Fjölsvinsmaal (Fibiger)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Forsøg til en forklaring af Eddasangen Fjölsvinsmaal

oversat af
Johannes H. T. Fibiger

København 1854

Fjölsvinsmaal
(Fjölsvinnsmál)

1.
Udenfor Volde
han seer En vandre
op mod Thursefolkets Throne.
Ad sludfulde Stier
du stævne atter heden;
her, Tigger, du haver ei Tilhold!

2.
Hvad er det for en Hex,
der stander for Yderhegnet
og flakker om farlige Lue?
Hvad speider du efter?
Hvad er du paa Spor om?
Eller hvad vil du, Vennelöse, vide?

3.
Hvad er det for en Hex,
der stander for Yderhegnet
og ei byder Reisende ind?
Uden Hædersrygte
har du, Karl! nok levet,
og hal nu heden hjem!

4.
Fjölsvid jeg hedder
og eier et fuldklogt Sind,
er jeg end mindre madmild.
Inden Hegnene
aldrig du kommer,
og driv du, Ulv, nu din Vei!

5.
Öiens Gammen
gjenner ingen tilbage,
naar han faaer Skjönhed at skue.
Gjærdet mig tykkes at glöde
om gyldne Sale;
den Leilighed faaer jeg Lyst til.

6.
Siig mig da, hvis
Barn du Svend er,
eller hvilke Slægters Sön?
Vindkold jeg hedder,
Vaarkold hed min Fader,
hans Fader var Fuldkold.

Vindkold:
7.
Siig mig det, Fjölsvid,
som jeg vil fritte om,
og jeg vilde vide:
hvem her raader
og Retten har over
Gods og Skattes Gjemmer?

Fjölsvid:
8.
Menglöd hun hedder,
men hende Moderen fik
med Svafrthorins Sön.
Hun her raader
og Retten har over
Gods og Skattes Gjemmer.

9.
Siig mig det, Fjölsvid!
som jeg vil fritte om,
og jeg vilde vide:
Hvad det Led hedder,
hvori Levende saae ei
den större Svig hos Guder?

Fjölsvid:
10.
Thrimgjöll det hedder,
det gjorde trende
Solblindes Sönner.
Fodangel fæster sig
ved hver en Farmand,
som det hæver af Hængslen.

Vindkold:
11.
Siig mig det, Fjölsvid osv.
Hvad det Hegn hedder,
hvori Levende saae ei
den större Svig hos Guder?

Fjölsvid:
12.
Gastropner hedder det,
selv jeg gjort det haver
af Leirbrimers Lemmer.
Saa har jeg stöttet det,
at det stande skal
evigt, medens Verden varer.

Vindkold:
13.
Siig mig det Fjölsvid osv,
Hvad de Hunde hedde,
som holdt Gyger ude,
et Lukke for Landene?

Fjölsvid:
14.
Gifr hedder den ene,
men Gere den anden,
om du vil det vide.
Elleve Vagter
maae de vogte,
til Verdens-Stötterne styrte.

Vindkold:
15.
Siig mig det, Fjölsvid osv.
der mægter ind at komme,
medens de Slugvorne slumre?

Fjölsvid:
16.
Megen Sövnlöshed
saare blev dem paalagt,
siden man gav dem Vagten i Vold.
Den ene om Natten sover,
den anden om Dagen,
og ind kommer ingen, som da kommer.

Vindkold:
17.
Siig mig det, Fjölsvid osv.
Om der er nogen Mad,
som Mænd kunne have
og löbe ind, mens de æde?

Fjölsvid:
18.
To “Vegnbrade” ligge
i Vidofners Ledemod,
om du vil det vide.
Kun det er Maden,
Mænd kunne give dem
og löbe ind, mens de æde.

19.
Siig mig det, Fjölsvid! osv.
Hvad det Bladehang hedder,
som breder sig og
sit Löv om alle Lande?

20.
Mimameid det hedder,
faae Folk vide,
af hvilke Rödder det rinder;
det falder ved det,
de Færreste skjönne,
ei Ild eller Jærn det skader.

21.
Siig mig det, Fjölsvid osv.
Hvad vorder af den skjære
Stammes Mod, da
ei Ild eller Jærn den skader?

22.
Udaf dets Olden
skal sættes paa Ilden
for elskovssyge Kvinder.
Udad vender sig,
det de inde monne skjule,
saa er det Midler hos Mennesker.

23.
Siig mig det, Fjölsvid osv.
hvad den Hane hedder,
som sidder i det höie Træ,
helt han glöder af Guld?

24.
Vidofner han hedder,
i Veirglandsen paa Mimes
Stammes Kviste han stander.
Ene Jammer stabler
han sammen uden Maade,
Surt, som sin Mad.

25.
Siig mig det, Fjölsvid osv.
om der er noget Vaaben,
for hvis Vælde Vidofner
maa segne til Hels Sæde?

26.
Hævaten hedder det,
men det gjorde lösen Loptr
nedenfor Ligenes Led.
I Sægjarns Kar det ligger
hos Sinmara,
og ni Njardlaase lukke.

27.
Siig du mig Fjölsvid osv.
om atter kommer,
hvo som efter den farer
og vil tage den Ten?

28.
Atter skal komme,
hvo som efter den farer
og vil tage den Ten;
naar det han förer,
som faae kun eie,
til Glimmermuldets Gudinde.

29.
Siig mig det, Fjölsvid! osv.
om der er nogen Hæder,
den Folk haver,
hvorved den fule Gyge kan glædes?

Fjölsvid:
30.
I Skrin du lysen
Le skal bære,
den som ligger i Vidofners Led,
at skjenke Sinmara,
inden hun bedes at laane
dig dygtige Drabsvaaben.

31.
Siig mig det, Fjölsvid osv.
hvad den Sal hedder,
der omslynget er
med visen Viftelue?

Fjölsvid:
32.
Hyrr (Ild) den hedder,
men længe den skal
paa Brodsodden bæve;
det rige Hus monne
Helte evigt
sanke kun Sagn om.

33.
Siig mig det, Fjölsvid osv.
hvem der gjorde,
hvad jeg saae inden
Gudesönnernes Gjærde?
eller: hvem af Gudernes Sönner,
der gjorde det, jeg
saae derindenfor Gjærdet?

Fjölsvid:
34.
Une og Ire,
Bare og Ore,
Var og Vegdrasill,
Dorre og Ure,
Delling og Atvard,
listig Alf Loke.

35.
Siig mig det, Fjölsvid osv.
Hvad det Bjerg hedder,
som jeg seer Bruden paa,
Ædelmöen dvæle? (ell. sukke, nl. af Længsel.)

36.
Hyfjabjerg dét hedder,
men det haver længe været
en Gammen for Saar og Syge.
Helsen finder,
har hun end Aars Sot,
hver Kvinde, der ad det klyver.

37.
Siig mig det, Fjölsvid osv.
hvad de Møer hedde,
som for Menglades Knæer
sidde enige sammen?

38.
Hlif hedder en,
den anden Hlífþursa,
den tredie Þjoðvarta,
Björt og Blið,
Bliðr, Frið,
Eir og Örboða.

(Navnene ere betydningsfulde og
kunne omtrentlig oversættes saaledes:

Skjerm hedder en,
den anden Thurseskjerm,
den tredie Ædel-Amme (ell. Folke-Amme),
Blank og Blid
Fager og Fin,
Lægende, Kvægende.)

39.
Siig mig det Fjölsvid osv.
om de bjærge
dem, der blote dem,
naar der er Trang dertil?

40.
Hver en Sommer,
naar Folk dem blote
paa alterviet Sted,
ei saa haard en Trængsel
times Menneskens Børn,
at Hvermand de jo af Nøden hjælpe.

41.
Siig mig det, Fjölsvid osv.
om nogen Mand
undes i Menglöds
yndige Arme at sove?

Fjölsvid:
42.
Aldrig findes den Mand,
der undes i Menglöds
yndige Arme at sove,
uden Svipdag ene;
ham blev hun den solklare
Brud lovligen lovet.

Svipdag:
43.
Stød til de Dørre!
Lad Ledet aabent!
Her kan du Svipdag see!
Dog gak at spörge,
om Menglöd monne
glædes ved min Gammen.

44.
Hør du, Menglöd!
her er en Mand kommen,
gak du Gjæsten at see.
Hundene logre,
Huset har opladt sig,
jeg troer det er Svipdag selv.

45.
Raske Ravne skulle
paa ragen Galge
slide dig Synene fra,
om det er Løgn, at
hid er langtfra kommen
Svenden til mine Sale.

46.
Hveden foer du?
Hveden gik din Fore?
Hvad hed du hjemme?
Om Æt og Navn
skal jeg Jærtegn vide,
om jeg er dig lovligen lovet.

Svipdag:
47.
Svipdag jeg hedder,
Solbjart hed min Fader,
deden dreve mig Vinde ad kolde Veie.
Urds Ord kan
ingen modsige,
hvor tungt det end mon træffe.

48.
Vær du velkommen!
Min Villie har jeg faaet,
Kys efter Hilsen skal komme.
Fryde vil saa sjeldent
et Syn de Fleste,
som Elskov bær til hinanden.

49.
Længe jeg sad
paa det yndige Bjerg,
vented dig Døgn og Dage.
Nu er det vundet,
hvad jeg har ventet,
at du er atter kommen,
Svend! til mine Sale.

Svipdag:
50.
Længsler vi lede,
jeg efter din Gammen,
du efter min Elskov.
Nu er det sandet,
at vi sammen skulle
Livets Veie vandre.