Hævnersværdet
Hopp til navigering
Hopp til søk
Dansk folkedigtning
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► |
Kæmpe- og Trylleviser
16. Hævnersværdet.[1]
Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen
- 1. Hr. Peder kom til Borgeled,
- Dannerkongen han stod derved.
- Velan, vel over at ride![2]
- 2. „Velkommen, Hr. Peder, Selle min[3],
- har du ikke endnu hævnet Faders Død din?“
- 3. „Jeg har været saa sønderlig,
- alt som den Sol hun nejer sig[4].
- 4. Jeg har og været saa vesterlig,
- alt som den Sol hun hviler sig.
- 5. Jeg har og været saa norderlig,
- alt som den Frost han fryser sig.
- 6. Nu er jeg her saa østerlig,
- alt som den Dag han lyser sig.
- 7. Ret aldrig kunde jeg finde den Mand,
- min Faders Bane mig vise: kan.“
- 8. „Hvad da vil du give den Mand,
- din Faders Bane dig vise kan?“
- 9. „Jeg vil give ham Guld og Sølv,
- Pendinge, mens han have vil.
- 10. Jeg vil give ham mere:
- Snækken med alt sit Rede.[5]“
- 11. Det mælte Kongen under Skind:
- „Her finder du nu Fadersbane din.
- 12. Herre Gud han hjælpe nu mig,
- saa sandt jeg vog din Fader fra dig.“
- 13. Hr. Peder han slog sig for sit Bryst:
- „Du lig kvær[6], Hjærte, du være vel tyst!
- 14. Du lig kvær, Hjærte, vær ikke for braa[7],
- alt skal jeg hævne det, snarest jeg maa.“
- 15. Hr. Peder gaar i Gaarde,
- med sit gode Sværd at raade:
- 16. „Hør du nu, Sværd hint gode,
- kant du nu vel røre i Blode?
- 17. Brune Brand[8], vilt du hjælpe mig?
- jeg har ikke Broder i Live uden dig.“
- 18. „Hvorledes kan jeg nu hjælpe dig?
- mit gode Hjalte er sønder i mig.“
- 19. Hr. Peder han gaar til Smedje,
- han lader sit Sværd der smede:
- 20. Tolv Pund Jærn og ti Pund Staal
- det lod han paa Tangen slaa.
- 21. „Brune Brand, vilt du hjælpe mig?
- jeg har ikke Broder i Live uden dig.“
- 22. „Vær du kun i din Hu saa haard,
- som jeg skal være i Odden snar.
- 23. Bliv du kun i din Hu saa trøst,
- som jeg vil være i Hjaltet fast.“
- 24. Hr. Peder gaar til Helle[9]
- hvor Kæmperne drukke snelle.
- 25. Hr. Peder han vilde sit Sværd der prøve,
- otte Kæmper slog han til Døde.
- 26. Hr. Peder han hug baade ude og inde,
- han spared hverken Møer eller gode Kvinde.
- 27. Hr. Peder hug op med de Tinder[10],
- han spared ikke Kongen og hans Sønner.
- 28. Det mælte det Barn, i Vuggen laa:
- „Fuld ilde hævner du Faders Død saa.
- 29. Fuld ilde har du hævnet Faders Død din,
- Gud give mig een Gang at hævne min!“
- 30. „Alt har jeg hævnet Faders Død min,
- men aldrig skal du hævne din.“
- 31. Saa tog han det Barn med Vilje,
- han hug det sønder i Midje.
- 32. „Stil dig nu, hin brune Brand,
- du stil dig i Vorherres Navn!“
- 33. Det mælte Sværdet, baade træt og mod:
- „Nu lyste mig efter dit eget Blod.
- 34. Havde du ikke nævnet mig,
- ret nu skulde jeg have vejet dig.“
- 35. Saa gik Hr. Peder til Smedje.
- lod slaa sig Jærn i Midje.
- 36. Han lod slaa sig Jærn om Haand og Fod,
- for han vilde gaa af Landet ud.
- 37. Hr. Peder gaar over Kongens Grav,
- alle da sprang ham Jærnene af.
- Velan, vel over at ride!
Fodnoter
- ↑ Indl. S. 76; DgF. I Bd. Nr. 25.
- ↑ Omkvædet (en Opfordring til muntert Ridt) har sikkert hjemme i en anden Vise end denne.
- ↑ 2 Selle, Kammerat.
- ↑ 3 Solen nejer sig i Syd, ɔ: den begynder at gaa nedad.
- ↑ 10 Snække med sit Rede, Skib med sit Udstyr af Tove, Anker og lign.
- ↑ 13 lig kvær, lig rolig.
- ↑ 14 braa, hidsig.
- ↑ 17 brune Brand, blanke Sværd, se Indl. S. 14.
- ↑ 24 til Helle, til Hallen.
- ↑ 27 ved Tinderne, Borgmurens takkede Overkant, var der sædvanlig indrettet Opholdssted for Svendene.