Vis kilden til Helge Hundingsbane, andet Kvad (V.B.Hjort)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Völsungakviða in forna]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Det andre kvædet um Helge Hundingsbane]]!! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Anden Sang om Helge Hundingsbane]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Helge Hundingsbane]] !! 
|-
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=V&#491;lsungakviða hin forna (Helg. hund. II)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Det gamle Volsungekvæde (H. H. II). (Vǫlsungakviþa en forna)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det gamle Kvad om Vølsungerne (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Det äldre kvädet om Helge Hundingsbane]] !! 
|-
!  !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Kvadene om Helge Hundingsbane (JJA)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Helge Hundingsbane II (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Helge Hundingsbane (NFS)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Andet Kvad om Helge Hundingsbane (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Hälge Hundingsbane (PAG)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Helge Hundingsbane, andet Kvad (V.B.Hjort)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Qvädet II. om Helge Hundingsbana (AAA)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Völsunga-qvädet (AAA)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Andra kvädet om Helge Hundingsbane (KL)]] !! 
|-
|}


[[Fil:V. B. Hjort.jpg|thumb|200px|<center>Vilhelm Billeskov Hjort (1813-1867)</center>]]<br>
[[Fil:Reprint Add.jpg|right|210px|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]]<br>
[[Fil:Hjorts Edda cover.png|thumb|200px|link=https://www.bod.dk/bogshop/den-gamle-edda-vilhelm-b-hjort-9788743014065 | <center>Vilh. B. Hjort: '''Den gamle Edda''' <br>'''[[Heimskringla Reprint]]'''</center>]]

<center><big>'''[[Den gamle Edda - eller Oldemo'r |Den gamle Edda'''</big><br>'''- eller Oldemo'r]]''' 


Overført på nudansk af<br>'''Vilhelm B. Hjort'''<br>1865


<big><big>'''21. Helge Hundingsbane</big><br>Andet Kvad''' </big></center>



::Kong Sigmund, Vølsungs Søn, havde til Ægte Borghild af Braalund, de kaldte deres Søn Helge efter Helge Hjørvardsøn. Hagal opforstrede Helge. Hunding hed en mægtig Konge, efter hvem Hundland har faaet Navn; han var en stor Kriger, og havde mange Sønner, som vare paa Krigstog. Der herskede Ufred og Fjendskab imellem Kongerne Hunding og Sigmund, og de dræbte hinandens Frænder. Kong Sigmund og hans Ætmænd hedde Vølsinger og Ylfinger. Helge drog hen, og udspejdede lønlig Kong Hundings Huustrop; Kong Hundings Søn Heming var hjemme. Men da Helge drog bort, traf han en Hyrdedreng, og kvad:


::1. "Siig Heming, at Helge 
::I Minde tog 
::Den Brynjemand, 
::Hvem Krigerne vog; 
::En Graaulv Eder 
::Hjemsøgt har, 
::Kong Hunding troede 
::Det Hamal var."


::Hamal var Hagals Søn. Kong Hunding sendte Folk til Hagal for at lede efter Helge; men Helge kunde ikke slippe derfra ad anden Udvej, end at han tog en Trælkvindes Klæder paa og gav sig til at male Korn. De ledte og fandt ikke Helge. Da kvad Blind den Bølvise:


::2.
::Hvast er Øjet
::Raa Hagalsternen,
::Bondens Æt
::Ej stander ved Kværnen:
::Stenene revned
::Og Rammen sprang!
::Skjæbnen er vorden
::Helten trang,
::Naar Kongens Søn 
::Nu her tilhuse 
::Stridigt Byg 
::Paa Steen maa knuse; 
::Bedre i slig en 
::Haand man gav 
::Hjaltegreb 
::End Møllestav. 


::Hagal svarede og kvad: 


::3. Intet Under, 
::At Møllen brumler, 
::Naar en Kongemø 
::Skaftet tumler; 
::Fordum hun op over 
::Skyerne stræbte, 
::Dristig som Vikingen 
::Mænd hun dræbte, 
::Til Trældomsbaand 
::Hende Helge lod bære; 
::Hun Søster til Sigar 
::Og Høgne mon være, 
::Deraf fik 
::Ylfingpigen 
::Sit fyrige Blik.


::Helge undkom, og drog i Søkrig. Han fældede Kong Hunding, og blev siden kaldet Helge Hundingsbane. Han laae med sin Hær i Brunevaag, hvor de gjorde Strandhug og spiste raat. Høgne hed en Konge, hans Datter var Sigrun; hun blev en Valkyrie og red Luft og Sø; hun var den gjenfødte Svava. Sigrun red til Helges Skibe og kvad:


::4.
::Hvo lagde de Skibe 
::Ved Brinken i Leje, 
::Hvor monne Krigerne 
::Hjemstavn eje? 
::Hvad vente I paa 
::I Brunevaag, 
::Hvorhen mon I agte 
::At stile jert Tog? 


::''Helge.'' 
::5. 
::Hamal ved Brink 
::Lagde Skibe i Leje, 
::Paa Læsø vi 
::Vor Hjemstavn eje; 
::Paa Bør vi vente 
::I Brunevaag, 
::Mod Østen vi agte 
::At stile vort Tog.


::''Sigrun.'' 
::6. 
::Hvor har Du, Fyrste! 
::Krig optændt, 
::Og Valmøens Fugl 
::Sit Bytte sendt? 
::Hvi er af Blod 
::Din Brynje saa rød, 
::Hvi æde I væbnede 
::Raat jert Kjød?


::''Helge.'' 
::7. Nys maatte Ylfingers 
::Ætling stride
::Vesten for Hav,
::Om Dig lyster at vide:
::I Brages Lund
::Jeg fangede Bjørne,
::Med Spyd jeg mættede
::Unge Ørne;
::Nu gjorde jeg Rede
::For Tingen, Mø!
::Thi æder jeg lidet
::Stegt paa Sø.


::''Sigrun.'' 
::8. 
::Du tillyser Drab! 
::Med Helge stred 
::Kong Hunding og 
::I Græsset bed; 
::I Frænder hevned, 
::Da Kampen stod, 
::Mod Sværdets Egge 
::Busede Blod.


::''Helge.'' 
::9. 
::Jomfru snild! 
::Hvorledes veed 
::Du, hvem der hist 
::For Blodhævn stred? 
::Blandt Krigersønner 
::Ej Faa Uvenner 
::Og fjendske ere 
::Mod vore Frænder.


::''Sigrun.'' 
::10. 
::Du Fylkingfører!
::Fjærnt just ej
::Fra Fyrsters Dødsfald
::Gik min Vej;
::Men Sigmundssønnen
::Slug jeg priser,
::Han melder Drab
::I forblommede Viser.


::11. 
::Med Langskibe saae 
::Jeg forleden Dig gaae, 
::Mens Du i blodig 
::Stavn Dig stilled, 
::Og medens Bølgen 
::Vaadkold spilled; 
::Nu Kongen vil lege 
::Skjul for mig, 
::Men Høgnes Datter 
::Dog kjender Dig.


::Granmar hed en mægtig Konge, der boede paa Svarinshøj; han havde mange Sønner, en hed Hodbrod, den anden Gudmund, den tredje Starkad. Hodbrod drog til Kongestævne, og fæstede sig der Sigrun Høgnedatter; men da hun spurgte dette, red hun med Valkyrier ad Luft og Hav at opsøge Helge. Helge var da ved Luebjerg og havde kjæmpet med Hundings Sønner; der fældede han Alf og Ejulf, Hjørvard og Hervard, og var han da heelt kampmødig og sad under Ørnesteen. Der traf Sigrun ham, faldt ham om Halsen, kyssede ham og sagde ham sit Ærinde, saaledes som det er fortalt i det gamle Vølsungekvad:


::12. 
::Til gladen Fyrste 
::Sigrun drog, 
::Helges Haand 
::Hun til sig tog, 
::Under Hjælm ham gav 
::Et Kys paa Kind.


::13. 
::Til Pigen da vendte sig 
::Kongens Sind; 
::Hun havde, sagde hun, 
::Elsket i Løn, 
::Før hun saae ham, 
::Sigmunds Søn.


::14. 
::"Til Hodbrod blev jeg 
::Fæstet ved Gilde, 
::Men anden Konge 
::Jeg have vilde; 
::For Frænders Vrede 
::Er jeg i Nød, 
::Min Faders Yndlings-
::Plan jeg brød."


::15. 
::Ej skjulte sin Tanke 
::Den ædle Kvinde, 
::At Helges Elskov 
::Hun vilde vinde.


::''Helge.'' 
::16.
::Høgnes Vrede
::Ej ændse Du,
::Ej heller Frænders 
::Fjendske Hu! 
::Den unge Mø 
::Hos mig skal være, 
::Jeg holder mig fra 
::Din Slægt, min Kjære!


::Helge samlede da en stor Krigsflaade og drog til Ulvesteen; men paa Havet fik de et farligt Uvejr. Da kom der Lyn over dem, og Straaler udgik fra Skibene. De saae ni Valkyrier ride i Luften, og kjendte Sigrun; da lagde Stormen sig, og de kom i god Behold til Land.

::Granmars Sønner sade paa et Bjærg, da de sejlede mod Landet. Gudmund sprang tilhest, og red for at spejde ned til Klinten ved Havnen; da strøg Vølsungerne Sejlene. Gudmund kvad, som før er skreven i Sangen om Helge:


::Hvo styrer den Flaade 
::Som første Mand 
::Og fører saa talrig 
::Hær mod Land?


::Og dette kvad Gudmund, Granmars Søn:


::17. 
::Hvo er den Skjoldung, 
::Som Skibe ejer, 
::Hvis Krigsfane gylden 
::Fra Stavnen vajer? 
::Fra Færden et dejligt 
::Syn udgaaer, 
::En Vaabenrøde 
::Om Vikinger staaer.


::Sinfjøtle Sigmundssøn svarede saaledes, som før er optegnet:


::18. 
::Hodbrod kan Helge 
::Her blive vaer, 
::Midt i Flaaden 
::Til Flugt ej snar; 
::Han har, hvad før 
::Var i Eders Magt, 
::Fiskenes Rige 
::Sig underlagt.


::''Gudmund.''
::19. 
::Derfor skulle vi 
::Skifte vor Sag 
::Ved Ulvesteen 
::I Ro og Mag; 
::Tid er nu, Hodbrod! 
::Hævn at tage, 
::Længe vi maatte 
::Vanlod smage.


::''Sinfjøtle.''
::20. 
::Før skal Du, Gudmund! 
::Vogte Geder, 
::Klattre i stejle 
::Klippereder, 
::Mens Hesselkjøllen 
::I Haand Dig staaer; 
::Sværdets Dom 
::Vorder strengere Kaar.


::''Helge.'' 
::21. 
::Bedre det vilde 
::Sinfjøtle klæde 
::Kamp at yppe 
::Og Ørne glæde, 
::End Ord at vexle 
::Til ingen Nytte, 
::Skjøndt Krigere deres 
::Had udbytte. 


::22. 
::Granmars Sønner 
::Jeg ikke berømmer, 
::Men Sandt at sige 
::En Konge sømmer, 
::Det gyldne Mærke 
::Hisset tyder, 
::At modigt man os 
::Kampen byder; 
::Som raske Kjæmper 
::Jeg Roes dem yder.


::Gudmund red hjem med Krigsbudskabet. Da samlede Granmars Sønner en Hær. Mange Konger mødte, deriblandt Sigruns Fader Høgne og hans Sønner Brage og Dag. Der stod et stort Slag, i hvilket alle Granmars Sønner faldt med alle deres Høvdinger, undtagen Dag Høgnesøn, som fik Fred og svor Vølsungerne Ed.

::Sigrun gik over Valen og fandt Hodbrod døende. Hun kvad:


::23.
::Ej Kong Hodbrod
::Skal have det Held
::At favne Sigrun 
::Fra Sevafjæld; 
::Dit Liv er forbi, 
::Snart roder op 
::Gygernes Graahest<ref>d. e. Ulven .</ref> 
::Din døde Krop.


::Da mødte hun Helge, og blev meget glad. Helge kvad:


::24. 
::Ej alt Du Vise 
::Kan vende til Baade, 
::For nogen Deel 
::Maa Nornerne raade; 
::Ved Ulvesteen 
::Faldt Høgne og Brage 
::Imorges, og jeg 
::Dem tog af Dage.


::25. 
::Ved Styrklev Konning 
::Starkad segned, 
::Ved Hlebjerg Rollaugs 
::Sønner blegned, 
::Forfærdeligst dog 
::Sig Gylfe tede, 
::Med afhugget Hoved 
::End Lemmerne strede.


::26. 
::Af dine Slægtninge 
::Fast enhver 
::Ligger nu Lig 
::Paa Jorden her;
::Ej din var Skylden, 
::Det var din Skjæbne, 
::At skulle til Fejde 
::Stormænd væbne.


::Da græd Sigrun. Han kvad: 


::27. 
::Trøst Dig, Sigrun! 
::Os beskjæret 
::Til en Hilde 
::Har Du været; 
::Imod Skjæbnen 
::At bestaae 
::Ingen Konge 
::Kan formaae; 
::Gjerne, hvis 
::Til mig det stod, 
::Jeg de Faldne 
::Leve lod, 
::Kun de ikke 
::Negted mig, 
::At jeg maatte 
::Favne Dig.


::Helge fik Sigrun, og de avlede Sønner, men han blev ikke gammel. Dag Høgnesøn blotede til Odin for Faderhævn, og Odin laante Dag sit Spyd. Dag traf sin Svoger Helge paa et Sted, som hed Fjæderlund. Han gjennemborede Helge med Spydet. Der faldt Helge, men Dag red til Sevafjæld og bragte Sigrun Budskab:


::28.
::"Nødig, Søster!
::Mit Ord Dig saarer,
::Tvungen voldte jeg 
::Kvinden Taarer; 
::Ved Fjæderlund 
::Faldt i denne 
::Morgenstund 
::Den bedste Konge 
::I Verdens Riger, 
::Som knækkede Hals 
::Paa mangen Kriger."


::''Sigrun.'' 
::29. 
::"Dig skulle alle 
::De Eder bide, 
::Paa hvilke Du Helge 
::Svor at lide, 
::Ved Lynets Flamme 
::Paa Skyens Grund, 
::Ved Klippen den klamme 
::Paa Havets Bund."


::30. 
::"Ej skride det Skib, 
::Hvor Du er ombord, 
::Om agterind 
::Vinden end foer! 
::Ej rende den Hest, 
::Som Dig skal bære, 
::Om end Du for Fjender 
::Paa Flugt monne være!"


::31. 
::"Ej bide det Sværd, 
::Som Du skal føre, 
::Med mindre det hviner 
::Dig selv om Øre!
::Da først hævnet 
::Var Helges Død, 
::Naar Du som en Ulv 
::Gjennem Skovene brød, 
::Ej havde Gods 
::Og ej havde Glæde, 
::Ej mindste Mad 
::Uden Aadsler at æde."


::''Dag.''
::32. 
::"Du raser, Søster! 
::Dig Vanvid betager, 
::Din egen Broder 
::Du ønsker Plager; 
::Kun Odin til Ulykken 
::Aarsag var,
::Kampruner blandt Svogre 
::Han kastet har."


::33. 
::"Dig røden Guld 
::Din Broder yder, 
::Vendilsøe og 
::Vigdal byder; 
::Tag med dine Sønner 
::Det halve Land,  
::Ringprydede Kvinde! 
::I Bod for din Mand."


::34. 
::"Saa sæl jeg ej sidder 
::Aarle og silde 
::Ved Sevafjæld, 
::At leve jeg vilde, 
::Naar Kongen ej Glands
::Over Følget spreder, 
::Naar ej han ""Kampvind"" 
::I Guldbidslet leder 
::Og iler hid, 
::Hvor jeg Glæde bereder."


::35. 
::"Saa lod Helge 
::En Rædsel falde 
::Paa Fjenderne sine 
::Med Frænder alle, 
::Som Geder for Ulven 
::I Frygtsomhed 
::Forvildrede styrte 
::Fra Fjældet ned."


::36. 
::"Saa hæved sig Helge 
::I Helteflok, 
::Som velvoxen Ask 
::I Tjørneskok, 
::Eller som naar 
::Hjorten den unge 
::I Morgendug staaer 
::Og højt over alle 
::Dyrenes Rækker 
::De glimrende Horn 
::Mod Himmelen strækker."


::Der blev opkastet en Høj over Helge, men da han kom til Valhal, tilbød Odin ham at raade over Alt tilligemed sig. Helge kvad da:


::37.
::"Hunding! Du for
::Hver en  Mand
::Fodbad gjøre
::Skal istand,
::Tænde Ilden
::Op herinde,
::Heste passe,
::Hunde binde,
::Og for Sviin
::Hensætte Æde,
::Før Du tør
::Ved Søvn Dig glæde."


::Sigruns Terne gik om Aftenen ved Helges Høj og saae, at Helge red til Højen med mange Mænd.


::''Ternen.''
::38.
::Mon Blændværk det er,
::Hvad jeg seer fremskride,
::Eller Ragnarøk,
::Thi Dødninge ride?
::Eller mon Helte
::Med Hjemlov fore,
::Siden saa stærkt
::Eders Heste I spore.


::''Helge.'' 
::39. 
::Ej Blændværks Skue 
::Dig her monne hænde, 
::Vort Syn bebuder 
::Ej Verdens Ende, 
::Ej Helte fik Lov 
::Til Hjemmet at gjæste, 
::Om end vi spore 
::Paa Kraft vore Heste,


::Ternen gik hjem og sagde til Sigrun:


::40.
::Sigrun! Du ile
::Fra Sevafjæld,
::Vil Folkets Fører
::Du træffe i Kvæld;
::Højen er aaben
::Og Helge kom,
::Vunderne bløde
::Han bad mig om,
::At ham Du vilde
::Forblødningen stille.


::Sigrun gik ind i Højen til Helge og kvad:


::41.
::Nu er jeg saa glad
::Ved Mødet her,
::Som Odins Høge
::I Rovbegjær,
::Naar varme Brade
::De færdige vide,
::Eller i Dug
::See Dag fremskride.


::42. 
::Mit Kys først livløs 
::Konge smager, 
::Før blodig Brynje 
::Af han drager; 
::Dig svulmer Svedens 
::Riim dit Haar, 
::Af Kongens Porer
::Valdug staaer, 
::Og Høgnes Maag 
::Har Hænder klamme, 
::Hvor skal jeg Bod 
::For Saadant ramme?


::''Helge.''
::43. 
::Det volder kun Sigrun 
::Fra Sevafjæld, 
::At Helge er slagen 
::Med Harmdugs Væld; 
::Du rene Sydmø 
::I gyldne Klæder 
::Paa Lejet grumme 
::Taarer græder, 
::Mit Bryst hver enkelt 
::Blodig rammer, 
::Iiskold, indtrængende, 
::Fuld af Jammer.


::44. 
::Vi vel skulle nyde 
::Den dyre Drik, 
::Skjøndt Elskov og Rige 
::Tabt os gik; 
::Og viser mit Bryst 
::End Vunder mange, 
::Skal Ingen dog synge 
::Sørgesange; 
::Selv Kvinder vi nu 
::I Højen have, 
::Kongemøer 
::Til Gjæst i Grave.


::Sigrun redede en Seng i Højen:


::45. 
::"Jeg her Dig, Helge! 
::Et Leje har lagt, 
::Ej Ylfingen kaste 
::Paa det Foragt, 
::Thi der, i din Favn, 
::Jeg Søvn vil tage, 
::Som før i Kongens 
::Levende Dage."


::''Helge.'' 
::46. 
::"Ved Sevafjæld 
::Jeg aldrig meer 
::Skal negte at 
::Utroligt skeer, 
::Naar Høgnes Datter, 
::Med hviden Barm, 
::Vil sove i Høj 
::Paa Dødningarm, 
::Skjøndt Kongens Viv 
::End har sit Liv."


::47. 
::"Tid er paa rødnede 
::Veje at ride, 
::Gangeren bleg 
::Gjennem Luften maa skride 
::For at jeg Vesten for 
::Vindbroen rækker, 
::Førend Salgofner 
::Sejrheltene vækker."


::Helge og hans Mænd rede deres Vej, og Kvinderne droge hjem til Byen. Den anden Aften lod Sigrun Ternen holde Vagt ved Højen; men da Sigrun kom til Højen ved Dagslut, kvad hun:


::48.
::"Vist Sigmunds Søn,
::Hvis komme han vil,
::Fra Odins Sal
::Var naaet hertil;
::Om Heltens Komme
::Snart Haabet er omme,
::Naar Ørn paa Askens
::Green sig hviler,
::Og hele Folket
::Til Drømthing iler."


::''Ternen.''
::49. 
::Vær ej saa taabelig 
::Skjoldungfrue! 
::Ene at vandre 
::Til Dødningstue, 
::Om Natten har 
::Alt Tøj, som kyser, 
::Mere Magt, 
::End naar Dagen lyser.


::Sigruns Liv forkortedes af Sorg og Savn. Den Tro var i gamle Dage, at Mennesker kunde blive fødte paany; men det kaldes nu Kjællingesnak. Man sagde, at Helge og Sigrun vare fødte igjen; han hed da Helge Haddingsskade, saaledes som fortalt er i Kaarevisen; hun var ogsaa en Valkyrie.


----


'''Noter:'''
<references />

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Vilhelm B. Hjort]]