Flydeøer 2 - Svínoy
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
|
Flydeøer 2 - Svínoy
Anker Eli Petersen
© 2006
Svínoy skal efter sigende, ligesom andre af øerne, oprindelig have været en flydeø. Den dukkede ofte op fra nord, men der var sjældent at nogen så den, fordi den som oftest var indhyllet i tåge. Nu skal vi fortælle hvordan det gik til at den blev en af de faste øer.
På bygden Viðareiði på Viðoy, holdt man en so, men ingen galt. Til trods for dette, fik soen grislinger hvert eneste år. Alle undrede sig såre over dette, men ingen kunne forklare hvordan det gik til. Så var der nogen som sagde, at soen af og til forsvandt fra bygden, men at den aldrig var borte ret lang tid ad gangen.
En dag så man soen gå østpå gennem bygden, over fjeldet og til en bugt som kaldes Eiðisvík. En af kvinderne i bygden fik fat på soen og bandt et nøglebundt i halen på den. Så sprang den i havet og svømmede bort fra land.
Et øjeblik senere så man en ø komme drivende sydfra. Bygdens mænd sprang hurtigt ombord i en båd og roede ud til øen, og denne gang forsvandt den ikke for dem, og de kunne gå i land. Da soen havde bragt jern til øen, satte den sig nemlig fast på havbunden og straks forsvandt tågen den havde været indhyllet i. Og der har den så ligget lige siden.
Mændene kaldte øen Svínoy, fordi at der vrimlede med svin på den, og det var et svin som havde fæstnet den til havbunden. Det var der at soen fra Viðareiði var blevet befrugtet.
