Eyvind Skalldaspillirs Hakonar-Mal

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Danske Sange af det ældste Tidsrum,
indeholdende blant andet nogle Danske og Norske Kongers Bedrifter

Oversat af
Bertel Christian Sandvig
København, 1779

Eyvind Skalldaspillirs
Hakonar-Mal

Gøndol og Skøgol

Sendte Gautatyr,

At vælge af Konninger,

Hvem af Yngves Æt

Skulde fare med Odin

At være i Valhall.

Biørns Broder de funde

Afføre Brynjen,

Den gode Konge

Stod under Krigsfanen.

Fienden sørged',

Spydene rysted'

Og nu var

Striden begyndt.

Krigshærens Kalder

Opmuntred' Haleierne,

Jarlens Bane

Gav sig i Striden.

Godt Selskab han havde

Af tappre Nordmænd,

Men Danske Beboers

Skræk stod i Hielmen.

Hofmænds Behersker

Afdrog sit Harnisk,

Lagde Brynien paa Marken,

Før Striden frembrød.

Med Landsmænd legte

Landets Forsvarer;

Den muntre Konge

Stod under Guldhielm.

Da beed Steenkløv'ren

I Kongens Hænder

Valfaders Klædning,

Som det var Vand.

Nu braged' Sverde,

Nu kløv'des Skiolde,

Pantzerringe rasled'

I Krigsmænds Hoved.

Nordmænds Isser

Og Nordmænds Skiolde

Kløv'des af Kongens

Skarpe Sverds-Od.

Strid stod paa Øen.

Konger bestenkte

Skiønne Skioldborge

Med Krigsmænds Blod.

Saar-Ilden brændte

I blod'ge Saar.

Langskafted' Øxer

Truede Folk.

Saarhuggeren stødte

Paa Sværdenæs,

Ned flød Blodet

Ved Stordas Aabred.

Blodbestænkte Skiolde

Under aaben Himmel,

Stødtes tilsammen

For gyldne Ringe.

Saar-Regnen flød

I Odins Uveir,

Mange fældtes

For Sværdenes Strøm.

Da sadd' de Døglinger

Med dragne Sverde,

Med skaarne Skiolde

Og revne Brynier.

Dog tænkte ei Hæren,

Som streed, at gaae til Valhall.

Det sagde Gøndol,

Paa Spydet styttet,

Nu voxer Guders Velstand,

Nu de have Hakon

Med meget Folk

Hiembudet til sig.

Det hørte Kongen,

Hvad Valkyrierne sagde,

Til Hest de vare,

Sagtfærdig' lod' de,

Med Hielm paa Hov'det,

Og holdte Skiolde for sig.

Hvi skifter du saa

Striden, Sverd-Skøgol?

Var' vi ei Seier værd' fra Odin?

Vi det volde

At du vandt Slaget,

Og dine Fiender flyede.

Nu skulle vi ride,

Sagde den rige Skøgol,

Til det grønne Godheim,

At sige Odin

At nu kommer en vældig

Konge ham selv at skue.

Hermodr og Bragi,

Sagde Hroptatyr,

Gaaer Kongen i Møde;

Thi nu den Konge,

Som holdes for Kiempe

Til Salen kommer.

Det sagde Kongen,

Som kom fra Striden,

Bestænkt med Fiendeblod:

Meget unaadig

Synes os Odin at være.

Vi see hans Sind.

Einheriars Fred

Skal du nu have,

Drik du hos Aser Øl.

Jarlemorder!

Du har her inde

Otte Brødre, sagde Bragi.

Mine Vaaben,

Sagde den gode Konge,

Ville vi have selv.

Hielm og Brynie

Maa vogtes vel,

Godt er til Sverd at tage.

Da blev bekiendt

Hvor vel Kongen havde

Agtet Helligdommen,

Velkommen Hakon,

Sagde hele Raadet

Og alle Guder.

En god Dag bliver

Den Konge fød,

Som slig en Søn bekommer,

Hans Alder

I godt Minde

Skal stedse staae.

Tid skal komme,

Da Ulf Fenris

Skal til Verden fare,

Førend saa god

Konge kommer

I forladte Sted.

Døer Fæ,

Døe Frænder,

Land ødes og Rige,

Hakon sidder

Hos Fædre-Guder,

Stor er Folkets Sorg.