Forskjell mellom versjoner av «Heimskringla Reprint»
Hopp til navigering
Hopp til søk
Linje 35: | Linje 35: | ||
<br>'''Gágás''' – '''Grågåsen''' – er en islandsk lovbog fra 1100-tallet. Ifølge Ari Þorgilssons (1067-1148) Islændingebog var Islands ældste lov Ulfljótsloven. En tredjedel af denne lov blev fremsagt af lovsigemanden på det årlige Alting. Han var således tre år om at fremføre hele loven. Men i vinteren 1117-18, fortæller Ari, gik lovkyndige mænd i gang med at nedskrive loven, der indtil den tid kun havde været bevaret mundtligt fra slægt til slægt. Senere kom flere tilføjelser. Det er disse første love, som udgør ''Grágás'', det største lovkompleks fra nordisk middelalder. | <br>'''Gágás''' – '''Grågåsen''' – er en islandsk lovbog fra 1100-tallet. Ifølge Ari Þorgilssons (1067-1148) Islændingebog var Islands ældste lov Ulfljótsloven. En tredjedel af denne lov blev fremsagt af lovsigemanden på det årlige Alting. Han var således tre år om at fremføre hele loven. Men i vinteren 1117-18, fortæller Ari, gik lovkyndige mænd i gang med at nedskrive loven, der indtil den tid kun havde været bevaret mundtligt fra slægt til slægt. Senere kom flere tilføjelser. Det er disse første love, som udgør ''Grágás'', det største lovkompleks fra nordisk middelalder. | ||
− | + | <br><br> | |
− | <br> | ||
<tr> | <tr> | ||
Linje 52: | Linje 51: | ||
<br>Den norsk-islandske skjaldedigtning udgør en betydelig kilde til forståelsen af vikingetid og middelalder i Norden. Flere tusinde digte er bevaret, nogle som enkelte løsrevne vers (lausavisur) andre som store helstøbte kvad på mange vers. Men hvem var skjaldene, som digtede de ofte meget kunstfærdige strofer? Nogle få kender vi fra sagaerne fx Egil Skallagrimsson eller Gunnlaug Ormstunge, men størstedelen er blot navne blandt et utal af andre navne. I denne lille opslagsbog gennemgås 425 navngivne skjalde. De tidsfæstes og i den udstrækning det er kendt, gives nogle få oplysninger om deres liv og digtning og endelig anføres hvilke kvad de har digtet. | <br>Den norsk-islandske skjaldedigtning udgør en betydelig kilde til forståelsen af vikingetid og middelalder i Norden. Flere tusinde digte er bevaret, nogle som enkelte løsrevne vers (lausavisur) andre som store helstøbte kvad på mange vers. Men hvem var skjaldene, som digtede de ofte meget kunstfærdige strofer? Nogle få kender vi fra sagaerne fx Egil Skallagrimsson eller Gunnlaug Ormstunge, men størstedelen er blot navne blandt et utal af andre navne. I denne lille opslagsbog gennemgås 425 navngivne skjalde. De tidsfæstes og i den udstrækning det er kendt, gives nogle få oplysninger om deres liv og digtning og endelig anføres hvilke kvad de har digtet. | ||
− | <br> | + | <br><br> |
<tr> | <tr> |
Revisjonen fra 20. nov. 2019 kl. 17:19
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► |
Heimskringla Reprint
|