og derefter 6 Kapitler af L. L.
  3. C. kaupangrs
  4. A. tilf. til
  5. A. til
  6. A. udel. at bioða
  7. A. siðan istedet for fra þui er
  8. A. tilf. huer sa
  9. A. hans
  10. A. udel. ok
  11. A. tilf. menn
  12. A. tilf. or annara konongariki
  13. A. tilf. ok
  14. A. forts. af L. L.
  15. B. udel. denne Sætning.
  16. A. udel vart
  17. A. þeir hugðu
  18. A. forts. af L. L.; C. tilf. i bokenni
  19. A. mæira er
  20. A. tilf. En
  21. A. greiða.
  22. A. tilf. vegna
  23. A. forts. af L. L.; C. tilf. i bokenne
  24. C. greiða
  25. A. forts. af L. L.
  26. A. tilf. Nu ef madr gerer leiðangr a annan stað en han a at gera, þa er enn hafe ugort.
  27. A. tilf. vegna
  28. A. firir
  29. C. udel. a
  30. B. skal
  31. B. tilf. hafua
  32. A. tilf. vegen
  33. B. Sa
  34. A. tilf. eða konongs umboðsmadr, og derefter tilligemed C. et stykke af L. L.
  35. B. vil
  36. A. þar huern
  37. A. forts. af L. L.
  38. B. udel. denne Sætning.
  39. B, C. forts. af L. L.
  40. B. er
  41. A. liggr við tylft hueria við konong
  42. A. með
  43. A. tilf. varom
  44. A. udel. skipaðar
  45. A, C. forts. af L. L.
  46. A. forts. af L. L.
  47. A. firir
  48. A. udel. þar
  49. A. C. tilf. En ef
  50. A. tilf. oc
  51. C. udel. eða sar
  52. A. tilf. lata
  53. A. eða
  54. A, C. tilf. af L. L.
  55. A. forts. af L. L.
  56. C. varð
  57. A. lanz, B, C, D, E. lunz
  58. A. tilf. þarf oc
  59. A. tilf. við konong
  60. A. ollum ræiða
  61. A. tilf. at liklegazt þikki; C. sem liklegast þickir
  62. A. ibrott
  63. C. gerðo
  64. C. lanðrað.
  65. C. forts. af L. L.
  66. Denne oplysende Anm. skylder Udgiv. den lærde Herr Cand. Theol. H. M. Velschow, som meget vilde forbinde sig alle Yndere af Historiens Studium ved efterhaanden at meddele den lærde Verden Noget af de rige antiqu. Samlinger, hans dybe og omfattende Granskning har sat ham i Besiddelse af.