Huldekvindens barsel

Fra heimskringla.no
Revisjon per 14. jan. 2013 kl. 10:32 av Jesper (diskusjon | bidrag) (Huldekvindens barsel)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif Faeroysk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Færøske Folkesagn og Æventyr på dansk


Huldekvindens barsel

Oversat fra færøsk af
Anker Eli Petersen
© 2005


En af højene ved bygden Eiði på Eysturoy er beboet. Der bor huldefolk som så mange andre steder i landet.
   En gang sad Elseba, jordemoderen på Eiði udenfor og piskede fløde. Mens hun sad der, kom en hund til hende og ville slikke fløden. Hun havde aldrig set denne hund før og forsøgte at skubbe den væk, men den var stædig og ville ikke vige fra hende. Elseba tog derfor spanden og ville gå ind i huset, men i døren stod en huldemand og spærrede for adgangen. Han bad hende om at komme og hjælpe hans kone, som var faldet omkuld og havde problemer med at føde.
   Elseba fulgte med huldemanden op til højen og da de skulle gå ind i den, bandt han et klæde for hendes øjne.
   Da hun kom hjem igen om morgenen, ville folkene vide hvor hun havde været hele natten, men Elseba svarede blot:
   "Der var et usædvanligt stort hoved på den som blev født i nat."
   Huldemanden skal have lovet Elseba lykke i ti generationer for hendes hjælp.
   Nogen tid senere var mændene fra Eiði ude for at drive fårene sammen, og blandt dem også Elsebas mand. Mens de var i færd med at samle fårene, stak et lam af fra flokken og Elsebas mand satte efter det. Da mødte han en vred huldemand, som sagde til ham, at han havde trådt på sit hustag, og hvis han ikke havde havde været gift med jordemoderen, så ville han ikke være sluppet helskindet fra det.