Hvirvelvinde

Fra heimskringla.no
Revisjon per 14. jan. 2013 kl. 07:51 av Jesper (diskusjon | bidrag) (Hvirvelvinde)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind II, s. 99

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Hvirvelvinde m.m.


97. Hvirvelvinden skal være et ondt Menneske, der skal fare i Luften og lade sig til Syne.
Else Mikaelsdatter, Grindsted.


98. En Hvirvelvind er en ond Aand, der farer af Sted. Spytter man midt i den, skilles den ad.
J. Jensen, Refshalegaard.


99. En Hvirvelvind er der ondt i.
Vinkel.


100. En Aften jeg kom gaaende hjem til Kirketorvet fra Gammelhavn, hvor jeg havde været i Besøg, kom jeg til at kaste Blikket op til Kirketaarnet og saa da lige oppe oven over Spiret oppe i Himlen en underlig rund lysende Kugle lige saa klar som en Lampekuppel. Jeg stod og saa paa den for at overbevise mig om, at jeg ikke tog fejl, og at mine Øjne ikke bedrog mig.
   Jeg gik da ind og kaldte paa min Husbond Mourits Jensen og bad ham komme ud at se den, men da han nu fulgte med ud i Døren, var Synet forsvundet. Kuglen var at se langt oven over Spiret og havde for mig at tykke ingen For bindelse dermed.
Marie Hus, Vejle.

I J. Kamps Danske Folkeminder, 1877, findes nogle Sagn om Nattejægeren, der her har Navn af Kong Voldemar eller Jon Jæger (fra Vendsyssel). Ligeledes om Havmænd findes der et Par Sagn, der har megen Lighed med de her meddelte. Ogsaa om Natravnen er der et Sagn, og der siges, at den ligner Bagredet af en Vogn.