Forskjell mellom versjoner av «Kvadet om Hyme (F.W.Horn)»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
m
m
(5 mellomliggende revisjoner av 2 brukere er ikke vist)
Linje 5: Linje 5:
 
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hymiskviða]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Hymeskvæde]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Hyme]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Hymer]] !!  
 
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hymiskviða]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Hymeskvæde]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Hyme]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Hymer]] !!  
 
|-
 
|-
!  !! !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Hymeskvæde (Hýmeskviþa)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hymeskvadet]] !![[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Hymer (NFS)]] !!  
+
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hymiskviða (FJ)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Hymeskvæde (Hýmeskviþa)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hymeskvadet]] !![[Fil:Svensk.gif|32px|link=Kvädet om Hymer (NFS)]] !!  
 
|-
 
|-
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hymir-Kvadet]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Hymeskvädet (PAG)]] !!  
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hymir-Kvadet]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Hymeskvädet (PAG)]] !!  
Linje 16: Linje 16:
 
|-
 
|-
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hymis-Qvida (FM)]] !!  !!  
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hymis-Qvida (FM)]] !!  !!  
 +
|-
 +
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hymirs Kvæde (B.C.Sandvig)]] !!  !!
 +
|-
 +
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hymerskvadet (V.B.Hjort)]] !!  !!
 +
|-
 +
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hymirkvadet (1925)]] !!  !!
 +
|-
 +
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Tors fisketur]] !!  !!
 
|-
 
|-
 
|}
 
|}
Linje 29: Linje 37:
  
  
<blockquote><blockquote>
+
::1. Det var i den fjerne Oldtid,
Det var i den fjerne Oldtid,
+
::at engang de høje Guder,
<br>at engang de høje Guder,
+
::lystne efter Horn at tømme,
<br>lystne efter Horn at tømme,
+
::før de gik til Øges Gilde,
<br>før de gik til Øges Gilde,
+
::slagted Vilddyr, rysted Kviste,
<br>slagted Vilddyr, rysted Kviste,
+
::forskede i Offerblodet,
<br>forskede i Offerblodet,
+
::og de saae, at nok af Kjedler
<br>og de saae, at nok af Kjedler
+
::havde Øge i sit Hus.
<br>havde Øge i sit Hus.
+
 
<br>
+
 
<br>Som et Barn saa glad og munter
+
::2. Som et Barn saa glad og munter
<br>sad den stærke Klintekonge,
+
::sad den stærke Klintekonge,
<br>Jætten lig i Lød og Lader;
+
::Jætten lig i Lød og Lader;
<br>Thor ham stivt i Øjet stirred:
+
::Thor ham stivt i Øjet stirred:
<br>”oftere du, Øge, skulde
+
::”oftere du, Øge, skulde
<br>byde Aserne til Fest.”
+
::byde Aserne til Fest.”
<br>
+
 
<br>Vaande voldte Vingthors Tale
+
 
<br>Jætten, som ej glad den hørte;
+
::3. Vaande voldte Vingthors Tale
<br>flux han pønsede paa Gjengæld,
+
::Jætten, som ej glad den hørte;
<br>og til Sifs hugprude Husbond
+
::flux han pønsede paa Gjengæld,
<br>talede han da saalunde:
+
::og til Sifs hugprude Husbond
<br>”Skaf du mig da, Thor, en Kjedel,
+
::talede han da saalunde:
<br>hvori jeg til eder alle
+
::”Skaf du mig da, Thor, en Kjedel,
<br>brygge kan det stærke Øl.”
+
::hvori jeg til eder alle
<br>
+
::brygge kan det stærke Øl.”
<br>Ej de høje Guder vidste,
+
 
<br>hvor en slig de skulde tage,
+
 
<br>førend Ty og Hlorrid mødtes,
+
::4. Ej de høje Guder vidste,
<br>og i Enrum talte sammen,
+
::hvor en slig de skulde tage,
<br>gav da Ty et Venneraad:
+
::førend Ty og Hlorrid mødtes,
<br>
+
::og i Enrum talte sammen,
<br>”Øst for Elivaagers Bølger,
+
::gav da Ty et Venneraad:
<br>der hvor Himlens Hvælving ender,
+
 
<br>bor min snilde Fader Hyme,
+
 
<br>han en vældig Kjedel ejer,
+
::5. ”Øst for Elivaagers Bølger,
<br>ej i den paa Rum det skorter,
+
::der hvor Himlens Hvælving ender,
<br>den er mange Mile dyb.”
+
::bor min snilde Fader Hyme,
<br>
+
::han en vældig Kjedel ejer,
<br>”Tror du, vi kan faa den Kjedel?”
+
::ej i den paa Rum det skorter,
<br>”Ja, ifald vi bruger List.”
+
::den er mange Mile dyb.”
<br>
+
 
<br>Snelt fra Asgaard bort de fore,
+
 
<br>rask de kjørte hele Dagen,
+
::6. ”Tror du, vi kan faa den Kjedel?”
<br>til de kom til Egils Bolig;
+
::”Ja, ifald vi bruger List.”
<br>han forvared Vingthors Bukke
+
 
<br>med de statelige Krumhorn,
+
 
<br>mens de gik til Hymes Hal.
+
::7. Snelt fra Asgaard bort de fore,
<br>
+
::rask de kjørte hele Dagen,
<br>Der traf Ty sin Bedstemoder,
+
::til de kom til Egils Bolig;
<br>ilde hued hun sin Frænde;
+
::han forvared Vingthors Bukke
<br>trende Gange trende hundred
+
::med de statelige Krumhorn,
<br>Hoveder var der at se.
+
::mens de gik til Hymes Hal.
<br>
+
 
<br>Men en anden Jættekvinde,
+
 
<br>gyldensmykt, med lyse Øjnbryn,
+
::8. Der traf Ty sin Bedstemoder,
<br>tren for Sønnen frem og bød ham
+
::ilde hued hun sin Frænde;
<br>Velkomst med det fulde Horn.
+
::trende Gange trende hundred
<br>
+
::Hoveder var der at se.
<br>”Frænde, mig du lade raade,
+
 
<br>sæt jer under disse Kjedler,
+
 
<br>og lad jer begge skjule,
+
::9. Men en anden Jættekvinde,
<br>skjøndt det ej paa Mod jer skorter;
+
::gyldensmykt, med lyse Øjnbryn,
<br>mangen Gang er ej min Husbond
+
::tren for Sønnen frem og bød ham
<br>imod Gjæster, som han burde,
+
::Velkomst med det fulde Horn.
<br>men lidt karrig og lidt ond.”
+
 
<br>
+
 
<br>Sent først vendte hjem fra Jagten
+
::10. ”Frænde, mig du lade raade,
<br>Hyme Jætte, fuld af Ondskab,
+
::sæt jer under disse Kjedler,
<br>Istap stødte imod Istap
+
::og lad jer begge skjule,
<br>i hans Skjæg, saa lydt det gungred,
+
::skjøndt det ej paa Mod jer skorter;
<br>da han ind i Hallen tren.
+
::mangen Gang er ej min Husbond
<br>
+
::imod Gjæster, som han burde,
<br>”Hil dig, Hyme, stil din Harme,
+
::men lidt karrig og lidt ond.”
<br>thi din Søn din Hal nu gjæster,
+
 
<br>han, som vi har ventet længe;
+
 
<br>hid han følges af en anden,
+
::11. Sent først vendte hjem fra Jagten
<br>som sig Jættebane kalder
+
::Hyme Jætte, fuld af Ondskab,
<br>og en Ven af dem i Mandhjem,
+
::Istap stødte imod Istap
<br>Veur nævner han sit Navn.
+
::i hans Skjæg, saa lydt det gungred,
<br>
+
::da han ind i Hallen tren.
<br>Hist ved Væggen har de sat sig,
+
 
<br>bange søge de sig Tilflugt
+
 
<br>skjulte bag den brede Søjle.”
+
::12. ”Hil dig, Hyme, stil din Harme,
<br>Søjlen brast for Jættens Blikke,
+
::thi din Søn din Hal nu gjæster,
<br>og isønder Aasen sprang.
+
::han, som vi har ventet længe;
<br>
+
::hid han følges af en anden,
<br>Otte Kjedler faldt fra Bjælken,
+
::som sig Jættebane kalder
<br>ikkun én saa haardt var hamret,
+
::og en Ven af dem i Mandhjem,
<br>at den ikke brast i Faldet;
+
::Veur nævner han sit Navn.
<br>frem da ginge Ty og Vingthor,
+
 
<br>men den gamle Jætte skued
+
 
<br>umildt til sin Fjende hen.
+
::13. Hist ved Væggen har de sat sig,
<br>
+
::bange søge de sig Tilflugt
<br>Ikke godt hans Hu ham varsled,
+
::skjulte bag den brede Søjle.”
<br>da han saae i Hallen gange
+
::Søjlen brast for Jættens Blikke,
<br>ham, som voldte tidt og ofte
+
::og isønder Aasen sprang.
<br>Jættekvinder stride Taarer;
+
 
<br>dog blev trende Tyre tagne,
+
 
<br>som dem Jætten koge bød.
+
::14. Otte Kjedler faldt fra Bjælken,
<br>
+
::ikkun én saa haardt var hamret,
<br>De blev slagted’, de blev kogte;
+
::at den ikke brast i Faldet;
<br>ene Sifs hugprude Husbond
+
::frem da ginge Ty og Vingthor,
<br>spiste, før han gik til Hvile,
+
::men den gamle Jætte skued
<br>af de trende Øxne to.
+
::umildt til sin Fjende hen.
<br>
+
 
<br>Altfor meget tyktes Hlorrid
+
 
<br>Hrungnes gamle Ven<sup>1)</sup> at spise:
+
::15. Ikke godt hans Hu ham varsled,
<br>”hver af os maa selv sig skaffe
+
::da han saae i Hallen gange
<br>Nadver til imorgen Aften.”
+
::ham, som voldte tidt og ofte
<br>
+
::Jættekvinder stride Taarer;
<br>Kvad da Veur, at han vilde
+
::dog blev trende Tyre tagne,
<br>ro paa Fiskeri paa Havet,
+
::som dem Jætten koge bød.
<br>om ham Jætten vilde give
+
 
<br>Agn til paa sin Krog at fæste.
+
 
<br>
+
::16. De blev slagted’, de blev kogte;
<br>”Gaa til Hjorden, Jætteknuser,
+
::ene Sifs hugprude Husbond
<br>om det ej paa Mod dig skorter,
+
::spiste, før han gik til Hvile,
<br>tag dig der din Lokkemad.
+
::af de trende Øxne to.
<br>
+
 
<br>Let dog faar du ikke, tror jeg,
+
 
<br>Agn til Krogen hos vor Oxe.”
+
::17. Altfor meget tyktes Hlorrid
<br>Flux gik Veur da til Skoven,
+
::Hrungnes gamle Ven<ref>Hrungne er Navnet paa en Jætte; hans gamle Ven er Hyme.</ref> at spise:
<br>hvor den sorte Oxe stod.
+
::”hver af os maa selv sig skaffe
<br>
+
::Nadver til imorgen Aften.”
<br>Brød saa Thor, de Jætters Bane,
+
 
<br>vældig Hovedet af Tyren
+
 
<br>med de tvende stærke Krumhorn.
+
::18. Kvad da Veur, at han vilde
<br>”Meget værre du mig tykkes,
+
::ro paa Fiskeri paa Havet,
<br>nu da du dig rører Veur,
+
::om ham Jætten vilde give
<br>end da før du stille sad.”
+
::Agn til paa sin Krog at fæste.
<br>
+
 
<br>Bad da Mejles stærke Broder,
+
 
<br>Bukkenes den bolde Herre,
+
::19. ”Gaa til Hjorden, Jætteknuser,
<br>Jætten at han skulde styre
+
::om det ej paa Mod dig skorter,
<br>Skibet længer ud paa Havet;
+
::tag dig der din Lokkemad.
<br>lidet hued det kun Hyme
+
 
<br>at ro mer paa Dybet ud.
+
 
<br>
+
::20. Let dog faar du ikke, tror jeg,
<br>Op den stærke Hyme løfted
+
::Agn til Krogen hos vor Oxe.”
<br>tvende Hvaler paa sin Angel,
+
::Flux gik Veur da til Skoven,
<br>men imens stod Odins Ætling
+
::hvor den sorte Oxe stod.
<br>listelig i Skibets Bagstavn,
+
 
<br>sysled med en Medesnor.
+
 
<br>
+
::21. Brød saa Thor, de Jætters Bane,
<br>Fæsted Veur, Midgaards Værge,
+
::vældig Hovedet af Tyren
<br>han, som ene knuser Ormen,
+
::med de tvende stærke Krumhorn.
<br>Oxehovedet paa Krogen;
+
::”Meget værre du mig tykkes,
<br>gabede da over Agnen
+
::nu da du dig rører Veur,
<br>alle Guders gamle Fjende,
+
::end da før du stille sad.”
<br>der sig om Alverden snor.
+
 
<br>
+
 
<br>Vældig trak den stærke Vingthor
+
::22. Bad da Mejles stærke Broder,
<br>Ormen op til Skibets Ræling,
+
::Bukkenes den bolde Herre,
<br>skjøndt den blæste Gift og Edder;
+
::Jætten at han skulde styre
<br>vældig slog han med sin Hammer
+
::Skibet længer ud paa Havet;
<br>paa dens Pande, haard som Fjeldet,
+
::lidet hued det kun Hyme
<br>da var Ulvens Ven i Vaande.
+
::at ro mer paa Dybet ud.
<br>
+
 
<br>Klipper brast og Fjelde knaged,
+
 
<br>og den hele Jord foer sammen,
+
::23. Op den stærke Hyme løfted
<br>Ormen sank igjen tilbunds.
+
::tvende Hvaler paa sin Angel,
<br>
+
::men imens stod Odins Ætling
<br>Glad var ej den gamle Jætte,
+
::listelig i Skibets Bagstavn,
<br>da de atter rode hjemad,
+
::sysled med en Medesnor.
<br>saa at ej et Ord han mælte;
+
 
<br>hurtig brugte han sin Aare
+
 
<br>for at komme bort derfra.
+
::24. Fæsted Veur, Midgaards Værge,
<br>
+
::han, som ene knuser Ormen,
<br>”Hvilket Arbejd vil du vælge,
+
::Oxehovedet paa Krogen;
<br>thi det halve skal du gjøre,
+
::gabede da over Agnen
<br>vil du bære min Hvaler
+
::alle Guders gamle Fjende,
<br>eller gjøre Baaden fast?”
+
::der sig om Alverden snor.
<br>
+
 
<br>Frem gik Hlorrid, greb i Stavnen,
+
 
<br>ikke øste først han Skibet,
+
::25. Vældig trak den stærke Vingthor
<br>flux han løfted hele Snekken;
+
::Ormen op til Skibets Ræling,
<br>ene gjennem Bjergets Huler
+
::skjøndt den blæste Gift og Edder;
<br>bar han den med Kar og Aarer,
+
::vældig slog han med sin Hammer
<br>bar han den til Jættens Gaard.
+
::paa dens Pande, haard som Fjeldet,
<br>
+
::da var Ulvens Ven i Vaande.
<br>Dog den trættekjære Jætte
+
 
<br>kivedes endnu med Vingthor,
+
 
<br>om hvem flest af Kræfter aatte.
+
::26. Klipper brast og Fjelde knaged,
<br>”Ingen,” sagde han, ”har Kræfter,
+
::og den hele Jord foer sammen,
<br>om han ror end nok saa kraftig,
+
::Ormen sank igjen tilbunds.
<br>hvis han ej formaar at bryde
+
 
<br>denne Kalk isønder her.”
+
 
<br>
+
::27. Glad var ej den gamle Jætte,
<br>Men da Hlorrid tog ved Kalken,
+
::da de atter rode hjemad,
<br>brast den haarde Sten for Glaret,
+
::saa at ej et Ord han mælte;
<br>siddende han slog, saa Søjlen
+
::hurtig brugte han sin Aare
<br>brast og Kalken fløj igjennem,
+
::for at komme bort derfra.
<br>hel den blev til Hyme bragt.
+
 
<br>
+
 
<br>Indtil Hymes fagre Frille
+
::28. ”Hvilket Arbejd vil du vælge,
<br>hvisked Thor et Raad, hun kjendte:
+
::thi det halve skal du gjøre,
<br>”Slaa du den mod Hymes Pande;
+
::vil du bære min Hvaler
<br>naar han sidder mæt i Sædet,
+
::eller gjøre Baaden fast?”
<br>saa at han ved Maden ledes,
+
 
<br>er den haard som ingen Kalk.”
+
 
<br>
+
::29. Frem gik Hlorrid, greb i Stavnen,
<br>Bukkenes hugprude Herre
+
::ikke øste først han Skibet,
<br>rejste vældig sig paafode,
+
::flux han løfted hele Snekken;
<br>samled al sin Asastyrke;
+
::ene gjennem Bjergets Huler
<br>helt blev Jættens tykke Hoved,
+
::bar han den med Kar og Aarer,
<br>men det stærke Bæger brast.
+
::bar han den til Jættens Gaard.
<br>
+
 
<br>”Stort var det Klenod, jeg misted,
+
 
<br>da jeg nu ser Kalken ligge
+
::30. Dog den trættekjære Jætte
<br>sønderbrudt for mine Fødder.
+
::kivedes endnu med Vingthor,
<br>Hyme har sit Ord dig givet,
+
::om hvem flest af Kræfter aatte.
<br>som han ikke svigte kan.
+
::”Ingen,” sagde han, ”har Kræfter,
<br>
+
::om han ror end nok saa kraftig,
<br>Nu I maa, om I det mægter,
+
::hvis han ej formaar at bryde
<br>prøve fra vor Gaard at bære
+
::denne Kalk isønder her.”
<br>Kjedlen, hvori Øllet brygges.”
+
 
<br>Tvende gange Ty forsøgte
+
 
<br>om han kunde flytte Kjedlen,
+
::31. Men da Hlorrid tog ved Kalken,
<br>men urokket fast den stod.
+
::brast den haarde Sten for Glaret,
<br>
+
::siddende han slog, saa Søjlen
<br>Modes Fader<sup>2)</sup> greb i Kanten,
+
::brast og Kalken fløj igjennem,
<br>skred saa med den gjennem Salen,
+
::hel den blev til Hyme bragt.
<br>løftede den paa sit Hoved,
+
 
<br>Ringene hans Hæle slog.
+
 
<br>
+
::32. Indtil Hymes fagre Frille
<br>Længe foer de ej, før Vingthor
+
::hvisked Thor et Raad, hun kjendte:
<br>vendte sig og saa tilbage;
+
::”Slaa du den mod Hymes Pande;
<br>saae han da fra Østen Hyme
+
::naar han sidder mæt i Sædet,
<br>komme fra de vilde Fjelde,
+
::saa at han ved Maden ledes,
<br>Jætterne med mange Hoveder
+
::er den haard som ingen Kalk.”
<br>fulgte ham i sluttet Flok.
+
 
<br>
+
 
<br>Tog da Thor fra Axlen Kjedlen,
+
::33. Bukkenes hugprude Herre
<br>ned han satte den paa Jorden,
+
::rejste vældig sig paafode,
<br>svang med Kraft sin gode Mjølner,
+
::samled al sin Asastyrke;
<br>Hammeren, som Jætter knuser,
+
::helt blev Jættens tykke Hoved,
<br>og han vog den hele Flok.
+
::men det stærke Bæger brast.
<br>
+
 
<br>Længe foer de ikke, førend
+
 
<br>en af Hlorrids tvende Bukke
+
::34. ”Stort var det Klenod, jeg misted,
<br>halvdød styrted til Jorden,
+
::da jeg nu ser Kalken ligge
<br>halt den var, den gode Løber;
+
::sønderbrudt for mine Fødder.
<br>Loke var det, som forvoldte
+
::Hyme har sit Ord dig givet,
<br>fuld af Ondskab Bukken mén.
+
::som han ikke svigte kan.
 +
 
 +
 
 +
::35. Nu I maa, om I det mægter,
 +
::prøve fra vor Gaard at bære
 +
::Kjedlen, hvori Øllet brygges.”
 +
::Tvende gange Ty forsøgte
 +
::om han kunde flytte Kjedlen,
 +
::men urokket fast den stod.
 +
 
 +
 
 +
::36. Modes Fader<ref>Thor.</ref> greb i Kanten,
 +
::skred saa med den gjennem Salen,
 +
::løftede den paa sit Hoved,
 +
::Ringene hans Hæle slog.
 +
 
 +
 
 +
::37. Længe foer de ej, før Vingthor
 +
::vendte sig og saa tilbage;
 +
::saae han da fra Østen Hyme
 +
::komme fra de vilde Fjelde,
 +
::Jætterne med mange Hoveder
 +
::fulgte ham i sluttet Flok.
 +
 
 +
 
 +
::38. Tog da Thor fra Axlen Kjedlen,
 +
::ned han satte den paa Jorden,
 +
::svang med Kraft sin gode Mjølner,
 +
::Hammeren, som Jætter knuser,
 +
::og han vog den hele Flok.
 +
 
 +
 
 +
::39. Længe foer de ikke, førend
 +
::en af Hlorrids tvende Bukke
 +
::halvdød styrted til Jorden,
 +
::halt den var, den gode Løber;
 +
::Loke var det, som forvoldte
 +
::fuld af Ondskab Bukken mén.
 +
 
 +
 
 +
::40. Hørt I har – Enhver jo ved det,
 +
::som de gamle Frasagn kjender,
 +
::der om Guderne fortælle –
 +
::hvilken Bod han tog for Brøden,
 +
::begge Jættens Børn han fik.
 +
 
 +
 
 +
::41. Foer han saa, den stærke Vingthor,
 +
::til han kom til Gudethinget;
 +
::Hymes Kjedel med han bragte.
 +
::Nu de høje Guder drikke,
 +
::hvergang Hørhøsttiden kommer,
 +
::sammen Øl i Øges Hal.
 +
 
 +
 
 +
==Fodnoter==
 +
<references/>
 +
 
 +
 
 
<br>
 
<br>
<br>Hørt I har – Enhver jo ved det,
+
<small><FONT COLOR=49727E>'''Note:''' I Winkel Horns oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / ''clm.''</FONT COLOR=49727E></small><br>
<br>som de gamle Frasagn kjender,
 
<br>der om Guderne fortælle –
 
<br>hvilken Bod han tog for Brøden,
 
<br>begge Jættens Børn han fik.
 
 
<br>
 
<br>
<br>Foer han saa, den stærke Vingthor,
 
<br>til han kom til Gudethinget;
 
<br>Hymes Kjedel med han bragte.
 
<br>Nu de høje Guder drikke,
 
<br>hvergang Hørhøsttiden kommer,
 
<br>sammen Øl i Øges Hal.
 
</blockquote></blockquote>
 
 
 
'''Noter:'''
 
<br>1. Hrungne er Navnet paa en Jætte; hans gamle Ven er Hyme.
 
<br>2. Thor
 
  
  

Revisjonen fra 12. jan. 2020 kl. 19:44

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den ældre Edda


Oversat af
Frederik Winkel Horn
1869


Kvadet om Hyme
(Hýmiskviða)


1. Det var i den fjerne Oldtid,
at engang de høje Guder,
lystne efter Horn at tømme,
før de gik til Øges Gilde,
slagted Vilddyr, rysted Kviste,
forskede i Offerblodet,
og de saae, at nok af Kjedler
havde Øge i sit Hus.


2. Som et Barn saa glad og munter
sad den stærke Klintekonge,
Jætten lig i Lød og Lader;
Thor ham stivt i Øjet stirred:
”oftere du, Øge, skulde
byde Aserne til Fest.”


3. Vaande voldte Vingthors Tale
Jætten, som ej glad den hørte;
flux han pønsede paa Gjengæld,
og til Sifs hugprude Husbond
talede han da saalunde:
”Skaf du mig da, Thor, en Kjedel,
hvori jeg til eder alle
brygge kan det stærke Øl.”


4. Ej de høje Guder vidste,
hvor en slig de skulde tage,
førend Ty og Hlorrid mødtes,
og i Enrum talte sammen,
gav da Ty et Venneraad:


5. ”Øst for Elivaagers Bølger,
der hvor Himlens Hvælving ender,
bor min snilde Fader Hyme,
han en vældig Kjedel ejer,
ej i den paa Rum det skorter,
den er mange Mile dyb.”


6. ”Tror du, vi kan faa den Kjedel?”
”Ja, ifald vi bruger List.”


7. Snelt fra Asgaard bort de fore,
rask de kjørte hele Dagen,
til de kom til Egils Bolig;
han forvared Vingthors Bukke
med de statelige Krumhorn,
mens de gik til Hymes Hal.


8. Der traf Ty sin Bedstemoder,
ilde hued hun sin Frænde;
trende Gange trende hundred
Hoveder var der at se.


9. Men en anden Jættekvinde,
gyldensmykt, med lyse Øjnbryn,
tren for Sønnen frem og bød ham
Velkomst med det fulde Horn.


10. ”Frænde, mig du lade raade,
sæt jer under disse Kjedler,
og lad jer begge skjule,
skjøndt det ej paa Mod jer skorter;
mangen Gang er ej min Husbond
imod Gjæster, som han burde,
men lidt karrig og lidt ond.”


11. Sent først vendte hjem fra Jagten
Hyme Jætte, fuld af Ondskab,
Istap stødte imod Istap
i hans Skjæg, saa lydt det gungred,
da han ind i Hallen tren.


12. ”Hil dig, Hyme, stil din Harme,
thi din Søn din Hal nu gjæster,
han, som vi har ventet længe;
hid han følges af en anden,
som sig Jættebane kalder
og en Ven af dem i Mandhjem,
Veur nævner han sit Navn.


13. Hist ved Væggen har de sat sig,
bange søge de sig Tilflugt
skjulte bag den brede Søjle.”
Søjlen brast for Jættens Blikke,
og isønder Aasen sprang.


14. Otte Kjedler faldt fra Bjælken,
ikkun én saa haardt var hamret,
at den ikke brast i Faldet;
frem da ginge Ty og Vingthor,
men den gamle Jætte skued
umildt til sin Fjende hen.


15. Ikke godt hans Hu ham varsled,
da han saae i Hallen gange
ham, som voldte tidt og ofte
Jættekvinder stride Taarer;
dog blev trende Tyre tagne,
som dem Jætten koge bød.


16. De blev slagted’, de blev kogte;
ene Sifs hugprude Husbond
spiste, før han gik til Hvile,
af de trende Øxne to.


17. Altfor meget tyktes Hlorrid
Hrungnes gamle Ven[1] at spise:
”hver af os maa selv sig skaffe
Nadver til imorgen Aften.”


18. Kvad da Veur, at han vilde
ro paa Fiskeri paa Havet,
om ham Jætten vilde give
Agn til paa sin Krog at fæste.


19. ”Gaa til Hjorden, Jætteknuser,
om det ej paa Mod dig skorter,
tag dig der din Lokkemad.


20. Let dog faar du ikke, tror jeg,
Agn til Krogen hos vor Oxe.”
Flux gik Veur da til Skoven,
hvor den sorte Oxe stod.


21. Brød saa Thor, de Jætters Bane,
vældig Hovedet af Tyren
med de tvende stærke Krumhorn.
”Meget værre du mig tykkes,
nu da du dig rører Veur,
end da før du stille sad.”


22. Bad da Mejles stærke Broder,
Bukkenes den bolde Herre,
Jætten at han skulde styre
Skibet længer ud paa Havet;
lidet hued det kun Hyme
at ro mer paa Dybet ud.


23. Op den stærke Hyme løfted
tvende Hvaler paa sin Angel,
men imens stod Odins Ætling
listelig i Skibets Bagstavn,
sysled med en Medesnor.


24. Fæsted Veur, Midgaards Værge,
han, som ene knuser Ormen,
Oxehovedet paa Krogen;
gabede da over Agnen
alle Guders gamle Fjende,
der sig om Alverden snor.


25. Vældig trak den stærke Vingthor
Ormen op til Skibets Ræling,
skjøndt den blæste Gift og Edder;
vældig slog han med sin Hammer
paa dens Pande, haard som Fjeldet,
da var Ulvens Ven i Vaande.


26. Klipper brast og Fjelde knaged,
og den hele Jord foer sammen,
Ormen sank igjen tilbunds.


27. Glad var ej den gamle Jætte,
da de atter rode hjemad,
saa at ej et Ord han mælte;
hurtig brugte han sin Aare
for at komme bort derfra.


28. ”Hvilket Arbejd vil du vælge,
thi det halve skal du gjøre,
vil du bære min Hvaler
eller gjøre Baaden fast?”


29. Frem gik Hlorrid, greb i Stavnen,
ikke øste først han Skibet,
flux han løfted hele Snekken;
ene gjennem Bjergets Huler
bar han den med Kar og Aarer,
bar han den til Jættens Gaard.


30. Dog den trættekjære Jætte
kivedes endnu med Vingthor,
om hvem flest af Kræfter aatte.
”Ingen,” sagde han, ”har Kræfter,
om han ror end nok saa kraftig,
hvis han ej formaar at bryde
denne Kalk isønder her.”


31. Men da Hlorrid tog ved Kalken,
brast den haarde Sten for Glaret,
siddende han slog, saa Søjlen
brast og Kalken fløj igjennem,
hel den blev til Hyme bragt.


32. Indtil Hymes fagre Frille
hvisked Thor et Raad, hun kjendte:
”Slaa du den mod Hymes Pande;
naar han sidder mæt i Sædet,
saa at han ved Maden ledes,
er den haard som ingen Kalk.”


33. Bukkenes hugprude Herre
rejste vældig sig paafode,
samled al sin Asastyrke;
helt blev Jættens tykke Hoved,
men det stærke Bæger brast.


34. ”Stort var det Klenod, jeg misted,
da jeg nu ser Kalken ligge
sønderbrudt for mine Fødder.
Hyme har sit Ord dig givet,
som han ikke svigte kan.


35. Nu I maa, om I det mægter,
prøve fra vor Gaard at bære
Kjedlen, hvori Øllet brygges.”
Tvende gange Ty forsøgte
om han kunde flytte Kjedlen,
men urokket fast den stod.


36. Modes Fader[2] greb i Kanten,
skred saa med den gjennem Salen,
løftede den paa sit Hoved,
Ringene hans Hæle slog.


37. Længe foer de ej, før Vingthor
vendte sig og saa tilbage;
saae han da fra Østen Hyme
komme fra de vilde Fjelde,
Jætterne med mange Hoveder
fulgte ham i sluttet Flok.


38. Tog da Thor fra Axlen Kjedlen,
ned han satte den paa Jorden,
svang med Kraft sin gode Mjølner,
Hammeren, som Jætter knuser,
og han vog den hele Flok.


39. Længe foer de ikke, førend
en af Hlorrids tvende Bukke
halvdød styrted til Jorden,
halt den var, den gode Løber;
Loke var det, som forvoldte
fuld af Ondskab Bukken mén.


40. Hørt I har – Enhver jo ved det,
som de gamle Frasagn kjender,
der om Guderne fortælle –
hvilken Bod han tog for Brøden,
begge Jættens Børn han fik.


41. Foer han saa, den stærke Vingthor,
til han kom til Gudethinget;
Hymes Kjedel med han bragte.
Nu de høje Guder drikke,
hvergang Hørhøsttiden kommer,
sammen Øl i Øges Hal.


Fodnoter

  1. Hrungne er Navnet paa en Jætte; hans gamle Ven er Hyme.
  2. Thor.



Note: I Winkel Horns oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.