Forskjell mellom versjoner av «Kvadet om Hyme (F.W.Horn)»
Hopp til navigering
Hopp til søk
Den ældre Edda
(Hýmiskviða)
m |
m |
||
(5 mellomliggende revisjoner av 2 brukere er ikke vist) | |||
Linje 5: | Linje 5: | ||
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hymiskviða]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Hymeskvæde]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Hyme]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Hymer]] !! | ! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hymiskviða]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Hymeskvæde]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Hyme]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Hymer]] !! | ||
|- | |- | ||
− | ! !! | + | ! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hymiskviða (FJ)]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Hymeskvæde (Hýmeskviþa)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hymeskvadet]] !![[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Hymer (NFS)]] !! |
|- | |- | ||
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hymir-Kvadet]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Hymeskvädet (PAG)]] !! | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hymir-Kvadet]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Hymeskvädet (PAG)]] !! | ||
Linje 16: | Linje 16: | ||
|- | |- | ||
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hymis-Qvida (FM)]] !! !! | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hymis-Qvida (FM)]] !! !! | ||
+ | |- | ||
+ | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hymirs Kvæde (B.C.Sandvig)]] !! !! | ||
+ | |- | ||
+ | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hymerskvadet (V.B.Hjort)]] !! !! | ||
+ | |- | ||
+ | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hymirkvadet (1925)]] !! !! | ||
+ | |- | ||
+ | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Tors fisketur]] !! !! | ||
|- | |- | ||
|} | |} | ||
Linje 29: | Linje 37: | ||
− | + | ::1. Det var i den fjerne Oldtid, | |
− | Det var i den fjerne Oldtid, | + | ::at engang de høje Guder, |
− | + | ::lystne efter Horn at tømme, | |
− | + | ::før de gik til Øges Gilde, | |
− | + | ::slagted Vilddyr, rysted Kviste, | |
− | + | ::forskede i Offerblodet, | |
− | + | ::og de saae, at nok af Kjedler | |
− | + | ::havde Øge i sit Hus. | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::2. Som et Barn saa glad og munter | |
− | + | ::sad den stærke Klintekonge, | |
− | + | ::Jætten lig i Lød og Lader; | |
− | + | ::Thor ham stivt i Øjet stirred: | |
− | + | ::”oftere du, Øge, skulde | |
− | + | ::byde Aserne til Fest.” | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::3. Vaande voldte Vingthors Tale | |
− | + | ::Jætten, som ej glad den hørte; | |
− | + | ::flux han pønsede paa Gjengæld, | |
− | + | ::og til Sifs hugprude Husbond | |
− | + | ::talede han da saalunde: | |
− | + | ::”Skaf du mig da, Thor, en Kjedel, | |
− | + | ::hvori jeg til eder alle | |
− | + | ::brygge kan det stærke Øl.” | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::4. Ej de høje Guder vidste, | |
− | + | ::hvor en slig de skulde tage, | |
− | + | ::førend Ty og Hlorrid mødtes, | |
− | + | ::og i Enrum talte sammen, | |
− | + | ::gav da Ty et Venneraad: | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::5. ”Øst for Elivaagers Bølger, | |
− | + | ::der hvor Himlens Hvælving ender, | |
− | + | ::bor min snilde Fader Hyme, | |
− | + | ::han en vældig Kjedel ejer, | |
− | + | ::ej i den paa Rum det skorter, | |
− | + | ::den er mange Mile dyb.” | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::6. ”Tror du, vi kan faa den Kjedel?” | |
− | + | ::”Ja, ifald vi bruger List.” | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::7. Snelt fra Asgaard bort de fore, | |
− | + | ::rask de kjørte hele Dagen, | |
− | + | ::til de kom til Egils Bolig; | |
− | + | ::han forvared Vingthors Bukke | |
− | + | ::med de statelige Krumhorn, | |
− | + | ::mens de gik til Hymes Hal. | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::8. Der traf Ty sin Bedstemoder, | |
− | + | ::ilde hued hun sin Frænde; | |
− | + | ::trende Gange trende hundred | |
− | + | ::Hoveder var der at se. | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::9. Men en anden Jættekvinde, | |
− | + | ::gyldensmykt, med lyse Øjnbryn, | |
− | + | ::tren for Sønnen frem og bød ham | |
− | + | ::Velkomst med det fulde Horn. | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::10. ”Frænde, mig du lade raade, | |
− | + | ::sæt jer under disse Kjedler, | |
− | + | ::og lad jer begge skjule, | |
− | + | ::skjøndt det ej paa Mod jer skorter; | |
− | + | ::mangen Gang er ej min Husbond | |
− | + | ::imod Gjæster, som han burde, | |
− | + | ::men lidt karrig og lidt ond.” | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::11. Sent først vendte hjem fra Jagten | |
− | + | ::Hyme Jætte, fuld af Ondskab, | |
− | + | ::Istap stødte imod Istap | |
− | + | ::i hans Skjæg, saa lydt det gungred, | |
− | + | ::da han ind i Hallen tren. | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::12. ”Hil dig, Hyme, stil din Harme, | |
− | + | ::thi din Søn din Hal nu gjæster, | |
− | + | ::han, som vi har ventet længe; | |
− | + | ::hid han følges af en anden, | |
− | + | ::som sig Jættebane kalder | |
− | + | ::og en Ven af dem i Mandhjem, | |
− | + | ::Veur nævner han sit Navn. | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::13. Hist ved Væggen har de sat sig, | |
− | + | ::bange søge de sig Tilflugt | |
− | + | ::skjulte bag den brede Søjle.” | |
− | + | ::Søjlen brast for Jættens Blikke, | |
− | + | ::og isønder Aasen sprang. | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::14. Otte Kjedler faldt fra Bjælken, | |
− | + | ::ikkun én saa haardt var hamret, | |
− | + | ::at den ikke brast i Faldet; | |
− | + | ::frem da ginge Ty og Vingthor, | |
− | + | ::men den gamle Jætte skued | |
− | + | ::umildt til sin Fjende hen. | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::15. Ikke godt hans Hu ham varsled, | |
− | + | ::da han saae i Hallen gange | |
− | + | ::ham, som voldte tidt og ofte | |
− | + | ::Jættekvinder stride Taarer; | |
− | + | ::dog blev trende Tyre tagne, | |
− | + | ::som dem Jætten koge bød. | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::16. De blev slagted’, de blev kogte; | |
− | + | ::ene Sifs hugprude Husbond | |
− | + | ::spiste, før han gik til Hvile, | |
− | + | ::af de trende Øxne to. | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::17. Altfor meget tyktes Hlorrid | |
− | + | ::Hrungnes gamle Ven<ref>Hrungne er Navnet paa en Jætte; hans gamle Ven er Hyme.</ref> at spise: | |
− | + | ::”hver af os maa selv sig skaffe | |
− | + | ::Nadver til imorgen Aften.” | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::18. Kvad da Veur, at han vilde | |
− | + | ::ro paa Fiskeri paa Havet, | |
− | + | ::om ham Jætten vilde give | |
− | + | ::Agn til paa sin Krog at fæste. | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::19. ”Gaa til Hjorden, Jætteknuser, | |
− | + | ::om det ej paa Mod dig skorter, | |
− | + | ::tag dig der din Lokkemad. | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::20. Let dog faar du ikke, tror jeg, | |
− | + | ::Agn til Krogen hos vor Oxe.” | |
− | + | ::Flux gik Veur da til Skoven, | |
− | + | ::hvor den sorte Oxe stod. | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::21. Brød saa Thor, de Jætters Bane, | |
− | + | ::vældig Hovedet af Tyren | |
− | + | ::med de tvende stærke Krumhorn. | |
− | + | ::”Meget værre du mig tykkes, | |
− | + | ::nu da du dig rører Veur, | |
− | + | ::end da før du stille sad.” | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::22. Bad da Mejles stærke Broder, | |
− | + | ::Bukkenes den bolde Herre, | |
− | + | ::Jætten at han skulde styre | |
− | + | ::Skibet længer ud paa Havet; | |
− | + | ::lidet hued det kun Hyme | |
− | + | ::at ro mer paa Dybet ud. | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::23. Op den stærke Hyme løfted | |
− | + | ::tvende Hvaler paa sin Angel, | |
− | + | ::men imens stod Odins Ætling | |
− | + | ::listelig i Skibets Bagstavn, | |
− | + | ::sysled med en Medesnor. | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::24. Fæsted Veur, Midgaards Værge, | |
− | + | ::han, som ene knuser Ormen, | |
− | + | ::Oxehovedet paa Krogen; | |
− | + | ::gabede da over Agnen | |
− | + | ::alle Guders gamle Fjende, | |
− | + | ::der sig om Alverden snor. | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::25. Vældig trak den stærke Vingthor | |
− | + | ::Ormen op til Skibets Ræling, | |
− | + | ::skjøndt den blæste Gift og Edder; | |
− | + | ::vældig slog han med sin Hammer | |
− | + | ::paa dens Pande, haard som Fjeldet, | |
− | + | ::da var Ulvens Ven i Vaande. | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::26. Klipper brast og Fjelde knaged, | |
− | + | ::og den hele Jord foer sammen, | |
− | + | ::Ormen sank igjen tilbunds. | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::27. Glad var ej den gamle Jætte, | |
− | + | ::da de atter rode hjemad, | |
− | + | ::saa at ej et Ord han mælte; | |
− | + | ::hurtig brugte han sin Aare | |
− | + | ::for at komme bort derfra. | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::28. ”Hvilket Arbejd vil du vælge, | |
− | + | ::thi det halve skal du gjøre, | |
− | + | ::vil du bære min Hvaler | |
− | + | ::eller gjøre Baaden fast?” | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::29. Frem gik Hlorrid, greb i Stavnen, | |
− | + | ::ikke øste først han Skibet, | |
− | + | ::flux han løfted hele Snekken; | |
− | + | ::ene gjennem Bjergets Huler | |
− | + | ::bar han den med Kar og Aarer, | |
− | + | ::bar han den til Jættens Gaard. | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::30. Dog den trættekjære Jætte | |
− | + | ::kivedes endnu med Vingthor, | |
− | + | ::om hvem flest af Kræfter aatte. | |
− | + | ::”Ingen,” sagde han, ”har Kræfter, | |
− | + | ::om han ror end nok saa kraftig, | |
− | + | ::hvis han ej formaar at bryde | |
− | + | ::denne Kalk isønder her.” | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::31. Men da Hlorrid tog ved Kalken, | |
− | + | ::brast den haarde Sten for Glaret, | |
− | + | ::siddende han slog, saa Søjlen | |
− | + | ::brast og Kalken fløj igjennem, | |
− | + | ::hel den blev til Hyme bragt. | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::32. Indtil Hymes fagre Frille | |
− | + | ::hvisked Thor et Raad, hun kjendte: | |
− | + | ::”Slaa du den mod Hymes Pande; | |
− | + | ::naar han sidder mæt i Sædet, | |
− | + | ::saa at han ved Maden ledes, | |
− | + | ::er den haard som ingen Kalk.” | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::33. Bukkenes hugprude Herre | |
− | + | ::rejste vældig sig paafode, | |
− | + | ::samled al sin Asastyrke; | |
− | + | ::helt blev Jættens tykke Hoved, | |
− | + | ::men det stærke Bæger brast. | |
− | + | ||
− | + | ||
− | + | ::34. ”Stort var det Klenod, jeg misted, | |
− | + | ::da jeg nu ser Kalken ligge | |
− | + | ::sønderbrudt for mine Fødder. | |
− | + | ::Hyme har sit Ord dig givet, | |
− | + | ::som han ikke svigte kan. | |
+ | |||
+ | |||
+ | ::35. Nu I maa, om I det mægter, | ||
+ | ::prøve fra vor Gaard at bære | ||
+ | ::Kjedlen, hvori Øllet brygges.” | ||
+ | ::Tvende gange Ty forsøgte | ||
+ | ::om han kunde flytte Kjedlen, | ||
+ | ::men urokket fast den stod. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::36. Modes Fader<ref>Thor.</ref> greb i Kanten, | ||
+ | ::skred saa med den gjennem Salen, | ||
+ | ::løftede den paa sit Hoved, | ||
+ | ::Ringene hans Hæle slog. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::37. Længe foer de ej, før Vingthor | ||
+ | ::vendte sig og saa tilbage; | ||
+ | ::saae han da fra Østen Hyme | ||
+ | ::komme fra de vilde Fjelde, | ||
+ | ::Jætterne med mange Hoveder | ||
+ | ::fulgte ham i sluttet Flok. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::38. Tog da Thor fra Axlen Kjedlen, | ||
+ | ::ned han satte den paa Jorden, | ||
+ | ::svang med Kraft sin gode Mjølner, | ||
+ | ::Hammeren, som Jætter knuser, | ||
+ | ::og han vog den hele Flok. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::39. Længe foer de ikke, førend | ||
+ | ::en af Hlorrids tvende Bukke | ||
+ | ::halvdød styrted til Jorden, | ||
+ | ::halt den var, den gode Løber; | ||
+ | ::Loke var det, som forvoldte | ||
+ | ::fuld af Ondskab Bukken mén. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::40. Hørt I har – Enhver jo ved det, | ||
+ | ::som de gamle Frasagn kjender, | ||
+ | ::der om Guderne fortælle – | ||
+ | ::hvilken Bod han tog for Brøden, | ||
+ | ::begge Jættens Børn han fik. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::41. Foer han saa, den stærke Vingthor, | ||
+ | ::til han kom til Gudethinget; | ||
+ | ::Hymes Kjedel med han bragte. | ||
+ | ::Nu de høje Guder drikke, | ||
+ | ::hvergang Hørhøsttiden kommer, | ||
+ | ::sammen Øl i Øges Hal. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ==Fodnoter== | ||
+ | <references/> | ||
+ | |||
+ | |||
<br> | <br> | ||
− | < | + | <small><FONT COLOR=49727E>'''Note:''' I Winkel Horns oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / ''clm.''</FONT COLOR=49727E></small><br> |
− | |||
− | < | ||
− | < | ||
− | <br> | ||
<br> | <br> | ||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
− | |||
Revisjonen fra 12. jan. 2020 kl. 19:44
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
Oversat af
Frederik Winkel Horn
1869
(Hýmiskviða)
- 1. Det var i den fjerne Oldtid,
- at engang de høje Guder,
- lystne efter Horn at tømme,
- før de gik til Øges Gilde,
- slagted Vilddyr, rysted Kviste,
- forskede i Offerblodet,
- og de saae, at nok af Kjedler
- havde Øge i sit Hus.
- 2. Som et Barn saa glad og munter
- sad den stærke Klintekonge,
- Jætten lig i Lød og Lader;
- Thor ham stivt i Øjet stirred:
- ”oftere du, Øge, skulde
- byde Aserne til Fest.”
- 3. Vaande voldte Vingthors Tale
- Jætten, som ej glad den hørte;
- flux han pønsede paa Gjengæld,
- og til Sifs hugprude Husbond
- talede han da saalunde:
- ”Skaf du mig da, Thor, en Kjedel,
- hvori jeg til eder alle
- brygge kan det stærke Øl.”
- 4. Ej de høje Guder vidste,
- hvor en slig de skulde tage,
- førend Ty og Hlorrid mødtes,
- og i Enrum talte sammen,
- gav da Ty et Venneraad:
- 5. ”Øst for Elivaagers Bølger,
- der hvor Himlens Hvælving ender,
- bor min snilde Fader Hyme,
- han en vældig Kjedel ejer,
- ej i den paa Rum det skorter,
- den er mange Mile dyb.”
- 6. ”Tror du, vi kan faa den Kjedel?”
- ”Ja, ifald vi bruger List.”
- 7. Snelt fra Asgaard bort de fore,
- rask de kjørte hele Dagen,
- til de kom til Egils Bolig;
- han forvared Vingthors Bukke
- med de statelige Krumhorn,
- mens de gik til Hymes Hal.
- 8. Der traf Ty sin Bedstemoder,
- ilde hued hun sin Frænde;
- trende Gange trende hundred
- Hoveder var der at se.
- 9. Men en anden Jættekvinde,
- gyldensmykt, med lyse Øjnbryn,
- tren for Sønnen frem og bød ham
- Velkomst med det fulde Horn.
- 10. ”Frænde, mig du lade raade,
- sæt jer under disse Kjedler,
- og lad jer begge skjule,
- skjøndt det ej paa Mod jer skorter;
- mangen Gang er ej min Husbond
- imod Gjæster, som han burde,
- men lidt karrig og lidt ond.”
- 11. Sent først vendte hjem fra Jagten
- Hyme Jætte, fuld af Ondskab,
- Istap stødte imod Istap
- i hans Skjæg, saa lydt det gungred,
- da han ind i Hallen tren.
- 12. ”Hil dig, Hyme, stil din Harme,
- thi din Søn din Hal nu gjæster,
- han, som vi har ventet længe;
- hid han følges af en anden,
- som sig Jættebane kalder
- og en Ven af dem i Mandhjem,
- Veur nævner han sit Navn.
- 13. Hist ved Væggen har de sat sig,
- bange søge de sig Tilflugt
- skjulte bag den brede Søjle.”
- Søjlen brast for Jættens Blikke,
- og isønder Aasen sprang.
- 14. Otte Kjedler faldt fra Bjælken,
- ikkun én saa haardt var hamret,
- at den ikke brast i Faldet;
- frem da ginge Ty og Vingthor,
- men den gamle Jætte skued
- umildt til sin Fjende hen.
- 15. Ikke godt hans Hu ham varsled,
- da han saae i Hallen gange
- ham, som voldte tidt og ofte
- Jættekvinder stride Taarer;
- dog blev trende Tyre tagne,
- som dem Jætten koge bød.
- 16. De blev slagted’, de blev kogte;
- ene Sifs hugprude Husbond
- spiste, før han gik til Hvile,
- af de trende Øxne to.
- 17. Altfor meget tyktes Hlorrid
- Hrungnes gamle Ven[1] at spise:
- ”hver af os maa selv sig skaffe
- Nadver til imorgen Aften.”
- 18. Kvad da Veur, at han vilde
- ro paa Fiskeri paa Havet,
- om ham Jætten vilde give
- Agn til paa sin Krog at fæste.
- 19. ”Gaa til Hjorden, Jætteknuser,
- om det ej paa Mod dig skorter,
- tag dig der din Lokkemad.
- 20. Let dog faar du ikke, tror jeg,
- Agn til Krogen hos vor Oxe.”
- Flux gik Veur da til Skoven,
- hvor den sorte Oxe stod.
- 21. Brød saa Thor, de Jætters Bane,
- vældig Hovedet af Tyren
- med de tvende stærke Krumhorn.
- ”Meget værre du mig tykkes,
- nu da du dig rører Veur,
- end da før du stille sad.”
- 22. Bad da Mejles stærke Broder,
- Bukkenes den bolde Herre,
- Jætten at han skulde styre
- Skibet længer ud paa Havet;
- lidet hued det kun Hyme
- at ro mer paa Dybet ud.
- 23. Op den stærke Hyme løfted
- tvende Hvaler paa sin Angel,
- men imens stod Odins Ætling
- listelig i Skibets Bagstavn,
- sysled med en Medesnor.
- 24. Fæsted Veur, Midgaards Værge,
- han, som ene knuser Ormen,
- Oxehovedet paa Krogen;
- gabede da over Agnen
- alle Guders gamle Fjende,
- der sig om Alverden snor.
- 25. Vældig trak den stærke Vingthor
- Ormen op til Skibets Ræling,
- skjøndt den blæste Gift og Edder;
- vældig slog han med sin Hammer
- paa dens Pande, haard som Fjeldet,
- da var Ulvens Ven i Vaande.
- 26. Klipper brast og Fjelde knaged,
- og den hele Jord foer sammen,
- Ormen sank igjen tilbunds.
- 27. Glad var ej den gamle Jætte,
- da de atter rode hjemad,
- saa at ej et Ord han mælte;
- hurtig brugte han sin Aare
- for at komme bort derfra.
- 28. ”Hvilket Arbejd vil du vælge,
- thi det halve skal du gjøre,
- vil du bære min Hvaler
- eller gjøre Baaden fast?”
- 29. Frem gik Hlorrid, greb i Stavnen,
- ikke øste først han Skibet,
- flux han løfted hele Snekken;
- ene gjennem Bjergets Huler
- bar han den med Kar og Aarer,
- bar han den til Jættens Gaard.
- 30. Dog den trættekjære Jætte
- kivedes endnu med Vingthor,
- om hvem flest af Kræfter aatte.
- ”Ingen,” sagde han, ”har Kræfter,
- om han ror end nok saa kraftig,
- hvis han ej formaar at bryde
- denne Kalk isønder her.”
- 31. Men da Hlorrid tog ved Kalken,
- brast den haarde Sten for Glaret,
- siddende han slog, saa Søjlen
- brast og Kalken fløj igjennem,
- hel den blev til Hyme bragt.
- 32. Indtil Hymes fagre Frille
- hvisked Thor et Raad, hun kjendte:
- ”Slaa du den mod Hymes Pande;
- naar han sidder mæt i Sædet,
- saa at han ved Maden ledes,
- er den haard som ingen Kalk.”
- 33. Bukkenes hugprude Herre
- rejste vældig sig paafode,
- samled al sin Asastyrke;
- helt blev Jættens tykke Hoved,
- men det stærke Bæger brast.
- 34. ”Stort var det Klenod, jeg misted,
- da jeg nu ser Kalken ligge
- sønderbrudt for mine Fødder.
- Hyme har sit Ord dig givet,
- som han ikke svigte kan.
- 35. Nu I maa, om I det mægter,
- prøve fra vor Gaard at bære
- Kjedlen, hvori Øllet brygges.”
- Tvende gange Ty forsøgte
- om han kunde flytte Kjedlen,
- men urokket fast den stod.
- 36. Modes Fader[2] greb i Kanten,
- skred saa med den gjennem Salen,
- løftede den paa sit Hoved,
- Ringene hans Hæle slog.
- 37. Længe foer de ej, før Vingthor
- vendte sig og saa tilbage;
- saae han da fra Østen Hyme
- komme fra de vilde Fjelde,
- Jætterne med mange Hoveder
- fulgte ham i sluttet Flok.
- 38. Tog da Thor fra Axlen Kjedlen,
- ned han satte den paa Jorden,
- svang med Kraft sin gode Mjølner,
- Hammeren, som Jætter knuser,
- og han vog den hele Flok.
- 39. Længe foer de ikke, førend
- en af Hlorrids tvende Bukke
- halvdød styrted til Jorden,
- halt den var, den gode Løber;
- Loke var det, som forvoldte
- fuld af Ondskab Bukken mén.
- 40. Hørt I har – Enhver jo ved det,
- som de gamle Frasagn kjender,
- der om Guderne fortælle –
- hvilken Bod han tog for Brøden,
- begge Jættens Børn han fik.
- 41. Foer han saa, den stærke Vingthor,
- til han kom til Gudethinget;
- Hymes Kjedel med han bragte.
- Nu de høje Guder drikke,
- hvergang Hørhøsttiden kommer,
- sammen Øl i Øges Hal.
Fodnoter
Note: I Winkel Horns oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.