Dødes gudstjeneste
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række
Bind II, s. 176
Samlede og for størstedelen optegnede
af
København 1928
95. Da jeg var en Dreng paa en 12 Aar, gik jeg en Dag som sædvanlig ude paa Marken nede ved Stranden og skulde passe Kreaturerne. Der var meget ensomt, og jeg kunde gaa der en hel Eftermiddag uden at se et Menneske.
Saa hører jeg paa én Gang en meget stærk Ringning. Det lignede mest en elektrisk Klokke, men lød saa stærkt, at det var næsten utaaleligt at høre. Saadan varede det en to tre Minutter. Jeg blev ved at se og spejde og spekulere paa, hvad det kunde være, men ikke jeg kunde blive klog paa det og forstaar det heller ikke endnu. Det skete paa Stranden ved Andslet.
Pastor R. Thomsen, Haderslev.
96. Der boede en Saddelmager her i Gram By i min Drengetid, og han havde lejet Fortovet omkring Kirkegaarden paa begge Sider, og der græssede han hans Faar paa. Saa havde han en Dreng at opfostre, som skulde lære Professionen hos ham, og han stammede fra Fyen.
En Sommeraften var vi Drenge ude at lege, og Saddelmagerdrengen var med. Han skulde passe Faarene, denher Dreng, og flytte dem til Nats, men det havde han glemt over Legen, og da Klokken nu var bleven rigelig 10, inden vi holdt op, og vi saa skulde hjem og i Seng, da kom han lige i Tanker om Faarene og skulde saa til at have dem flyttet. De stod omme bag ved Kirkegaarden, og han var bange for at gaa ene derom. Saa bad han mig om at gaa med, og da det var temmelig lyst, saa gik vi over Kirkegaarden. Der var nu ikke noget i Vejen, men da vi havde Faarene flyttet og gik tilbage og saa kom lige ud for, hvor Orgelet i Kirken var, da kom der saadan en kraftig Tone der inde fra, saa det klang vidt omkring. Det var, lige som om én med Fingrene gik hen over Tangenterne fra den højeste til den dybeste, altsaa var det ikke en enkelt Tone, vi hørte, men hele Rækken af Toner, og det gik helt langsomt. Det var en voldsom Klang, det gav, og vi standsede begge to og blev staaende, indtil det var ovre, saa det var ingen Indbildning" af den ene af os, vi hørte det begge to. Da det var forbi, saa vi paa hverandre, og saa kilede vi af, alt hvad Remmer og Tøj kunde holde, indtil vi kom i Nærheden af Byen. Siden, da vi var blevne mere rolige, talte vi om, at det maaske kunde have været en Rotte, der var løben hen over Tangenterne, men den nu afdøde Organist, som æ talte med om det, han sagde, at det var umuligt, for naar Bælgene ikke var traadt ned, saa kunde det ingen Lyd give.
Søren Bennetsen, Skjoldager.
97. En Murer, der arbejdede ved Understed Kirke, havde ikke godt Raad til at betale for sit Nattely, og derfor besluttede han at overnatte paa Pulpituret inde i Kirken.
Han faldt ogsaa i Søvn, men vaagnede hen paa Natten og saa en Præst holde Altergang med sin Menighed nede i Kirken. Men han kjendte kun enkelte af de forsamlede, og det var Folk, der var døde for lang Tid siden.
Frøken E. Thomsen.
98. En Kone havde bestemt sig til at ville i Kirke Julemorgen, og saa vaagnede hun om Natten og vidste ikke, hvad Tid det var, men hun troede da, hun skulde af Sted, og gjorde sig færdig.
Da hun kom til Kirken, var der Lys i den, og hun hørte Orgelspil. Saa gaar hun ind, og kommer temmelig højt op i Kirken og sætter sig der i en af Stolene. Men da hun er kommen til Sæde og skal til at se sig lidt omkring, saa opdager hun, at de Folk, der sidder der inde, de er døde for kortere eller længere Tid siden, og da Præsten kommer paa Stolen og skal til at præke, saa ser hun, at det er en for længere Tid siden afdød Præst. Hun hører imidlertid efter, hvad han siger, og hvad Salme de synger.
En af de Mænd, der sidder i Stolen ved hende, havde hun kjendt godt, mens han var levende, og saa hvisker han til hende, at hvis hun havde sit Liv kjært, skulde hun sørge for at komme ud af Kirken snarest mulig. Hun rejser sig da og vil af Sted, men de rejser sig da allesammen og griber efter hende, og da hun er lige ved Udgangen, hægter hun sin Kaabe op og lader den glide af sig, for den havde de taget fat i. Saa naaer hun lykkelig at komme ud, og hun kommer hjem i god Behold.
Knudsen-Jensens Kone Abeline, Vejle.
99. En Pige, der tjente Degnen i Bislev, skulde gaa op i Kirken og hente Øl, for det laa der oppe om Sommeren, der kunde det holde sig friskt og godt. Da hun nu kommer derind, bliver hun et Par Koner vaer, der sad inde i Stolene, og dem blev hun jo bange for og løb hjem og sagde, at hun vilde ikke hente mere Øl i Kirken om Aftenen.
Degnen gik saa selv, og han blev de samme to Koner vaer. De havde af de Kaaber om dem, som brugtes i gamle Dage, og han kjendte dem begge to, fra de var levende; nu var de døde for flere Aar siden.
Efter den Tid kom Øllet ikke til at ligge i Kirken, og Degnens Pige blev altsaa fri for at hente Øl der.
Jens Mark, Vogslev.
100. Der var en Kone, hun drømte om Natten, Kirkeklokken gik, og saa rejste hun sig i Søvne og klædte sig saa paa og gik til Kirke.
Da hun kommer i Kirken, saa kom hun til at sidde i en Stol ved én, som hun havde baaret til Kirke, mens den var lille. Saa vaagnede hun, og da siger Kvindfolket til hende, hun skulde lægge hendes Kaabe, og saa skulde hun gaa ud af Kirken. Det gjorde hun ogsaa.
Dagen efter vilde hun op og hente hendes Kaabe, men da var den reven i ene Stumper, og Stykkerne af den lignede en Spindelvæv.
Der var mange i Kirke, men ingen hun kjendte andre end den bitte Pige, hun vidste var død.
Jensine Hansen, Madum Sø.
101. Hals Præst var en Gang gaaet vild, og saa kom han til Torslev Kirke. Han gik da ind og satte sig paa Ligbaaren.
Da holdt Aanderne Tjeneste, og i det de skred forbi ham, var der mange af dem, han kjendte.
Hans Fladbirk, Søheden.
102. Der var en Kone saa nap mod hendes Mand, at da hun lagde ham i Kiste som Lig, skar hun en Flip af hans Liglinned æbag og vilde have til et Klæde, det Sted blev jo ikke synlig.
Hun boede ikke langt fra Kirken. En Morgen tykte hun, de ringede til Fropræken, og saa gik hun til Kirke. Der kom saa mange og var hvidklædte alle sammen, og de knælede, men alt var stille. Saa var der ét af Ligene, der var saa sort i Røven bagpaa og ikke hvid til det nederste som de andre. Da kom hun i Tanker om, det var hendes Mand. Hun skyndte sig ud af Kirken, men gik ikke gjennem Kirkeporten, hun sprang over et lavt Sted paa Diget. Der var han saa nær efter hende, at han sled et hvidt Hørgarns Klæde, hun havde om Halsen, fra hende og sagde:
"Det skal a have at dække min Bagdel med."
Saa slap hun med det.
Niels Madsen, Bratten.
103. En Aften gik en Tømmerkarl, Søren Peter fra Blælld, og en anden Karl ud fra Søren Jensens i Nebel, hvor de havde siddet og snakket om alle Slags. Da de kommer forbi Nebel Kirke, ser Søren Peter en hel Mængde dandse ude paa Kirkebakken. Forrest dandste gamle Eske fra Særslev, der var død for flere Aar siden, og allesammen var de Gjengangere. Søren Peter blev jo ræd, som vi kan tænke, og skubbede sig ind paa sin Følgesvend og hviskede:
"Ser du alle dem!"
Den anden saa ingen Ting, men Søren Peter havde jo ondt ved at redde sig, for de dandste tæt ind paa ham. Han blev saa betuttet, at han blev syg og kom ind til Anders Mikkelsens, hvor han kom til Sengs og laa syg længe efter.
Ry.
104. I Almensryd Kirke i Smaaland gjorde man rent om Dagen før Juledag. Men Julemorgen, naar Folk kom ind i Kirken, var alle Stolene bedækkede med et tykt Lag Støv. Saa troede de, at de Døde var der om Natten og holdt Gudstjeneste.
Elev Jørgensen, Vejen Station.
105. Ragebøl i Dybbøl er kun en lille By med 6 Bøndergaarde. Der fortælles, at alle 6 Bønder i de Gaarde for mange Aar siden døde paa én Gang, og det var jo helt mærkeligt.
Det skal være gaaet saadan til, at én af dem var ude at gaa en Aften, og da fløj der et hvidt Lagen op for ham, og der kom en Lyd, som sagde:
"En, to, tre!"
Nu troede han slet ikke paa Spøgeri, og saa sagde han:
"Fire, fem, segs" for at gjøre Nar ad det.
Lige efter var det, alle 6 Bønder døde, og saa mente man, det var til Straf for, at den Mand saadan havde spottet.
Jens Peter Jensen, Ragebøl. Ryslinge Højskole.
