Hævnersværdet

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Dansk.gif


Kampscene
middelaldermotiv
Dansk folkedigtning


Kæmpe- og Trylleviser
16. Hævnersværdet.[1]


Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen



1. Hr. Peder kom til Borgeled,
Dannerkongen han stod derved.
Velan, vel over at ride![2]


2. „Velkommen, Hr. Peder, Selle min[3],
har du ikke endnu hævnet Faders Død din?“


3. „Jeg har været saa sønderlig,
alt som den Sol hun nejer sig[4].


4. Jeg har og været saa vesterlig,
alt som den Sol hun hviler sig.


5. Jeg har og været saa norderlig,
alt som den Frost han fryser sig.


6. Nu er jeg her saa østerlig,
alt som den Dag han lyser sig.


7. Ret aldrig kunde jeg finde den Mand,
min Faders Bane mig vise: kan.“


8. „Hvad da vil du give den Mand,
din Faders Bane dig vise kan?“


9. „Jeg vil give ham Guld og Sølv,
Pendinge, mens han have vil.


10. Jeg vil give ham mere:
Snækken med alt sit Rede.[5]


11. Det mælte Kongen under Skind:
„Her finder du nu Fadersbane din.


12. Herre Gud han hjælpe nu mig,
saa sandt jeg vog din Fader fra dig.“


13. Hr. Peder han slog sig for sit Bryst:
„Du lig kvær[6], Hjærte, du være vel tyst!


14. Du lig kvær, Hjærte, vær ikke for braa[7],
alt skal jeg hævne det, snarest jeg maa.“


15. Hr. Peder gaar i Gaarde,
med sit gode Sværd at raade:


16. „Hør du nu, Sværd hint gode,
kant du nu vel røre i Blode?


17. Brune Brand[8], vilt du hjælpe mig?
jeg har ikke Broder i Live uden dig.“


18. „Hvorledes kan jeg nu hjælpe dig?
mit gode Hjalte er sønder i mig.“


19. Hr. Peder han gaar til Smedje,
han lader sit Sværd der smede:


20. Tolv Pund Jærn og ti Pund Staal
det lod han paa Tangen slaa.


21. „Brune Brand, vilt du hjælpe mig?
jeg har ikke Broder i Live uden dig.“


22. „Vær du kun i din Hu saa haard,
som jeg skal være i Odden snar.


23. Bliv du kun i din Hu saa trøst,
som jeg vil være i Hjaltet fast.“


24. Hr. Peder gaar til Helle[9]
hvor Kæmperne drukke snelle.


25. Hr. Peder han vilde sit Sværd der prøve,
otte Kæmper slog han til Døde.


26. Hr. Peder han hug baade ude og inde,
han spared hverken Møer eller gode Kvinde.


27. Hr. Peder hug op med de Tinder[10],
han spared ikke Kongen og hans Sønner.


28. Det mælte det Barn, i Vuggen laa:
„Fuld ilde hævner du Faders Død saa.


29. Fuld ilde har du hævnet Faders Død din,
Gud give mig een Gang at hævne min!“


30. „Alt har jeg hævnet Faders Død min,
men aldrig skal du hævne din.“


31. Saa tog han det Barn med Vilje,
han hug det sønder i Midje.


32. „Stil dig nu, hin brune Brand,
du stil dig i Vorherres Navn!“


33. Det mælte Sværdet, baade træt og mod:
„Nu lyste mig efter dit eget Blod.


34. Havde du ikke nævnet mig,
ret nu skulde jeg have vejet dig.“


35. Saa gik Hr. Peder til Smedje.
lod slaa sig Jærn i Midje.


36. Han lod slaa sig Jærn om Haand og Fod,
for han vilde gaa af Landet ud.


37. Hr. Peder gaar over Kongens Grav,
alle da sprang ham Jærnene af.
Velan, vel over at ride!



Fodnoter

  1. Indl. S. 76; DgF. I Bd. Nr. 25.
  2. Omkvædet (en Opfordring til muntert Ridt) har sikkert hjemme i en anden Vise end denne.
  3. 2 Selle, Kammerat.
  4. 3 Solen nejer sig i Syd, ɔ: den begynder at gaa nedad.
  5. 10 Snække med sit Rede, Skib med sit Udstyr af Tove, Anker og lign.
  6. 13 lig kvær, lig rolig.
  7. 14 braa, hidsig.
  8. 17 brune Brand, blanke Sværd, se Indl. S. 14.
  9. 24 til Helle, til Hallen.
  10. 27 ved Tinderne, Borgmurens takkede Overkant, var der sædvanlig indrettet Opholdssted for Svendene.