Lokes mundhuggeri
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
Lokes mundhuggeri
Lokasenna
oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2013
Da Ægir, der med et andet navn hed Gymer, havde fået den store kedel — som det før blev berettet — holdt han gilde for aserne. Til dette gæstebud kom Odin og Frigg — hans kone. Tor kom ikke, da han var østpå. Sif var der — Tors kone — og Brage med Idun — hans kone. Tyr var til stede. Han havde kun én hånd — Fenrisulven havde flået en hånd af ham, dengang den var bundet. Njord var der med sin kone — Skade — og Frej og Freja og Vidar — Odins søn. Loke var der også og Frejs tjenestefolk — Byggve og Beyla. Der var mange aser og alfer. Ægir havde to tjenestefolk — Fremskaffer og Ilder. Man brugte guld til belysning i stedet for ild. Øllet bar sig selv om. Der var stor fredhellighed. Man roste meget, hvor gode Ægirs tjenestefolk var. Dette tålte Loke ikke at høre, så han dræbte Fremskaffer. Da slog aserne på deres skjolde og råbte ad Loke og jagede ham ud i skoven, før de begyndte at drikke. Loke vendte tilbage og mødte Ilder udenfor. Loke sagde til ham:
- 1.
- Ilder! Fortæl mig
- dog uden at gå
- flere skridt fremad:
- Hvad drøfter de her
- i drikkelaget —
- sejrsgudens sønner?
- 2.
- Ilder:
- De dømmer om våben
- og dåd i striden —
- sejrsgudens sønner;
- om dig siger de
- dårlige ting,
- alle som én derinde.
- 3.
- Loke:
- Jeg vil træde ind
- i Ægirs haller
- for at se på den forsamling
- og giftigt spotte
- de gudesønner
- og hælde lidt bittert i bryggen.
- 4.
- Ilder:
- Hvis du træder ind
- i Ægirs haller
- for at sige den forsamling
- kun stygt og stejlt
- stol da på dette:
- Du kan vente gudernes gengæld.
- 5.
- Loke:
- Min kære Ilder!
- Kom det dertil,
- at vi to vekslede hånsord,
- da mødte du snart
- din mester i svar —
- så tænk dig om, før du taler.
Derpå gik Loke ind i hallen, men da dem, der var derinde, så, hvem der kom ind, tav de alle.
- 6.
- Loke:
- Loft er navnet —
- ad lange veje
- gik jeg her til hallen
- for at bede aserne
- byde mig mjød
- og få mig en tår over tørsten.
- 7.
- Ikke et ord
- fra alle de guder!
- Hvorfor så triste og tavse?
- Vis mig det sæde,
- hvor jeg skal sidde —
- eller smid mig ud med det samme!
- 8.
- Brage:
- At vise dig sædet
- hvor du skal sidde —
- det agter ingen at gøre;
- vi aser véd,
- hvem der fortjener
- at være bænket ved bordet.
- 9.
- Loke:
- Glemmer du — Odin! —
- de gamle dage,
- da vores blod blev blandet?
- Du sagde, at øllet
- smagte dig ikke
- medmindre man bød os begge.
- 10.
- Odin:
- Flyt dig — Vidar! —
- så ulvens fader
- kan sidde i vores forsamling;
- Loke skal ikke
- laste os noget
- her i Ægirs haller.
Så rejste Vidar sig og skænkede for Loke. Før han drak, hilste han på guderne:
- 11.
- Jeg hilser aser
- og hilser asynjer
- og alle de gæveste guder —
- alle undtagen
- den ene der sidder
- inderst på bænken: Brage.
- 12.
- Brage:
- Min egen hest,
- foruden et sværd
- og en ring vil jeg byde som bod,
- hvis ellers du afstår
- fra asespot
- og fra at vække gudernes vrede.
- 13.
- Loke:
- En hest og armpynt!
- Evigt skal du
- mangle dem begge — Brage!
- Som ingen aser
- iøvrigt til stede
- frygter du fjenden
- og skræmmes af skud.
- 14.
- Brage:
- Hvis bare vi stod —
- i stedet for inde —
- udenfor Ægirs hal.
- Med dit hoved i hånden
- — højt i vejret —
- skulle jeg lukke din løgn.
- 15.
- Loke:
- Du er modig på sædet,
- men magter det ikke:
- »Brage — bænkens pryd.«
- Hvis du er vred,
- så vælg dog striden!
- Sjældent tøver den tapre.
- 16.
- Idun:
- Jeg be’r dig — Brage! —
- for børnenes skyld
- og alle ønskesønner
- ikke at vise
- vrede mod Loke
- her i Ægirs haller.
- 17.
- Loke:
- Ti dog — Idun! —
- blandt alle kvinder
- går du som den gejleste;
- du lagde armene —
- lyse og rene —
- om din broders bane.
- 18.
- Idun:
- Jeg viser ikke
- vrede mod Loke
- her i Ægirs haller;
- jeg dæmper hellere
- den drukne Brage,
- førend det kommer til kamp.
- 19.
- Gefion:
- Hvorfor skal aser
- indbyrdes skændes?
- Stands nu den strid I fører!
- Loft har næppe
- lugtet faren:
- At vi alle ønsker ham ondt.
- 20.
- Loke:
- Ti dog — Gefion! —
- tænk på dengang
- da du blev lokket til lyst;
- den lyse mand,
- mødte med smykker,
- og du lagde dig rede på ryggen.
- 21.
- Odin:
- Du er ude af den
- og ør — Loke! —
- når du ser dig gal på Gefion;
- hun véd besked
- om verdens gang —
- måske endda mere end mig.
- 22.
- Loke:
- Ti dog — Odin! —
- du traf jo aldrig
- de rigtige valg på valen;
- ofte gav du —
- hvad du ikke skulle —
- alle de slappeste sejren.
- 23.
- Odin:
- Måske jeg valgte
- mindre heldigt
- at skænke de slappeste sejren.
- I otte vintre
- var du under jorden;
- du malkede køer som kvinde,
- ja, du har båret børn —
- det kalder jeg argt og ækelt.
- 24.
- Loke:
- Det siges, du sysled’
- med sejd imens —
- på Samsø med virke som vølve.
- Du traskede rundt
- som tryllende kone —
- det kalder jeg argt og ækelt.
- 25.
- Frigg:
- Disse skæbner
- skulle I hel’re
- lade unævnt for andre;
- hvad I to aser
- udstod dengang
- bør glemmes som fjernt og fortid.
- 26.
- Loke:
- Ti dog — Frigg,
- Fjørgyns datter! —
- som altid har været så villig:
- Både Ve og Vile
- har Vidres kone
- budt en plads ved sin barm.
- 27.
- Frigg:
- Jeg savner særligt
- en søn som Balder
- her i Ægirs haller;
- så undslap du ikke
- asernes sønner,
- men fik som fortjent for din trods.
- 28.
- Loke:
- Ønsker du endnu
- ondskabsfuldheder?
- Her kommer flere — Frigg!
- Når Balder mangler
- mellem jer her,
- var det noget jeg voldte med vilje.
- 29.
- Freja:
- Uden forstand
- står du — Loke! —
- og byder os hæslige hånsord.
- Jeg tror, at Frigg
- har fattet skæbnen;
- hun siger det dog ikke selv
- 30.
- Loke:
- Ti dog — Freja! —
- tror du ikke
- jeg kender dine laster og lyder?
- De aser herinde —
- og alferne tilmed —
- du har horet med hele hoben.
- 31.
- Freja:
- Din tunge er falsk —
- jeg tænker din galen
- snart vil skaffe dig skade;
- aserne vredes
- og asynjerne —
- de vil jage dig sørgende hjemad.
- 32.
- Loke:
- Luk nu — Freja! —
- din lede heks!
- Du er fuld af falsk og bedrag.
- Guderne greb dig
- i gang med din bror —
- da slap du en fjært — Freja!
- 33.
- Njord:
- Hvad elskov angår
- er der ingen forskel,
- om man ligger med få eller flere.
- Din ækle arghed
- undrer mig mere:
- En mand, der har båret børn.
- 34.
- Loke:
- Ti dog — Njord! —
- du kom østfra
- hertil som gudernes gidsel.
- Hymers døtre
- havde din mund
- til at pisse i som potte.
- 35.
- Njord:
- Det lindrer mig,
- som ad lange veje
- blev sendt som gudernes gidsel,
- at jeg avlede en søn,
- som ingen hader;
- han kaldes ypperst blandt aser.
- 36.
- Loke:
- Stop nu — Njord! —
- og styr dit pral!
- Læg det nu frem i lyset:
- Den samme søn
- har din søster født —
- næppe var værre at vente.
- 37.
- Tyr:
- Frej er den største
- af stærke ryttere
- her i gudernes gård.
- Han krænker aldrig
- kvinder og børn,
- men løser alle af lænker.
- 38.
- Loke:
- Ti dog — Tyr! —
- betænk, at du aldrig
- kan skille folk, der skændes;
- din højre hånd —
- husker du nok —
- blev flået fra dig af Fenrir.
- 39.
- Tyr:
- Vi mangler begge;
- jeg mistede hånden,
- og du det berygtede rovdyr.
- Ulven må også
- udstå længsel
- i lænker til ragnarok.
- 40.
- Loke:
- Ti nu — Tyr! —
- og tænk på den søn,
- din hustru hævder er din;
- den uret — stakkel! —
- har jeg aldrig sonet,
- hverken med bod eller bedring.
- 41.
- Frej:
- Ulven skal ligge
- ved åens munding
- til guderne mister magten;
- hvis ikke du straks
- stopper dit møgfald,
- bli’r du bundet dér på bredden.
- 42.
- Loke:
- Du gav dit guld
- for Gymers datter —
- og solgte dengang dit sværd;
- så når Muspels sønner
- når Mørkeskoven,
- er du værgeløs uden våben.
- 43.
- Byggve:
- Hvis jeg — som Yngve —
- var ædelbåren
- og havde hans magt og midler,
- så knuste jeg alle
- knogler i fjolset —
- så mistede han liv og lemmer.
- 44.
- Loke:
- Hvem er nu det,
- der vimser dér?
- En lille snappende snylter?
- Du høres vel altid
- i øret på Frej,
- når du kagler under kværnen.
- 45.
- Byggve:
- Jeg kaldes Heftig —
- men hedder Byggve —
- blandt alle guder og godtfolk.
- Jeg er stolt af at være
- til stede ved øllet,
- hvor Hropt-slægten er samlet
- 46.
- Loke:
- Hold kæft — Byggve! —
- du kunne jo aldrig
- lave mad til mændene,
- og du forblev bagerst
- på bænkehalmen
- når mænd kæmpede i kampen.
- 47.
- Heimdal:
- Du er farligt fuld,
- og du fabler — Loke! —
- skænk lidt mindre af mjøden.
- Den magter sjældent
- mundens brug,
- som overdriver med drikken.
- 48.
- Loke:
- Ti dog — Heimdal! —
- fra tidernes morgen
- har du levet et lurvet liv;
- med en regnvåd røv
- render du evigt
- som gudernes vågne vagtpost.
- 49.
- Skade:
- For længe — Loke!—
- var det let for dig
- at lege med halen løftet.
- Med dit eget, dræbte
- afkoms tarme
- skal du bindes på skarpe skær.
- 50.
- Loke:
- Måske skal mit eget
- afkoms tarme
- holde mig på skarpe skær.
- Først og fremmest
- var jeg foregangsmand,
- da Tjasse blev taget af dage.
- 51.
- Skade:
- Hvis du først og fremmest
- var foregangsmand,
- da Tjasse blev taget af dage,
- skal du aldrig møde
- andet end kulde
- fra dér, hvor jeg bygger og bor.
- 52.
- Loke:
- Men du viste villigt
- vejen til sengen,
- da du lokkede Laufeys søn.
- Godt vi ikke
- glemte dette,
- når nu alles fejl skal frem.
Da trådte Sif frem og skænkede mjød i Lokes bæger, mens hun sagde:
- 53.
- Jeg hilser dig — Loke! —
- hæv nu dit bæger —
- mjøden er god og gammel.
- Der er vel én
- i ase-slægten
- hvis fejl du nødigst nævner?
Han tog hornet og drak det ud:
- 54.
- Hvis du skulle være
- den dydigste her,
- så var her vist ingen andre.
- Jeg kender én,
- der uden tvivl
- gjorde Tors hustru til hore —
- og det var den listige Loke.
- 55.
- Beyla
- Det tordner i fjeldet —
- Tor er nok snart
- her tilbage blandt os.
- Han vil stoppe
- den hæslige smæden
- af alle guder og godtfolk.
- 56.
- Loke:
- Hold kæft — Beyla,
- Byggves kone! —
- du er fuld af falsk og bedrag.
- I selskab med aser
- har man sjældent mødt
- en så ækel og uvasket tøs.
Da kom Tor ind og sagde:
- 57.
- Hør — din halvmand! —
- skal hammeren her —
- Mjølner — stoppe din mund?
- Jeg knuser gerne
- den knold på din hals
- og ender dit usle liv.
- 58.
- Loke:
- Jordens søn! —
- er du hjemme igen?
- Hvorfor de trusler — Tor?
- Det frister du næppe,
- når Fenrir kommer
- og sluger sejrens fader.
- 59.
- Tor:
- Hør — din halvmand! —
- skal hammeren her —
- Mjølner — stoppe din mund?
- Jeg skal samle dig op
- og slynge dig østpå,
- så ingen ser dig siden.
- 60.
- Loke:
- Den udflugt du gjorde
- østen herfor,
- burde du holde hemmelig;
- på hug som en splejs
- i handskens tommel
- mindede du mindst om Tor.
- 61.
- Tor:
- Hør — din halvmand! —
- skal hammeren her —
- Mjølner — stoppe din mund?
- Jeg skal ramme dig hårdt
- med Rungners bane,
- så hver en knogle knuses.
- 62.
- Loke:
- Jeg agter at leve
- længe endnu,
- selv om du truer med tæsk.
- De knuder Skrymer
- knyttede på posen
- gjorde, at du manglede maden —
- du nærmest segnede af sulten.
- 63.
- Tor:
- Hør — din halvmand! —
- skal hammeren her —
- Mjølner — stoppe din mund?
- For Rungners bane
- skal du ryge til Hel
- og gennem dødsrigets dør.
- 64.
- Loke:
- Jeg sagde aser
- og sønner af aser
- de ting, jeg havde i tankerne.
- På grund af dig
- vil jeg gå herfra,
- da jeg véd, at du snarest vil slå.
- 65.
- Du gav øl — Ægir! —
- men skal aldrig igen
- byde gæster til gilde;
- jeg ønsker at alt
- du ejer herinde
- bliver ædt af legende luer,
- så din egen røv bliver ristet.
Efter dette skjulte Loke sig i Franangerfossen i skikkelse af en laks. Dér fangede aserne ham. Han blev bundet med sin søns — Vales — tarme, mens Narfe — også hans søn — blev til en ulv. Skade tog en giftslange og hængte den over Lokes ansigt. Der dryppede gift fra den. Sigyn — Lokes kone — sad dér og holdt en skål under giften, men når skålen var fuld, bar hun giften ud, og samtidig dryppede der gift på Loke. Så fór han sådan sammen, at det fik jorden til at ryste — og det kalder man nu jordskælv.