Hervar og Odin
Hopp til navigering
Hopp til søk
Naturlyrik og romantik
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► |
Henrik Hertz
Hervar og Odin
Digte fra forskjellige Perioder, Deel IV, C.A. Reitzel
Kjøbenhavn, 1862
- Odin, Hænir og Loke,
- (farende gjennem Luften paa bevingede Heste.)
- Holmgangs-Valen,
- Hvor Helten er høisat,
- Guderne kalder til eensomme Kyst.
- Fælded’ i Tvekamp
- Folkenes Fyrster
- Vækkes om Natten af Herians Røst.
- Kjæmper og Konger!
- Vikinger vilde!
- Vaagner paa Valen!
- Odin Seierfader,
- Hænir, den hurtige,
- Og Loptur eder kalde.
- Stander op! stander op!
- Hervar.
- Stands, o Herian, mægtige Asagud!
- Stands din flyvende Ganger paa Luftens
- Blaalige Sti!
- Odin, Hænir og Loke.
- Hvo iblandt Mannheims
- Børn har paakaldt
- Asers Behersker,
- Malmbetvingeren,
- Gungnersvingeren,
- Runernes Raader og Tankebevingeren?
- Hervar.
- Stat af din Ganger,
- Guders Behersker!
- Trin paa den faste, grønnende Jord!
- Medens du svæver hist,
- Luftens Befarer!
- Ei til en Dødelig rækker dit Ord.
- Odin.
- Gangeren har jeg
- Givet til Loptur.
- Frigga mig favner, den grønnende Jord.
- Tæt ved din Side jeg,
- Datter af Svafa!
- Skifter med dig det bevingede Ord.
- Hervar.
- Herian høie!
- Staae mig da bi!
- Min Arv jeg søger
- Paa natlige Sti.
- Angantyr sover
- Paa steensat Leie.
- Tving ham at skifte
- Med mig sit Eie.
- Odin.
- Mener du, Hervar,
- Stor er min Lyst,
- Til Arngrims-Ætten
- At drage med Trøst?
- Angantyrs Fader
- Min Søn har veiet.
- Dig skal jeg hente
- Din Arv fra Leiet?
- Hervar.
- Odin er glemsom.
- Sikkert han veed,
- Fra Svafurlami
- Jeg selv stammer ned.
- Odin.
- Eyvor, hans Datter,
- Blev tvungen fæstet.
- Arngrim med Vaaben
- Den Fagre gjæsted’.
- Hervar.
- Guders Behersker!
- Drag det i Hu,
- I Tidens Fødsel
- Blev Dommeren du!
- Lidet dig sømmer,
- Din Harm at stille.
- Uret fra Ret skal
- Herian skille.
- Angantyr høilagt
- Glemte min Arv.
- Af dig jeg venter,
- Du vogter mit Tarv.
- Tyrfing, den blanke,
- Hans Steenhøi dækker.
- Tving ham, at Sværdet
- Han Hervar rækker!
- Odin.
- Eensomme Vandrerske!
- Nattens Veninde!
- Ankes maa Odin over din Færd.
- Vide jeg vandred’,
- Længe jeg forsked’;
- Ulykke bringer det lysende Sværd.
- Angantyrs Fader
- Vog Svafurlami.
- Aldrig mig Jætternes Slægt gav Bod.
- Odin er hævnet,
- Hel har hans Sønner!
- Dig, o Hervar, er Herian god.
- Jeg talte til Njord,
- Jeg talte til Ægir,
- Bød dem at binde
- Odderens Kjøl.
- Din Flugt at standse,
- Kattegats Maage!
- Hang de ved Seilet som Skyer og Taage.
- Jeg drog imorges
- Til Urdas Vande.
- De hellige Møer
- Om Væven gik,
- Sjungende, svævende,
- Guders og Menneskers Fremtid vævende.
- I Vandene klang
- Som Gjenlyd høit de Helliges Sang:
- „Naar Hervar hæver
- „Tyrfing af Graven,
- „Er brudt over Arngrims-
- „Slægterne Staven.”
- Hervar.
- Herian høie!
- Det ængster mig ikke.
- Hervar hæver sin Fædrene-Arv!
- Odin.
- Odin har advaret.
- Norner maae raade.
- En Stav jeg rækker dig
- End til Afsked,
- Ristet med Runer
- Af sjelden Styrke.
- Naar Bølger brydes
- Og Søen skummer,
- Med Staven du dysser
- Søen i Slummer.
- Naar Mænd i Vaaben
- Til Hævn er’ rede,
- Den dysser i Slummer
- De Mægtiges Vrede.
- Naar Høi-Ild stiger
- Fra steenlagt Kammer,
- Med Staven du dysser
- I Slummer dens Flammer.
- Jeg rækker dig Staven.
- Dens Runer dig føie.
- For lang Tid spaaer Dig Herian Held.
- Men Dommen er fældet ved Urdas Væld,
- Og atter vi mødes ved Samsø’s Høie.
- Hervar.
- Hvor er du, Odin?
- Jeg øiner dig ikke.
- Over mig suse
- Din Gangers Vinger.
- Odin, Hænir og Loke.
- (i Luften, ridende forbi paa de bevingede Heste).
- Traver i Natten hen,
- Pustende Gangere!
- Hlidskjals vinker Odin paany.
- Falder der Dug fra
- Hrimfaxes Bidsel,
- Tænder han Lyset ved Morgenens Gry.