Forord (Dr. A. Chr. Bang)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Dr. A. Chr. Bang
1902
Nærværende Arbeide var oprindelig tænkt at skulle blive udgivet af Professor Moltke Moe og mig i Forening. Vor Plan var den, at han skulde levere historiske og saglige Indledninger til de forskjellige Hovedgrupper og forsyne de enkelte Nummere med literære Henvisninger til udenlandske Paralleler, medens jeg havde overtaget det Arbeide at gjennemgaa, afskrive og redigere de i utrykte Manuskripter og i den trykte Literatur forhaandenværende Formularer og Opskrifter. Med dette Samarbeide for Øie stillede da Professoren til min Raadighed sine Samlinger af haandskrevne »Svartebøger« og af Optegnelser, han, hans Fader, afdøde Biskop Jørgen Moe, og andre havde gjort paa Reiser i forskjellige Dele af vort Land. Paa Grund af mange sammenstødende Omstændigheder har det imidlertid været umuligt for min Ven Professor Moltke Moe at tage anden Del i det planlagte Samarbeide end gjentagne mundtlige Raadslagninger, hvorfor da ogsaa Samlingen ved at maatte udgives af mig alene er bleven saa mindre værdifuld, fordi den mangler de saglige og literære Oplysninger, som han ud af sit, jeg havde nær sagt endeløse Kjendskab til her omhandlede Stof havde kunnet give. Det er imidlertid mit Haab, at det vil blive ham muligt i en ikke fjern Fremtid at realisere den Tanke i et Supplementbind at nedlægge de rige Resultater af sine omfattende Studier, som oprindelig var tænkt at skulle indgaa som en Del af nærværende Samling. For den Andel, han paa saa mange Maader har i Tilblivelsen af denne, beder jeg ham herved modtage min varmeste Tak.
Kilderne for de meddelte Formularer og Opskrifter har dels været trykt Literatur, dels mindre haandskrevne Samlinger fra Nutiden og dels ældre, utrykte »Cyprianus'er« eller »Svrartebøger», som disse Produkter i Almindelighed er bleven kaldt blandt Folket. Idet jeg senere agter at komme tilbage til den trykte Literatur, skal jeg i denne Sammenhæng nærmere omtale de Manuskripter, jeg har gjort Brug af, og som jeg har betegnet saaledes, som det nedenfor vil blive oplyst.
A.
Manuskript i Kvart, tidligere tilhørende kongelig PVuIdmægtig Th. Boeck, nu Videnskabernes Selskab i Throndhjem. Benyttet af Heyerdahl i hans Urskogs Beskrivelse, hvor enkelte af dets Formularer er meddelte. Haandskriftet har oprindelig bestaaet af 17 Blade; hertil kommer først et Læg paa 2 Blade, hvortil er brugt et Brev fra Ch. Vestreng til H. Norbye, Haugrim, Urskoug, dateret 5te Mai 1822, og derpaa nok et Læg paa 2 Blade, hvis 2 sidste Sider er ubeskrevne. Øverst paa næstsidste Side findes dog Ordene: Haugrim den 11te Juni 1841. Forbinligs H, Nordbye. Permens Forside er betitlet: Konst-Bog for Halvor Hanneborg 1815. Denne er vel den samme, som den ovenfor nævnte H. N. Haugrim, der ogsaa navngiver sig i et Par Formularer (No. 68 og 192). De Par Formularer (No. 74 og 1511) paa sidste Læg maa efter ovenstaaende være nedskrevne 1841; de fem Formularer paa næstsidste Læg (No. 68, 160, 73, 165 og 192) maa veere optegnede 1822, medens Manuskriptets øvrige Indhold skriver sig fra Tiden omkring 1815.
B.
Et lidet haandskrevet Hefte i Oktav, indeholdende 7 Blade, hvoraf de fire sidste er ubeskrevne. Har tidligere tilhørt en paa Ringerige i 1849 afdød Mand ved Navn Hans Pedersen, der opgives at være kommen fra Gudbrandsdalen, og vel har havt Bogen med sig derfra. Foruden disse Oplysninger findes der ogsaa paa Forsiden af den forresten ubeskrevne første Side af første Blad følgende Opskrift: »Denne lille Bog er mange nyttige Undrætninger j for dem som forsigtig vil bruge dem baade til Folk og Kreatu.« Heftet, der efter Haandskrift og Papir at dømme maa være skrevet omkring 1830, tilhører Professor Moltke Moe.
I Heftet ligger en løs Seddel (B +) fra c. 1830, oversendt Prof. M. Moe af Ole Dæhlie i 1885, indeholdende Formular No. 1049.
C.
Afskrift paa fem Folioblade af en paa Ringerige eksisterende Svartebog, oversendt Prof. Moltke Moe 1885. Om Originalen haves ingen Oplysning.
D.
To Folioblade Manuskript med Opategnelser af Lærer Jakob Kobberstad i Nordfjord, 1862. Tilhører Storakers Samlinger paa Universitetsbibliotheket i Kristiania.
E.
Haandskrevet Hefte paa 4 Blade i Sedez; tilhørte i sin Tid Direktør D. Aall, eies nu af hans Søn, Konservator Aall. Direktør Aall havde faaet det lille Hefte af daværende Kapellan til Hedrum Johannes Flood. Efter dennes til Aall meddelte Oplysninger har Heftet tilhørt og været brugt af en »Signekall« i Hedrum, der paa sit Dødsleie forsvarede sin Udøvelse af hemmelige Kunster ved Henvisning til Jak. 5, 13-14. Synes at være nedskrevet omkring 1800.
F.
Manuskript i Oktav, No. 81, Universitetsbibliotheket i Kristiania. lfølge en Paategning nederst paa næstsidste Side af Sogneprest S. T. Sørensen blev Manuskriptet fundet om Vaaren 1868 paa Gaarden Haukaas i Tinn under Næveren paa Taget af et gammelt Vaaningshus, som man da rev ned.
Bestaar af 26 Blade, af hvilke det første og sidste er ubeskrevne og danner et Slags Perm. Paa Forsiden af andet Blad læses følgende Titel:
= Formaning.
Holder inde at fri sig mod, i fra troldom og for gifft: i ligemaade at fri sine Creatur i fra troldom og troldqvinder og at faa en tyff till bage, og at see en tyff i vand at sætte tyfvens nafn i en spegel og at slaa hans øye ud, Iligemaade at bekomme diur fugel og fisk; og der till Caragter og fri kunster at Bruge.
Anno von vintenbr 160?.
Paa næstsidste Blad findes Register over de i Bogen indeholdte Formularer.
Retskrivningen er meget vaklende; i Almindelighed skrives dog: Nafn, aff, sofuendes, iche o. s. v. Hvorvidt hele Indholdet er skrevet med en Haand, er vistnok umuligt at afgjøre. Haandskriften viser tilbage til Tiden omkring 1650. Til første Blads Forside har tidligere været fastsyet foruden nogle nu i Rigsarkivet opbevarede Diplomer tillige tre i Manuskriptet liggende løse Blade, der er stærkt medtagne af Tidens Tand, og som efter Haandskriften at dømme tilhører sidste Halvdel af 16de Aarhundrede. De to af disse Blade hører sammen og er af følgende Indhold:
Dominus pastor meus
Nilfs Nilfs fsøn
egen handt.
Dominus pastor meus nihil
mihi — — — — — — — — —
nie collo cauit super — — — —
Justiciæ propter nomen
suum n — — — — — — — —
Laurids — — — — — — — —
Egen ha — — — — — — — —
Hielp Jessus — — — — —
Kaarsfeste Jessus — — — — —
nus Jødernis K — — — — — —
Paa mig bar — — — — — —
skall gode vere — — — — — —
Beuaritt fra — — — — — — —
— — — jeg — — — — — —
I Jessu Christi n — — — — —
och — — — — — — — som
brænd och strømme som R — —
saa vender jeg dit hierthe til
mig och allt dett blod udi dig er
du skalt for mig iche
mere faa Roe, end Rinden
dis vand och strømmen Aae.
Før — — staar och thil mig gaar
— — giffuer mig alle den An —
wdi dig staar och aldrig skal du
æde — — — før du skal
— — — — ie Ri — — — — —
— — — — — thil mig
— — — — thager jeg thil mig
— — — — stercke som lin
— — — — hierthe du
— — — — — Døer for mig
— — — — dog — — — — —
— — — — drog hinder (?) —
— — — — dage — — — — —
— — — — med søn
Fra fem fod (?) — — — — — —
Fra neeste bryde — — — — —
vere beuaritt F — — — — — —
och den Lede — — — — — —
— — — argelist och fra — — —
helbred Ere och godt Rycte skade
kand, Jeg skall haffue och bekomme
god yndist aff mand och quinde
och aff alle di mit naffn neffne
kunde, Jeg L. o. s. n. forfang idag
had och Auind Led och Wende med øren och
Øyen, med ulffs hierthe — — — — —
Gall (?) nine wueners hierthe skal
huille, deris veyg skal skille
Deris vrede skall forsuinde,
Di skal thil bage falle I sind og mod
som Jøderne fra vor herre Jessus
Jeg skal fremgaa min sag at for
klare thil mitt gode I vor — —
Jessus Christi naffn O Gud — —
signe mig och alle mine — —
Gierning och giffue — — —
mine Raad och anslag — — —
mig herre och mitt a — — —
Christ forbarme, — —
Amen
Lauridtz Olluffsenn egen
handt
Si Quis Qui Ratur
Laurentius Olaij
vocatur: etc.
Lazarum ut potitur semper
felicibus anis gaudens
Qui terris tristia multa
tullit Haut secus exto
— audibundt asse beatij
— — is exemplum Quos in
— — — — — — — seq.
Som man ser, sender altsaa en latinlærd Mand ved Navn Laurits Olufssøn en Hekseformular til en Prest ved Navn Nils Nilssen. Hvem Afsenderen er, vides selvfølgelig ikke. Presten kan muligens have været en af Presterne i Tinn i anden Halvdel af 16de Aarhundrede.
Det tredie Blad er skrevet med en anden samtidig Haand. Foruden Formular No. 682 indeholder samme en dansk Forskrift og en latinsk Bøn. Følgende har man kunnet læse:
ittem tag før — — — — — —
och — — — — — — — — —
— — — — — — — — —
tre och læs disse — — — — —
her setter ieg — — — — —
saa skriffuer — — — — —
hierthens naa — — — —
den — — — — — — — —
huad (?) — — — — — — —
moder (?) — — — — — — —
skibet — fra — — — —
fader vor uti Hyell(p) maria
full med naade herren er
med dig du est velsigned
offuer alle Quinde ect.
Christus
— — — — — rex nostris
— — — — — — miiserere
— — — — — erare mei ab
— — — — — † et libera
— — — — — — — mea ab
— — — — — — — — — —
— — — — — — patre.
Manuskriptet er omtalt af Dr. Y. Nielsen i Ny Illustreret Tidende for 1874, Side 181.
G.
Manuskript i Oktav, No. 83, Universitetsbibliotlieket i Kristiania. Det lille Hefte paa 12 Blade blev for nogle Aar siden ved en Registreringsforretning efter en gammel Mand fundet paa Jeløen ved Moss og indsendt til Bibliotheket af Lensmand Røyem. Synes at vaere skrevet omkring 1800. Orthografien inkonsekvent og Fuld af Feil. Foruden de i Samlingen meddelte Formularer indeholder Manuskriptet følgende Rune-Alfabet:
Om Rune-Bogstaver.
No. 1) Foo F F. 2) or u u. 3) Dus q D. t. 4) ois o O. 5) Ridhr r r, 6) Kavn K K. 7) Hagl H H. 8) Naud C n. 9) Iis i I. 10) aar a a. 11) sol c s. 12) Tyr T T. 13) Biar Kan b B. 14) laugr l L. I5) mardur M m. 16) K r.
De andre Bogstaver, som siden der tillagde, er disse:
E e j g B P 0 c.
De Bogstaver Q, X, Z var ikke i Brug hos de gamle. For nu at vise et Alfabet af disse Runer efter vores a. b e., er det nu saaledes opsat, som herhos følger:
a a, b B, 0 c, q D, E e, K F, j G, % H, i I, K K, l L, M m, n n, o o, B P, r R, c s, T T, u u, Y y, Ʌ y.
Disse kaldes hos de gamle norske Folk Runer, hvilke de forandrede paa adskillige Maader, men kaldte dem tilsidst Bogstaver af Bog og Stav; Fordi man først satte en ret Streg, som en Kjep eller Stav i Bogen, naar man skrev, hvortil man siden satte adskillige andre Streger bag, kaldes de af Bog eller Bøg, fordi de gamle, som ikke vidste af Papir, skrev mest paa Bøgetræer.
Rune-Bogstaverne var i Førstningen ikuns 16 og bleve nævnte og skrevne, saaledes som paa modstaaende Side er anført.
Manuskriptet» er omtalt af Dr. Y. Nielsen i Ny Illustreret Tidende i for 1874, Side 171.
H.
Manuskript i Kvart, der i 1881 blev oversendt Professor Moltke Moe af J. Skar og af denne fundet i Fron (eller Faaberg) i Gudbrandsdalen. Skrevet med en god Haand antagelig fra Midten af 18de Aarhundrede. Den paa Manuskriptets sidste Side skrevne Formular (i nærværende Udgave No. 302 b) er skrevet med en uøvet Haand i vor Tid (c. 1850). Manuskriptet, der bestaar af 11 Blade, er desværre defekt. Formularerne har af Nedskriveren været betegnede med fortløbende Nummere. Af disse mangler de første 24. Saa kommer No. 25—68, og saa er der en stor Lakune, hvorefter følger No. 187—206; derpaa fortsættes der med No. 120, medens de følgende Formularer ikke er forsynede med Nummere.
I.
Manuskript fra Tiden omkring 1780, der tidligere har været op bevaret paa Gaarden Galgum i Romedal og nu tilhører Udgiveren. Det skrevne Hefte(1) paa 10 Blade i Kvart er betitlet: Cyprianus Frikonst udgivet udi Aaret 1719.
Til Haandskriftet vedligger et løst Blad (I*) fra Tiden omkring 1830, indeholdende 4 Opskrifter (No. 744, 1016, 1294 og 1403 a<(sup>).
K.
Et af Lærer O. Aasmundstad i Gausdal 1880 skrevet Hefte i Kvart. Dets 4 Blade indeholder, foruden nogle Sagn, dels Afskrifter af et Par Formularer, hvis Originaler Aasmundstad havde fundet i Skaabu i Kvikne (Fron, Gudbrandsdal), og dels Formularer, han havde hørt af Folk fra Vaage, Gausdal og Kvikne (Fron) og saaledes optegnet efter Folke munde. Tilhører Prof. Moltke Moe.
L.
To Blade i Kvart, tilhørende Prof. Moltke Moe og skrevne af Ole Toftelien, Dovre 1864.
M.
En Samling af løse Blade og Hefter, oversendte Prof. Moltke Moe Vaaren 1888 af Lærer T. F. Risdal, Skaabu, Kvikne (Fron, Gudbrandsdal), hvor Formularerne er optegnede til forskjellige Tider.
No. 1. Løst Blad, antagelig fra Tiden omkring 1820, indeholdende 2 Formularer.
No. 2. Løst Blad fra Tiden omkring 1860; indeholder 2 Formularer.
No. 3. Et Udet Hefte paa 8 Blade i Oktav, hvoraf dog kun 4 er beskrevne. Nederst paa 5te Blads første Side læses Navnet: Kongslie; øverst paa første Blads første Side: Konst Bog. Synes at være skrevet c. 1800 og indeholder 3 Formularer. Inde i Heftet ligger en løs Lap, der ser ud til at være meget brugt, og som indeholder 1 Formular, i nærværende Udgave No. 226 b (betegnet som M No. 3†). Lappen antageligvis nedskrevet c. 1780.
No. 4. Et lidet Hefte i Kvart paa 8 Blade, hvori desforuden ligger 2 løse Lapper. Nederst paa næstsidste Side læses foruden noget meningsløst Rabbel tillige Navnet: Amund Thorsen Moen, og nederst paa Bladet forud staar: Simen Kiøsstelsen Kongslie. Formularerne af forskjellig Alder. Efter Papir og Haandskrift har jeg ansat 4 Formularer til c. 1800, i nærværende Udgave No. 86 c, 312, 1364, 1405 (betegnet med M No. 4 a), 1 Formular til c. 1840, i nærværende Udgave No. 683 (betegnet som M No. 4 b), og 1 Formular til c. 1850, i nærværende Udgave No. 1208 (betegnet som M No. 4 c). Foruden disse Formularer indeholder Heftet en Flerhed af tekniske Forskrifter.
No. 5. Et Hefte i Kvart paa 6 Blade, der efter Initialerne paa næst sidste Blad har tilhørt ovennævnte S. K. Kongslie. Øverst paa sidste Blad læses: Jonnas buge af bonde stand, ligesom der øverst paa 4de Blads sidste Side læses Navnet: Ole Tordsen Brandrud. Skrevet c. 1800. Om Ole Brandrud vides intet. Simen K. Kongslie derimod erindres endnu som en i sin Tid anseet Troldmand.
No. 6. To Blade i Kvart, det sidste ubeskrevet. Antagelig fra Tiden 1820.
No. 7. To Blade i Kvart fra c. 1830.
No. 8. Et Blad i Folio fra c. 1850. Nederst paa den beskrevne Side af Bladet læses: N. Stav Bonde (?); paa den ubeskrevne Side er med en anden Haand skrevet: Agrippa Caldarie Sypriani Formaning.
No. 9. To Blade i Oktav, det sidste ubeskrevet. Fra Tiden c. 1800.
No. 10. Et Blad i stor Kvart fra c. 1830.
No. 11. To Blade i Oktav fra c. 1830, betitlet: Optegnelse Paa adskielige ting.
No. 12. Et Blad i Folio, der efter Initialerne paa den ubeskrevne Side har tilhørt S. K. Kongslie. Antagelig fra c. 1820.
No. 13. To Blade i Oktav fra Tiden omkring 1830.
N.
Et haandskrevet Hefte i Kvart paa 8 Blade, skrevet c. 1800 og har, som en Paategning paa 5te Blad udviser, tilhørt S. Kongslie, Skaabu, Kvikne Annex til Fron (Gbdl.). Indsendt til Prof. Moltke Moe af Lærer T. F. Risdal. Paa Forsiden læses følgende:
Et udtog af Cyphrianus
Og den
Jødiske Cabel Samt Necenoman tien
Og
Danomenotegien og Gøeteon.
Inde hal den de Matematemaetis: Cyma: Exper et udtog af den
Ceremoenalske Magie og
Theuogien og indhaldende det som nu
bliver her at Finde.
Paa følgende Side læses da først:
Cyprianiugs Kunstboeg blev Først Funden paa Vittenbergs Accademie det aar 1722 og siden Efter den blev tryegt og udkom til adskillige Riger og stæder blev den opsøgt og brendt Endelig blev den atter igjen fund paa kiøbenhames slaat i en marmor Sten Kiste Skreven paa Pergament
Derpaa fortsættes da i det følgende saaledes:
Denne bog som i almindelighed kaldes svartte-bogen er først Skreven af en Bisp opfød i Tyselund hans Navn Er Johanes Zeeb hand udegav Først Cybriani himmeligheder (i) Tryken som dog tilforen havde været trygt men med meneske Skyl og hand kaldet Hende Cyppriani Croreete men fand denne Bog er den ælste og er et udtog af Jødisk Calla saa har den før trinet forandre materialske bøger jørg Litorius har ogsaa Skrevet et udtog af arnom af den Cermonialske Magie som som kaldes gotien men som indfører i denne dog meget af dem Bruges saa Mangler Inggen ting idette som er et af det vigtigste Og et udtog af dem beyge. Svartte bogen i sig selv er dog ikke saa farlig som mange sig og ind biller sig i almindelighed og ingen synder det saa noget som man ind biller sig Men ingen kand bære denn Ræte konst i Demonologien, uden hun er op lært i den vittenbergske Skole i tyskland men med alt saa om mand bruger lidet af de Matemtiske konster til at forsvare sig og hiælpe sin næste lidet liblant det Skader ikke den som Er elsker af Viden Skaber kand her finde Videne Skaber Og Kand alt saa Hierne til leg sig Cyprianus bog til nyte og Rarittet og som er helladom kemet (!)
Fader Vor te te Nu da saa kand deu først se vor kraftig gus ord er og hans magt da du ser gus ord dette Skrivet kand give Store prøver der de Brues inøsfald at hielpe sin neste og sig sælv er vel ikke grov Syn men at ind lade sig Iden grove kunster det er en for sterk Synd men holde sig til gus ord Itroen o kierlighed saa kand Sattan Og Onde Menesker intet Skade.
Manuskriptet er, efter alle Misforstaaelser at dømme, Afskrift af en ældre Original.
N*.
Et haandskrevet Hefte i Kvart, indeholdende 16 Blade og indsendt i 1880 til Prof. Moltke Moe af Lærer O. Aasmundstad. Bogen er et Samlerværk. Først har Aasmundstad afskrevet hele Indholdet af den ovenfor omtalte «Jødiske Cabel« (N). Derpaa har han afskrevet enkelte af de under M beskrevne Formularer fra Skaabu, Fron, Gudbrandsdal. Og endelig har han indført Formularer, som han har hørt af Folk fra Valders, Gausdal og Kvikne (Fron).
NN.
Manuskript i Oktav indeholdende 67 Blade og tilsendt Udgiveren af Lærer i Sandsvær M. A. Winsvold sammen med nedenfor nævnte NN*. Efter hvad der senere skal oplyses om sidstnævnte Haandskrift, skriver NN sig fra Eker og maa, efter Haandskriften at dømme, være bleven nedskrevet omkring 1800.
Manuskriptet bestaar af to Hoveddele: 1) Den jødiske Cabal (de første 41 Blade) og 2) Cyprianus Frikonst (optager Resten af Heftet). Dette dobbelte Indhold antydes ogsaa paa Titelbladet, der ser saaledes ud:
Et Udtog af
Syphrianus
den Jødiske Cabal samt Nec. Cromantsien
og Deonomonologien og gjøtsien;
og
Indeholder
Mathimatiske Kymic.
Den anden Del er forsynet med et særskilt Titelblad af følgende Indhold:
Den anden Del af
Sympanogolomiana
eller
Syphriani-Skrifter
som dog i Almindelighed kald:
Materie-Materialisk.
Indeholder
Mathimathiske
Kymie.
Paa følgende Side indledes saa Indholdet med Overskriften:
Syphrianus Frikonst
Udgivet Aar 1719.
Manuskriptet er indheftet i et graat Omslagspapir, paa hvis første ydre Side staar:
Svartbogen
eller
Syphrianus
Konstbog
1529.
Paa den tilsvarende indre Side læses følgende, der er skrevet med en senere Haand:
Denne Bog beder ieg enhver Christen Mand vil holde skjult; men nyttig, til sit Huus, for uden Synd; men brug Maadehold.
Oxford.
Herefter følger saa det første Titelblad, hvis Bagside er forsynet med følgende Paaskrift:
Syphrianus Konstbog blev først funden paa Wittenbergs Akademie, det Aar 1520, i en Marmor Steenkiste, skreven paa Pergament.
Fortalen, der, som man vil se, er af samme Indhold som den i N, meddeles her, da den frembyder en bedre Tekst.
Denne Bog som udi Almindelighed kaldes Sortbogen, er først skreven af en Bisp til Oxford, i Tyskland hans Navn var Johannes Ild. Han udgav først Syphrianie Hemmeligheder i Trykken, som dog førend havde været trykt med Munkestiil; thi han kaldede hende Syphrianie Ci-Crete; men som denne Bog er den ældste og et Udtog af den Jødiske Cabal, saa har denne Fortrinnet frem for andre Materialske Bøger. Gjord Fikturius har og skrevet et Udtog af Arterne af den Ceremonialske Magie, som kaldes Gjøtsien; men som det indføres udi denne Bog meget af dem Begge, saa mangler der ingen Ting denne Bog, som er af de vigtigste, og som et Udtog af dem begge.
Sortbogen i sig selv er ikke saa farlig som man indbilder sig i Almindelighed, og ingen Synd er det, saameget som man indbilder sig; men ingen kan lære den rette Kunst i Deomonologien Kunsten som ei har gaaet paa den Wittenbergske Skole i Tyskland. Altsaa om man bruger lidet af de Mattematiske Kunster, med at forsvare sig seiv, og hjelpe sin Næste lidet i blandt, der ikke er Synd, som findes udi anden Deel i denne Bog ect.
Den som er Elskere af Videnskaber, kan altsaa gjerne tillægge sig Syphrianus, baade til Nytte og Gavn, samt Raritet, og tillige som Helligdom udi sit Hus, mod Onde Avindsfulde Mennesker.
Slutningen af Fortalen, der er tilføiet Cyprianbesværgelsen, hvormed selve Indholdet begynder, lyder saaledes:
Nu kan du først see, hvor kraftig Gudsord er, og hans Magt, da du seer Guds-Ord i denne Skrift kan gjøre saa store Prøver, da du ved de bruges paa en ulovlig Maade; men om det bruges i Nødsfald, at hjælpe sin Næste og sig selv lidet iblandt, og ikke til Overdaad, saa er det ikke saa stor Synd; men at indlade sig i den grove Kunst, er en forskrækkelig Synd, men hold dig til Gud i tro og Kjærlighed, saa kan Satan og onde Mennesker aldrig skade dig.
Paa sidste Blads sidste Side er med en anden, men vistnok samtidig Haand afskrevet Formular No. 1049 i nærværende Samling. Derpaa følger med en senere Haand antagelig fra c. 1850 en Fortegnelse over de ulykkelige Dage og en Opskrift for Tandpine (No. 1050).
NN*.
Bestaar af 8 Hefter, oversendt Udgiveren af ovennævnte Lærer Winsvold, der oplyser, at de er skrevne af Anders Olsen Liverud, der var Lærer paa Eker i Femtiaarene. Hefterne, der tilsammen indeholder 64 Blade, frembyder et Indhold, der i alt væsentlig er Afskrift af NN. Mærkes bør dog, at medens Liverud paa den ene Side dels har forbigaaet et Par Formularer i NN og dels sammenarbeidet enkelte Stykker, saa har han paa den anden Side hist og her tilføiet nyt Stof, hvis Kilde maa have været foreliggende enkelte Opskrifter. Medens saaledes Originalen (NN) indeholder 73 Formularer i første Del og 77 i anden Del, saa bestaar Liveruds Afskrift (NN*) af henholdsvis 107 og 120 Nummere.
Videre bør oplyses, at Afskriften, der i det store og hele er nogen lunde ordret, dog paa mange Steder har Præg af Bearbeidelse, idet Originalen dels er en Smule forkortet og dels moderniseret; saaledes har Afskriveren f. Eks. gjengivet »Korg« med Kurv, »Qvæx« med Hveps o. s. v. Undertiden har han ikke forstaaet Originalen, undertiden har han misforstaaet den. Enkelte Gange har han simplificeret Fremstillingen, som naar han f. Eks. gjengiver Angrsodd (Formular No. 680) med »Kniveod«. Endelig skal tilføies, at Liverud har søgt at generalisere Indholdet af 1ste Del ved Kapitel-Overskrifter (ialt 5), ligesom han i en Besværgelse, hvis Indhold han maa have syntes var altfor farlig for almindelige Folk, har gjort Brug af Lønskrift, hvis Nøgle dog ligger for Haanden, idet a = ø, b = a o. s. v.
Som oplyst er N* og NN* i alt væsentligt blot Afskrifter af N og NN. Hvad Forholdet mellem disse sidstnævnte vedkommer, da gjenfindes Størsteparten af Indholdet af N i første Halvdel af NN og har sit fælles Udspring i en Svartebog, der har været betitlet: Den jødiske Cabal o. s. v., og hvis Fortale optræder i N i en adskillig korrumperet Skikkelse, medens den i NN har en mere rimelig Form. Den anden Halvdel af NN har oprindelig været et eget, selvstæn digt Arbeide under Titelen: Cyprianus Frikonst, udgivet Aar 1719. Om denne vil der nedenfor nærmere blive Tale.
O.
En haandskreven Svartebog, der forefindes som Bilag til Tugthusakter angaaende en svensk Omstreiferske ved Navn Elen Hansdatter Fremstad, der opgives at være født i Wärmeland og efter i længere Tid at have flakket om mellem Kristiania og Sverige og øvet sine Kunster, i Aaret 1750 blev indsat i Kristiania Tugthus (Tugthusakter for 1750 i det norske Rigsarkiv, Tugthuset, Pakke No. 15). Bogen, der blev fremlagt under Forhøret, opgav Elen at have faaet paa Gaarden Tonneberg i Høland af Bonden Johannes, der ikke selv længere vilde beholde den, «saasom den fordøier alt, hvad han haver«.
Haandskriftet er et lidet Hefte i Oktav paa 27 Blade, defekt baade i Begyndelsen og Enden. Skrevet med en Haand fra omkring 1700.
Manuskriptet er tidligere omtalt af Dr. Y. Nielsen i Ny Illustreret Tidende for 1874, Side 171.
P.
Et haandskrevet Hefte i Oktav paa 14 Blade, tilhørende Storakers Samlinger paa Universitetsbibliotheket i Kristiania. Afdøde Lærer Storaker fik Bogen i 1866 af Eilert Sundt, der i 1863 erhvervede samme i Trondenæs. Paa Heftets sidste Blad meddeler ogsaa Eilert Sundt den Oplysning, at Bogen havde tilhørt en Dreier og Aarelader, der var ind flyttet fra Storelvedalen til Trondenes og død der c. 1860 i en Alder af omkring 70 Aar. At vedkommende har havt Bogen med sig fra sin Hjembygd, er udenfor al Tvil. Den maa være skrevet c. 1830.
R.
Et haandskrevet Hefte i Oktav paa 18 Blade, oversendt Udgiveren af Hr. O. Brandt, Vestre Slidre i Valders. Indheftet i et Stykke stemplet Papir med Aarstal 1764. Skreven med 2 forskjellige Hænder. Med første Haand er skrevet Mesteparten af Indholdet; med anden Haand (og paa en anden Sort Papir) er skrevet Formularerne No. 1308 og 157. Disse to Formularer synes nedskrevne efter Hukommelsen og er begge meget forvirrede. Inde i Heftet ligger en løs Seddel (R †) med Formular No. 1048, samt et Hefte paa 6 Blade (R ††), der foruden adskilligt meningsløst Rabbel er beskrevet med Formularerne No. 72, 156, 39 og 880. Paa et af Bladene er skrevet et Gjældsbevis udstedt 16de Februar 1776 af Even Nilsen til Ole Nilsen Simmelinge. Det hele ser ud til at være skrevet omkring 1780.
S.
Manuskript i Sedez, tilhørende Kristiania Kathedralskoles Bibliothek. Hvorledes dette er kommet i Besiddelse af Haandskriftet, derom har ingen Oplysning kunnet skaffes tilveie. Paa sidste Blad er skrevet følgende: Denne Bog er funden under Koret da Winie Kirke blev nedreven 1796. Heftets første 27 Sider synes at være skrevne af flere samtidige Hænder. Derefter læses paa Side 28 til 29 følgende:
vigilanti atque beneuolenti persone et amico suo satis experto
Saluete solidissime o mi (?) — sanstissime vobis et grates habeo agam quum vixero.
vobis scribens hilariter quumque sit rusticaliter ac vobis in certi ficans de loco isto iudicans quid sit.
Alt det følgende synes at være skrevet med en Haand. I Slutningen af Manuskriptet læses atter følgende:
Salutes et plusquam salutes si quit usquam est quod hys plus est.
Et hiis valete ffeliciter in eo qui terras qui mare qui sydera ffecit sine cujus ope nemo uiuitu.
Datum loco ve
viro prudentissimo nec minus laudando quam preamando domino præposito en eclesia ve hec præsentatur
Vi faar saaledes Oplysning om, at det paabegyndte Manuskript af sin daværende Eier er givet til en Prest (persona). Derpaa er det blevet fuldført og saa bortskjænket til Provsten ved Kirken i »ve«, hvilken Forkortning ifølge Findestedet visselig maa betyde Vinje i Telemarken. Da Manuskriptet er skrevet i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede (c. 1520), turde vel denne Provst i Vinje være den i Dipl. Norv. XI, 299 omtalte Rasmus Erikssøn. Foruden de i nærværende Samling gjengivne Formularer indeholder Manuskriptet de i Theol. Tidsskrift R III, B II, Side 541 fg. trykte 11 rimede Mariabønner.
Trods sin danske Sprogform maa Manuskriptet absolut antages at være skrevet i Norge. Afskriverne har nemlig paa forskjellige Steder indsat ægte norske Ord og Bøiningsformer, som f. Eks. vatn, usaat, settes (forliges), nøtthen (Nytten = Melken), beinom o. s. v.
Det lille Hefte er i særlig Grad interessant derved, at det skriver sig fra Slutningen af den katholske Tid og derfor er af stor Vigtighed til Belysning af Spørgsmaalet om Hekseformularernes Historie i vort Land.
T.
Manuskript i Oktav paa 34 Blade, oversendt Udgiveren af Fru Apotheker Størmer, Datter af afdøde Sogneprest F. C. Miilertz. Bogen har i sin Tid tilhørt en berygtet Mand i Moland i Telemarken. Medens Miilertz var Sogneprest i dette Prestegjeld (1840—48), lod han engang i Eierens Fravær 2 af sine Medhjælpere bemægtige sig Svartebogen, ved hvis Hjælp Troldmanden, efter Bygdens Mening, bare gjorde ondt.
Det skrevne Hefte er forsynet med et Titelblad af følgende Indhold:
Cyprianus
Rette Fri Kounster
ud Given og Trokt
udi
Witten Bergh
Anno 1509.
Paa følgende Side fortsættes derpaa saaledes:
Cyprianus Band Re
tte
Fre Kounster
Inde holder at mane og ud lose Aandrerne af helvede naar mnd deres tieneste behøver samdt at bindem igien naar deres tienest ehave udrettet med videre som bogen inde holder ud kommer fra densortte skole udi Wittenbergh Anno 1509.
Overskrifterne er gjennemgaaende skrevne med rødt Blæk, der vel skal forestille Blod. Det samme er ogsaa Tilfældet med flere Ord inde i Formularerne, samt enkelte ved disses Slutning forekommende Navne paa Dæmoner, Apostle o. s. v. Haandskriften fra c. 1800. Eiendommelig i sproglig Henseende er Brydningen af e til ei i Ord som »eyg« o. s. v.
U.
Manuskript i Oktav No. 10, Universitetsbibliotheket i Kristiania. Bogen er skrevet med 2 Hænder. Den første Haand strækker sig ud over første Trediedel af Manuskriptet. Resten, henved 2/3 af samme, er skrevet af Haand No. 2. Med, som det synes, første Haand er paa Bagpermens indre Side skrevet: 8. Oct. 1790, fra hvilken Tid altsaa Bogen skriver sig. Nogen Oplysning om, hvorfra Manuskriptet er kommet. haves ikke.
Haand No. 1 er ret smuk og meget tydelig. Om Retskrivning har dog Afskriveren ikke havt synderligt Begreb. Med Hensyn til Haand No. 2 bemærkes følgende:
Vedkommende har ikke havt det ringeste Begreb om Kjøn og Flertalsformer. Der hersker i hver eneste Formular et fuldstændigt Kaos i saa Henseende. Jeg har ikke fundet det fornødent, eller rettere sagt, det var aldeles uoverkommeligt for mig i Noter at anmerke alle de Rettelser, som jeg i disse Punkter har maattet foretage. Fremdeles skal bemerkes, at som denne Afskriver ofte bruger tysk ä og ü, saa har han ogsaa paa sidste Blad, der forresten er ubeskrevet, nedtegnet følgende Opskrifter:
Gewieser Rath
vor Fieber
3 Leffel voll Essig
3 d — — — Wasser
3 d — — — Brandewein
Eingenommen und damit
Geths weg
Probatum
Wan ein Pferd gedruckt
oder Verwund, ist auch gut
vor Menschen
1 Loss Quægsilber mit
1 do Skeedewasser at opløse
og 3 Pægle Vand at paaslaae
er got for alle Skader.
Denne Afskriver har efter dette utvivlsomt været en født Tysker, der i længere Tid har opholdt sig i Norge.
Begge Afskrivere og navnlig No. 2 har gjengivet Originalen, om hvem der nedenfor nærmere vil blive Tale, lidet nøiagtig. Latin har ingen af dem forstaaet, hvorfor der da ogsaa findes grove Feil i de i enkelte Formular-Overskrifter forekommende latinske Udtryk.
Efter hvad der vil blive oplyst under U*, har man Grund til at tro, at begge Afskrivere har tilhørt militære Kredse.
Manuskriptet er tidligere omtalt af Dr. Y. Nielsen i Ny Illustreret Tidende for 1874, Side 180.
U*.
Manuskript, tilhørende Kristiania Universitetsbibliothek (Kvart No. 832). Begynder med et ubeskrevet Blad, hvorefter kommer Titelbladet og saa 52 Blade, hvoraf de 5 sidste Sider er ubeskrevne. Titelbladet, der er meget smukt beskrevet med Frakturskrift og omgivet af en vakker Baard, indeholder følgende:
Cyprianus:
den over ald Verden viit berømte
Sorte-Konstner.
paa nye igjennemseet og forbedret
af
Høylærde og Konsterfarne
Doctoribus
Trykt udi Stavanger i Norge Anno 1699.
Øverst paa Titelbladet, ovenover Baarden læses:
Denne Bog Tilhører mig, Jens Christian Glad. Aggerøe Fortresse d. 25de April 1805.
Og paa det første, ellers ubeskrevne Blads Forside er optegnet:
Kjøbt paa Auction efter Kammerherre Grüner den
Fremdeles skal oplyses, at Slutningen af Manuskriptet optages af to paa Tysk affattede Formularen »en Tyv att Binde paa Tydsk«, og: »Tyven at Løse igien«, hvorefter der saa fortsættes:
»Herved haver dette Skrift haft en Ende.
Gud Allermægtigste! i Naade Forbyde: at det skulde komme i noged Menniskes Haand, der vilde bruge de herudi befindende Ting til at tiene Fanden og hans Anhang med; men den samme aller- Barmhiertigste Gud! Regiere en hver, for Jesu Christi Skyld, ved den værdige Hellig Aand: at de med største Betænksomhed og nøyeste Overlæg, Bruger og Ud Rafinerer allene det, hvorved Guds Navn kand Helliges, Priises og Æres, og vores Næstes Gavn og Velfært Befordres. Amen Amen.«
Bogen er skrevet med en god og dannet Haand fra Tiden omkring 1750; dens Orthografi er som almindelig blandt dannede Mennesker ved nævnte Tid. De faa latinske Ord er korrekt skrevne; de to tyske Formularer optræder i en Form, som viser, at Afskriveren har været vel hjemme i dette Sprog. Den Mand, der har samlet Bogens Indhold — efter flere forskjellige Kilder - har vistnok været en Militær. I denne Retning peger jo de mange Opskrifter om Krudt og de mange Formularer om Forheksning af Skydevaaben og om Kjærlighedsaffærer. Manuskriptet har jo ogsaa bevislig tilhørt Militære. Dets første kjendte Eier har, efter hvad der ovenfor er oplyst, været Kammerherre Grüner, der døde som Oberst i Fredrikstad i Begyndelsen af 1805; hans Vaabenmærke findes ogsaa i sort Aftryk paa Titelbladet. Efter hans Død blev den saa kjøbt paa Auktion af J. C. Glad, som dengang var ansat paa den senere nedlagte Skanse paa Akerøen i Hvaler Prestegjeld og døde som Kaptein ved Akershusiske Skarpskytter-Regiment i 1827. Manuskriptet blev for et Par Aar siden foræret Kristiania Universitetsbibliothek af Hr. Fabrikeier G. R. Fuglesang, efter at det i længere Tid havde været i hans Families Eie.
Som ovenfor oplyst viser baade Haandskrift og Retskrivning tilbage til Tiden omkring 1750. Den paa Manuskriptets Titelblad tilføiede Notits: «Trykt udi Stavanger i Norge Anno 1699», maa efter dette for klares paa samme Maade som andre Svartebøgers Foregivende om at være trykte i Wittenberg eller andre Steder langt tilbage i Tiden. At netop Stavanger opgives som Trykkested, maa vel skyldes den Om stændighed, at de Hekseprocesser, der fandt Sted i sidste Halvdel af 17de Aarhundrede paa denne Kant af Landet, havde givet nævnte By Ord for at være et merkeligt Centrum for hemmelige Kunster.
U* forholder sig til U som Original til Afskrift. Mærkes maa dog, at U kan ikke direkte været afskrevet efter U*. Flere af de paa Misforstaaelse grundede Feil i U vilde have været umulige, om Afskriverne havde havt for sig U* med sin saa tydelige Haandskrift. Paa den anden Side er Overensstemmelsen gjennemgaaende saa stor, at man knapt kan tænke sig mere end et Mellemled mellem U og U*. Hvad nu nærmere Forholdet mellem U og U* vedkommer, da er derom dette at sige, at hele Indholdet af den oprindelige Original fra c. 1750 gjenfindes i Afskriften af 1790 med Undtagelse af, at de to tyske Formularer er udeladte; dette er ogsaa Tilfældet med nogle Oplysninger om de 7 Planeter, de 12 Himmeltegn, om Timerne paa Dagen og hver Times Planet o. s. v.
Det var først efter at Trykningen af nærværende Samling var langt fremskreden, at jeg blev opmærksom paa, at Manuskriptet U* var kommet i Kristiania Universitetsbibliotheks Eie, og at man i dette har Kilden til alle de Opskrifter og Formularer, som i Samlingen er gjengivne efter den i 1790 tilblevne Afskrift i U, og som altsaa allesammen er at henføre til Tiden omkring 1750. Ide senere Partier af Samlingen har jeg under Korrekturen rettet enkelte Formularer i Overensstemmelse med Teksten i U*, der i det hele taget er langt mere korrekt end Afskriften i U.
V.
Manuskript i Kvart No. 62 b i Hammers Samling i Throndhjems Videnskabsselskabs Bibliothek (Nyerups Katalog Side 937). Ifølge Hammers Paategning paa første Blad er Bogen skrevet 1789 og ham foræret af Bonden Iver Lynne i Grans Prestegjeld. Bogen indeholder 16 Blade. Øverst paa første Blad læses: »Her begynder Nogle Kiering Histstorier Med Signing Læssen og blæsen Som er uden for den anden Skrift.« Paa de 7 første Sider 7 Formularer. Øverst paa 8de Side er tilføiet:
»Her begynder Den Mørke og aflyste Bog«, hvortil saa Hammer har tilføiet: NB. Swarte-Bogen.
Ved Enden af Manuskriptet findes et løst Læg paa 2 Blade, be skrevne med samme Haand og indeholdende 2 Formularer.
I Begyndelsen af Bogen er tilklistret et Blad med Frakturskrift fra c. 1700, af Hammer betegnet som »et Blad af den Walderske Swarte bog«. Dette, der af mig er betegnet med Mærket V*, indeholder Formularerne No. 951, 953 og 1174 a.
W.
Manuskript i Kvart No. 62 a i Hammers Samling i Throndhjems Videnskabsselskabs Bibliothek. Indeholder 43 Blade, hvoraf de 2 første og de 14½ sidste er ubeskrevne. Begynder paa 5te Side med følgende Titel:
Cyprianus
eller
Swart-Bogen
med Anmerkninger
til Oplysning
anførte og tilsatte
af
C Hammer.
Melbostad i Gran Sogn
d. 17. April 1793.
Paa den 7de Side læses der atter en Titel af følgende Indhold:
Cyprianus
eller
Hans rætta Fri-Kunstar
Indeholdende
at mana og udløsa Dievlurna tu Helved, naar man deres Tienst behøver, sampt at binda dem igien, naar de deres Tienst hava utrettat, med mere som tenne Boken innehollar. utkommen uti den Svarte Skulen i Wittenberg. Anno 1509.
Resten af Titelbladet indeholder nogle Notitser af Hammer om Cyprian m. v.
Det følgende er nu indrettet saaledes, at Opskrifternes Tekst er skrevet paa Bladenes første Side, medens Hammer paa Bladenes til svarende anden Side har skrevet Forklaringer over flere af de i Formularerne optrædende Navne paa Dæmoner o. s. v., samt meddelt Literaturhenvisninger o. s. v.
Bogens første Blads første Side indtages af en Tegning, der ser saaledes ud:
I Slutningen har Hammer som Tillæg meddelt 3 Opskrifter af en »anden Swart-Bog« (W*).
Det vil bemærkes, at Titelen paa Side 7 omtrentlig ordlydende stemmer overens med den i T; fælles for begge disse Cyprianer er hele 14 Opskrifter, der ikke findes noget andet steds. Af de svenske Ordformer, som findes baade paa Titelbladet og hist og her i Formularerne, tør man ikke med Sikkerhed slutte, at en svensk Original har ligget til Grund. Man kunde jo tænke sig, at Samleren for at gjøre sin Svartebog mere pikant har skrevet Dansken med delvis Svenske Former, hvad der visselig maa være Tilfældet med Titelen. Paa den anden Side støder man ikke blot i b paa Svecismer i en enkelt Formular (i nærværende Udgave No. 726); men i et Tillaeg til den af Pio udgivne danske Cyprianus af 1607 findes ogsaa en Opskrift med Svenske Ordformer (Pio, Side 27). Det turde ikke være usandsynligt, at vi ialfald i enkelte af disse Tilfælde har for os en ligefrem Indførsel fra Sverige.
X.
Manuskript i Sedez paa 8 Blade, oversendt Udgiveren af Fru Johanne Lorentzen i Drammen. De første 4 Blade indeholder Uddrag af Cramers Regnebog, dateret Strømsøe den 7de Oktober 1777; de 4 sidste Blade indeholder 7 Formularer.
Y.
Manuskript i Kvart, tilhørende Throndhjems Videnskabsselskab (No. 119). Bestaar af 33 Blade; defekt i Begyndelsen, hvor 16 Formularer mangler. Haandskriften, der er god og tydelig, skriver sig fra Tiden omkring 1770. Retskrivningen er paa sine Steder inkonsekvent eller ligetil feilagtig. Latin har Afskriveren ikke forstaaet, siden han undertiden skriver: in nomini — speritus — fili o. s. v.; paa et Sted har han misforstaaet sin Original og skrevet: sitem for: item. Han har vistnok været en norsk Mand, siden han skriver Høk for Høg; Ordet: »Glenter« har han ikke forstaaet og derfor skrevet »Glenser«. I sin nuværende Skikkelse indeholder Manuskriptet 121 Formularer.
Om denne Svartebog, der i sin Tid blev skjænket Throndhjems Videnskabsselskab af Oberstløitnant Ziegler, har denne dens forrige Eier været saa venlig at meddele følgende Oplysninger.
Den kom i hans Eie omkring 1856 ved Kjøb af eller Gave af en Kammerat J. Wilse, hvis Moder var Presteenke nordfra og dengang boede i Kristiania. Han fortalte Ziegler, »at Bogen var bleven fundet under Restaureringen af en Kirke der nordpaa, indstukket under Alterklædet«.
Ifølge Kristiania Universitets Matrikler blev Johan Wilse Student i 1856. Han var Søn af Sogneprest i Bø i Vesteraalen Nicolai Wilse, der afgik ved Døden paa Bø Prestegaard i 1845, efter at have virket der som Sogneprest siden 1816 (Erlandsen II, 193). I hans Embedstid blev begge Kirker i Prestegjeldet nedrevne og nye Kirker opførte, Hovedkirken 1824 og Malnes Annekskirke 1829—1830 (Dr. L. Dietrichson, Norges Kirkebygninger, Side 124—125). Det maa da selvfølgelig have været ved Nedrivningen af en af disse Kirker, at man fandt heromhandlede Svartebog indstukket under Alterklædet. Denne har den særlige Interesse, at den er den Svartebog, der er fundet nordligst i vort Land. Jeg har atiført Formularerne som stammende fra Bø i Vesteraalen. At saa er Tilfældet, er imidlertid ikke absolut sikkert, da det jo er muligt, at Svartebogen kan have tilhørt en Mand, der er flyttet op til Vesteraalen fra andre Kanter af Landet og har havt den med sig. Cfr. hvad der ovenfor er oplyst om P.
I Skillings-Magasinet for 1859 (Side 216 fg.) har en anonym Forfatter under Overskriften: »Svarteboka«, meddelt 18 Formularer, indledet med nogle Ord om Svartebøgerne i Almindelighed. De der aftrykte Formularer stemmer i det hele og store taget ordret med Opskrifter i Y. De yderst faa formelle Afvigelser skriver sig ene fra den Omstændighed, at Anonymen ikke har afskrevet Formularerne med diplomatarisk Nøiagtighed, hvad han ogsaa selv indrømmer i Indledningen. Ifølge velvillig Oplysning af Oberstløitnant Ziegler er den anonyme Udgiver daværende stud. juris, senere Fuldmægtig i Rigsarkivet Otto G. Lundh, til hvem han laante det ovenfor omhandlede Manuskript Y (se forrige Side).
Opsatsen i Skillings-Magasinet udkom samme Aar i Særtryk hos J. Eeck i Fredrikstad under Titelen: »Svarteboka», — 16 Sider i Sedez.
Z.
Manuskript i Kvart, bestaaende af 10 Blade. Det defekte Manuskript, der skriver sig fra Sandeherred, frembyder en ret smuk Haandskrift fra Tiden omkring 1800. Et Blad (Formular No. 1200) er skrevet med en anden Haand. Tilhørte i sin Tid Provst Dr. Fritzner.
Æ.
Manuskript i Oktav, der ligeledes i sin Tid tilhørte Provst Dr. Fritzner, bestaar af 48 Blade, hvoraf de sidste 7 er ubeskrevne. Paa Titelbladet læses følgende:
Lacker Bog
tillige Med
adskillige
Balsomer at Præparere
saa og
Hvorledes Mand skal omgaaes
Med slette farver saavel
som adskillige Particularia
Sammen skrefven
Næss gaard af
den 12. Mai 17 ?2 Ulrick Christian
Heide
m. pria
Med en senere Haand er tilføiet O. I. Møller. Aarstallet, som oprindelig vel har været noget utydeligt skrevet, er senere med sortere Blæk opfrisket til 1632, hvorpaa Tallet er bleven overstrøget, og under samme er saa anbragt: 1732. — De første 29 Blade indeholder en Række tekniske Opskrifter (angaaende Forfærdigelse af Lak, Fernisser o. s. v. o. s. v.), hvorpaa dette Parti af Bogen slutter med en Beskrivelse af de 3 »Hoved-Stød« og 17 »specielle Stød udi Fægte-Konstena. Blad 30—35 a, som er inskriberet: »Particularia«, indeholder 35 magiske Opskrifter, af hvilke en stor Flerhed angaar Spil, Kjærlighedsaffærer og Vaaben, altsaa netop et Omraade, der særlig maatte interesse en Militær i hine Tider. Flere af disse Opskrifter er delvis, for halve eller hele Ords Vedkommende, skrevet med en hemmelig Ziffer-Skrift, hvortil Adjunkt Martin Arnesen paa sidste Blad har tilføiet en (for Resten let gjennemskuelig) Nøgle: 1=a, 2=e, 3=i, 4= o, 5=u, 6 =l, 7=m, 8=n og 9=r. Som Exempel anføres den første Opskrift af disse »Particularia« (i nærværende Samling 1093):
At ingen T946d folck skal for g349e Dig bind disse ord p11 D3g Habor Atetloger Æratin in 847382 Pit935 F: S: S: 1728.
En enkelt af Opskrifterne er skrevet med et andet Slags Lønskrift, saaledes nemlig, at hvert Ord skal læses fra høire til venstre (No. 617 i nærværende Samling). Denne Opskrift ser da saaledes ud:
Ta ne egip ehci Laks evfilb regnavs, dys ellitnemrot deor i te tivh edelk, Dla ned dnuts nuh revfah emas edelk aap gisad redaks nuh tetni.
Efter disse »Particularia« fortsættes der med en Afskrift af 2 tyske Avisopsatser, af hvilke den første er overskrevet: Wien d. 15 Januarj 1735; efter disse følger saa nogle Recepter paa forskjellige Slags Medikamenter.
Den Ulrick Christian Heide, der har skrevet nærværende Bog, kan ikke være den bekjendte Oberst, der døde 1785 paa Gaarden Heides Hytte; thi i Aarene 1732—35 var han ikke paa Næs Gaard i Borge i Smaalenene. men i russisk Krigstjeneste(2) (Norske Stiftelser 111, 922). Sagnet fortæller, at Bogen skal være sat sammen af en Militær, og Indholdet stadfester Sagnet. Det maa da antages, at hin Ulrick Christian Heide kanske har været Adjutant hos General Sehested og i denne Egenskab opholdt sig paa Næs Herregaard i nævnte Aar (cfr. Norges Land og Folk I, 206).
Ø.
Manuskript i Oktav, skrevet c. 1830 af Gaardbruger i Ørskog og Storthingsmand Ole Rasmussen Sollied (født 1793 † c. 1870) og tilhørende dennes Sønnesøn Direktør O. G. Sollied. Bestaar af 12 Blade; de sidste 3 Sider ubeskrevne. Paa første Side Titelen: Cyprianus, og paa Side 3—4 læses følgende:
I Aaret 1504 var til Vittenberg udgivet af en stor Kunstner, som udi den sympatiske høie og forunderlige Videnskab noksom bekjendte og kaldte Cyprianus. Denne underbare og i alle Kunster velstuderede Mester i den sorte Kunst, var af Fødsel en Tartar, og en overordentlig oplyst og i alle forunderlige Ting høit oplært Mand, som jeg Jeronimus Rafael en indfødt Jøde fra Jerusalem haver studeret hos og aflært disse hans hemmelige og forunderlige Kunster, som jeg med megen Nytte haver praktiseret, og derfor i Trykken har ladet udgaa til Vittenberg 1510. Men da den daværende Storfyrste Sigius Mundus kom derom i Erfaring, blev samme Bog forbuden at bruge, af Frygt at den skulde være til Skade, endskjønt naar den bliver brugt som den bør, er den til stor Nytte, for at opdage hemmelige Ting; Men derimod er den farlig, for den der ikke forstaar at bruge den ret.
Altsaa vil jeg begynde Bogens Indhold med Formaning samme at bruge i den rette Orden, da jeg forsikrer paa min jødiske Alkoran og Hellig dom, at alt hvad han søger efter at vide, det skal skie, og til den Ende begynder jeg Bogen, med det underbare sympatiske ex claudatum.
Det lille Hefte indeholder 24 Opskrifter og Formularer.
Manuskript i Oktav, skrevet med Frakturskrift c. 1830 og indsendt Prof. Moltke Moe fra Fron i Gudbrandsdal af Lærer T. Risdal. I sin nuværende Forfatning bestaar Manuskriptet af 18 Blade. Begyndelsen mangler, idet de Blade, der har indeholdt de første 12 Formularer, er bortrevne. Efter Bogens Formular No. 58 er der atter et Hul, idet No. 59 til Begyndelsen af No. 65 mangler. Efter No. 86 er atter 12 Formularer borte. Fra No. 100 mangler uvist hvor mange Opskrifter. Det sidste Blad begynder paa Forsiden med Slutningen af en Anvisning til at mane løs onde Aander.
Manuskriptet er efter alle Merker at dømme sikkerlig en Afskrift af en ældre Original.
Manuskript i Oktav (No. 120, Universitetsbibliotheket i Kristiania), indeholdende 44 Sider og opgivet at være kommen fra Holmsbo i Hurum. Bestaar af tre Hoveddele. Først kommer 73 Opskrifter af dels medicinsk, dels overtroisk Indhold. Derpaa findes afskrevet et Stykke af en Lægebog af 1770, hvortil slutter sig forskjellige medicinske og tekniske Opskrifter. Saa kommer tilslut en Opgave over »Medikamenter, som Mand i sin Huusholdning Nødvendig Burde Have«, en broget Samling at medicinske, diætetiske, økonomiske og tekniske Opskrifter. — Skrevet omkr. 1780. Af Dialekt-Eiendommeligheder mærkes, at Samleren oftere skriver i for y (dip for dyp). Svecismerne i en Form. (i nærværende Samling No. 726) turde maaske pege paa svenske Kilder.
I nærværende Samling har jeg selvfølgelig kun optaget de i Manuskriptet forhaandenværende Hekseformularer og magiske Opskrifter.
Manuskript i Kvart, sammensat 1889 af Erik Moen, Flaa i Hallingdal, og af denne indsendt til Prof. Moltke Moe. Bestaaende af 67 paginerede Sider indeholder Manuskriptet en Samling af overtroiske Skikke, Formularer, Trylleraad og Folkesagn, alt nedtegnet efter Folkemunde. Af Indholdet har jeg optaget, hvad der falder indenfor Rammen ai nærværende Samling.
Tre haandskrevne Blade af en Svartebog i Oktav fra Skaabu, Kvikne Annex til Fron, Gudbrandsdal; fra Tiden omkring 1800. Paa Forsiden har en nyere Haand skrevet ste og 6te Vers af en gudelig Sang. Bladene blev i sin Tid indsendte til Prof. Moltke Moe af Lærer T. F. Risdal.
Svartebog, indsendt i 1893 til Prof. Moltke Moe fra Lensmand K. A. Olsen i Rygge. Haandskriftet indeholder 118 Blade, hvoraf de 67 sidste er ubeskrevne. Paa første Blad laeses følgende Titel:
Siprianus Kunste-
Bog Skreven paa
Wittenbergske
Accademie
Anno 1345 og siden Fun-
den paa Kiøbenhauns
Slott Anno 1665 Udi en
Marmorstens Kiiste
Skreven paa Pergament
Bogen bestaar egentlig af to Dele. De Opskrifter, som er samlet i 1ste Del, er ordnet i 22 Kapitler, hvis Vers er de enkelte Formularer. I 3dje Kapitel er Vers 2—3 ikke skrevne, idet Rummet for dem staar ubeskrevet. Efter 22de Kapitels 17de Vers er der tilføiet nogle Opskrifter uden Vers-Nummer.
Den anden Del er ligeledes meddelt i Kapitler og Vers, men begynder først med 2det Kap. og fortsættes med Kap. 5, Vers 14 fg., og derpaa med Kap. 6, hvorefter anføres nogle Vers af 1ste Kap., nogle Vers af 7de Kap., et Par Vers af 8de Kap. og et Vers af 7de Kap. Da der i enkelte af Opskrifterne henvises til tidligere ikke anførte Kapitler, bliver disse ufuldstændige og giver ingen fuld Mening. Som Eksempel afskrives første Formular i anden Del:
»Det 2 C. 1 V. Tag Galden af en Finster Canis eller Kag, og fot af en hvid Høne, og Sangvinis af 24. V. i det 1 Cap. og toe med, og kan da See 20 alne dybt og 20 mile langt.«
Efter Slutningen af 2den Del følger saa følgende Fortale(3):
Indeholder al den Undervisning, som haves af de onde Aander i Afgrunden, som er forkyndt om hemmelige Ting og forborgne Skatter, om Tyveri, om Igjendrivning, samt adskillige frie Kunster og Synvatir eller Symparti, tilligemed hans Fortale, hvorudi et hvert sig bestaar, Forskrivelse til at øve Troldom, og Troldom at fordrive, samt Fiskeri og Skytteri, Fjetring, Klomsing, samt mangfoldige fornøielige og nyttige frie Kunster, samt Naturalia og Notiralia og alle de Kunster og Videnskaber, som er, samt Kontrakten, hvorledes den skal underskrives, med mere Indhold.
Hvorledes Suprianus har bekommet Visdom, og hvorledes han er bleven kjendt med Aanderne i Afgrunden, og hvorledes Kontraktens Forholdning skal forholdes, som skal oprettes med Djævelen, førend han udretter noget
Da jeg fra min Ungdom havde hørt tale om, at der skulde være en forborgen og skjult Kundskab og Kunst til, og hvorledes at man kunde faa adskillige hemmelige Ting at vide; i denne min Tanke gik jeg Tid efter anden ud paa Marken. Saa var det en Torsdagsaften; da begav jeg mig ud paa en † Vei, og da begegnede mig en Person, som tilspurgte mig, hvad jeg vilde. Jeg svarte, at jeg vilde vide forborgne Ting. Han sagde: Bliv med mig, saa vil jeg give derom Oplysning. Jeg blev straks ligesom forbauset og vidste ikke, hvor jeg var. Da jeg nu kom til mig selv igjen, sad jeg i et Hus, hvor der var adskillige Personer, som jeg tildels kjendte, og hver af dem udi sin Forretning. Jeg spurgte dennem, hvor jeg var. Han sagde: Nu er du i Afgrunden under Jorden, som du var, men dog midt udi Jordens Klode, og jeg er den unge Lucifer, den gamle Lucifer(s) Søn, Satans Søn, som blev udjaget af Paradis tilligemed dem, som har forført og forraadt Adam og Eva, som er dine første Forældre, som Himmelens Herre skabte. Da nu denne Skaber havde ladet sig føde en Søn af Jomfru Maria, syntes min Fader, at det var hannem en Forhaanelse, at han ikke ogsaa havde en Søn, som med hannem skulde regjere, eftersom han var given Magt i Afgrunden. Der min Fader havde fæstet sit Rige saa, at han havde lært en Kvinde adskillige mørke Videnskaber og Kunster, bolede han med hende i hendes Mands Lignelse og undfangede mig, som derefter er given Magt af min Fader at regjere tilligemed ham, og det, jeg udretter, er hans Vilje og Hæder. Og jeg er den unge Lucifer og er Lukeborgs Hofmester til at undervise i adskillige mørke Videnskaber, som kan tjene dig at vide og med Tiden kunde forfremme dig. ]eg spurgte straks, hvad det skulde koste. Han sagde: det koster intet uden at opfylde den Kontrakt, som skal oprettes imellem dig og mig; saa skal du kunne udrette alt det, du tænker paa, naar du først har kaldet mig for dig. Jeg svarede ham: Hvorledes skal jeg kalde dig? Og han underviste mig derom, som er skrevet paa Pagi. 9(4). Da jeg Tid efter anden proberede efter hans Undervisning i at mane og tvinge de underjordiske Herredømme, tog jeg mig for at skrive denne med 8 andre Bøger til min Eftermand og bad, at de i Prenten maatte udgaa, som mig tilsidst blev tilladt, at da det sorte Manufactor i Wittenberg blev oprettet, at de der skulde trykkes, som varede kun en liden Tid, skjønt jeg var saa vel bekjendt med Afgrundens Aander, at jeg udenfor kunde gaa, hvor jeg vilde, og tilsidst tvingede jeg dem til at skaffe mig, hvad jeg vilde og hvor jeg vilde Dog, jeg raader enhver, som herefter vil efterfølge, at han lyder mit Raad og ser sig vel for, at han af Satan ikke lader sig forlede til at underskrive saaledes, som hans Kontrakt lyder, men maa være betænkt og ikke lade sig mærke med, at du vil fiksere ham. Thi han lader sig og bedrage, naar du passer dig efter min Formaning og ikke nævner din Sjæl, og kan frit øve alt, hvad jeg haver skrevet til Nytte for dig selv og din Næste til Gavn og gode. Thi den Gud, som har skabt dig, skal ved gudelig Paakaldelse frie dig fra alt ondt, som kunde skade dig baade paa Sjæls og Legems Vegne. Derfor, frygt din Gud af inderste Hjerte; saa kan du undertvinge hele Helvede og Satans Magt. Thi du kan aldrig tænke dig at undertvinge en Djævel med en anden Djævel, ikke om du gjorde dig seiv til en Djævel. De hellige Profeter og Apostler var i adskillige Anfægtninger om at tvinge Satans Herredømme under, som alt sammen skede ved Guds Almægtigheds Bistand og ved Jesu Kristi Finger, hverken ved Bielsebub og ei heller ved nogen Djævels Øvelse formaar noget at udrette uden til Fordærvelse uden ved Navnet Jesu Christi Almagts Haand, som med en fast og upaatvilelig Tro i alle Anfægtninger, som kan forefalde efter denne Bogs Indhold og Drift. Og nu advarer jeg enhver, som denne min Bog forekommer, at han udi en fast Tro til sin Frelsere bestandig vedholder, saa kan Satan ikke faa nogen Magt med dig. Thi han er en skadelig Aand, naar du i nogen Maade forser dig. Jeg haver været udi adskillige Anfægtninger, siden jeg blev bekjendt med Afgrundens Aander; men Guds Kraft styrkede mig, at jeg tilsidst kunde tvinge Satan til at underrette mig, hvad jeg vilde. Og det jeg advarer mine Eftermænd, at saafremt de vil udrette vigtige Ting efter denne Bogs Indhold, da tager sig i Agt ved Forskrivelsen. Thi gjør du ikke Kontrakt, udretter han intet, som sees af den foreskrevne Kontrakt paa Pagina(5), som til mig blev opsat og af mig blev paaskrevet. Dog Satan vidste ikke andet, end det var mit eget Blod. Og hvis jeg ikke havde fundet dette Middel op, som staar skrevet paa Pagina(5), havde jeg ikke bleven raadig en Blodsdraabe i min Krop, ei heller et Haar paa mit Hoved, som dog havde kostet min Gud saa dyrt, og jeg skulde saaledes forskrevet det bort og derefter tabt den evige Velfærd, som Gud almaegtigste befrie eder fra. Amen.
Herefter følger da Anvisning til Forskrivelse til Djævelen (No. 1449), hvortil er knyttet 3 Opskrifter af forskjelligt Indhold.
Denne Svartebog blev i Tiden omkring 1893 fundet af Lensmand K. A. Olsen ved en Registreringsforretning paa Gaarden Aas paa Jeløen efter den afdøde, over 90 Aar gamle Anders Nilsen Aas, Ingen ved, hvorfra Bogen skriver sig; paa velvillig Forespørgsel af Hr. Lensmand Olsen har et Par af Anders Nilsens Paarørende udtalt, at de antog, han havde faaet den efter sin Fader.
Eiendommelig for denne Svartebog er Brugen af Runer som Lønskrift. De to græske Ord (εν τουτω), der er nyttet, og de latinske Floskler, som forekommer, har Samleren bevislig ikke forstaaet. Derimod har han nok kunnet lidt Tysk, men forresten havt ligesaa lidet Begreb om tysk, som om dansk Retskrivning. De ikke faa forekommende ægte norske Ord, som Angersodd, Veg, enstaket o. s. v., viser, at Samleren har været en Mand af Folket. Hans stilistiske Ubehjælpsomhed peger i samme Retning. Man træffer derfor sikkerlig det rette, naar man antager, at Bogen er sat sammen af en Bonde paa Jeløen, maaske Anders Nilsen Aas's Fader. At han har kjendt Runealfabetet, har han fælles med en anden Svartebogsforfatter fra Jeløen (P).
En Samling af Formularer, tilhørende Distriktslæge C. Rømcke, Aal, Hallingdal og af ham velvillig stillet til Udgiverens Raadighed. Indeholder følgende:
f No. 1. Et Blad fra Tiden omkring 1800, beskrevet paa den ene Side med Frakturbogstaver; har tidligere været lagt sammen som et lidet Brev og forseglet. Indeholder 3 Blodstemninger.
f No. 2. To smaa Blade, hvoraf det andet er revet i to Stykker og ubeskrevet paa sidste Side. Her læses følgende:
For Tinglysningen betalt med 64 ß
siger fiire og Tredsindstyve Sk.
C (eller S) Bøg.
Nederst paa Bladet er tilføiet med en anden Haand: . . . ej heller læst paa Aals Ting. Nedskriveren har da, som det synes, brugt den ubeskrevne Del af et Dokument, der er bleven tinglæst etsteds. Den Bøg, som attesterer dette, har vel været Fuldmægtig hos Sorenskriveren; det har ikke lykkedes mig at faa nærmere Oplysninger om ham. De paa Bladene skrevne Formularer er optegnede omkring 1800.
f No. 3. En Formular skrevet paa et Stykke af et Brev; paa Bagsiden læses blandt andet: Tveter d. 4de April 1834. Niels Thordsen.
f No. 4. En liden Samling af forskjellige Slags »Heimeraad«, optegnede 1897 i Hemsedal af A. Grøthi. Flere af Opskrifterne falder sammen med Formularer i E saa vidt ordret, at de maa skrive sig fra Optegnelser, hvis Kilde har været Originalen til E.
f No. 5. Opskrifter fra Flaa og Nes i Hallingdal, nedskrevne 1897 af Knut Heje.
f No. 6. Opskrifter fra Gol, nedskrevne 1897 af Ole S. Teigen.
f No. 7. Opskrifter fra Aal, nedskrevne c. 1896 af Embr. Strand.
f No. 8. Anonym Optegnelse fra øvre Hallingdal fra Tiden omkring 1896.
f No. 9. Anonyme Optegnelser fra øvre Hallingdal fra c. 1896.
f No. 10. Anonym Optegnelse fra samme Tid og Sted.
f No. 11. Optegnelse af Distriktslæge Rømcke 1896.
f No. 12. Skrevet c. 1896 af to forskjellige Hænder, af hvilke den første har nedtegnet No. 1246, og den anden — uøvet og med mange Feil — No. 1264.
Naar undtages No. 4, turde vist de allerfleste af de i denne Samling indeholdte Formularer være optegnede efter Folkemunde.
Nogle Optegnelser efter Folkemunde fra Ullensaker, nedskrevne omkring 1880 af Frøken Hildur Borchsenius og af hende foræret til Udgiveren.
Efter Afslutningen af nærværende Samling er følgende Haandskrifter bleven stillet til min Raadighed, uden at der var Leilighed til at med tage deres Indhold:
1. Et haandskreyet Hefte paa 18 Blade, tilhørende Sogneprest i Hattjelddalen O. T. Olsen og sammensat i 1869 af en Mand i Beieren ved Navn Jon Andersen Graataadal paa Grundlag af mundtlig Tradition og skriftlige Optegnelser. I Spidsen har han sat følgende karakteristiske Forord:
»Som Fortale til nedenstaaende Trylleformler og Tryllekonster er ikke meget at sige. Kun allene vil jeg sige dette, at dette er Frugten og Udbyttet af, hvad jeg ved en mangeaarig Undersøgelse har kunnet opsamle. Dette er i Særdeleshed i den nyere Tid, det har været mig saameget om at gjøre at blive bragt i Erfaring, om der kunde være nogen Kraft i de gamles Overtro og Troldom. Men den Virkning, som de gamle har berettet mig, er mig ikke altid overbevisende, og hvad jeg selv har undersøgt, er udenfor alt Resultat.«
Indholdet frembyder Varianter og Paralleler til flere Formularer i nærværende Samling. Hvad Samleren har anført om Gand, finder jeg at være af saavidt Interesse, at det fortjener at gjengives.
»Hvad denne Ting angaar, da har jeg derom ikke at sige. Thi dette er en Hemmelighed, i hvilken jeg ikke er rigtig indviet. Kun saa meget kan jeg sige med Vished, at den Mand, som skal være Mester i at gjøre Gand, han maa være dertil udkaaren af sine Forældre; og endnu før Barnet er bleven døbt i den Treenigheds Navn, maa det af Forældrene være høitidelig ofret og tilegnet Djævelen, og derhos førend Barnet er bleven bekjendt med Jesu og Guds Navn, maa det lære de til Gand og til andre Ting henhørende Troldoms-Formler, og maa Barnet ikke af Forældrene høre Guds Navn.
Anmærkning. For omtrent 10 à 12 Aar siden døde her i Menigheden en Mand ved Navn Ole Kristofersen af Gaarden Savjord. Manden var omtrent 86 à 87 Aar gammel, og en Mand, hvis Troværdighed jeg ingenlunde betvivler, saameget desto mere, som Manden havde Menighedens Agtelse og Anerkjendelse. Denne Mand fortalte mine Forældre en Historie, hvortil jeg var Ørevidne; Historien fortalte han i den Tid, jeg endnu var liden, og fortalte han den paa følgende Maade. Mandens Ord var omtrent saaledes: Det hændte, medens jeg var liden og gik endnu i min Barnekjole, at en Mand ved Navn Mons Hansen Tolaadalen kom og fik Natteherberge hos mine Forældre, hvilket skede om Vinteren i Julen. Uagtet Mons Hansen bar det Rygte, at han kunde rune og gjøre Gand, var han dog en oprigtig Ven af mine Forældre. Og da Manden havde faaet Herberge,
havde han tilfeldigvis afkastet sin Reisepose i et Hjørne i Stuen. Medens mine Forældre i Lystighed samtalede med Manden, tumlede jeg omkring paa Gulvet med mine Søskende, og blev jeg var, at en stor Mængde med store Fluer spadserede rundt omkring paa Mandens Reisepose, hvorover jeg blev saa forskrækket, at jeg begyndte at skrige af fuld Hals. Og da jeg forklarede for mine Forældre. hvad jeg saa, tyssede de mig i Ro, uden videre at lægge Mærke til, hvad jeg saa. Fluerne saa ud som store Humler, dog med den Forskjel, at de saa ud, som om de var pudrede med Mel, eller rettere, som om de var mugnede. Disse Fluer troede Ole Kristofersen, at dersom Gand var til, saa vilde dette være den saakaldte Gand.«
2. Manuskript i Oktav paa 11 Blade, oversendt Udgiveren af daværende Amtsskolebestyrer S. E. M. Diesen. Paa første Blad læses følgende Titel:
En
Lieden Haand
Bog
Rigtig Copi
Efter Orgialen
befunden og Sammen
skreven paa Pergament
Anno 1516 den
16de September.
Paa sidste Blads Yderside har den oprindelige Eier tilføiet:
skrevet af mig
Paul Christensen Lillerusten.
Og nederst paa samme Blad findes følgende Optegnelse af en senere Haand:
Jeg befinder denne bog
Aldeles Uttijensom for mig
J. Pedersen.
Efter Haandskriften at dømme skriver denne Svartebog sig fra Tiden omkring 1800. Den maa vel antages at have sin Oprindelse fra Kvam Sogn i Gudbrandsdalen, hvor Gaarden Lillerusten ligger.
Indholdet bestaar væsentlig af Varianter til de i nærværende Samling meddelte Formularer.
3. Afskrift af en Svartebog, der blev fundet i Taarnet i Kviteseid Kirke under en Reparation i 183?. Daværende Student C. N. Bugge (f 1889 som afskediget Sogneprest i Surendalen), der ved den Tid opholdt sig i Bygden som Huslærer, og fra hvem Afskriften skriver sig, maatte selv gaa op i Taarnet og tage Originalen ned, da ingen af Arbeiderne turde røre ved den.
Bestaar af 11 Blade i Kvart + 2 løst liggende Blade i Folio; defekt baade i Begyndelsen og Slutningen. Det af Tidens Tand ilde medfarne Manuskript, der er bleven foræret Udgiveren af Afskriverens Datter, Frøken Katharine Bugge, frembyder hovedsagelig Paralleler og Varianter til tidligere kjendte og i nærværende Samling aftrykte Formularer.
4. En Samling af nogle løse Opskrifter og en paabegyndt Svartebog, oversendt Professor Moltke Moe af en Mand i Sauland. Den paabegyndte Svartebog, der indeholder et Par af de vanlige Cyprian-Besværgelser, er forsynet med følgende Titel:
Cyprianus
Over
alle Parter eller oplysnings
bog Over alle Cyprianus
Bogers Rette For Claring indd Hold-
dende Materier, og Bindinger
Caraterer Med Videre. —
Datum Wittenberg
Anno 1607.
Saavcl de løse Opskrifter, hvis Indhold frembyder Varianter og Paralleler til nærværende Samling, som selve Svartebogen, tilhører anden Halvdel af 18de Aarhundrede.
Ikke uden Interesse er et vedliggende Brev fra I. B. Kleppen til Broderen Matthias Kleppen, dateret 23de November 1796. Brevskriveren fortæller, at han af en søfarende Mand for 3 Rigsdaler har kjøbt en Svartebog betitlet: »Den naturlige Heksekonst« og inddelt i 32 Kapitler. Efter at han nærmere har omtalt de mange Kunster, hvortil Bogen giver Anvisning, tilbyder han Broderen at faa kjøbe den for 1 Pund af den bedste engelske Uld.
Jeg gaar dernæst over til at forsøge at levere en Oversigt over denne underlige Literaturs Historie blandt vort Folk, forsaavidt som dette kan ske efter de forhaandenværende Materialier.
Som der i Middelalderen efterhaanden blev indført i vort Land magiske Trylleformularer, Amuletter o. l., som inden- og udenlandske Munke synes at have reist med og solgt i vore Bygder (se No. 1071 og 1072), blev der ogsaa i samme Tidsrum enkeltvis optegnet Galdere af indenlandsk Oprindelse, stammende fra Hedenskabets Tider. En af disse, der kom for Lyset under en Hekseproces i Bergen 1325, er saaledes bleven opbevaret (i nærværende Samling No. 238). Ved Slutningen af Middelalderen sees der at have eksisteret større Samlinger af Trylleforskrifter, Hekseformularer og folkemedicinske Recepter, brugte af vore Landsprester (se Manuskriptbeskrivelsen under S). Indholdet af disse, dels paa Latin, dels paa Samtidens Dansk affattede skrevne Trolddomsbøger er vistnok forblevet en Hemmelighed for Almuen; en eller anden Opskrift eller Formular turde dog maaske have fundet Vei ud i videre Kredse. Som en saadan maa vistnok No. 682 betragtes. De middelalderske Samlinger er dog i det hele taget bleven uden Betydning for de senere Tiders Cyprianproduktion.
Det i Folket levende store Forraad af dels kristianiserede, dels uforandrede hedenske Tryllekvad vedblev efter som før Reformationen at føre sin skjulte Tilværelse. Under den sproglige Revolution, der finder sin Afslutning i det 16de Aarhundrede, bliver efterhaanden en Flerhed af disse overført fra Norsk paa Samtidens Dansk. Et interessant Eksempel paa en saadan sproglig Overgang haves i Formular No. 239 i nærværende Samling. Det urgermansk-indenlandske Stof er ned igjennem Tiderne blevet øget i ikke ringe Udstrækning derved, at nye Formularer stadig produceredes per analogiam.
Fra det 16de Aarhundrede haves kun faa Opskrifter af Formularer. Hvad der i denne Henseende kom for Lyset under et Par Hekseproces ser i Bergen ved Slutningen af Aarhundredet, findes i nærværende Samling No. 56, 172, 239, 761.
Under Hekseprocesserne i det 17de Aarhundrede er nogle Formularer bleven optegnede efter vedkommendes mundtlige Bekjendelse. De norske Hekseprocesser kjendes endnu ikke efter hele sit Omfang. Det vilde overstige en enkelt Mands Kræfter at gjennemgaa den Mængde af Retsprotokoller, hvor de hidhen hørende Aktstykker findes spredte mellem andre Sager. Jeg har benyttet for nærværende Samling, hvad jeg har fundet i trykte og utrykte Kilder. Efter de i Keilhaus Reise i Finmarken meddelte Uddrag af en gammel Tingprotokol har jeg redigeret 3 Opskrifter, tilhørende Tiden omkring 1620 (No. 762, 903, 904); ligeledes har jeg meddelt 3 Opskrifter efter et Par af Amtmand De Fine (Norske Magasin III, 188 fg.) refererede Hekseprocesser fra Stavanger 1633 (No. 896, 905, 906), fremdeles 3 Formularer efter en Hekseproces i Østerdalen 1638 (No. 121, 178, 199) og 3 Formularer fra Tiden mellem 1630—60 efter De Fines Uddrag af Stavangerske Retsprotokoller, trykt i Norske Magasin III, 197 (No. 120, 489, 1223 og 1299), 2 Formularer fra en Hekseproces paa Lister c. 1668 efter en Retsprotokol for Amtet (No. 2, 1245), 4 Formularer, der kom for Lyset under Lisbet Nypens Proces 1670, og tidligere trykte i Evensens Samlinger 1 Bind, 4 Hefte, Side 35 (No. 5, 200, 304, 870), og endelig en Formular fra Haaland 1684 efter en i Illustreret Nyhedsblad for 1859, Side 192 refereret Hekseproces (No. 123). Alle disse Opskrifter og Formularer er enten af oprindeligt indenlandsk Indhold eller giver Anvisninger til Udøvelsen af Sympathikure og Trolddomskunster, der vistnok er af udenlandsk Ophav, men som er blevne naturaliserede og gaaet over i Folketraditionen.
De pietistiske Bevægelser i første Halvdel af det 18de Aarhundrede gav naturlig Stødet til, at Opmerksomheden paa nyt blev henvendt paa Mængden af forhaandenværende overtroiske Levninger blandt Folket. Navnlig gjælder da dette Th. von Westen, der under sin Virksomhed som Sogneprest til Veø i Romsdalen efter Folkemunde optegnede 4 Formularer fra dette Prestegjeld, tidligere trykte i Hammonds Missions historie (No. 6, 78, 81, 134).
Den topografiske Literatur, hvis første Fremblomstring skyldes Kancelliets bekjendte 43 Spørgsmaal af 1743, og som fortsattes nedigjennem hele dette og Begyndelsen af følgende Aarhundrede, har givet et ikke lidet Udbytte med Hensyn til Opbevaring af Formularar og Opskrifter. Foruden De Fines Beskrivelse over Stavanger Amt nævner jeg følgende trykte og utrykte Arbeider fra det 18de Aarhundrede, hvoraf Stof har tilflydt nærværende Samling:
1. Dr. E. Pontoppidan, Norges naturlige Beskrivelse, 1753—1754.
2. Th. von Westen Angell, Beskrivelse over Lindaas, 1753 (utrykt).
3. H. Strøm, Søndmørs Beskrivelse, 1762—1766.
4. J. N. Wilse, Spydebergs Beskrivelse, 1779.
5. H. Strøm, Egers Beskrivelse, 1784.
6. H. J. Wille, Sillejords Beskrivelse (samt hans af Prof. Dr. L. Daae i Norsk Historisk Tidsskrift R II, B III meddelte Forarbeider), 1786.
7. J. N. Wilse, Eidsbergs Beskrivelse, 1796.
Til det 18de Aarhundrede hører ogsaa et Par af O. A. Øverland i hans Skrift: Af Sagnet og Historien meddelte Opskrifter.
Den haandskrevne Cyprian-Produktion i Tiden efter Reformationen synes at tage sin Begyndelse i vort Land i første Halvdel af 17de Aarhundrede; det ældste forhaandenværende Produkt af denne obskure Literatur er det ovenfor omtalte, med Mærket F betegnede Manuskript fra Tiden omkring 1660. I sine store Hovedtræk falder dette sammen med den af L. Pio, Kjøbenhavn 1870 (2den Udg. 1892) udgivne danske Cyprian efter et Manuskript tilhørende det danske Kongelige Bibliothek (Thott. Saml. 240, 8vo) I denne trykte Udgave er, som det fremgaar af Manuskriptet, udeladt det over Linien: »Aar i 607« staaende Ord: »Wittenberg«, og dette svarer da til, at Originalen, hvoraf F er udflydt, foregiver sig at være bleven til paa dette Sted og ved denne Tid. Paa Grund af begge disse Omstændigheder antager jeg, at en dansk Mand i nævnte Aar og ialfald væsentligst efter udenlandske Kilder har sat sammen en Cyprianus, der snart er bleven afskrevet i en Flerhed af Eksemplarer baade i Danmark og Norge. De mange Korruptioner baade i det til Grund for Pios Udgave liggende Manuskript og i F viser paa det klareste, at der mellem Originalen og disse ligger en Mangfoldighed af Afskrifter.
De med F parallele og fra samme Kilde stammende Afskrifter af hin danske Ur-Cyprian maa være bleven spredte ud over Norge i et ikke ringe Antal Eksemplarer, og deres Indhold har da udgjort vore Svartebøgers oprindelige Kjerne. Større eller mindre Partier af Indholdet gjenfinder vi dels uforandret, dels i Form af Varianter i om trentlig hver eneste ældre norsk Svartebog fra de forskjelligste Kanter af Landet. Afskrifter af enkelte Formularer har vistnok ogsaa fundet Vei ud blandt Folket.
Den fra ovennævnte Ur-Cyprian udgaaede Gruppe af norske Cyprianus'er øges, saa vidt man kan se, stadig med nyt Stof, hvis Ophav i sin Helhed jeg ikke kan eftervise. Til denne Gruppe henfører jeg den Valderske Svartebog (se ovenfor V*), samt Svartebogen fra Høland, der som oplyst under Beskrivelsen af Manuskriptet O tilhører Tiden fra c. 1700. Denne Svartebog er merkelig ved den Omstændighed, at man her for første Gang møder Spor til, at tidligere blot ved Traditionen forplantet Stof begynder at trænge ind.
I en ny Fase indtræder den norske Cyprianproduktion ved den Cyprianus Frikonst, der, og det vistnok med Rette, angiver sig at være bleven til i Aaret 1719; jeg antager, at den er sat sammen et eller andet Sted paa Oplandene. lalfald efter sit hovedsageligste Indhold møder man denne Redaktion i Manuskripterne NN (sidste Halvdel), l og delvis ogsaa i H. Det eiendommelige ved Cyprianus Frikonst er, at den ved Siden af dels at forbigaa, dels at medtage det fra hin Ur-Cyprian stammende Indhold optager indenlandsk Stof, der tidligere kun var forplantet ad Traditionens Vei. At eftervise dette i det enkelte finder jeg mindre fornødent.
En tredie Fase i Udviklingen betegnes af Den jødiske Cabal af 1722, der gjengives i Manuskripterne N og NN (første Halvdel), og som i Modsætning til Frikonsten er eiendommelig derved, at den optager udenlandsk Stof i ikke ringe Udstrækning.
I den følgende Tid blandes disse tre Grupper mere og mere sammen. Eftersom Afskrifter dels af enkelte Formularer, dels af større eller mindre Dele af de ældre Redaktioner spredes ud over Bygderne, bliver der sat sammen Svartebøger af det Stof, der staar vedkommende til Raadighed, paa samme Tid som Svartebogsforfatterne stadig optager traditionelt indenlandsk Stol, saa det nationale ligesom gjør sig mere og mere gjældende. Jeg har maattet opgive som uløselig den Opgave, jeg engang søgte at løse, nemlig at eftervise, hvorledes de forskjellige Formularer har forplantet sig fra den ene Kant af Landet til den anden og gaaet over fra den ene Svartebog til den anden. Jeg indskrænker mig til kun at henlede Opmærksomheden paa, at da Manuskripterne T og W har 13 Formularer fælles og er forsynet med den samme Titel: Cyprianus rette Frikonst, maa der til Grund for begge disse Svartebøger ligge en fælles Kilde, en nu tabt Svartebog, hvoraf der har eksisteret Afskrifter baade i Moland i Telemarken og i Gran paa Hadeland.
Hvad angaar de to militære Svartebøger U og Æ, da er deres Stof for en stor Del øst af indenlandske Kilder. Cyprianbesværgelsen i U er visselig af dansk Oprindelse (cfr. Cyprianus tilhørende det danske Kong. Bibl. Ny Kongl. Samling 351 c 4to). Hvorledes Forholdet arter sig i de senere Svartebøger, skal jeg illustrere ved nærmere at omhandle Manuskripterne Y og A.
Det i Bø i Vesteraalen fundne Man. Y, der muligens er bleven til syd i Landet og ført op til det nordlige Norge af en eller anden Indflytter, indeholder 4 Formularer, der viser tilbage til den oftere omtalte Ur-Cyprian, og 10 Formularer, hvis oprindelige Kilde er Cyprianus Frikonst af 1719. Det øvrige Stof skriver sig fra forskjellige Opskrifter, som har staaet til Samlerens Raadighed, og hvoraf flere viser sig at være oversatte fra Tysk.
Manuskript A, Halvor Haneborgs Konstbog, frembyder et Stof, der er flydt ud fra den ældste Cyprian-Gruppe, fra Frikonsten af 1719, af den jødiske Cabal af 1722 og af Originalen for T og W. Det øvrige Indhold skriver sig dels fra Opskrifter af tvilsomt Ophav og dels fra den mundtlige Tradition, hvorefter ialt 45 Formularer er optagne. At der paa sidstnævnte Omraade var et rigt Felt paa H. Haneborgs Tid, kan man slutte sig til af den betydelige Efterhøst, A. Heyerdahl har kunnet gjøre i vore Dage.
Det ad Traditionens Vei forplantede Stol, der dels er bleven optegnet i det 16de, 17de og 18de Aarhundredes Hexeprocesser og topografiske Literatur og dels efterhaanden er trængt ind i Svartebøgerne og tilsidst kommen til at udgjøre en betydelig Del af disses Indhold, er dog hermed paa langt nær ikke bleven indsamlet i hele sit Omfang. Meget mere er det vistnok saa, at det eldste og det mest karakteristiske af dette Stof er bleven overgivet til Forglemmelsen og saaledes til Gavn for Moralen gaaet tabt for Videnskaben. Paa den anden Side er der dog i det 19de Aarhundrede bleven optegnet et ikke lidet Antal af Formularer, der har faaet Plads i nærværende Samling. Disse har jeg øst af Følgende Kilder:
Trykte.
a. Særskilte Skrifter.
1. O. J. Høyem, Nes eller Bynes. 1862.
2. J. C. Nielsen, Søgnir fraa Hallingdal. 1868.
3. Segner fraa Bygdom I. 1871.
4. S. A. Sørensen, Lidt om Sandeherred. 1892.
5. O. S. Hansen, Bygdefortælling. 1873.
6. P. Fylling, Folkesagn II. 1877.
7. Chr. Glückstad, Hitterdals Beskrivelse. 1876.
8. O. Nicolaissen, Sagn og Eventyr fra Nordland I og II. 1879, 1887.
9. A. Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse. 1882.
10. A. P. Stabfors, Om Overtro o. s. v. i Nordland. 1882.
11. O. Røst, Minder fra Hjembygden. 1883.
12. O. Sande, Fraa Sogn. 1887.
13. Hagemann, Blandt Lapper og Bumænd. 1889.
14. Chr. Glüekstad, Sundalens Beskrivelse. 1889.
15. O. Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid I. 1889.
16. Schübeler, Viridarium I. 1889.
17. A. Mehlum, Hallingdal og Hallingen. 1891.
18. Th. S. Haukenæs, Hardanger II-VII. 1885—1891.
19. A. Johannessen, Bidrag til Studiet af Rachit, (Universitetets jubilæums-Festskrift). 1898.
b. Aviser og Tidsskrifter.
I. Aarflot, Norsk Landboblad. 1810—1811
2. Budstikken. 1821.
3. Kristianiaposten. 1860.
4. Lørdags Aftenblad. 1865.
5. Folkevennen. 1859 og 1862.
6. Skilling-Magazin. 1861.
7. For Fattig og Rig. 1870.
8. Norsk Magazin for Lægevidenskaben, 1892.
9. Landsbladet. 1895.
Utrykte.
1. Jørgen Moe, Optegnelser i Sætersdalen. 1847.
Do. Optegnelser i Krødsherred. 1853—1863.
2. S. Bugge, Optegnelser. 1860-1864.
3. Moltke Moe, Optegnelser. 1878-1880.
4. Johs. Skar, Optegnelser 1880-1881.
Hertil kommer desuden Optegnelser, som af Here Mænd og Kvinder er meddelte dels Storaker, dels Professor Moltke Moe og dels Udgiveren, og hvorom Oplysninger findes under vedkommende Formular.
Med Hensyn til den Maade, hvorpaa jeg har gjengivet de fra de haandskrevne Svartebøger tagne Formularer og Opskrifter, skal jeg oplyse Følgende.
Af Manuskriptet S er Indholdet søgt meddelt i diplomatarisk nøiagtigt Aftryk. At gjengive Indholdet af de øvrige haandskrevne Samlinger paa samme Maade, dertil fandt jeg ingensomhelst Grund. De ukyndige Bønder og lidet dannede Militære, fra hvem disse skriver sig, har havt lidet eller intet Begreb om Retskrivning og hvad dermed staar i Forbindelse; de har skrevet, saa godt de kunde, snart saa og snart saa; det vilde kun vanskeliggjøre den videnskabelige Brug af Samlingen, om Læseren skulde plages med deres mange Feil og lnkonsekventser. Jeg har derfor gjengivet Stoffet med almindelig Retskrivning, dog saaledes at jeg, hvor det kunde have nogen Interesse enten i sproglig Henseende eller med Hensyn til Vedkommendes Kulturstandpunkt, der har ladet vedkommende Udtryk eller Ord aftrykke verbotenus.
Ved Afslutningen af mit Arbeide bringer min nuværende Embedsstilling mig til at fremkomme med følgende Bemærkning:
Nærværende Arbeide blev paabegyndt for omkring 20 Aar siden i nært Sammenhæng dels med mine mythologiske Studier og dels med mine Undersøgelser vedrørende det norske Folks aandelige Tilstand fra Reformationen af. Og det er som Kilde til et mørkt og sørgeligt Kapitel af vor Nations Historie, jeg udgiver Samlingen med et Indhold, der paa Here Steder vil virke frastødende og forargeligt i moralsk Henseende. Men lige saa lidt som en Naturforsker undlader at beskrive et væmmeligt Dyr eller en giftig Bakterie, lige saa lidt har jeg anseet mig berettiget til at stikke tilside, hvad jeg stødte paa af Stof, hvis Indhold var Ondskab, Liderlighed, Gudsbespottelse endog i de groveste Former. Den raae Virkelighed kan ingen forandre. Hvad der har gaaet i Svang blandt Folket, det er man ikke blot i videnskabelig, men ogsaa i moralsk Henseende bedst tjent med at se trukket frem i Dagens Lys. Og saa langt har nu vort Folk naaet frem i aandelig Udvikling, at jeg ikke trænger at nære Frygt for, at nogen vil bruge Formularer i Samlingen til praktisk Udøvelse af sorte Kunster.
Endelig beder jeg Hr. Rigsarkivar Huitfeldt-Kaas og Hr. Bibliothekar Kjær modtage min ærbødige Tak for ydet Hjælp, den første navnlig ved Dechifreringen af Manuskriptet S og ved Bestemmelsen af dettes og flere andre Haandskrifters Tilblivelsestid, den sidste ved sin dygtige og omhyggelige Bistand under Korrekturlæsningen.
Dr. A. Chr. Bang.
Trykt den 23. April 1902.
Fotnoter:
(▲ etter fotnoten fører tilbake til teksten)
- En Afskrift af dette, beserget i 1880 af Lærer O. Aasmundstad, tilhører Professor Moltke Moe. ▲
- Jeg har undersegt i Rigsarkivet forhaandenværende Dokumenter, skrevne af Oberst Heide; dennes Haandskrift viser sig at være en helt anden end den, der møder os i Manuskriptet. ▲
- Gjengivet med almindelig Retskrivning. ▲
- Maa være Pag. 9 i det Manuskript, hvoraf Fortalen er udskrevet. ▲
- Tal ikke angivet. Noget Middel, sligt som der i Teksten sigtes til, findes intetsteds i Bogen. ▲
