Det kongelige nordiske Oldskriftselskab

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Det kongelige nordiske Oldskriftselskab
Biografisk oversigt

Det kongelige nordiske Oldskriftselskab
(Stiftet 1825)



Oldskriftselskab, det kongelige nordiske (Hid konungliga norræna fornfrædafélag), blev stiftet 28. Jan. 1825 af C. C. Rafn og især paa dennes Initiativ - R. Rask, Th. Guðmundsson og Svb. Egilsson. Formaalet var dels at udgive nordiske (norske og islandske) Oldskrifiter og fortolke dem, dels at virke for alt, hvad der kunde tjene til at oplyse det gl. Nordens Historie, Sprog og Oldsager i Alm. og derved til at vække og nære Kærligheden til Fædre og Fædreland. Sjælen i Selskabet med dette smukke Formaal var C. C. Rafn, saalænge; han levede; ikke alene skaffede han Selskabet Medlemmer rundt omkr. i Verden, men fik ogsaa en meget anselig Kapital tilvejebragt; den beløber sig nu til c. 185.000 Kr. han var Selskabets utrættelige Sekretær og ledede Skrifternes Udgivelse, der navnlig i Beg. Blev dreven med stor Energi. Af andre, der i senere Tider har været særlig virksomme for Selskabets Formaal, bør Worsaae, samt Sekretærerne S. Müller og K. Kålund, nævnes. Sit dobbelte Formaal forfølger Selskabet med usvækket Kraft. Foruden Bestyrelsen - Præsidenten, Hs. Maj. Kongen, Vicepræsidenten og to Sekretærer samt Kasserer - findes der to Afdelingsbestyrelser, Oldskriftafdelingen og Oldsagafdelingen; O. er saaledes nøje knyttet dels til den nordiske Oldtidsvidenskab i det hele, dels til Studiet af den nordiske Arkæologi og Nationalmuseet. Der holdes maanedlige Møder om Vinteren med Foredrag om litterære ell. arkæologiske Emner, Udgravninger, vigtige Fund o. l. med Forevisninger af Genstandene. O. kan se tilbage paa en lang og udmærket Udgivervirksomhed. For det første kan nævnes de islandske Sagaer om norske og danske Konger, »Fornmannasogur«, I-XII (1825-37), med dansk Oversættelse: »Oldnordiske Sagaer« (1826-37) og latinsk: Scripta historica Islandorum (1828-46); dernæst »Fornaldarsögur«, I-II (1829-30) med Oversættelse paa Dansk, »Islendingasögur«, I-III (1829-30), med Oversættelse paa Dansk, »Islendingasögur«, I-II (1829-30) samt en anden og mere kritisk Udgave af Islændersagaer; heraf udkom 3 Bd (det 3. i to Dele) 1843-89, men Rækken blev ikke fuldført; »Hauksbók« (1892-96) og »Landnámabók« (1890). »Sturlungasaga« 1906-11, samt en Oversættelse deraf 1904 (begge Dele ved Dr. Kålund); »Kongespejlet« 1921. Fremdeles alt, hvad der kan oplyse Amerikas Opdagelse i Antiquitates Americanæ (1837), samt Ruslands Oldhistorie: Antiquités Russes, I-II (1850-52) og endelig Grønlands Oldtidshistorie (den isl. Koloni) i »Grønlands historiske Mindesmærker«, I-III (1838-45), hvortil kommer »Færeyingasaga« (1832). Til Selskabets vigtigste Publikationer hører Svb. Egilsson’s Lexicon poeticum antiquæ linguæ septentrionalis (1860, 2. Udg. 1913-16) - foruden to andre Ordbøger (E. Jonsson: »Oldnordisk Ordbog« [1863]). Af Værker henhørendte til Arkæologien kan nævnes: »Atlas for nordisk Oldkyndighed« (1857), »Kongehøjene i Jelinge« af Kornerup (1875), »Nordiske Fortidsminder«, I-II (1890-1923) samt »Ledetraad til nordisk Oldkyndighed« (1836). Endelig har O. udgivet en lang Rk. højst fortjenstfulde Tidsskrifter, hvor alle mulige Emner, hørende under dets dobbelte Formaal, er blevne behandlede: »Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed«, I-III (1832-36), »Antiquarisk Tidsskrift«, I-VII (1843-63), »Annaler for nordisk Oldkyndighed og Historie« (24 Bd, 1836-65); disse fortsættes stadig med »Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie« fra 1866. Et Udtog af de vigtigere Bidrag gives paa Fransk i Mémoires. Disse Tidsskrifter besidder en meget høj videnskabelig Værd. (Litt.: Hovedberetninig 1825-27; Worsaae’s Tale ved Selskabets 50-aarige Stiftelsesfest i »Aarbøger« 1875).
F. J.

Kilde: Salomonsens Konversationsleksikon, Anden udgave (1915-1930)