Darraðarljóð (Bertel Christian Sandvig)

Fra heimskringla.no
Revisjon per 29. aug. 2020 kl. 22:35 av Carsten (diskusjon | bidrag)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif
Original.gif Dansk.gif
Dansk.gif


Skjaldekvad

Danske Sange af det ældste Tidsrum,
indeholdende blant andet nogle Danske og Norske Kongers Bedrifter


Oversættelse:
Bertel Christian Sandvig
(1779)


Anonyme kvad fra 1000-tallet


Krigs-Sang



Den Dag det store Slag stod ved Dublin, mellem Kong Brian paa den ene, og Kong Sigtryg, Sigurd Jarl og Broder Viking paa den anden Side, saae en Mand i Skotland, navnlig Daurrudr, tolv Mænd ride til en Høi og forsvinde der. Han gik hen til Høien og saae derind. Der var nogle Fruentimmer, som vævede en Væv af Menneske-Indvolde; paa hver Traad var bundet et Menneske-Hoved; med et Sverd sloge de Traaderne sammen, og brugte Piil til Skytte. Disse Diser sang følgende:


Vidt udbredes
Før Nederlaget
Pilenes Sky,
Nu regner Blod,
Nu er for Spyd’ne
Graae Væv af Stridsmænd
Opstilt i Rader,
Som Veninder væve
Med rød Væv af
Randvers Bane.

Væves denne Væv
Af Mande-Indvold,
Haardt paabindes
Mande-Hov’der.
Blodsprengte Spyde
Er’ til Steede:
Jern er Spolen,
Skytten er Pile:
Vi slaae med Sverde
Denne Seirvæv.

Hilldr gaaer at væve
Og Hiorþrimul,
Sangridr og Svipul
Med dragne Sverde.
Spydskaft brækkes,
Skiolde briste,
Hielmekløv’ren
Splitter Skiolde.

Væver, væver
Spydstagers Væv.
Dette en ung Konge
Eied’ forhen.
Kom, lad os fremgaae,
Og trænge blant Folk,
Der hvor vore Venner
Skifte Vaaben.

Væver, væver
Spydstagers Væv.
Siden vil vi
Følge Kongen;
Gudr og Gondul,
Kongens Forsvar,
Skulle skue
Blod’ge Skiolde.

Væver, væver
Spydstagers Væv.
Der hvor de Tappres
Vaaben klinge.
Lad hans Liv ei
Staae i Fare,
Valkyrier have
Magt over Striden.

Landene siden
Skal Folk regiere,
Som Udørkener
Før beboede.
Jeg siger Døden er
Kongen bestemt.
Nu er for Sverdsodd
En Jarl faldet.

Og skulle Irer
Sorg bekomme,
Sorg, som aldrig skal
Reent forglemmes,
Nu er Væven vævet,
Og Marken blodig.
Om Landet skal Fare
Strid af Krigsmænd.

Nu er det gyseligt
At omsee sig,
Naar blodig Skye
Svæver i Luften.
Luften skal farves
Med Blod af Mænd,
Før vor Spaadom
Alt opfyldes.

Vel synge vi,
Om ungen Konge
Mangen Seir-sang.
Vel os, som synge!
Men han lære,
Som hører til,
Mangen Krigs-sang,
Og lære Folk dem!

Lad os ride,
Vi udbære
Dragne Sverde
Her af Stedet.


Kilde: Bertel Christian Sandvig: Danske sange af det ældste tidsrum, indeholdende blant andet nogle Danske og Norske Kongers Bedrifter, København, 1779