Hyndlu-Ljód (FM)

Fra heimskringla.no
Revisjon per 9. feb. 2021 kl. 12:41 av Carsten (diskusjon | bidrag)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


Hyndlas sang


FREYA:
1. Vaage Möernes Мöе,[1]
Vaage min Veninde
Söster Hyndla!
Som i Hulen boer.
I mörkeste Mulm[2]
Nu ride vi skulle
Til Valhallas
Hellige Slot.[3]


2. Lad os om Hærfaders
Hyldest bede;
Han giver og yder
De Værdige Guld;
Han gav Hermoder
Hjelm og Brynie,
Af ham Sigmund
Et Sværd modtog.


3. Sejer giver han Sönner,
Somme Penge,
Veltalenhed de Store,
Vid de Unge;
Söfarerne[4] giver han Bör,
Digterne Sange,
Og Manddom
Mangen Kjempe.


4. Til Thor vil hun offre
Og bede derom
At han ej mod dig
Hidsig opfarer[5]
Skjönt han sjælden[6] ynder
Jættepiger.


5. Tag kun en af dine
Ulve fra Stalden,
Lad med fortryllede[7]
Bidsel den rende.


HYNDLA:
6. Seent din Galt betræder
Guders Veje.


FREYA:
7. Jeg vil min herlige
Ganger opsadle.[8]


HYNDLA:
8. Falsk er du Freya!
At du frister mig,
Dine Blik
Det mig sige,
Mens dig, som en Dödning,
Din Yndling ledsager,[9]
Ottar den unge .
Innsteins Sön.


FREYA:
9. I Taaget gaaer du Hyndla!
Jeg troer vist du drömmer
Naar du siger min Yndling
Som Dödning mig ledsager[10]
Der hvor Galten skinner
Med gyldne Börster,
Hildesvine[11] (kaldet)
Hvem kunstige Dverge,
Dain og Nabbe,
Gjorde til mig.


10. Siddende i Sadle
Sammen lad os tale,
Og om Kongers
Slægter dömme,
De Heltes, som
Fra Guder nedstamme,
De have væddet
Om arvet Guld,[12]
Ynglingen Ottar
Og Angantyr.


11. Den unge Fyrste
Jeg skylder min Hjelp,
At efter Frænder
Faderarv han naaer.
Et Alter[13] han mig satte,
Opfört af Stene[14] —
Nu ere de Klipper
Blevne til Glar —
Med Blod af ni Öxne
Bestænked han det.
Altid troede Ottar
Paa Asynier.


12. Opregn da de gamle
Stammefædre,
Sig os Beskeed
Om Mændenes Slægter,
Hvilke ere Skjoldunger,
Hvilke Skylfinger,
Hvilke Ödlinger,
Hvilke Ylfinger?
Hvilke ere Odelsbaarne,
Hvilke Adelsbaarne,[15]
De bedste blandt Mænd
Under Maanens Veje?[16]


HYNDLA:
13. Du er Ottar!
Avlet af Innstein,
Men Innstein
Af Alf den gamle,
Alf af Ulf,
Ulf af Söfarer,
Men Söfarer
Af Svan den röde.


14. Din Fader havde en Moder[17]
Prydet med Smykker;
Jeg troer at hun heed
Hledis, Guders Præstinde,
Frode var hendes Fader,
Friant[18] hendes Moder;
Til de Höjbaarne
Den hele Æt man regned.[19]


15. Ali var för
Stærkest blandt Mænd,
Haldan end för
Höjest blandt Skjoldunger.
Höjberömte Slag
Vundes af de Tappre,
Himmelhöje glimred
Hans Bedrifter.


16. Forenet med Eymund,
Ypperst blandt Mænd,[20]
Sigtryg han fælded
Med svale Klinge;
Almveig han ægted
Den ypperste Qvinde,
De avled og ejed
Atten Sönner.


17. Deden stamme Skjoldunger,
Deden Skylfinger,
Deden Ödlinger,
Deden Ylfinger,[21]
Deden Odelsbaarne,
Deden Adelsbaarne,[22]
De beste blandt Mænd
Under Maanens Veje.[23]
Al den Æt er din
Ottar hjemske!


18. Hildegunde var
Hendes Moder,
Avlet af Svava
Og en Sökonning,
Al den Æt er din
Ottar hjemske!
Vigtigt er det at vide,
Vil du höre meer?


19. Dag var gift med Thora,
Heltes Moder;
I den Slægt opfödtes
Ypperste Kjæmper:
Framar og Gyrder,
Freker tvende,
Amur og Josur-mar,
Alf den gamle. —
Vigtigt er det at vide,
Vil du höre meer?


20. Deres Ven hed Ketil,
Klypers Arving,
Han var din Moders
Moderfader.
Da var Frode
End för Kaure,
Dog var Alf
Ældst af disse.


21. Dernæst var Nanna
Nöckves Datter,
Hendes Sön var
Besvogret med din Fader.
Det Frændskab er forældet,
Jeg flere regner op.


22. Baade jeg kjendte
Brod og Hörve,
Isolf og Asolf
Sönner af Ölmod
Og Skurhilde,
Skekils Datter.
Fra mange Helte
Din Slægt du kan udlede; —
Al den Æt er din
Ottar hjemske!


23. Gunnar, Balk,
Grim Ardskave,
Jernskjold Thorer,
Ulf Ginande,
Bue, Brame,
Barre, Reifпеr,
Tind og Tyrving,
Tvende Haddinger; —
Al den Æt er din
Ottar hjemske!


24. Til Slid og Tummel[24]
Födte bleve
Arngrims og
Eyfuras Sönner;
Modstridige Bersærker
Til mangefoldig Harm
Over Land og Hav
Som Luer de fore; —
Al den Æt er din
Ottar hjemske!


25. Baade jeg kjendte
Brod og Hörve,
Ved Hoffet de vare
Hos Hrolf den gamle;
De alle nedstamme
Fra Jormunrek,
Svigersön til Sigurd,
[Sagnet vel du mærke!]
Ham, mod Fiender grum,
Som Fafner ombragte.


26. Den Konge var
Kommen fra Volsung,
Og Hiordise
Fra Hrodunger,
Men Eylime
Fra Ödlinger; —
Al den Æt er din
Ottar hjemske!


27. Gunnar og Högne,
Giukes Sönner,
Gudrun, deres Söster,
Paa samme Viis;
Ikke var Guttorm
Af Giuke kommen,
Dog han begges
Broder var; —
Al den Æt er din
Ottar hjemske!


28. Harald Hildetand
Avledes af Rærek
Slynge-ring,
En Sön han var af Öjde,
Öjde den hovedrige
Ivars Datter;
Men Radbard var
Randvers Fader.
Guderne de Helte
Helligede vare; —
Al den Æt er din
Ottar hjemske!


29. Elleve bleve
Aser talte,
Da Baldur faldt
Paa Dödningelejet[25]
Vale sig troede
Værdig det at hævne,
Han sin Broders
Banemand slog; —
Al den Æt er din
Ottar hjemske!


30. Burs Arving var
Baldurs Fader;
Freyr ægted Gerde
Gymers Datter
Af Jætters og
Öirbodes Stamme;
Dog var Thiasse
Deres Frænde,
Den pragtelskende Jætte —
Skade var hans Datter.


31. Meget vi dig sige,
Mere vi erindre,
Vigtigt er det at vide,[26]
Vil du höre meer?


32. Hake var den bedste
Af Hvednas onde Sönner,[27]
Men Hjörvard var
Hvednas Fader;
Heider og Horsetyv
Af Hrimners Slægt.[28]


33. Alle Spaaqvinder
Nedstamme fra Vidolf,
Tryllekyndige Mænd[29]
Fra Vilmeider,
Seid-bærende Troldfolk
Fra Sorthoved;
Alle Jætter ere
Fra Ymer komne.


34. Meget vi dig sige,
Mere vi erindre;
Vigtigt er det at vide,
Vil du höre meer?


35. Een blev födt
I Tidens Morgen
Vældig styrket med Kraft,
Af Gudernes Stamme,
Den sværdprydede Helt
Födtes af ni
Jætte-möer
Ved Jordens Rand.


36. Ham födte Gjalp,[30]
Ham födte Greip,[31]
Ham födte Elgia[32]
Og Angeia,[33]
Ham födte Ulvrun[34]
Og Öirgiafa,[35]
Sindra[36] og Atla[37]
Og Jarnsaxa.[38]


37. Den Sön blev styrket
Med Jordens Kraft,
Den kolde[39] Sö
Og Sonings-Blod.[40] –
Meget vi dig sige,
Mere vi erindre,
Vigtigt er det at vide,
Vil du höre meer?


38. Loke avled Ulven
Med Angerbode,
Men Sleipner med
Svadilfare.
Dog for allerfælest
Holdtes Qvindetrolden,
Som var af Byleistes
Broder kommen.


39. Loke forbrændt
I inderste Sind
Fandt et halvstegt
Hjerte[41] af en Qvinde,
List lærte Lopter
Af den onde Копе;
Derfra komme alle
Uhyrer[42] paa Jorden.


40. Havet voldsomt hæves
Mod Himmelen selv,
Farer over Lande,
Men Luften segner.[43]
Deden kommer Snee
Og snare Vinde,
Men Regnens Flugt[44]
Da frygtes maa.


41. En blev födt
Större end alle,
Sönnen blev givet
Jordens Kraft.
Den Hersker siges langt
Vældigere[45] være —
Sifs Ægtemage[46] —
End andre Fyrster[47] alle.


42. Dog skal der en anden
End vældigere komme,
Skjönt jeg ham
Tör ej nævne.
Længere frem
Faa kunne see
End naar Odin skal
Ulven möde.


FREYA:
43. Min Gjæst du bære
En Mindedrik,
At han kan alle
Ord fremsige
Af denne Tale
Paa tredie Morgen
Naar han og Angantyr
Ætter beregne.


HYNDLA:
44. Gaa kun bort herfra,
Sove nu jeg vil;
Flere skjönne Sager
Faaer du ej af mig.[48]


45. Du render Ild-Veninde![49]
Ved Nattetider ude,
Som med Bukke
Heidruns[50] farer.


46. Rasende du löb,
Stedse begjærlig,
Flere endnu
Löste dit Belte. —
Du render Ild-Veninde!
Ved Nattetider ude,
Som Geden blandt
Bukke springer.[51]


FREYA:
47. Baal jeg antænder
Rundt om Jættinden,
At du bort herfra
Ej skal slippe.[52]


HYNDLA:
48. Ild seer jeg brænde,
Jorden staaer i Lue;
De Fleste maa söge
At frelse sit Liv.[53] —
Bær da kun Ottar
Drikken tilhaande,
Ædderblandet Mjöd
I en ond Time.[54]


FREYA:
49. Dine onde Ord
Intet virke skulle,
Skjönt Jættinde! du
Med Ulykker truer;
Han skal nyde
Herlig Drik. —
For Ottar jeg anraaber
Alle Guder!



Noter:

  1. ↑ ɔ: den ypperste Mö, el. den skjære, herlige.
  2. ↑ E. O. Mulmenes Mulm, ɔ: Midnattens Stund (efter Gräters Bemærkning).
  3. ↑ E. O. til Valhall og Helligdommen (el. det hellige Slot, Tempel, Bolig, Stad eller Land).
  4. ↑ El. Mænd (i Almindelighed).
  5. ↑ El. stedse viser sig oprigtig eller huld mod dig.
  6. ↑ El. aldrig.
  7. ↑ El. betegnet med Runer (som Trylleskrift).
  8. ↑ El. belæsse.
  9. ↑ El. a) Da du haver din Оmfavner (Yndling) med paa Dödningefarten eller b) den Behagelige Reise. See den store Udgave.
  10. ↑ See foregaaende Variant.
  11. ↑ El. den skinnende, krigerske Galt.
  12. ↑ El. om vælsk Guld, Sydlandenes Rigdomme.
  13. ↑ El. a) Tempelkreds; b) Billedstötte.
  14. ↑ El. omgivet med Stene. See Anm.
  15. ↑ E. O. Höldbaarne, Hersbaarne. Höld kaldtes den ypperste Odelsmand, og hörte vel, i de ældste Tider, til Adelen, men blev siden regnet til de uadelige Selvejere. See Anm.
  16. ↑ E. O. Under Midgaard, d. e. Skyluften (eller som man ellers udtrykker sig, under Solen eller Himmelen).
  17. ↑ Kunde og oversættes: Din Fader ægtede din Moder.
  18. ↑ Andre: Ferant (begge udenlandske Navne).
  19. ↑ El. I den hele Æt Herskere man talte.
  20. ↑ E. O. Han styrkedes ved Eymund (d. e. ved Giftermaal med hans Datter).
  21. ↑ Enkelte Codices læse her: Ynglinger (den berömte svensk-norske Kongestamme).
  22. ↑ See 15de Var.
  23. ↑ See Var. 16.
  24. ↑ Afzelius antager Ane og One for tvende Mænds Egennavne; de findes ellers ikke nævnte blandt den heromtalte Arngrims Sönner.
  25. ↑ E. O. Banetuen, Döds-tuen.
  26. ↑ E. O. Jeg advarer dig at du maa vide dette.
  27. ↑ Meningen er, at de alle vare onde, men Hake kunde dog siges at være den bedste.
  28. ↑ El. af Frostjættens Art.
  29. ↑ I Originalen Vitkar, ɔ: synske, kloge Mænd (beslægtet med det engl. Witch, Wizard o.s.v.)
  30. ↑ ɔ: den skummende (Bölge).
  31. ↑ Den gribende, voldsomme.
  32. ↑ Brænding.
  33. ↑ Fjordens Öe eller Nymphe.
  34. ↑ Ulvens Veninde (i de vilde Skove).
  35. ↑ Jordgiverinde; Leerydende.
  36. ↑ Tindrende, Forbrændt.
  37. ↑ Den heftige.
  38. ↑ Jernknusende; Jernvirkende.
  39. ↑ E. O. svalkolde.
  40. ↑ See Anm.
  41. ↑ E. O. Hu-Steen, ɔ: steenhaardt Hjerte.
  42. ↑ Originalens Flagd bruges mest um Jættinder eller qvindelige Тгоldе — nu ellers om onde Qvinder og töjlelöse Flaner.
  43. ↑ El. brister, klöves.
  44. ↑ Egentl. Ophör, Forsvinden.
  45. ↑ E. O. hovedrigere.
  46. ↑ E. O. Nær forenet med Sif.
  47. ↑ Rask antager den sjeldne Læsemaade siótum (Land, Folk) for siólum (Fyrster, Konger)
  48. ↑ Hvorvidt det fölgende (til Str. 46 incl.) kan tillægges Hyndla eller Freya, sees rigtignok ikke tydeligen af Sammenhængen.
  49. ↑ Andre Edlvina (for Eldvina) Lysters Veninde.
  50. ↑ El. ligefrem, Geden. See Anm. Jfr. 46de Str.
  51. ↑ See Str. 45. Var. 50.
  52. ↑ Her tillægges atter Omqvædet: du render Ildveninde o.s.v.
  53. ↑ Egentl. nödes til at udlöse (eller kjöbe) sit Liv. See Anm.
  54. ↑ El. Med uheldige Varsler.
Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=Hyndlu-Ljód_(FM)&oldid=60967»