Vis kilden til Hávamǫ́l

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hávamál]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Håvamål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den Højes Tale]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Den Höges sång]] !! [[Fil:Faeroysk.gif|32px|link=Nökur örindi úr »Hávamáli« (gamalt eddukvæði)]]
|-
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hávam&#491;&#769;l]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Den Høies ord (Hǫ́vamǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Havamál]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Håvamål (Den Höges sånger)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Havi-Maal]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Den höges ord (NFS)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den Højes Taler]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Den Höges Sång (PAG)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Runatalo þattur Oþins]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Odins höga sånger (AAA)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Af Håvamål (C. A. E. Jessen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Den Höges sång (KL)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den Højes Sang (F.W.Horn)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hávamál (F.W.Horn 1887)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Havamaal (FM)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Uddrag af Hávamál]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Odins høie Sang (B.C.Sandvig)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Rune-Capitlet (B.C.Sandvig)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vers af Havamaal]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Højsangen (V.B.Hjort)]] !!  !! 
|-
|}


<center>'''[[De gamle Eddadigte]]'''[[Fil:Reprint Add.jpg|right|210px|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]][[Fil:Eddadigte 1 cover.png|thumb|200px|link=https://www.bod.dk/bogshop/de-gamle-eddadigte-i-finnur-jonsson-9788743011941| <center>Finnur Jónsson: <br>'''De gamle Eddadigte I''' <br>[[Heimskringla Reprint]]</center>]]


Udgivne og tolkede af

[[Finnur Jónsson biografi|Finnur Jónsson]]


G. E. C. Gads Forlag

København, 1932


<big><big>'''Hávam&#491;&#769;l'''</big></big></center>



::''Hávam&#491;&#769;l''. Med hensyn til den samling af kvad, der er forenede under denne titel, kan henvises til min behandling deraf: ''Hávamál'' 1924. 



::<big><big>'''I.'''</big></big> 


::I. er ''Hávam&#491;&#769;l'', Odins tale, i egenligste forstand. 


::'''1.'''	 
::Gáttir allar  
::áðr gangi framm  
::(of skoðask skyli)  
::of skyggnask skyli;  
::óvíst  ’s at vita,  
::hvar óvinir 
::sitja á fl&#281;ti fyrir. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
1. ''Gáttir:'' indgange (og kroge ved sådanne). — ''gangi framm:'' går fremad, videre, længere ind. — ''skyggnask:'' passivt, jfr. ''fansk'' Vspá 3; ‘gennemskues, undersøges med öjnene’. — ''fl&#281;ti:'' af ''fl&#281;t'', ‘bænk’. — ''sitja fyrir:'' være tilstede i forvejen. Jfr. v. 133. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''2.'''	 
::Gef&#281;ndr h&#281;ilir,  
::g&#281;str es inn kominn,  
::hvar skal sitja sjá?  
::mj&#491;k es bráðr 
::sás á br&#491;ndum skal  
::síns of fr&#281;ista frama. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
2. ''Gef&#281;ndr:'' givere, d. v. s. vært og værtinde. — ''bráðr:'' ivrig, hidsig efter at modtage gæstfrihed. — á br&#491;ndum: meget omtvistet udtryk. Det tolkes af nogle som brændestabelen inde i huset, hvor den ankomne sætter sig indtil han bydes velkommen. Jfr. Hannaas i Festskr. til F. Jónsson s. 231–32. Mulig er udtrykket hæntet fra kampen i skibenes forstavn, hvor de dygtigste krigere ''(stafnbúar)'' anbragtes. — ''frama:'' fremgang, lykke. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''3.'''	 
::&#280;lds es þ&#491;rf  
::þ&#281;ims inn es kominn  
::ok á knéi kalinn,  
::matar ok váða 
::es manni þ&#491;rf,  
::þ&#281;ims h&#281;fr of fjall farit. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
3. ''á knéi kalinn:'' forudsætter, at den rejsende har haft regn imod sig, hvorved han er blevet gennemblødt på knæet, hvad der er meget ubehageligt. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''4.'''	 
::Vats es þ&#491;rf 
::þ&#281;ims til verðar kømr,  
::þ&#281;rru ok þjóðlaðar,  
::góðs of &#339;ðis,  
::ef sér geta mætti,  
::orðs ok &#281;ndrþ&#491;gu. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
4. ''Vats:'' til at vaske sig i. — ''þjóðlaðar:'' venlig indbydelse (gæstfrihed); er en egl. altomfattende betegnelse. — ''&#339;ðis:'' sindelag (fra værtsfolkets side). — ''orðs:'' tale. — ''&#281;ndrþ&#491;gu:'' tavshed, lytten, medens gæsten taler. Der sigtes til en venlig samtale under måltidet (jfr. ''verðar''). 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''5.'''	 
::Vits es þ&#491;rf  
::þ&#281;ims víða ratar;  
::dælt es h&#281;ima hvat;  
::at augabragði  
::verðr sás  &#281;kki kann  
::ok með snotrum sitr. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
5. ''dælt:'' medgörligt, let (ugenert). — ''hvat:'' alt. — ''augabragði:'' blink af öjet, særlig om öjets hånfulde bevægelse. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''6.'''	 
::At hyggjandi sinni  
::skylit maðr hr&#339;sinn vesa,  
::h&#281;ldr gætinn at g&#281;ði,  
::þás horskr ok þ&#491;gull  
::kømr h&#281;imisgarða til,  
::sjaldan verðr víti v&#491;rum.  
::óbrigðra vin * 
::fær aldrigi, * 
::an manvit mikit. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
6. ''hræsinn:'' pralende. — ''g&#281;ði:'' sind, tænkning, forstand. — ''h&#281;imisgarða:'' gård som er et hjem (af ''h&#281;imi'' ntr., kun i smsætninger). ''v&#491;rum:'' af ''várr'' forsigtig. — L. 7–9 er uden tvivl en yngre tilföjelse. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''7.'''	 
::Hinn vari g&#281;str,  
::es til verðar kømr, 
::þunnu hljóði þ&#281;gir;  
::&#281;yrum hlýðir,  
::&#281;n augum skoðar,  
::svá nýsisk fróðra hv&#281;rr fyrir. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
7. ''þunnu hljóði:'' hljóð er her ensbetydende med ''&#281;yra'', ‘øre’; ‘tyndt øre’ er ‘opmærksom lytten og høren efter’; modsat er ''þykt &#281;yra'', ‘øre der ikke hører (vil høre)’; altså det samme som ''&#281;yrum hlýðir'', denne gentagelse beror på parallelismen med den følg. linje. — ''nýsisk—fyrir = nýsir fyr sér'' ‘ser sig for’. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''8.'''	 
::Hinn es sæll, * 
::es sér of getr  * 
::lof ok líknstafi; * 
::ódælla es við þat, * 
::es &#281;iga skal  * 
::annars brjóstum í. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
8–9 er bægge senere indskud her. Indholdet passer ikke til smhængen. 

8. ''líknstafi: — líkn; stafi'' er i denne og andre forbindelser blot en afledningsendelse; ''líkn'' = mild, god, omtale. — ''við pat:'' med det (at göre). — ''&#281;iga:'' eje, hænte (fra). 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''9.'''	 
::Sá es sæll, * 
::es sjalfr of á * 
::lof ok vit meðan lifir; * 
::þvíat ill r&#491;&#769;ð  * 
::h&#281;fr maðr opt þ&#281;git  * 
::annars brjóstum ór. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
9. Tanken i l. 4–6 udtrykker bestemtere tanken i 8<sup>4-6</sup>.  
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''10.'''	 
::Byrði b&#281;tri 
::berrat maðr brautu at,  
::an sé manvit mikit;  
::auði b&#281;tra 
::þykkir þat í ókunnum stað;  
::slíkt es válaðs vera. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
10. ''manvit:'' menneskeforstand; ''man-'' er st. i ''mannr (maðr); m&#491;nvit'' er d. s., med omlyd. — ''vera:'' væren, tilværelse; »derpå beror den elendiges (fattiges) liv«. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''11.'''	 
::Byrði b&#281;tri 
::b&#281;rrat maðr brautu at,  
::an sé manvit mikit;  
::vegnest verra  
::vegra v&#281;lli at,  
::an sé ofdrykkja &#491;ls. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
11. ''v&#281;lli at = brautu at. — ofdrykkja &#491;ls:'' det at have drukket for meget. Verset danner en smuk overgang fra det foregående til det følgende. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''12.'''	 
::Esa svá gótt,  
::sem gótt kveða, 
::&#491;l alda sonum;  
::þvíat færa v&#281;it,  
::es fl&#281;ira drekkr,  
::síns til g&#281;ðs gumi. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
12. ''v&#281;it til e-s:'' ved fuld besked om, være klar over. »Jo mere en drikker, desto mindre behersker han sit sind«. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''13.'''	 
::Óminnishegri h&#281;itir,  
::sás of &#491;lðrum þrumir,  
::hann stelr g&#281;ði guma;  
::þess fogls fj&#491;ðrum 
::ek fj&#491;traðr vask  
::í garði Gunnlaðar. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
13. ''Óminnishegri:'' glemselshejre, udtrykket må være hæntet fra naturen; ''þrumir:'' står ubevægelig, »hejren kan stå ubevægelig i vandet og vænte på byttet (fisk)«; den står som havde den glemt alt, og bevirker glemsel hos andre. — ''&#491;lðrum:'' drikkelag. — ''guma:'' acc. pl. snarest. — »I Gunnlöds gård«, Odin hentyder her til sit ophold hos Gunnlöd (jfr. III), da han erhværvede skjaldemjöden. Man har villet antage, at v. 12–14 var uægte, ti Odin vilde have røbet sig ved at minde om en tildragelse i sit eget liv. Men digteren kan meget godt have tænkt sig, at gårdens folk var uvidende om, hvad der sigtedes til. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''14.'''	 
::&#490;lr ek varð,  
::varð ofr&#491;lvi, 
::at hins fróða Fjalars;  
::því es &#491;lðr bazt,  
::at aptr of h&#281;imtir  
::hv&#281;rr sitt g&#281;ð gumi. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
14. ''hins fróða Fjalars:'' den kyndige Fj.; ''fræði og skáldskapr'' var ensbetydende; ''Fjalars'' ‘den meget vidende’ er her en med vilje valgt betegnelse for Gunnlöds fader, jætten Suttung, skjaldemjödens ejer. — L. 4–6: »Derved er øllet bedst, at enhver får sin forstand igen« (når rusen er over). 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''15.'''	 
::Þagalt ok hugalt  * 
::skyli þjóðans barn  * 
::ok vígdjarft vesa; * 
::glaðr ok r&#281;ifr  * 
::skyli gumna hv&#281;rr, * 
::unz sinn bíðr bana. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
15. Dette vers falder ganske udenfor den logiske smhæng og er et indskud. — ''þjóðans:'' konge (af ''þjóð'', ligesom ''dróttinn af drótt)''. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''16.'''	 
::Ósnjallr maðr  * 
::hyggsk munu &#281;y lifa, * 
::ef við víg varask; * 
::&#281;n &#281;lli gefr * 
::h&#491;&#769;num &#281;ngi frið, * 
::þótt h&#491;&#769;num g&#281;irar gefi. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
16. Om dette vers gælder det samme. Dets indhold har berøring med v. 58 f. ''Ósnjallr:'' umodig, Sej. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''17.'''	 
::Kópir afglapi, 
::es til kynnis kømr, 
::þylsk hann umb eða þrumir; 
::alt es s&#281;nn, 
::ef sylg of getr, 
::uppi es þá g&#281;ð guma. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
17. ''Kópir:'' stirrer målløs og sanseløs. — ''afglapi:'' dumrian. — ''kynnis:'' besøg (hos bekendte). — ''þylsk umb:'' pludrer (vrövler) uafladelig. »Får han en slurk drik, sker alt på engang, samtidig er det forbi med hans (smule) forstand«. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''18.'''	 
::Sá &#281;inn v&#281;it, * 
::es víða ratar * 
::ok h&#281;fr fj&#491;lð of farit, * 
::hv&#281;rju g&#281;ði  * 
::stýrir gumna hv&#281;rr, * 
::sá es vitandi es vits. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
18. Indholdet passer ikke i smhængen; det er alt for almindeligt og tager ikke sigte på situationen. — ''fj&#491;lð:'' obj. til ''farit'', ‘har været mange steder’, identisk med l. 2. — ''stýrir:'' ejer, har. — ''sá es:'' kan kun gå på gumna hv&#281;rr i foreg. linje. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''19.'''	 
::Haldit maðr á k&#281;ri,  
::drekki þó at hófi mj&#491;ð,  
::mæli þarft eða þ&#281;gi;  
::ókynnis þess 
::váar þik  &#281;ngi maðr,  
::at gangir snimma at sofa. 


<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
19. Dette vers tager atter sigte på fremmedbesøg. — ''Haldit á k&#281;ri:'' man skal ikke holde på karret (bægret, der gik rundt mellem de tilstedeværende), nemlig for at drikke uafladelig (og tömme det) — »dog skal man drikke, men med måde«. »Man skal heller ikke sidde altfor længe om aftenen« er underforstået foran l. 4. — ''ókynnis:'' ‘udannethed’. — ''váar:'' dadler. — ''at—sofa:'' det er nemlig ingen udannethed. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''20.'''	 
::Gr&#491;&#769;ðugr halr,  
::nema g&#281;ðs viti,  
::etr sér aldrtrega;  
::opt fær hl&#339;gis, 
::es með horskum kømr,  
::manni h&#281;imskum magi. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
20. Ligesom man skal være mådeholden i drik, skal man også være det overfor mad. — ''aldrtrega:'' døden. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''21.'''	 
::Hjarðir þat vitu,  
::nær h&#281;im skulu, 
::ok ganga þá af grasi;   
::&#281;n ósviðr maðr  
::kann ævagi  
::síns of mál maga. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
21. ''Hjarðir:'' køerne, kvæget. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''22.'''	 
::Vesall maðr  * 
::ok illa skapi  * 
::hlær at hvívetna; * 
::hitki hann v&#281;it, * 
::es hann vita þyrpti, * 
::at hann esa vamma vanr. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
22. Er indskud; indholdet falder ud af smhængen. Her er der tale om »ussel« mand og »en slet karakter« ''(illa skapi'', her er ''farinn'' underforstået), men foran og efter er der tale om »ukloge« mænd. At opfatte ''vesall'' som ‘ussel m. h. t. klogskab’ går ikke an. — ''hitki:'' det ikke; nægtelsen hører egl. til verbet. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''23.'''	 
::Ósviðr maðr * 
::vakir of allar nætr  * 
::ok hyggr at hvívetna; * 
::þá es móðr, * 
::es at morni kømr; * 
::alt es víl sem vas. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
23. ''móðr:'' udmattet, istf. at få sig en rolig, styrkende sövn. — ''víl:'' elendighed, bekymring. Dette vers er sandsynligvis også et indskud, da det ikke handler om mandens forhold til andre, som han er sammen med. Det slutter sig for så vidt til det foregående vers. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''24.'''	 
::Ósnotr maðr  
::hyggr sér alla vesa  
::viðhlæj&#281;ndr vini;  
::hitki hann fiðr, 
::þótt þ&#281;ir of hann fár lesi,  
::ef með snotrum sitr. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
24. ''viðhl&#339;j&#281;ndr:'' de som smiler til en. — ''fár lesi:'' samler vredesord, taler vredt og fjendtligt om en (om en bitter spot). — ''þótt:'' om ikke måske. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''25.'''	 
::Ósnotr maðr  
::hyggr sér alla vesa  
::viðhlæjendr vini;  
::þá þat fiðr 
::es at þingi kømr,  
::at á formæl&#281;ndr fáa. 

 
::'''26.'''	 
::Ósnotr maðr  
::þykkisk alt vita,  
::ef á sér i v&#491;&#769; veru;  
::hitki hann v&#281;it, 
::hvat hann skal við kveða,  
::ef hans fr&#281;ista firar. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
26. ''v&#491;&#769;:'' krog (i huset), »hvis han blot har (lov til at have) ophold i en krog (hjörne)«. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''27.'''	 
::Ósnotr maðr, 
::es með aldir kømr,  
::þat es bazt at hann þ&#281;gi;  
::&#281;ngi þat v&#281;it,  
::at hann &#281;kki kann,  
::nema hann mæli til mart.  
::v&#281;ita maðr, * 
::hinns vætki v&#281;it, * 
::þótt hann mæli til mart. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
27. ''með aldir:'' blandt mænd. L. 7–9 er kun en variant af l. 4–6. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''28.'''	 
::Fróðr sá þykkisk, * 
::es fregna kann, * 
::ok s&#281;gja hit sama, * 
::&#281;yvitu l&#281;yna  * 
::m&#281;gu ýta synir  * 
::því es g&#281;ngr of guma. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
28. ''&#281;yvitu:'' dat., intet. — ''&#281;yvitu—því:'' intet af det. — ''g&#281;ngr of:'' vederfares (eller mulig: siges om). — ''guma:'' er vel acc. sing.; det er den ''fróðr'' i l. 1, hvis versets to halvdele har hørt sammen; særlig godt passer de ikke til hinanden. Hele verset er åbenbart indskud, der river smhængen (mellem 27 og 29) i stykker. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''29.'''	 
::&#338;rna mælir,  
::sás æva þ&#281;gir,  
::staðlausu stafi;  
::hraðmælt tunga,  
::nema hald&#281;ndr &#281;igi,  
::opt sér ó-gótt of g&#281;lr. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
29. ''&#338;rna:'' overmåde mange, alt for mange. — ''staðlausu stafi:'' ord, som intet sted, grundlag, har, upålidelig tale. — ''hald&#281;ndr:'' sådanne som kan holde den i ave, holde styr på hans tunge. — I 1. 6 er forlydsrimene ''g'' i ''gótt'' og ''g&#281;lr''. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''30.'''	 
::At augabragði 
::skala maðr annan hafa,  
::þótt til kynnis komi; 
::margr fróðr þykkisk,  
::ef hann freginn esat  
::ok nái hann þurrfjallr þruma. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
30. ''at augabragði:'' til genstand for hånende blikke, jfr. v. 5. — ''þurrfjallr:'' med tört skind (efter at han har fået törre klæder på og således befinder sig vel); ''fjallr'' til ''fell:'' ‘hud, skind’. — ''þruma:'' være i ro. — De to sidste linjer er sideordnede: ''ef'' med indic. og så conj. uden ''ef'' er almlt. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''31.'''	 
::Fróðr þykkisk  
::sás flótta t&#281;kr  
::g&#281;str at g&#281;st h&#281;ðinn;  
::v&#281;ita g&#491;rla  
::sás of verði glissir,  
::þótt með gr&#491;mum glami. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
31. ''flótta t&#281;kr:'' bliver nødt til at tage flugten, d. v. s. komme til kort. Meningen er: »en bilder sig ind at være kyndig og håner en anden gæst, men kommer dog til kort; han er ikke så kyndig som han vil give det udseende af«. — ''g&#281;str at g&#281;st h&#281;ðinn:'' det sidste ord er blevet opfattet som ''hæðinn'' ‘hånfuld’, men sål. kan linjen ikke slutte. Derfor har man omstillet ordene ''(h. g. at g.)''; der kan dog her foreligge et ellers ikke forekommende ord: ''h&#281;ðinn'', dannet af ''h&#491;ð'' ‘kamp’, altså ‘stridbar, trættekær’, hvad der passer godt i smhængen (jfr. f. eks. ''sleitinn'' af ''sleita). — glissir:'' hånler, opfører sig stöjende og overlegent. — ''þótt:'' om han ikke (jfr. v. 24). — ''gr&#491;mum:'' vrede, mænd som bliver vrede (på ham), — ''glami:'' føre höjrøstet tale (omtr. = ''glissir''). 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''32.'''	 
::Gumnar margir  
::erusk gagnhollir, 
::&#281;n at virði vrekask;  
::aldar róg  
::þat mun æ vesa;  
::órir g&#281;str við g&#281;st. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
32. ''erusk:'' er mod hinanden. — ''virði:'' er den gamle lydret udviklede dativ af ''verðr'' ‘måltid’. — ''vrekask:'' strides med hinanden; ''v ''er i enkelte ord bevaret i forlyd foran ''r'', særlig i ''vreiðr''; det er gamle lævn. — ''róg:'' strid. — ''órir:'' strides; ellers ukendt, men ordet findes i oldsvenske love. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''33.'''	 
::Árliga verðar  
::skylit maðr opt fáa,  
::nema til kynnis komi;  
::sitr ok snópir,  
::lætr sem solginn sé,  
::ok kann fregna at f&#491;&#769;u. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
33. »Tidlig (om ''morgenen'') skulde (skal) ''man'' ‘ofte’ indtage måltid, medmindre man kommer i vennebesøg«. ‘Ofte’ har man villet opfatte som ‘rigelig’ (Richert) eller ‘tilvisse’ (A. Kock); det bet. vel snarest ‘i reglen’. Efter dette skulde man altså ikke spise morgenmåltid (davre), når man vil besøge venner. Så fortsættes der: »man sidder og spejder (efter mad) og ter sig som sulten og ved om intet at spörge«. Her synes der at være et dilemma. Den sidste del må forudsætte, at den pågældende ikke er så sulten, at han netop må have spist tidligere (på dagen). Der synes kun at være én mulighed for at få mening i verset, den at rette ''skyli'' til ''skylit:'' »man skal ''ikke'' spise (altfor) tidlig, medmindre o. s. v.«, for »ellers vil man o. s. v.«. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''34.'''	 
::Afhvarf mikit 
::es til ills vinar, 
::þótt á brautu búi, 
::&#281;n til góðs vinar 
::liggja gagnvegir, 
::þótt hann sé firr farinn. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
34. ''Afhvarf:'' vigen bort fra (her den rigtige vej); »at gå til (tage ind hos) en dårlig ven er som at göre en lang afstikker fra vejen«. — á ''brautu:'' på vejen; digteren tænker vist på en gård, der går over vejen til bægge sider, sådan en som nævnes i Land- náma (s. 60, udg. 1925). Nødvendigt er dette dog vel næppe, og gården kan godt tænkes ved siden af vejen. Endnu kan siges: ''það er á veginum'' om noget, der er lige ved vejen. — ''farinn:'' til fara (trans.) ‘at indhænte, nå’, »selv om han er fjærnere at træffe«. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''35.'''	 
::Ganga skal, 
::skala g&#281;str vesa 
:: &#281;y í  &#281;inum stað; 
::ljúfr verðr l&#281;iðr, 
::ef l&#281;ngi sitr 
::annars fl&#281;tjum á. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
35. ''skal:'' mgl. hds. — ''ljúfr—l&#281;iðr ''er yndet modsætning. — ''fl&#281;tjum:'' bænke; ofte bruges ''fl&#281;t'' i pl. om en gård (hus). — Et vennebesøg varer normalt 3 dage; mere ansås ikke passende. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''36.'''	 
::Bú es b&#281;tra, 
::an biðja sé, 
::halr es h&#281;ima hv&#281;rr; 
::þótt tvær g&#281;itr &#281;igi 
::ok taugr&#281;ptan sal, 
::þat es þó b&#281;tra an b&#339;n. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
36. ''an biðja sé:'' beror på gisning (hds. har ''þótt lítit sé''; stedet er blevet rettet på forskellig vis). — ''halr: stærkt betonet, ‘en ''mand.’ — þótt:'' ‘selv om (han) kun’. — ‘To geder’ var altså mindstemål af eje; en ged var ikke i höj pris. — ''taugr&#281;ptan:'' hvis ''raptar'' ‘tagsparrer’ er tove, altså af et usselt stof. — ''b&#339;n:'' beden, tiggen. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''37.'''	 
::Bú es b&#281;tra, 
::an biðja sé, 
::halr es h&#281;ima hv&#281;rr; 
::blóðugt es hjarta 
::þ&#281;ims biðja skal 
::sér í mál hv&#281;rt matar. 


::'''38.'''	 
::V&#491;&#769;pnum sínum * 
::skala maðr v&#281;lli á * 
::feti ganga framar; * 
::óvíst  ’s at vita, * 
::nær verðr á vegum úti * 
::g&#281;irs of þ&#491;rf guma. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
38. Verset er indskud, det har indholdsmæssig set intet med smhængen at göre. — ''v&#281;lli á'' og ''á vegum úti:'' er synonymer. — ''guma:'' er dativ. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::39.	 
::Fankak mildan mann 
::eða svá matar-góðan, 
::at værit þiggja þ&#281;git; 
::eða síns féar 
::svági gløggvan, 
::at l&#281;ið sé laun, ef þiggr. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
39. ''mann:'' bör måske stryges. — ''matar-góðan:'' gavmild på mad; i runeindskrifter roses oftere denne egenskab. — ''þiggja:'' står her ensbetydende med ‘det modtagne’. — ''þ&#281;git:'' ‘modtaget’; »at det ikke var som modtaget«, &#596;: at giveren ikke regnede det som gave. — ''svági:'' her mgl. et ord i hds., ''gløggvan:'' eller et andet ord af samme betydn. må indsættes; ''gløggr'', ‘nöje seende’, sparsom, karrig. — ''þiggr:'' hds. har ''þ&#339;gi'', hvilket er metrisk umuligt; konj. er indkommet på grund af det foreg. sé. Men mulig er ordet helt forvansket. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''40.'''	 
::Féar síns,  
::es f&#281;ngit h&#281;fr,  
::skylit maðr þ&#491;rf þola;  
::opt sparir l&#281;iðum  
::þats h&#281;fr ljúfum hugat;  
::mart g&#281;ngr verr an varir. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
40. ''þ&#491;rf þola: = þarfnask'' ‘undvære, lade være med at bruge’.  
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''41.'''	 
::V&#491;&#769;pnum ok v&#491;&#769;ðum  
::skulu vinir gl&#281;ðjask;  
::þat’ s á sj&#491;&#769;lfum sýnst;  
::viðrgef&#281;ndr  
::erusk vinir l&#281;ngst,  
::ef þat bíðr at verða v&#281;l. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
41. ''v&#491;&#769;ðum:'' &#596;: kostbare klæder (sådanne omtales oftere i sagaerne, f. eks. guldbræmmede kapper) — »det (&#596;: sandheden heraf) kan man bedst se på sig selv« (d. v. s. sine egne erfaringer). — ''viðrgef&#281;ndr:'' de som giver mod, &#596;: de som ''gör'' gengæld (mod hinanden). — ''þat:'' &#596;: det venskabelige forhold (bliver ved med at holde sig godt). 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''42.'''	 
::Vin sínum  * 
::skal maðr vinr vesa, * 
::ok gjalda gj&#491;f við gj&#491;f; * 
::hlátr við hlátri  * 
::skyli h&#491;lðar taka, * 
::en lausung við lygi. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
42. Er uægte; indeholdet er kun en variant til v. 45 (jfr. 43), tildels ordret ens; den første halvdel er desuden kun en gentagelse af foreg. vers. — ''hlátr:'' snarest ‘falsk latter’, latter, der skal skjule den virkelig stemning. — ''lausung:'' upålidelighed, løs tale, omtr. = ''lygi''. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''43.'''	 
::Vin sínum  
::skal maðr vinr vesa,  
::þ&#281;im ok þess vin; 
::en óvinar síns  
::skyli &#281;ngi maðr  
::vinar vinr vesa. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
43. L. 4–6: »men ingen skulde være ven med sin uvens ven». 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''44.'''	 
::V&#281;izt, ef þú vin átt,  
::þanns þú v&#281;l trúir 
::ok vill þú af h&#491;&#769;num gótt geta, 
::g&#281;ði skalt við þann  
::ok gj&#491;fum skipta,  
::fara at finna opt. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
44. ''V&#281;izt:'' egl. spörgende; men bruges i betydn. ‘vid’. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''45.'''	 
::Ef þú átt annan,  
::þanns þú illa trúir,  
::vildu af h&#491;&#769;num þó gótt geta, 
::fagrt skalt mæla, 
::&#281;n flátt hyggja  
::ok gjalda lausung við lygi. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
45. ''lausung:'' se ved v. 42. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''46.'''	 
::Þat  ’s &#281;nn of þann, * 
::es þú illa trúir * 
::ok þér es grunr at hans g&#281;ði, * 
::hlæja skalt við þ&#281;im  * 
::ok of hug mæla; * 
::glík skulu gj&#491;ld gj&#491;fum. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
46. Er et indskud; indholdet er ganske det samme som i foreg, vers; til trods for ''&#281;nn'' ‘endvidere’ kommer der intet nyt, hvad man dog kunde vænte. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''47.'''	 
::Ungr vask forðum,  
::fórk  &#281;inn saman, 
::þá varðk villr vega;  
::auðigr þóttumk,  
::es ek annan fann,  
::maðr es manns gaman. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
47. L. 2: »jeg færdedes (var på rejse) alene«, (med mig selv). Indholdet danner overgangen til et nyt afsnit. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''48.'''	 
::Mildir fr&#339;knir  * 
::m&#281;nn bazt lifa, * 
::sjaldan sút ala; * 
::ósnjallr maðr  * 
::uggir hotvetna, * 
::sýtir æ gløggr við gj&#491;fum. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
48. Dette vers falder ganske uden for smhængen og er uden tvivl et indskud. — ''sút ala:'' nære bekymring. — ''ósnjallr:'' modløs. — ''sýtir við:'' nærer angst overfor; han er bange for at modtage gaver, ti han ved, at han må göre gengæld. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''49.'''	 
::Váðir mínar  * 
::gafk v&#281;lli at  * 
::tv&#281;im trém&#491;nnum; * 
::rekkar þat þóttusk, * 
::es ript h&#491;fðu; * 
::n&#281;iss es n&#491;kkviðr halr. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
49. Det er vanskeligt at finde en logisk smhæng for dette vers, der ellers er fortræffeligt. — ''trém&#491;nnum:'' menneskefigurer af træ. — ''rekkar:'' virkelige mennesker. — ''ript:'' vistnok ntr. klædningsstykke. — ''n&#281;iss:'' skamfuld. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''50.'''	 
::Hrørnar þ&#491;ll,  
::sús st&#281;ndr þorpi á,  
::hlýrat h&#281;nni b&#491;rkr né barr; 
::svá es maðr, 
::sás manngi ann; 
::hvat skal hann l&#281;ngi lifa? 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
50. Danner en udmærket fortsættelse af v. 47. — ''þ&#491;ll:'' fyrr. — ''þorpi:'' bet. vist her: åben plads på en gårds grund, hvor træet står alene uden læ af andre træer. — L. 3: »den bark eller de nåle, det har, er ikke i stand til at give det den nødvendige livsbetingelse«. — ''hvat:'' egl. hvorfor, her omtr. = hvorledes. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''51.'''	 
::&#280;ldi h&#281;itari 
::brinnr með illum vinum  
::friðr fimm daga,  
::&#281;n þá sloknar,  
::es hinn sétti kømr,  
::ok versnar allr vinskapr. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
51. Verset står ikke her i en særlig god smhæng. Det vilde passe meget bedre efter v. 45. Her er der i det hele ikke netop tale om dårlige venner, men om forhold mellem mennesker. — ''friðr:'' venskab og fredeligt samkvem. — ''fimm:'' tyder på et fast antal af 5 dage; man antager med gode grunde, at dette var en uge (för 7 dages ugen indførtes). 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''52.'''	 
::Mikit  &#281;itt  
::skala manni gefa;  
::opt kaupir sér í lítlu lof,  
::með h&#491;lfum hl&#281;if  
::ok með h&#491;llu k&#281;ri  
::fekk ek mér félaga. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
52. »Kun store ting (gaver) behøver ikke at gives«. Men nægtelsen -a (i ''skala'') kan henføres til ''mikit, mikit + a — lítit'', »kun lidt (små gaver) behøver man at give«; her er der tale om gaver til hvemsomhelst (ikke til gode venner). — ''h&#491;llu k&#281;ri:'' med hældende kar, d. v. s. halvfyldte kar. — ''félaga:'' genitiv. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''53.'''	 
::Brandr af brandi  
::brinnr unz brunninn es, 
::funi kv&#281;ykisk af funa;  
::maðr af manni  
::verðr at máli kuðr;  
::&#281;n til d&#339;lskr af dul.  
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
53. »Den ene brand (brændestykke) tændes ved den anden«. — ''máli:'' tale, samtale. — ''d&#339;lskr:'' dum, enfoldig. — ''dul:'' indbildning, selvbedrag (at man vurderer sig selv for höjt). — Verset passer dårlig hvor det står i R (efter v. 57); derfor har man foreslået at flytte det til mellem 52 og 54, og det er der god grund til; derved vindes også en udmærket overgang til v. 54 ff. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''54.'''	 
::Lítilla sanda,  
::lítilla sæva,  
::lítil eru g&#281;ð guma;  
::allir m&#281;nn  
::urðut jafnspakir;  
::h&#491;lf es &#491;ld hvar. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
54. ''Lítilla sanda, lítilla sæva:'' er åbenbart en forkortet talemåde; det er to parallelle genitive. Der er givet forskellige tolkninger. Den simpleste synes at være den som S. Grundtvig gav: små sandes (&#596;: strandbredsstrækninger), små søers, hvor der er små søer, er der smalle sande. Hertil svarer mennesket med sin sjæl — det er ringe og dets sjæl er ringe. — ''h&#491;lf — hvar:'' allevegne er menneskeheden kun halv, d. v. s. ufuldstændig, svarer til tanken i l. 1–3. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''55.'''	 
::Meðalsnotr 
::skyli manna hv&#281;rr,  
::æva til snotr séi;  
::þ&#281;im es fyrða 
::f&#281;grst at lifa,  
::es v&#281;l mart vitu. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
55. ''v&#281;l mart:'' dygtig meget, ret meget. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''56.'''	 
::Meðalsnotr 
::skyli manna hv&#281;rr,  
::æva til snotr séi;  
::snotrs manns hjarta  
::verðr sjaldan glatt,  
::ef sá ’s alsnotr es á. 


::'''57.'''	 
::Meðalsnotr 
::skyli manna hv&#281;rr, 
::æva til snotr séi; 
::ørl&#491;g sin 
::viti &#281;ngi fyrir; 
::þ&#281;im es sorgalausastr sefi. 

 
::'''58.'''	 
::Ár skal rísa,  
::sás annars vill  
::fé eða fj&#491;r hafa;  
::liggjandi ulfr  
::lær of getrat,  
::né sofandi maðr sigr. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
58. ''lær:'' lår, her pars pro toto, for hele det fangede dyr. Dette vers synes Saxo at have kendt, han anfører det i V. bog i formen: Pernox enim et pervigil esse debet alienum adpetens culmen; nemo stertendo victoriam cepit, nec luporum quisquam cubando cadaver (= lær) invenit. Saxo vender de to sidste sætninger om. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''59.'''	 
::Ár skal rísa,  
::sás á yrkj&#281;ndr fáa, 
::ok ganga síns verka á vit;  
::mart of dv&#281;lr  
::þanns of morgin sefr,  
::halfr es auðr und hv&#491;tum. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
59. ''yrkj&#281;ndr:'' arbejdere. — ''verka:'' her = ''verk:'' bet. ellers ‘digt’. Bet. ''verka'' måske ‘det en tildelte arbejde’? — ''ganga á vit:'' egl. ‘gå i besøg’ (hos en). — L. 6: »Den halve rigdom beror på raskheden«; ''und hv&#491;tum:'' egl. ‘indenfor ens magt- eller ævne-område’. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''60.'''	 
::Þurra skíða 
::ok þakinna næfra,  
::þess kann maðr mj&#491;t,  
::þess viðar,  
::es vinnask m&#281;gi  
::mál ok miss&#281;ri. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
60. ''þakinna næfra:'' tækkende næver, tagnæver; ''þakinn'' bruges her aktivt. — ''þess:'' sammenfatter bægge de nævnte ting (brænde, tagnæver). — ''mj&#491;t:'' (det rigtige) mål. — ''viðar:'' gentager ''skíða. — mál:'' fjærdingår. — ''miss&#281;ri:'' ‘halvår’, her: hele vinteren. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''61.'''	 
::Þv&#281;ginn ok m&#281;ttr  
::ríði maðr þingi at,  
::þótt sét væddr til v&#281;l;  
::skúa ok bróka  
::skammisk &#281;ngi maðr  
::né h&#281;sts in h&#281;ldr. 
::(þótt hann hafit góðan). 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
61. ''væddr:'' klædt (af ''væða'', til ''v&#491;&#769;ð'' se v. 49). — Den 7. linje er sikkert tildigtning. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''62.'''	 
::Snapir ok gnapir, 
::es til sævar kømr,  
::&#491;rn á aldinn mar;  
::svá es maðr,  
::es með m&#491;rgum kømr  
::ok á formæl&#281;ndr fáa. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
62. ''snapir:'' spejder (efter bytte). — ''gnapir:'' strækker hoved og hals (udover). — ''aldinn:'' det gamle (hav). — Enhver der har haft lejlighed til at se en ensom örn i den situation, vil sande det slående i billedet. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''63.'''	 
::Fregna ok s&#281;gja  * 
::skal fróðra hv&#281;rr, * 
::sás vill h&#281;itinn horskr; * 
::&#281;inn vita* 
::né annarr skal, * 
::þjóð v&#281;it ef þrír ro. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
63–64<sup>7-9</sup>. De 3 sidste linjer (64) er komne ind på et urigtigt sted, men udgör sammen med 63<sup>4-6</sup> et ret godt vers. 63<sup>1-3</sup> er altså et brudstykke af et vers. Disse vers passer ikke til smhængen; v. 64 danner en fortræffelig fortsættelse af 62. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''64.'''	 
::Ríki sitt  
::skyli ráðsnotra  
::hv&#281;rr í hófi hafa;  
::þá hann þat finnr,  
::es með fr&#339;knum kømr,  
::at  &#281;ngi es &#281;inna hvatastr.  
::Orða þ&#281;ira, * 
::es maðr &#491;ðrum s&#281;gir, * 
::opt hann gj&#491;ld of getr. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
64. L. 4–6 genfindes i Fáfn. 17 og er vist lånt herfra (med en lille ændring: ''fl&#281;irum'' til ''fr&#339;knum''). 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''65.'''	 
::Mikilsti snimma  * 
::komk í marga staði, * 
::&#281;n til síð í suma; * 
::&#491;l vas drukkit, * 
::sumt vas ólagat; * 
::sjaldan hittir l&#281;iðr í lið. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
65. ''Mikilsti = mikils til:'' altfor. — ''&#491;l:'' &#596;: enten var øllet drukket op eller o. s. v. — ''ólagat:'' ikke brygget; ''laga'' ‘overgyde maltet med vand (''l&#491;gr''). — L. 6 er vist et ordsprog: »sjælden rammer den lidet kære ledemodet«; ''hitta í lið:'' ramme ledemodet ved sønderdelingen af en dyrekrop. Så gik dette udtryk over til at bet. ‘göre noget belejligt’, ‘komme belejligt’ o. s. v. At der her foreligger ''liðr'' viser et sted i Kongespejlet klart (''ef þú hittir í þann lið''), jfr. ordsproget: ''liðar verðr sá at leita er lítit sax hefir''. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''66.'''	 
::Hér ok hvar * 
::myndi mér h&#281;im of boðit, * 
::ef þyrptak at m&#491;&#769;lungi mat, * 
::eða tvau lær h&#281;ngi  * 
::at hins tryggva vinar, * 
::þars ek hafða &#281;itt etit. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
66. ''m&#491;&#769;lungi'' f. ''m&#491;&#769;lumgi'' af ''mál'' ‘måltid’; nægtelsen hører også her til verbet (jfr. v. 22). — ''lær:'' lår, man kommer til at tænke på lår, der er hængt op til røgning. — Disse linjer er næppe at opfatte ironisk. — ''tryggva:'' ‘pålidelig, trofast’, synes ikke her at have noget ironisk ved sig. Disse to vers passer ikke godt her i afsnittet. Bedre vilde de passe efter v. 35. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''67.'''	 
::&#280;ldr es baztr  
::með ýta sonum  
::ok sólar sýn,  
::h&#281;ilyndi sitt, 
::ef hafa náir,  
::ok án l&#491;&#769;st at lifa. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
67. ''sólar sýn:'' det at solen kan ses. Verset danner en god fortsættelse af v. 64. Det bedste er ikke at være afhængig af nogen, undt. naturen og sig selv; der lægges her stærk vægt på det moralske. — At en nordbo særlig priser ilden er let forståeligt. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    
 
::'''68.'''	 
::Esat maðr alls vesall,  
::þótt sé illa h&#281;ill, 
::sumr es af sonum sæll,  
::sumr af frændum,  
::sumr af fé &#339;rnu,  
::sumr af verkum v&#281;l. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
68. Knyttes godt til foreg. vers. »Selv om ens helbred ikke er helt godt, er man dog ikke helt unyttig«, hvilket så oplyses ved det følg. Her er der en ualmindelig versindretning, idet l. 3–6 er nöje forbundne. — ''fé &#339;rnu:'' rigeligt gods. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''69.'''	 
::B&#281;tra es lifðum,  
::an liðnum sé, 
::&#281;y getr kvikr kú;  
::&#281;ld sák brinna  
::auðgum manni fyrir,  
::&#281;n úti vas dauðr fyr durum.  
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
69. ''lifðum:'' af ''lifaðr = lifandi:'' »bedre er det at være levende«. — ''an liðnum sé:'' end at være død (se Krit. bem.). — ''&#281;y—kú:'' et gammelt og ellers forekommende ordsprog; en ko ansås for et godt (tilstrækkeligt) grundlag for ens (en familjes) liv. — ''&#281;ld:'' det bål, hvorpå den rige døde skal brændes på, »selv var (lå) han død uden for døren«. Hvad kan ens rigdom hjælpe en, når han er død? Tankegangen i verset er klar og logisk. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''70.'''	 
::Haltr ríðr hrossi,  
::hj&#491;rð rekr handar vanr,  
::daufr vegr ok dugir;  
::blindr es b&#281;tri, 
::an br&#281;ndr séi;  
::nýtr mangi nás. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
70. Slutter sig i tankegang nær til v. 69. — ''ríðr:'' kan ride og sål. de følg. verber. — ''dugir:'' duer, er til nytte, viser sig nyttig. — ''br&#281;ndr:'' viser bl. a., at ligbrænding var alml. i digterens land og tid. (Jfr. v. 80.) 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''71.'''	 
::Sonr es b&#281;tri,  
::þótt sé síð of alinn  
::&#281;pt ginginn guma;  
::bautarst&#281;inar  
::standat brautu nær,  
::nema r&#281;isi niðr at nið. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
71. ''ginginn:'' død (jfr. ''liðinn''). ''ganga framm'' bruges i betydn. ‘dø’. — ''bautarst&#281;inar:'' mindestene over en død og ved hans gravhöj. Dette fænomen er i Norden velkendt, også i Norge. Hvad bautar (el. ''bautaðar'' — som det også hedder) egl. bet. er usikkert, måske snarest ‘døds-sten’ el. ‘gravsten’ (til ''bauta'' ‘at slå’). Det ansås godt for ens minde, således at blive gravlagt ved veje (jfr. et ord som ''brautarkumbl'' på Sälna-stenen). 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''72.'''	 
::Tv&#281;ir ro &#281;ins h&#281;rjar, * 
::tunga es h&#491;fuðs bani; * 
::es mér í heðin hv&#281;rn  * 
::handar væni. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
72. Bortset fra at dette halvvers er her uden for al smhæng, er det tilstrækkeligt bevis for dets uægthed, at det er digtet i málaháttr. — »To hører til en (og samme) hær«, nemlig tungen og hovedet; men tungen kan volde hovedets død, »man kan vænte en (fjendtlig) arm under enhver pels«. Der er god og logisk smhæng i verset. L. 3–4 findes hos Saxo som et ordsprog. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''73.'''	 
::Nótt verðr f&#281;ginn, * 
::sás nesti trúir, * 
::skammar ro skips ráar. * 
::–  –  – * 
::Hverf es haustgríma, * 
::fj&#491;lð of viðrir  * 
::á fimm d&#491;gum, * 
::en m&#281;ir á mánaði. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
73. Består af 7 linjer, der sikkert bör fordeles på to vers: 3 + 4, således at den første af disse er sidste linje af halvverset. Den logiske forbindelse mellem bægge vers er uklar, da de er så mangelfulde. — »Ved natten bliver den glad, som stoler på sit madforråd«; hvad er meningen? Så behøver han ikke at spise, lyder svaret. Den 3. l. lyder: ‘korte er skibets ræer’ (jfr. Málsh. kv. 12); dette ordsprog må bet. noget i smhængen, men her kommer uklarheden. Man skulde tro, at meningen var: »ens rejsekost er (i reglen) for ringe, ligesom skibets rær er korte«. Men logikken er ikke god. — L. 4: »Høstnatten er foranderlig«. — ''fimm d&#491;gum:'' i løbet af en uge (på 5 dage, se v. 51). 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''74.'''	 
::V&#281;ita hinn, * 
::es vætki v&#281;it, * 
::margr verðr af aurum api; * 
::maðr es auðigr, * 
::annarr óauðigr, * 
::skylit þann vítka váar. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
74. Verset har intet med smhængen her at göre og må være et indskud. — »Han, som intet ved, ved ikke«, objektet for dette ‘ved’ må være indholdet af l. 3: »at mangen en bliver tosset på grund af rigdom«. — vítka: er dannet af víti ‘straf’, men ‘straffen’ må her være ‘daddel, ringeagtelse’. — ''váar:'' af ''v&#491;&#769;:'' ‘fejl, brøst’; »man skal ikke ringeagte en, fordi han er fattig«. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''75.'''	 
::D&#281;yr fé,  
::d&#281;yja frændr,  
::d&#281;yr sjalfr hit sama;  
::&#281;n orðstírr  
::d&#281;yr aldrigi  
::hv&#281;ims sér góðan getr. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
75. ''orðstírr:'' egl. ‘pryd, ry’ bestående af andres omtale, berömmelse. Hermed er egl. ''dómr'' i 76 ensbetydende: ‘dommen’, alml. udtalelser om den døde; ''dómr'' kunde også indeholde en ‘dom’ af modsat indhold. Fra disse vers har Eyvind skaldespiller lånt de to første linjer i Hákonarmál 21. 

Digtets indhold er i korte træk følgende: En fremmed (&#596;: Odin) kommer til en gård (symbol på verden), bliver gæstfrit modtagen og giver til gengæld gode regler om menneskenes opførsel især imod hinanden, og tager sit udgangspunkt i gæsten. Om ham handles i v. 1–33 (÷ de uægte vers). Taleren udvider nu efterhånden sin synskres og går over til venskab og gensidigt tillidsforhold; herunder omtales menneskeforstand i det hele. Det er det 2. afsnit, v. 34–57. I det 3. afsnit (58–76) udvides atter synskresen; taleren går over til livet mere i almindelighed og samfundslivet i det hele, for til slutning at omtale døden og hvad der lever efter denne: eftermælet. Der kan være lidt hårde overgange, muligvis fordi vers er udfaldne. Ofte sker de på en meget fin måde. Digtet giver os et billede af det jævne folk og dets tænkemåde og er derfor af en betydning som intet andet oldtidsdigt. Der findes ikke et ord om krig eller søtog. Iøvrigt må henvises til litteraturhistorien. 

Herefter følger usammenhængende vers, delvis med nogle forholdsregler fra det praktiske liv, og i forskellige versemål. De har intet med »Hávam&#491;&#769;l« at göre. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''76.'''	 
::D&#281;yr fé,  
::d&#281;yja frændr, 
::d&#281;yr sjalfr hit sama;  
::ek v&#281;it  &#281;inn  
::at aldri d&#281;yr:  
::dómr of dauðan hv&#281;rn. 


::______________ 


::'''77.'''	 
::Fullar grindr * 
::sák fyr Fitjungs sonum, * 
::nú bera þ&#281;ir vánar v&#491;l; * 
::svá es auðr * 
::s&#281;m augabragð, * 
::hann es valtastr vina. — * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
77.  ''grindr:'' fårefolde. — ''Fitjungs sonum:'' symbolsk navn, ‘Fedtmands &#596;: rigmandens sönner’. Tolkningen af ''Fitjungr'' er ikke helt sikker. — ''fyr:'' hos (til gunst for dem, som de ejede). — ''vánar v&#491;l:'' tiggerstav. Verset kan ikke have hørt til Hávam&#491;&#769;l; 1. pers. som her bruges ellers ikke dér. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''78.'''	 
::Ósnotr maðr, * 
::eí &#281;ignask getr  * 
::fé eða fljóðs munuð; * 
::metnaðr h&#491;&#769;num þróask, * 
::&#281;n manvit aldrigi; * 
::framm g&#281;ngr hann drjúgt í dul. — * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey>  
78. Verset kunde slutte sig til v. 24–27, men der tales ellers aldrig i digtet om elskovsforhold. — ''metnaðr:'' ærgærrighed. — ''drjúgt:'' i höj grad. — ''dul:'' se v. 53. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''79.'''	 
::Þat es þá r&#281;ynt, * 
::es þú at rúnum spyrr  * 
::hinum r&#281;ginkunnum, * 
::þ&#281;ims g&#281;rðu ginnr&#281;gin  * 
::ok fáði fimbulþulr; * 
::þá h&#281;fr hann bazt, ef þ&#281;gir. — * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
79. Verset er höjst uregelmæssigt bygget; det ser snarest ud som en uordenlig samling af linjer, der er hæntede forskellige steder fra. Med Hávam&#491;&#769;l har det intet at göre. — ''r&#281;ginkunnum:'' fra guderne stammende, jfr. rūnō raginakuðō på Fyrunga-st. — L. 6 passer dårligst muligt til det forangående; jfr. þú i l. 2, men ''hann'' i l. 6. 

De 3 følgende vers er alle i fornyrðislag og har som sådanne intet med Hávam&#491;&#769;l at skaffe. Det er ikke sagt, at disse vers har hørt sammen fra begyndelsen af. De indeholder forsigtigheds- og andre regler. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''80.'''	 
::At kveldi skal dag l&#281;yfa, * 
::konu es br&#281;nd es, * 
::mæki es r&#281;yndr es, * 
::m&#281;y es gefin es, * 
::ís es yfir kømr, * 
::&#491;l es drukkit es. — * 


::'''81.'''	 
::Í vindi skal við h&#491;ggva, * 
::veðri á sæ róa, * 
::myrkri við man spjalla, * 
::m&#491;rg eru dags augu, * 
::á skip skal skriðar orka, * 
::&#281;n á skj&#491;ld til hlífar, * 
::mæki til h&#491;ggs, * 
:: &#281;n m&#281;y til kossa. — * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
81. ''veðri:'' (gunstig) vind. L. 4 begrunder indholdet af l. 3. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''82.'''	 
::Við eld skal &#491;l drekka. * 
::&#281;n á ísi skríða, * 
::magran mar kaupa, * 
::&#281;n mæki saurgan, * 
::h&#281;ima h&#281;st f&#281;ita, * 
::&#281;n hund á búi. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
82. ''Við &#281;ld:'' &#596;: arneilden, om aftenen. — ''magran:'' fordi den så er billigere. — ''saurgan:'' rusten, af samme grund. — ''búi:'' avlsgård, hvor kvæg og får var, og hvor man derfor trængte til en hyrdehund. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    
 
 
 
::<big><big>'''II.'''</big></big> 


::II. Kvindeelskov og Odins mislykkede elskovsæventyr. 


::'''83.'''	 
::M&#281;yjar orðum  
::skyli mangi trúa,  
::né þvís kveðr kona;  
::á hverfanda hvéli 
::v&#491;&#769;ru þ&#281;im hj&#491;rtu sk&#491;puð,  
::brigð í brjóst of lagið. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
83. Begynder med en alml. regel. — ''kona:'' gift kone. — »Deres hjærter blev formede på et drejende hjul«, hjærtet drejer sig ligesom dette og får derved dets ustadige egenskab. — ''brigð:'' foranderlighed, svigfuldhed. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''84.'''	 
::Brestanda boga, * 
::brinnanda loga, * 
::gínanda ulfi, * 
::galandi kr&#491;&#769;ku, * 
::rýtanda svíni, * 
::rótlausum viði, * 
::vaxanda vági, * 
::vellanda katli, * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
84–89. Er alle indskud og i forskellige versemål: 84–86 i málaháttr synes at høre sammen, alle dativerne må styres af et ‘tro ikke’, der har stået i et tabt vers. 88–89 er også i málaháttr. 

84. ''vági:'' bølge, hav (havet i begyndende storm). 

Grunden til, at man ikke skal ‘tro’ disse ting, giver sig af sig selv, uagtet enkeltheder, som ''sjúkum kalfi'', ikke er klare. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''85.'''	 
::fljúganda fl&#281;ini, * 
::fallandi b&#491;&#769;ru, * 
::ísi &#281;innættum, * 
::ormi hringl&#281;gnum, * 
::brúðar b&#281;ðm&#491;&#769;lum  * 
::eða brotnu sverði, * 
::bjarnar l&#281;iki  * 
::eða barni konungs, * 


::'''86.'''	 
::sjúkum kalfi, * 
::sjalfráða þræli, * 
::v&#491;lu vilmæli, * 
::val nýf&#281;ldum. — * 

 
::'''87.'''	 
::Akri árs&#491;&#769;num  * 
::trúi  &#281;ngi maðr, * 
::né til snimma syni; * 
::veðr ræðr akri, * 
::&#281;n vit syni; * 
::hætt es þ&#281;ira hvárt. — * 


::'''88.'''	 
::Bróðurbana sínum * 
::þótt á brautu m&#339;ti, * 
::húsi halfbrunnu, * 
::h&#281;sti alskjótum, * 
::þá es jór ónýtr, * 
::ef &#281;inn fótr brotnar; * 
::verðit maðr svá tryggr  * 
::at þessu trúi  &#491;llu. — * 


::'''89.'''	 
::Svá es friðr kvinna  * 
::þ&#281;ira’s flátt hyggja, * 
::s&#281;m aki jó óbryddum  * 
::á ísi h&#491;&#769;lum  * 
::(t&#281;itum, tvévetrum * 
::ok sé tamr illa), * 
::eða í byr óðum  * 
::b&#281;iti stjórnlausu, * 
::eða skyli haltr h&#281;nda  * 
::hr&#281;in í þáfjalli. — * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
89. ''friðr:'' elskov (findes også ellers således). — ''óbryddum:'' ubroddet, d. v. s. ikke med hestesko med pigge under; uden dem glider hesten og vakler. — L. 5–6 er vist senere tilföjelser. — ''b&#281;iti:'' krydser. — ''stjórnlausu:'' adj., &#596;: ''skipi'', ‘et skib, der har mistet roret’. — ''hr&#281;in:'' rensdyr. — ''þáfjalli:'' fjæld, hvis sne er ved at tø, og derfor er glat og vanskelig at bevæge sig i. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''90.'''	 
::Bert ek nú mæli,  
::þvíat bæði v&#281;itk,  
::brigðr es karla hugr konum,  
::þá f&#281;grst mælum,  
::es flást hyggjum;  
::þat tælir horska hugi. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
90. Digteren (taleren) viser sin upartiskhed på en smuk måde i dette vers. — ''bæði:'' bægge dele, mænds og kvinders falskhed. — ''horska:'' endogså kloge. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''91.'''	 
::Fagrt skal mæla  * 
::ok fé bjóða, * 
::sás vill fljóðs &#491;&#769;st fáa, * 
::líki l&#281;yfa  * 
::hins ljósa mans, * 
::sá fær, es fríar. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
91. Dette vers er afgjort uægte her, da den sidste linje lærer det stik modsatte af, hvad digtet ellers indeholder. — ''líki:'' skikkelse. — ''fríar:'' elsker. — Indholdet er vist psykologisk rigtigt nok. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''92.'''	 
::Ástar firna  
::skyli &#281;ngi maðr  
::annan aldrigi;  
::opt fáa á horskan, 
::es á h&#281;imskan né fáa,  
::lostfagrir litir. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
92. ''firna:'' dadle. — ''fáa á:'' gör indtryk på. — ''lostfagrir:'' skön så at den vækker attrå. — ''litir:'' lød, udseende, ansigtets rødme. — Verset skal forberede tilhøreren, så at han ikke dömmer taleren for strængt. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''93.'''	 
::&#280;yvitar firna, * 
::es maðr annan skal, * 
::þess’ s of margan g&#281;ngr guma; * 
::h&#281;imska ór horskum * 
::g&#281;rir h&#491;lða sonu * 
::sá hinn mátki munr. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
93. ''&#280;yvitar:'' gen. til ''&#281;yvit'' og bruges her som en nægtelse, næppe styret af ''firna. — of margan g&#281;ngr:'' vederfares mange. — Verset er rimeligvis et indskud. Dets første del er omtr. identisk med 92<sup>1-3</sup>, og i den sidste del vilde taleren kalde sig ‘dum’, hvad der næppe kan forudsættes. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''94.'''	 
::Hugr &#281;inn þat v&#281;it,  
::es býr hjarta nær, 
::&#281;inn es hann sér of sefa;  
::øng es sótt verri  
::hv&#281;im snotrum manni  
::an sér øngu at una. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
94. ''es:'' går på ''þat. — sér:'' naturligvis dativ af ''sik'', hører sammen med ''&#281;inn'', »ene er han med sig selv om sin tankes indhold (elskov)«. — L. 6: »end ingensinde at finde tilfredshed og ro«. Skönt verset er noget mistænkeligt, er der ikke særlige grunde til at udskyde det. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''95.'''	 
::Þat þá r&#281;yndak,  
::es í r&#281;yri satk, 
::ok vættak míns munar,  
::hold ok hjarta  
::vas mér hin horska mær,  
::þ&#281;ygi hana at h&#281;ldr h&#281;fk. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
95. ''þat:'' kan gå på l. 6 i foreg, vers, men endnu bedre vilde det passe til 92<sup>4-6</sup>. — ''r&#281;yri:'' siv(bevokset) strækning, hvor det var let at skjule sig (jfr. Hkr. I, 260). — ''munar:'' konkret, genstanden for hans elskov. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''96.'''	 
::Billings m&#281;y  
::ek fann b&#281;ðjum á  
::sólhvíta sofa;  
::jarls ynði 
::þótti mér &#281;kki vesa  
::nema við þat lík at lifa. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
96. ''Billings:'' denne er ganske ukendt (måske en jætte). Ordet findes i norsk og svensk i betydn. ‘tvilling’. — ''jarls ynði:'' en jarls (fyrstes) fryd. — ''lík = líki'', skikkelse. — Der er en lille unöjagtighed her i fremstillingen, medmindre man opfatter ''&#281;kki'' som subj.: »intet syntes mig fyrste-fryd (fyrstelig glæde), undtagen o. s. v«; dette er vel det rigtige. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''97.'''	 
::»Auk nær aptni  
::skaltu Óðinn koma,  
::ef vilt þér mæla man,  
::alt eru ósk&#491;p, 
::nema &#281;in vitim  
::slikan l&#491;st saman.« 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
97. Verset forudsætter, at Odin er kommet til møen om morgenen, da hun var udebleven fra mødet, og beder ham komme igen om aftenen (jfr. tanken i 81<sup>3-4</sup>). — ''Auk'' (sål. hds.) er her stærkt betonet. — ''mæla man:'' fæste møen (tilfulde). — ''l&#491;st:'' sål. kalder hun forbindelsen, vi ved ikke rigtig hvorfor. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''98.'''	 
::Aptr ek hvarf 
::ok unna þóttumk  
::vísum vilja frá;  
::hitt ek hugða, 
::at hafa myndak 
::g&#281;ð hennar alt ok gaman. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
98. L. 1: »Jeg gik igen bort«; l. 3: »bort fra min kloge vilje«, &#596;: indtil afsind. — ''hafa:'' opnå, her futurisk. — ''g&#281;d—gaman:'' forbindes ofte, ''g&#281;ð'' = elskov, sind, ''gaman:'' kødelig lyst, gunst. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''99.'''	 
::Svá komk næst,  
::at hin nýta vas  
::vígdrótt &#491;ll of vakin;  
::með brinn&#491;ndum ljósum  
::ok bornum viði,  
::svá vas mér vílstígr of vitaðr. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey>   
99. ''næst:'' næste gang, nemlig om aftenen. — ''nýta:'' brave, ironisk. — ''vígdrótt:'' kampskare, rede til kamp og drab; det er mændene i møens faders hal, der menes; de var nu vågne og rede til at tage imod Odin med våben. — «Med tændte fakler og sammenbragte tømmerstokke«, disse sidste har været lagt tværs over adgangen, og skulde Odin komme over dem, var krigerne rede til at overfalde ham. — ''vílstígr:'' möjsommelig vej. Odin må åbenbart vende om uden resultat. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''100.'''	 
::Auk nær morni, 
::es vask &#281;nn of kominn,  
::þá vas saldrótt of sofin; 
::gr&#281;y &#281;itt þá fank  
::hinnar góðu konu  
::bundit b&#281;ðjum á. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
100. ''Auk'' skal her også skrives (hds. ok). — ''saldrótt:'' husets folk. — ''sofin:'' (ganske vist) sovende, men o. s. v. — ''gr&#281;y:'' tævehund. — ''góðu:'' ironisk (så meget undte hun ham). — ''á:'' på (lejet), i (sængen) i stf. hende selv. Större kunde forhånelsen ikke være. — ''b&#281;ðjum:'' styret af ''konu''. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''101.'''	 
::M&#491;rg es góð mær,  
::ef g&#491;rva kannar,  
::hugbrigð við hali;  
::þá þat r&#281;yndak,  
::es hit ráðspaka  
::t&#281;ygðak á flærðir fljóð.  
::h&#491;&#769;ðungar hv&#281;rrar * 
::l&#281;itaði mér hit horska man * 
::ok hafðak þess vætki vífs. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
101. ''góð:'' her ikke ironisk. — ''ráðspaka:'' passende valgt m. h. t. hendes list og udflugter. — ''t&#281;ygðak á flærðir:'' lokkede, ved min handling fik (hende) ''á flærðir:'' til at vise falskhed og svig. — L. 7–9 er en ganske unødvendig tilföjelse, og ret mat efter det foreg.; linjerne er en senere tildigtning, næppe rest af et vers. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    
 
 
 
::<big><big>'''III.'''</big></big> 


::III. Digtet er et sidestykke til det foregående og begynder, som dette, med en alml. regel eller maksime. 


::'''102.'''	 
::H&#281;ima glaðr  
::ok við g&#281;sti r&#281;ifr,  
::sviðr skal of sik vesa;  
::minnigr ok m&#491;&#769;lugr, * 
::ef vill margfróðr vesa; * 
::opt skal góðs geta; * 
::fimbulfambi h&#281;itir,  
::sás fátt kann s&#281;gja;  
::þat es ósnotrs aðal. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
102. ''sviðr of sik:'' klog m. h. t. sig selv (til at se sin egen fordel). — L. 4–6 er afgjort et indskud; hvad enten ''góðs'' er masc. — hvad det vel snarest er — eller ntr., har det intet med indholdet iøvrigt at göre, hvad der ikke gælder l. 7–9. — ''fimbulfambi:'' ærketosse; ''fimbul-'' er forstærkende (ligesom i ''fimbul-vetr''), men fambi findes ellers ikke. — ''aðal:'' natur, kendetegn. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''103.'''	 
::Hinn aldna j&#491;tun sóttak,  
::nú emk aptr of kominn;  
::fátt gatk þ&#281;gjandi þar;  
::m&#491;rgum orðum  
::mæltak í minn frama 
::í Suttungs s&#491;lum. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey>  
103. ''Hinn aldna j&#491;tun:'' &#596;: Suttung, Gunnlöds fader. — ''þ&#281;gjandi:'' tavs, ved tavshed (jfr. ''r&#281;ifr'' i v. 102). — ''í minn frama:'' til fremgang (held) for mig og mit forehavende. Her anteciperes resultatet. — ''Suttungs:'' navnet er utolket. ''sutta'' findes i no. ‘fare frem med voldsomhed’. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''104.'''	 
::Gunnl&#491;ð mér of gaf  
::gollnum stóli á 
::drykk hins dýra mjaðar;  
::ill iðgj&#491;ld 
::létk hana  &#281;ptir hafa  
::síns hins h&#281;ila hugar.  
::(síns hins svára sefa). 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
104. ''gollnum stóli á:'' hører nöje til ''mér:'' mig siddende på o. s. v. — Gunnlöd går om og skænker mjöden. — ''iðgj&#491;ld:'' gengæld. Odin antyder ret klart, at Gunnlöd er blevet forelsket i ham, og at deres bryllup er blevet drukket. — ''h&#281;ila hugar:'' oprigtige sind (elskov). — L. 7 er uægte; ''svára sefa'' kan kun bet. ‘sorgfyldt sind’, men i denne smhæng er det meningsløst. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''105.'''	 
::Rata munn  
::létumk rúms of fáa  
::ok of grjót gnaga;  
::yfir ok undir  
::stóðumk j&#491;tna vegir,  
::svá hættak h&#491;fði til. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
105. ''Rata:'' det bór, hvormed Odin borede sig vej gennem klippen til Suttung. — ''létumk: = ek lét mér. — j&#491;tna vegir:'' d. e. klipper, beboede af jætter. — Hvis rækkefølgen af versene her er rigtig, må det være på vejen fra Suttung, Odin borede sig vej. Dette strider imod Snorres fremstilling, der lader det finde sted på vejen ''til'' Suttung, hvad der i og for sig er naturligere. Men det er også muligt, at ''létumk'' står plusquamperfektisk: jeg havde ladet. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''106.'''	 
::V&#281;l k&#281;ypts hlutar  
::h&#281;fk v&#281;l notit; 
::fás es fróðum vant;  
::Óðrerir 
::es nú upp kominn  
::á alda vé jaðars. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
106. ''hlutar:'' lod, del, &#596;: den del af mjöden, som Odin havde erhværvet (jfr. Krit. bem.). — ''fróðum:'' tager sigte på den kyndighed, som er ervhærvet ved skjaldemjöden. — ''Óðrerir:'' efter Snorres fremstilling den kedel, hvori 1/3 af mjöden opbevaredes. Oprindelig var vel kedlen den eneste beholder. Navnet er i virkeligheden kun en benævnelse på mjöden: ‘sjælens bevæger’. Efter ordenes bogstavelige forståelse skulde man tro, at Odin havde bragt mjöden op i kedlen (navnet overført på denne). Snorre giver, som bekendt, en helt anden fremstilling. — ''á—jaðars:'' til menneskenes fyrstes bolig (se Krit. bem.), &#596;: Valhal. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''107.'''	 
::Ifi es mér á, 
::at værak &#281;nn kominn  
::j&#491;tna g&#491;rðum ór,  
::ef Gunnlaðar né nytak,  
::hinnar góðu konu,  
::es l&#491;gðumk arm yfir. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
107. L. 6 hentyder til bryllupsnatten. Man har tænkt sig, at samværet ikke havde været uden følger, og at Brage var Gunnlöds og Odins sön, men heraf findes ellers ingen antydning. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''108.'''	 
::Hins hindra dags  
::gingu hrímþursar  
::(Háva ráðs at fregna) 
::Háva h&#491;llu í, 
::at B&#491;lverki spurðu,  
::ef væri með b&#491;ndum kominn 
::eða h&#281;fði h&#491;&#769;num Suttungr of sóit. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
108. ''hindra dags:'' dagen efter (i svenske love bet. ordet ligefrem ‘dagen efter brylluppet’). — ''gingu:'' færdedes (dette på grund af ''h&#491;llu'', der kun kan være dativ). Men hvorledes kunde rimturser tænkes at færdes i Valhal? — L. 3 er afgjort uægte. Jætterne kender kun »B&#491;lverkr« og ikke »Hávi«; det rigtige står i l. 5. — ''með b&#491;ndum:'' til, blandt, guderne. — ''sóit:'' dræbt. — Det er ikke umuligt, at hele verset beror på tildigtning. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''109.'''	 
::Baug&#281;ið Óðinn  
::hygg at unnit hafi,  
::hvat skal hans tryggðum trúa? 
::Suttung svikvinn  
::hann lét sumbli frá  
::ok gr&#339;tta Gunnl&#491;ðu. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
109. ''Baug&#281;ið:'' ring-ed. Ringen svarer til den hellige, på tempelaltrene liggende ring, hvorpå eder svores og som tempelforstanderen havde på sin arm på tinge. — L. 3 er en ret kynisk bemærkning. Det er som om det ikke var nødvendigt at holde en ed, aflagt til jætter. — L. 4–5: »ved svig (list) berøvede han Suttung drikken«. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    
 
 
 
::<big><big>'''IV.'''</big></big> 


::IV. Her beg. det digt, der i senere tider er blevet kaldt »Loddfáfnism&#491;&#769;l«, men navnet er urigtigt, da det ikke er Loddfáfnir, der taler i digtet, men som bliver tiltalt og som modtager den talendes råd. Den talende er selvfølgelig ''Odin'', der kaldtes ''fimbulþulr''. 


::'''110.'''	 
::Mál  ’s at þylja  
::þular stóli á,  
::Urðarbrunni at  
::sák ok þagðak, 
::sák ok hugðak,  
::hlýddak á manna mál.  
::of rúnar h&#281;yrðak d&#339;ma, * 
::né of r&#491;&#769;ðuin þ&#491;gðu  * 
::Háva h&#491;llu at, * 
::Háva h&#491;llu í  * 
::h&#281;yrðak s&#281;gja svá. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
110. ''þylja þular stóli á: þylja'' ‘fremsige i rækkefølge’, her følger det ene råd det andet uden nogen afbrydelse; þular ‘taler, vismand’, en mand med erfaring og fortidskundskaber, altså en ældre mand; en sådan var (i forhistorisk tid) knyttet til en fyrstes hal, hvor han havde sin ‘stol’; siddende dér fremsagde han sine kundskaber og visdom; han var sin tids historiker og filosof. Det er absolut nødvendigt at interpungere efter l. 2. Tulen foregiver, at han har været tilstede ved Urds brönd &#596;: ved gudernes domsted ved Yggdrasills ask, og der lært hvad han nu vil meddele (den unge) Loddfáfnir. Dette bliver forståeligt, når tulen her er Odin selv. Loddfáfnir kan ikke tænkes dér. — ''hugðak:'' var opmærksom. — ''manna:'' her ‘gudernes’. — Verset er tilvisse begyndelsen til det følg., jfr. v. 133, hvor der sigtes til taleren selv. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''111.'''	 
::R&#491;&#769;ðum þér Loddfáfnir,  
::&#281;n þú r&#491;&#769;ð nemir,  
::nj&#491;ta munt ef nemr,  
::þér munu góð ef getr:  
::nótt þú rísat,  
::nema á njósn séir,  
::eða l&#281;itir þér innan út staðar. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
111. ''nemir:'' tilegner dig. — Det første råd går ud på ikke at gå ud om natten, undt. i to tilfælde; bagved ligger frygten for utysker, der færdedes ude om natten. — ''l&#281;itir staðar út:'' søger dig ud et sted »på naturens vegne«. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''112.'''	 
::R&#491;&#769;ðum þér Loddfáfnir,  
::&#281;n þú r&#491;&#769;ð nemir,  
::njóta munt ef nemr, 
::þér munu góð ef getr:  
::á fjalli eða firði,  
::ef þik fara tíðir,  
::fásktu at virði v&#281;l. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
112. ''á fjalli eða firði:'' tyder langt mere på norske, end islandske, forhold. — ''virði:'' se v. 32; »skaf dig godt med mad« (have rigelig rejsekost med). — Verset passer ikke godt, hvor det står i hds. (efter v. 115); det passer godt her og er derfor flyttet. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''113.'''	 
::R&#491;&#769;ðum þér Loddfáfnir,   
::&#281;n þú r&#491;&#769;ð nemir,  
::njóta munt ef nemr,  
::þér munu góð eí getr:  
::fj&#491;lkunnigri konu  
::skalattu í faðmi sofa,  
::svá at hon lyki þik liðum. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
113. ''lyki—liðum:'' omsluttede dig i sine arme; jfr. ''I&#281;ggja arm yfir''. — ''skal-at-tu:'' for ''skalt-'', jfr. ''munattu''. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''114.'''	 
::Hón svá g&#281;rir, * 
::at þú gáir &#281;igi  * 
::þings né þjóðans máls; * 
::mat þú villat  * 
::né manskis gaman, * 
::f&#281;rr þú sorgafullr at sofa. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
114. ''þings—máls:'' ting, hvor vedk. skal møde og bl. a. høre på kongens tale (eller taler, som andre holder på hans vegne). — Dette vers er en motiverende udfyldning til foregående, og er, ligesom alle de vers, der ikke beg. med ''R&#491;&#769;ðum'', tildigtning. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''115.'''	 
::R&#491;&#769;ðum þér Loddfáfnir,   
::&#281;n þú r&#491;&#769;ð nemir,  
::njóta munt ef nemr,  
::þér munu góð ef getr:  
::annars konu  
::t&#281;yg þér aldrigi  
::&#281;yrarúnu at. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
115. ''&#281;yrarúnu:'' jfr. Vsp. 39. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''116.'''	 
::R&#491;&#769;ðum þér Loddfáfnir,   
::&#281;n þú r&#491;&#769;ð nemir,  
::njóta munt ef nemr,  
::þér munu góð ef getr:  
::illan mann  
::lát aldrigi  
::óh&#491;pp at þér vita.  
::af illum manni * 
::fær þú aldrigi * 
::gj&#491;ld hins góða hugar. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
116. ''at þér:'' hos dig, (uheld) som du har lidt. — L. 7–9 er senere tilföjelse; de er kun en variant af 122<sup>1-3</sup>. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''117.'''	 
::Ofarla bíta  * 
::sák &#281;inum hal  * 
::orð illrar konu, * 
::flár&#491;&#769;ð tunga  * 
::varð h&#491;&#769;num at fj&#491;rlagi  * 
::ok þ&#281;ygi of sanna s&#491;k. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
117. ''Ofarla:'' oventil &#596;: i hovedet. — ''bíta:'' bide, såre; ''bíta ofarla'' bet. altså ‘volde ens død’. — Verset er ikke en forklaring til det foreg., men en tildigtning af en, der mente, at det kunde være passende at indføre en ‘ond kvinde’ som sidestykke til en ‘ond mand’. Verset er intet råd. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''118.'''	 
::R&#491;&#769;ðum þér Loddfáfnir,  
::&#281;n þú r&#491;&#769;ð nemir,  
::njóta munt ef nemr, 
::þér munu góð ef getr:  
::v&#281;izt ef vin átt,  
::þanns vel trúir,  
::far þú at finna opt.  
::þvíat hrísi v&#281;x  * 
::ok hóu grasi  * 
::vegr, es vætki trøðr, * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
118. L. 9–11 er åbenbart en tildigtning, der beror på Grímn. 17. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''119.'''	 
::R&#491;&#769;ðum þér Loddfáfnir,   
::&#281;n þú r&#491;&#769;d nemir, 
::njóta munt ef nemr,  
::þér munu góð ef getr:  
::vin þínum  
::ves þú aldrigi  
::fyrri at flaumslitum.  
::sorg etr hjarta, * 
::ef þú s&#281;gja né náir  * 
::&#281;inhv&#281;rjum allan hug. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
119. ''flaumslitum:'' brud på det glædelige samkvem, venskab. — L. 8–10 er forklarende tillæg. — V. 119 og 120 er her byttede om for smhængens skyld. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''120.'''	 
::R&#491;&#769;ðum þér Loddfáfnir,   
::&#281;n þú r&#491;&#769;ð nemir, 
::njóta munt ef nemr,  
::þér munu góð ef getr:  
::góðan mann 
::t&#281;yg þér at gamanrúnum  
::ok nem líknargaldr meðan lifir.  
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
120. ''gamanrúnum:'' gammenssamtaler. — ''líknargaldr:'' hjælpens sang, her i overført betydn., omtr. = ''líkn'', velvilje, hjælpsomhed, el. mild bedömmelse. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''121.'''	 
::R&#491;&#769;ðum þér Loddfáfnir,  
::&#281;n þú r&#491;&#769;ð nemir, 
::njóta munt ef nemr,  
::þér munu góð ef getr:  
::orðum skipta  
::þú skalt aldrigi  
::við ósvinna apa. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
121. ''apa:'' tosse; ordet findes ellers aldrig brugt i den opr. betydn. (&#596;: abe), men kun i denne, som her findes. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''122.'''	 
::Af illum manni  * 
::mundu aldrigi  * 
::góðs laun of geta, * 
::en góðr maðr * 
::mun þik g&#281;rva m&#281;ga  * 
::líknfastan at lofi. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
122. ''líknfastan at lofi: líkn'' i samme betydn. som i 120; ‘fast, stærk’ m. h. t. god omtale; hertil föjes ''at lofi'', ‘med hensyn til ros’, en ret knudret tale. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''123.'''	 
::Sifjum es þá blandit  * 
::hv&#281;rr es s&#281;gja ræðr  * 
::&#281;inum allan hug; * 
::alt es b&#281;tra * 
::an sé brigðum at vesa: * 
::esa sá vinr es vilt &#281;itt s&#281;gir. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
123. ''Sifjum:'' slægtskab, her åndeligt; »da kommer åndeligt slægtskab og venskab i stand«. — ''&#281;inum:'' en enkelt. — ''brigðum:'' her væntedes nom., men dativen er påvirket af ''b&#281;tra (manni) ''; attraktion. — ''vilt:'' af ''vildr'', ‘det ønskede’, hvad man helst vil høre; »han er ikke ven, som kun smigrer«. — Verset er i og for sig godt nok, men er dog vel tildigtning eller hæntet andetsteds fra. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''124.'''	 
::R&#491;&#769;ðum þér Loddfáfnir, 
::&#281;n þú r&#491;&#769;ð nemir, 
::njóta munt ef nemr,  
::þér munu góð ef getr:  
::þrimr orðum s&#281;nna  
::skalattu þér við verra mann,  
::opt hinn b&#281;tri bilar.  
::þás hinn verri vegr. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
124. L. 5: »Ikke så meget som tre ord«. — L. 7: »oftere giver den bedre efter« d. v. s. lader som han giver efter, ti han vil ikke mundhugges). L. 8 er sikkert senere tilföjet ligesom for at tydeliggöre. — ''vegr:'' kæmper; her behøver man ikke at forudsætte drab. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''125.'''	 
::R&#491;&#769;ðum þér Loddfáfnir,  
::&#281;n þú r&#491;&#769;ð nemir, 
::njóta munt ef nemr,  
::þér munu góð ef getr:  
::skósmiðr þú verir  
::né sk&#281;ptismiðr,  
::nema sj&#491;lfum þér séir.  
::Skór ’s skapaðr illa  * 
::eða skapt sé rangt, * 
::þá ’s þér b&#491;ls beðit. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
125. ''verir:'' er en sjælden form f. sér. L. 8–10 er forklarende og overflødige. — ''skapaðr:'' formet. — L. 10: »da vil man nedbede alt ondt over dig«. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''126.'''	 
::R&#491;&#769;ðum þér Loddfáfnir,  
::&#281;n þú r&#491;&#769;ð nemir, 
::njóta munt ef nemr, 
::þér munu góð ef getr:  
::hvars þú b&#491;l kant,  
::kveð þér b&#491;lvi at  
::ok gefat þínum fj&#491;&#769;ndum frið. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
126. L. 5–7: »Hvor du ved af (andres) ulykke, gör den så til din egen«, betragt den som din egen, og vær rede til at hjælpe, er tanken. At opfatte ''b&#491;l'' i betydn. ‘ondskab’ er sikkert urigtigt. — L. 7 indeholder regel om det modsatte; »sine fjender bör man ikke skåne«. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''127.'''	 
::R&#491;&#769;ðum þér Loddfáfnir,  
::&#281;n þú r&#491;&#769;ð nemir, 
::njóta munt ef nemr,  
::þér munu góð ef getr:  
::illu f&#281;ginn  
::ves þú aldrigi,  
::&#281;n lát þér at góðu getit. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
127. Dette råd slutter sig godt til det foregående. L. 7: »lad det gode behage dig«. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''128.'''	 
::R&#491;&#769;ðum þér Loddfáfnir, 
::&#281;n þú r&#491;&#769;ð nemir, 
::njóta munt ef nemr,  
::þér munu góð ef getr:  
::upp líta 
::skalattu í orrostu  
::gjalti glíkir  * 
::verða gumna synir  * 
::síðr þitt of h&#281;illi halir. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey>   
128. L. 5, 6 + 9: »se ikke op i kampen, for at man ikke skal forhekse dig ''(þitt = þik)''«. Grunden til dette råd er ikke helt klar. Man kommer til at tænke på troldkyndige væsner i luften, hvis syn forhekser, jfr. hvad der fortælles om Kára i Hrómund Greipssons saga. Man kunde også tænke på pile- og spydflugten i luften, der kunde göre en forskrækket. — L. 7–8 er sikkert et indskud. — ''gjalti:'' har intet med g&#491;ltr at göre; ordet er et af de meget få irske ord, der er indkommet tidlig; det irske ord ''(geilt, gealta)'' bet. ‘gal’, her substantivisk, ‘en gal mand’. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''129.'''	 
::R&#491;&#769;ðum þér Loddfáfnir, * 
::&#281;n þú r&#491;&#769;ð nemir, * 
::njóta munt ef nemr, * 
::þér munu góð ef getr: * 
::Ef vilt þér góða konu  * 
::kv&#281;ðja at gamanrúnum  * 
::ok fá f&#491;gnuð af, * 
::f&#491;gru skaldu heita  * 
::ok láta fast vesa; * 
::l&#281;iðisk mangi gótt ef getr. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
129. Et ejendommeligt vers, idet l. 5–10 udgör ét vers på 6 linjer, hvoraf ingen kan udskilles. Men det har den sædvanlige indledning; man skulde fristes til at tro, at verset var en tildigtning som sidestykke til v. 120, som det sproglig minder om. Iøvrigt er verset fortræffeligt i og for sig. Det er klart, at det passer meget dårligt i smhængen, hvorimod 130 danner en udmærket fortsættelse af 128, der anbefaler forsigtighed. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''130.'''	 
::R&#491;&#769;ðum þér Loddfáfnir,   
::&#281;n þú r&#491;&#769;ð nemir, 
::njóta munt ef nemr,  
::þér munu góð ef getr:  
::varan biðk þik vesa  
::ok &#281;igi ofvaran,  
::ves þú við &#491;l varastr.  
::ok við annars konu  * 
::ok við þat hit þriðja, * 
::at þjófar né l&#281;iki. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
130. Tilråder forsigtighed i livet; karakteristisk er l. 6. L. 8–10 er tilföjelse. L. 8 er det samme råd som i 115. — ''l&#281;iki:'' her må ''þik'' være underforstået, ‘fører dig bag lyset, besnærer og bestjæler dig’. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''131.'''	 
::R&#491;&#769;ðum þér Loddfáfnir,  
::&#281;n þú r&#491;&#769;ð nemir,  
::njóta munt ef nemr,  
::þér munu góð ef getr:  
::at háði né hlátri  
::haf þú aldrigi  
::g&#281;st né ganganda. 


::'''132.'''	 
::Opt vitu óg&#491;rla, * 
::þ&#281;irs sitja inni fyrir, * 
::hv&#281;rs þ&#281;ir ro kyns es koma; * 
::esat maðr svá góðr * 
::at galli né fylgi, * 
::né svá illr at &#281;inugi dugi. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
132. Verset slutter sig i tankegang til det foreg. og er en tolkning deraf, men som i og for sig er overflødig. ''— at—dugi:'' at han ikke er dygtig til noget (et el. andet). 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''133.'''	 
::R&#491;&#769;ðum þér Loddfáfnir, 
::&#281;n þú r&#491;&#769;ð nemir, 
::njóta munt ef nemr,  
::þér munu góð ef getr:  
::at h&#491;&#769;rum þul  
::hlæ þú aldrigi, 
::opt es gótt þats gamlir kveða, 
::opt ór sk&#491;rpum b&#281;lg  * 
::skilin orð koma  * 
::þ&#281;ims hangir með h&#491;&#769;m  * 
::ok skollir með skr&#491;&#769;m, * 
::ok váfir með vilm&#491;gum. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
133. L. 5–6: »Le aldrig ad en gråhåret taler« — som f. eks. ad »mig«; heri ligger, at Loddfáfnir skal mærke sig talerens råd. — L. 8–12 er alt yngre tilföjelser, der skal være af tolkende art, men er fuldkommen overflødige og tavtologiske. — ''sk&#491;rpum b&#281;lg:'' skarp &#596;: hård og smkrympet (rynket) bælg (person). Jfr Hamð 28. — ''skilin:'' klare, forstandige. — ''með h&#491;&#769;m:'' bl. (andre) skind (bælge). — ''skollir = hangir, skr&#491;&#769;m = h&#491;&#769;m''. — ''váfir:'' flakker omkring. — ''vílm&#491;gum:'' elendige personer (egl. trælle). 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''134.'''	 
::R&#491;&#769;ðum þér Loddfáfnir, * 
::&#281;n þú r&#491;&#769;ð nemir, * 
::njóta munt ef nemr, * 
::þér munu góð ef getr: * 
::g&#281;st né g&#281;yja  * 
::né á grind hr&#281;kir; * 
::get þú v&#491;&#769;luðum vel. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
134. ''g&#281;ya = g&#281;y'' (imper.) + ''a'' (nægt.). — Man kunde tro, at dette vers havde stået foran 132, det slutter sig godt til v. 131, eller, snarere, at det er en tildigtning, da tanken deri egl. er den samme som i dette. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''135.'''	 
::Ramt es þat tré, * 
::es ríða skal  * 
::&#491;llum at upploki; * 
::baug þú gef * 
::eða þat biðja mun  * 
::þér læs hv&#281;rs á liðu. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
135. ''tré:'' det er klart af smhængen, at der er tale om et ‘træ’, der stænger for indgangen, og ''ríða'' viser, at det skal løftes i vejret »til oplukning«, altså et slags slå, bom. — ''baug:'' ring, synes her at være brugt om ‘gave’ i almlh. Ordet synes ret mærkeligt, men det står der nu. — ''þat:'' smfatter ''&#491;llum'', ‘de fattige der kommer’ og som intet får. »De vil nedbede alle ulykker (skader) på dine lemmer«. — Verset er i og for sig fortræffeligt, men næppe oprindeligt her. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''136.'''	 
::R&#491;&#769;ðum þér Loddfáfnir,   
::&#281;n þú r&#491;&#769;ð nemir, 
::njóta munt ef nemr,  
::þér munu góð ef getr:  
::hvars &#491;l drekkir  
::kjós þér jarðar m&#281;gin,  
::þvíat j&#491;rð t&#281;kr við &#491;ldri,  * 
::&#281;n &#281;ldr við sóttum, * 
::&#281;ik við abbindi, * 
::ax við fj&#491;lkyngi, * 
::h&#491;ll við hýrógi; * 
::h&#281;iptum skal mána kv&#281;ðja, * 
::b&#281;iti við bitsóttum, * 
::&#281;n við b&#491;lvi rúnar; * 
::fold skal við flóði taka. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
136. Dette vers paa 15(!) linjer viser sig hurtig at være en smblanding af flere. L. 7–14 er et tilsyneladende helt vers i málaháttr, og viser sig sål. at være interpolation. L. 1–4 (den sædvanlige indledning) + 5–6 +15 udgör det oprl. vers. Meningen er klar: »Hvor du drikker øl, vælg dig ‘jordens styrke’, jorden skal tage imod floden«. Her trænger ordet ''jarðar m&#281;gin'' til tolkning. Rimeligst er, at det bet. ‘den jorden iboende kraft til at göre ende på rusen’, man skal brække sig ude og lade jorden modtage den onde rus. »Efter folkemedicinsk tankegang vil en brækning overføre sygdomsstoffet til jorden og derved hæve sygdommen, idet denne tager imod det flydende, ''fold skal við flóði taka«'' (Reichborn- Kjennerud). L. 7: »Jorden tager imod øllet« (&#596;: ved brækningen), det er dette, der er fælles med hovedverset, og som har ført til indskuddet. Vi er her inde på folkemedicinens og overtroens område. — ''abbindi:'' stoltvang; sygdommen skal overføres på egen. — ''fj&#491;lkyngi:'' trolddom, men der menes vist en bestemt art af sådan. Reichb.-Kjennerud mener, at der er tale om »småkryb«, der er »overnaturlige væsner«; dette er dog vist tvivlsomt. — L. 11: »hallen tager imod tjæner-strid«, falder udenfor de andre linjers indhold; betydn. skal være: »strid mellem tjænestefolkene finder kun sted indenfor fire vægge«, den er ikke langvarig. Man væntede dog noget andet her, men andre sandsynligere tolkninger er ikke fundne. — L. 12: »Under forbitrelse (forbitret strid) skal man påkalde månen«. Vi ved intet nærmere om, hvad der her ligger til grund. Man kan minde om »månebarnet« ''Hjúki'', til verbet ''hjúka'' ‘pleje (en syg)’. — ''b&#281;iti:'' bet. måske ‘alun’, der ansås for at være et godt middel mod ‘bid-sygdomme’ (W. Cederschiöld). — L. 14: »men runer skal helbrede ulykke«. 

Om dette digt kan iøvrigt henvises til Hávamál (1924) s. 138–40. Grundtonen deri er manen til forsigtighed i forskellige livsforhold. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
   
 
 

::<big><big>'''V.'''</big></big> 


::V. Disse vers om runerne (137–44) danner ikke et smhængende hele, men er en samling af vers om runer, uensartede i form og indhold. Samleren har ikke kunnet finde nogen bedre udvej end at sammenstille dem således; han er gået ud fra, at Odin var den talende i dem alle. V. 137, 138 og 140 hører dog åbenbart sammen. 


::'''137.'''	 
::V&#281;itk at ek hekk  
::vindgam&#281;iði á  
::nætr allar níu, 
::g&#281;iri undaðr  
::ok gefinn Óðni,  
::sjalfr sj&#491;lfum mér,  
::á þ&#281;im m&#281;iði, * 
::es mangi v&#281;it, * 
::hv&#281;rs af rótum rinnr. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
137. Odin skildrer her, hvorledes han ofrer sig selv til sig selv for at erhværve sig runerne og den med dem forbundne kraft. Han gör det ved at hænge sig i Ygdrasilsasken, der netop heraf fik sit navn (»Odins hest &#596;: galge«). I det bekendte vers af Venantius Fortunatus tales der om »barbariske« runer, der skal ristes på asketræstavler. Dette hænger vel sammen hermed. — ''vindgam&#281;iði:'' vindomsust træ (af ''vindugr'', der ellers ikke findes). — ''allar:'' hele (nætter), lat. totus. — ''g&#281;iri:'' det var Odins våben. — L. 7–9 er vist senere tillæg. Denne selvofring er det mest mystiske i den gamle mytologi. — ''hv&#281;rs:'' men væntede ''hv&#281;rjum''. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''138.'''	 
::Við hl&#281;ifi mik sældu  
::né við hornigi;  
::nýstak niðr,  
::namk upp rúnar,  
::&#339;pandi nam,  
::fellk aptr þaðan. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
138. ''Við: = með'' ‘med’. — Hds.s ''seldu'' er det forsigtigst at opfatte som ''sældu'', ‘gjorde lykkelig’, her: vederkvægede; Odin lider sult og törst. — ''né:'' hører også til ''sældu. — hornigi:'' ikke ved horn (drik). — »Jeg spejdede nedad«, for at opdage runerne? — ''&#339;pandi:'' skrigende (af smærte). — ''fellk—þaðan:'' jeg faldt igen derfra, &#596;: ned fra træet, efter at han havde fået, hvad han ønskede. — Verset er snarest i fornyrdislag, hvis det ikke er forvansket. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''139.'''	 
::Fimbulljóð níu * 
::namk af hinum frægja syni  * 
::B&#491;lþorns, B&#281;stlu f&#491;ður, * 
::ok ek drykk of gat  * 
::hins dýra mjaðar  * 
::ausinn Óðreri. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
139. Verset kan ikke høre sammen med de foregående, ti ''ljóð'', der omtales her, er ikke runer. — ''fimbulljóð:'' kraftsange, &#596;: trolddomssange; hermed kan ikke være sigtet til VI. digt, da sangene her er dobbelte i antal. — ''B&#491;lþorns'' (hds. ''-þórs''): er Odins morfader; hvem Böltorns ‘navnkundige sön’ er, vides ikke. Man har gættet på Mímir. Ljóð er digtning, dermed hænger indholdet af den sidste halvdel ''sammen''. — ''ausinn Óðreri:'' øst op af O., må ordene snarest bet.; egl. skulde ordene bet. ‘med O.’, men man kan ikke godt tænke sig, at kedlen er benyttet som øsekar (drikken selv da i karrene Son og Bodn; jfr. v. 106). 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''140.'''	 
::Þá namk frævask  
::ok fróðr vesa  
::ok vaxa ok v&#281;l hafask;  
::orð mér af orði  
::orðs l&#281;itaði 
::verk mér af verki verks (l&#281;itaði). — 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
140. ''frævask:'' modnes. — ''v&#281;l hafask:'' befinde sig godt. — ''l&#281;itaði'' (i 1. 6) er vist senere tilföjelse. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''141.'''	 
::Rúnar munt þú finna 
::ok ráðna stafi, 
::mj&#491;k stóra stafi, 
::mj&#491;k stinna stafi, 
::es fáði fimbulþulr 
::ok g&#281;rðu ginnr&#281;gin 
::ok r&#281;ist hroptr r&#491;gna. — 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
141. Et höjst uregelmæssigt vers. De 3 sidste linjer er alle langlinjer. — ''ráðna:'' tydede; klare(?); ‘som skal tydes’ kan ordet ikke bet. — ''stóra:'' store (og betydningsfulde?). — ''stinna:'' tager sigte på det (træ) materiale, runerne står på. — ''fáði:'' malede. — ''hroptr r&#491;gna:'' Odin; = ''fimbulþulr''; hvad ''hroptr'' egl. bet. er uvist. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''142.'''	 
::Óðinn með &#491;&#769;sum, 
::&#281;n fyr &#491;lfum Dáinn, 
::Dvalinn dvergum fyrir, 
::Ásviðr j&#491;tnum fyrir, 
::ek r&#281;ist sjalfr sumar. — 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
142. Den talende i dette vers kan ikke være Odin, han kan ikke være identisk med ''ek'' i l. 5. — ''Óðinn:'' &#596;: ''r&#281;ist'' (og sål. i det følg.). Runer findes altså hos alle væsner. De nævnte personer er ellers ukendte. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''143.'''	 
::V&#281;iztu, hvé rísta skal?  
::v&#281;iztu, hvé ráða skal? 
::v&#281;iztu, hvé fáa skal? 
::v&#281;iztu, hvé fr&#281;ista skal? 
::v&#281;iztu, hvé biðja skal? 
::v&#281;iztu, hvé blóta skal? 
::v&#281;iztu, hvé s&#281;nda skal? 
::v&#281;iztu, hvé sóa skal? — 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
143. Verset er 8-linjet og i málaháttr (snarest). I hver linje må ''rúnar, rúnum'' (4, 5, 6, 8) underforstås. — ''fr&#281;ista:'' prøve (her er rúna, gen., næppe at underforstå). — ''blóta:'' ofre (ved hjælp af runer). — ''s&#281;nda:'' sende (runer, langt bort, for ved dem at udvirke noget). — ''sóa:'' tilintetgöre, &#596;: (snarest) ‘skrabe dem af igen’, iövrigt bet. ''sóa'' ‘at ofre’. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''144.'''	 
::B&#281;tra ’s óbeðit 
::an sé ofblótit, 
::&#281;y sér til gildis gj&#491;f; 
::b&#281;tra ’s ós&#281;nt 
::an sé ofsóit. 
::—  —  —  — 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
144. L. 1–2: en ejendommelig (praktisk) regel. — ''sér til:'' vænter. — ''gildis:'' gengæld. — ''ós&#281;nt:'' mærkeligt ved siden af ''ofsóit''; her skulde man tro ordet betød ‘ikke ofret’, men sål. bruges ''s&#281;nda'' ikke ellers. — Den 6. linje mangler. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''145.'''	 
::Svá þundr of r&#281;ist 
::fyr þjóða r&#491;k 
::þars upp of r&#281;is, 
::es aptr of kom. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
145. Er et halvvers i fornyrdislag. — ''þundr:'' Odin. — L. 3–4 er helt mystiske. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    
 
 
 
::<big><big>'''VI.'''</big></big> 


::VI. Hermed begynder det sidste digt i samlingen, som man ret træffende har kaldt ''Ljóðatal''. Odin opregner deri sine ''ljóð'', ‘tryllesange’. Desværre meddeles ikke disse ‘sange’ selv, men kun hvad der bevirkes ved dem. Snorre har kendt digtet, ti i sin Yngl.s. parafraserer han nogle af dem (148, 152, 154, 157; ''hann kunni þau ljóð'' o. s. v., siger Snorre). 


::'''146.'''	 
::Ljóð þau kank, 
::es kannat þjóðans kona 
::ok manskis m&#491;gr. 
::Hj&#491;lp h&#281;itir  &#281;itt,  
::þat þér hjalpa mun  
::við sorgum ok s&#491;kum.  
::ok sútum g&#491;rv&#491;llum. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
146. ''þjóðans kona:'' fyrsters hustruer ansås altså at være særlig ‘sang’kyndige. — ''&#281;itt:'' det første; sål. bruges ''&#281;inn'' i reglen i opregninger. — L. 7 er sikkert senere tilföjet; den er formelt umulig. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''147.'''	 
::Þat kank annat,  
::es þurfu ýta synir,  
::þ&#281;irs vilja læknar lifa. 
::—  —  —  — 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
147. ''læknar:'' som læger. Her mgl. det andet halvvers, der har indeholdt en nærmere forklaring. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''148.'''	 
::Þat kank þriðja,  
::ef mér verðr þ&#491;rf mikil  
::hapts við mina h&#281;iptm&#491;gu,  
::&#281;ggjar d&#281;yfik  
::minna andskota,  
::bítat þeim v&#491;&#769;pn né v&#281;lir. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
148. ''við:'' overfor. — ''h&#281;iptm&#491;gu:'' fjender; ''m&#491;gr'' bruges her (og oftere) som et slags afledningsendelse. — ''andskota:'' en som skyder imod (en), fjende. — ''v&#281;lir:'' af ''v&#491;lr'', stav, stok, her altså til at prygle med; dertil svarer ''bítat'' ikke godt, men derfra må underforstås et verbum, der kunde passe. Eller tager ''v&#281;lir'' sigte på spydskafterne? (Snorre har ''vendir = v&#281;lir'', men ændrer teksten noget). 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''149.'''	 
::Þat kank fjórða,  
::ef mér fyrðar bera  
::b&#491;nd at boglimum, 
::svá ek g&#281;l,  
::at ganga mák,  
::sprettr mér af fótum fj&#491;turr. 
::&#281;n af h&#491;ndum hapt. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
149. ''boglimum:'' dette er det eneste rigtige (jfr. ''bjúglimir'') ‘buede, böjelige, lemmer’, &#596;: arme og ben. — L. 7 er vistnok tilföjet af en, der mente, at armene også burde være nævnte. Men der lægges åbenbart her særlig vægt på at kunne bevæge sig frit. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''150.'''	 
::Þat kank fimta, 
::ef sék af fári skotinn  
::fl&#281;in í folki vaða,  
::flýgra svá stint,  
::at st&#491;ðvigak,  
::ef hann sjónum of sék. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
150. ''af fári:'' af, i, vrede, &#596;: fjendtlig. — ''vaða:'' fare afsted. — ''í folki:'' i kampen. — ''stint:'' kraftfuldt og lige. — ''st&#491;ðvigak: = st&#491;ðva-ek-a-k'', ‘jeg ikke stanser den’. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''151.'''	 
::Þat kank sétta,  
::ef mik særir þegn 
::á vrótum hrás viðar.  
::þann hal, 
::es mik h&#281;ipta kv&#281;ðr,  
::þann eta m&#281;in h&#281;ldr an mik. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
151. ''særir:'' sårer; hertil må henføres ''á vrótum hrás viðar, á'' kan ikke bet. ‘siddende på’, deri er der ingen mening; det må bet. ‘på, ved’ (hjælp af), og de rødder, der er tale om, må være forheksede (måske med runer på, ligesom den trærod, der voldte Grettir d. stærkes død). Men der er her en fejl ved forlydsrimene; der må skrives ''hrár'' (med ''h''), da ''h'' i forlyd endnu ikke var bortfaldet, da digtet blev til. For at få forlydsrim må der da skrives ''vrótum'', skönt ''rót'' ellers ikke findes med ''v''; etymologisk er det sikret, ''hrár viðr'' = ungt, saftfuldt træ. — Man har tænkt på at læse ''særir'', ‘besværger’, men dertil passer ikke ''á'' o. s. v. godt. — ''h&#281;ipta kv&#281;ðr:'' fremkalder mig til vrede, fjendskab. — ''m&#281;in:'' vel ‘bekymringer, sjælelig kummer’. — I norske love findes forbud mod at anvende ''rót'' til forgörelse. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''152.'''	 
::Þat kank sjaunda,  
::ef sék hóvan loga  
::sal of sessm&#491;gum,  
::brinnrat svá br&#281;itt,  
::at h&#491;&#769;num bjargigak;  
::þann kank galdr at gala. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
152. ''ef sék:'' hvis jeg (blot) ser, får öje på. — ''sessm&#491;gum:'' ‘siddende mænd (jfr. 148). 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''153.'''	 
::Þat kank átta,  
::es &#491;&#769;llum es  
::nytsamligt at nema,  
::hvars hatr v&#281;x  
::með hildings sonum,  
::þat mák b&#339;ta brátt. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
153. ''hildings sonum:'' fyrstesönner; ''hildingr'' (af ''hildr:'' kamp) egl. ‘kriger’. — ''v&#281;x:'' trives. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''154.'''	 
::Þat kank níunda,  
::ef mik nauðr of st&#281;ndr  
::at bjarga fari á floti, 
::vind ek kyrri  
::vági á 
::ok svæfik allan sæ. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
154. ''st&#281;ndr:'' rammer. — ''á floti:'' hvor det flyder; der er tale om skib, der omtumles uden ror. — ''sæ:'' her vistnok ‘bølge’. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''155.'''	 
::Þat kank tíunda,  
::ef sék túnriður  
::l&#281;ika lopti á,  
::ek svá vink,  
::at þær villar fara  
::sinna h&#281;im-hama  
::sinna h&#281;im-huga. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
155. Om forståelsen af dette vers er der skrevet meget. I virkeligheden volder det ikke store vanskeligheder. — ''túnriður:'' væsner der rider, d. e. svæver, over gårdene; det er onde kvindelige væsner, der farer om i luften (ridende på ''gandar'', jfr. ''gandreið'' jfr. ''kveldriður, myrkriður''), og som kunde tilföje skade (jfr. Loddf.m. 2). — ''villar fara h&#281;im-hama:'' tager fejl af de i hjemmet efterladte hamme (der er altså tale om ''hamhleypur''). Det var straf nok for disse væsner, at de ikke kunde komme igen til deres egne hamme, og få deres egenlige skikkelser, men måtte forblive i de påtagne. Jfr. Hárb. 20, og jfr. Egils s. 208. Der er ingen grund til at tænke på væsner, der »red på husene« (tagmönningen). Jfr. iøvrigt Krit. bem. og min behandling i Hávamál (1924) s. 158 ff., hvor der findes litteraturhenvisninger. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''156.'''	 
::Þat kank &#281;llipta,  
::ef skalk til orrostu  
::l&#281;iða langvini,  
::und randir g&#281;lk, 
::&#281;n þ&#281;ir með ríki fara, 
::h&#281;ilir hildar til, * 
::h&#281;ilir hildi frá, * 
::koma þ&#281;ir h&#281;ilir hvaðan. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
156. ''langvini:'' venner fra gammel tid af. — ''und randir g&#281;lk:'' jeg galer (synger tryllesange) ind i skjoldenes hulning. Det sigter til den barditus, som Tacitus omtaler hos Germanerne i Germania kap. 3. — ''með ríki fara:'' farer frem med magt, d. v. s. bliver de sejrende. — L. 6–7 er indskud og siger ikke andet end hvad der knapt og godt siges i l. 8, der er versets oprl. 6. linje. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''157.'''	 
::Þat kank tolpta,  
::ef sék á tré uppi  
::váfa virgilná,  
::svá ek ríst 
::ok í rúnum fák,  
::at sá g&#281;ngr gumi.  
::ok mælir við mik. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
157. ''váfa:'' bevæge sig svingende. — ''virgilná:'' ‘strikke-dødning’, hængt mand. — ''g&#281;ngr:'' går, &#596;: bliver levende igen; ''g&#281;ngr'' vist = ''g&#281;ngr aptr'' jfr. gen-ganger. — L. 7 er et mat og uægte tillæg. — Her er det mærkeligt, at der ikke er tale om en tryllesang, men om anvendelse af runer. Verset må dog være ægte. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''158.'''	 
::Þat kank þrettánda  
::ef skalk þegn ungan  
::verpa vatni á,  
::munat hann falla,  
::þótt í folk komi,  
::hnígra sá halr fyr hj&#491;rum. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
158. ''þegn ungan:'' &#596;: en nyfødt dreng. — ''verpa vatni á:'' overøse med vand, &#596;: ved navngivningen; dette var en gammel, hedensk skik. — ''folk:'' kamp. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''159.'''	 
::Þat kank fjogurtánda,  
::ef skalk fyrða liði 
:: t&#281;lja tíva fyrir,  
::ása ok alfa  
::ek kann allra skil,  
::fár kann ó-snotr svá. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
159. Her er ikke tale om nogen tryllesang, men om kundskabsfylde. — ''fyrða liði:'' menneskene. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''160.'''	 
::Þat kank fimtánda,  
::es gól Þjóðrørir  
::dvergr fyr D&#281;llings durum, 
::afl gól &#491;&#769;sum, 
::&#281;n &#491;lfum frama,  
::hyggju Hroptatý. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
160. ''þfóðrørir:'' person, der ellers er ganske ukendt; her kaldes han dværg. Endelsen er identisk med den i ''Óðrørir'' og må have samme betydn., ‘den der rejser, bevæger, vækker’, ‘folkevækkeren’. — ''fyr D. durum:'' D&#281;lling er ‘den lyse’, ifg. Snorre Dags (dagens) fader. I virkeligheden er ''D&#281;llingr'' = ''Dagr''. ‘Foran Dellings dör’ er blevet rigtig forklaret som ‘lige för dagens frembrud’; så bliver dværgen symbol på den tilstundende dags fornyelseskraft efter nattens vederkvægelse; det er ‘foryngelsens tryllesang’. — ''hyggju:'' tænkekraft. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''161.'''	 
::Þat kank sextánda, 
::ef vilk hins svinna mans  
::hafa g&#281;ð alt ok gaman,  
::hugi hv&#281;rfik  
::hvitarmri konu  
::ok snýk hennar &#491;llum sefa. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
161. ''g&#281;ð, gaman:'' se v. 98. — ''hv&#281;rfik, snýk:'' vender, drejer, nemlig til elskov til mig. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''162.'''	 
::Þat kank sjautjánda 
::—  —  —  — 
::at mik s&#281;int mun firrask  
::hit manunga man. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
162<sup>1-3</sup> er kun en del af et vers og rimeligvis l. 1+5–6, så at hele »indmaden« mangler. — ''s&#281;int:'' sent, &#596;: aldrig. — ''manunga = jóðunga'', &#596;: i sin frodigste ungdom. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''163.'''	 
::Ljóða þessa  * 
::mun þú Loddfáfnir  * 
::l&#281;ngi vanr vesa, * 
::þó sé þér góð, ef þú getr, * 
::nýt, ef þú nemr, * 
::þ&#491;rf, ef þú þiggr. * 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
163. Disse linjer udgör et vers for sig, men er en ren tildigtning af én, der ikke forstod smhængen og trode, at alt var Loddfáfnismál efter v. 136. Til dette digt kan verset ikke have hørt. Indholdet er ret forvirret, ja meningsløst. »Du vil altid ''(l&#281;ngi)'' være uden disse sange« (ti det er jo Odin alene, der kan dem!) — og dog ønskes, at de skal være gode og nyttige, »hvis du lærer dem« (hvad der jo er umuligt!). Og så er l. 4–6 lutter langlinjer. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    

::'''164.'''	 
::Þat kank átjánda,  
::es æva k&#281;nnik  
::m&#281;y né manns konu,  
::alt ’s b&#281;tra  * 
::es &#281;inn of kann, * 
::þat fylgir ljóða lokum, * 
::nema þ&#281;iri &#281;inni,  
::es mik armi v&#281;rr,  
::eða mín systir sé. 
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
164. ''þat:'' hvad denne sang er for en vil altid blive en uigennemtrængelig dunkelhed. — ''nema—&#281;inni:'' undtagen ‘min hustru’ &#596;: Frigg, men hun vidste alt, hvad Odin vidste; jfr. hvad Odin siger om Gefjun, Lokas. v. 21, men Gefjun er identisk med Frigg. — ''eða—sé:'' det kunde Odin sige, som ingen søster havde. Det ligger nærmest for at antage, at l. 1–3 og 7–9 er det oprl. vers, og at 4–6 er senere tildigtning. — ''þat fylgir:'' deri består (slutningen af (ljóð) &#596;: det er det sidste ord). 

Tallene viser her den oprl. rækkefølge. De viser tillige, at nogen fuldtud systematisk, logisk indre sammenhængende opregning er der ikke tale om. Hertil kommer, at et par vers slet ikke indeholder ''ljóð'' eller tryllesang. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>    
    
 
 
 
::<big><big>'''VII.'''</big></big> 

 
::'''165.'''	 
::Nú eru Háva mál  
::kveðin Háva h&#491;llu í  
::allþ&#491;rf ýta sonum,  
::óþ&#491;rf j&#491;tna sonum;  
::h&#281;ill sás kvað, 
::h&#281;ill sás kann,  
::njóti sás nam, 
::h&#281;ilir þ&#281;irs hlýddu.  
 
   
<blockquote>     
----    
<font color=DarkSlateGrey> 
165. VII. Dette vers er en afsluttende tildigtning til I—VI af den oprindelige samler selv. Det er uregelmæssigt i formen, en blanding af málaháttr og ljóðaháttr (langlinjer). — ''Háva mál:'' er forsåvidt rigtigt, som alt (undt. noget af V) er Odins tale. Iøvrigt trænger verset ikke til nærmere forklaring. 
</font color=DarkSlateGrey>    
----    
</blockquote>



[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norrønt]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Finnur Jónsson]]