Lokes mundhuggeri

Fra heimskringla.no
Revisjon per 29. mar. 2018 kl. 07:16 av Jesper (diskusjon | bidrag)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Eddadigte


Lokes mundhuggeri

Lokasenna


oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2013



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Guðni Jónssons Eddukvæði (Sæmundar-Edda), 1954.


Lorenz Frølich: Loke skændes med guderne

Da Ægir, der med et andet navn hed Gymer, havde fået den store kedel — som det før blev berettet — holdt han gilde for aserne. Til dette gæstebud kom Odin og Frigg — hans kone. Tor kom ikke, da han var østpå. Sif var der — Tors kone — og Brage med Idun — hans kone. Tyr var til stede. Han havde kun én hånd — Fenrisulven havde flået en hånd af ham, dengang den var bundet. Njord var der med sin kone — Skade — og Frej og Freja og Vidar — Odins søn. Loke var der også og Frejs tjenestefolk — Byggve og Beyla. Der var mange aser og alfer. Ægir havde to tjenestefolk — Fremskaffer og Ilder. Man brugte guld til belysning i stedet for ild. Øllet bar sig selv om. Der var stor fredhellighed. Man roste meget, hvor gode Ægirs tjenestefolk var. Dette tålte Loke ikke at høre, så han dræbte Fremskaffer. Da slog aserne på deres skjolde og råbte ad Loke og jagede ham ud i skoven, før de begyndte at drikke. Loke vendte tilbage og mødte Ilder udenfor. Loke sagde til ham:


1.
Ilder! Fortæl mig
dog uden at gå
flere skridt fremad:
Hvad drøfter de her
i drikkelaget —
sejrsgudens sønner?


2.
Ilder:
De dømmer om våben
og dåd i striden —
sejrsgudens sønner;
om dig siger de
dårlige ting,
alle som én derinde.


3.
Loke:
Jeg vil træde ind
i Ægirs haller
for at se på den forsamling
og giftigt spotte
de gudesønner
og hælde lidt bittert i bryggen.


4.
Ilder:
Hvis du træder ind
i Ægirs haller
for at sige den forsamling
kun stygt og stejlt
stol da på dette:
Du kan vente gudernes gengæld.


5.
Loke:
Min kære Ilder!
Kom det dertil,
at vi to vekslede hånsord,
da mødte du snart
din mester i svar —
så tænk dig om, før du taler.


Derpå gik Loke ind i hallen, men da dem, der var derinde, så, hvem der kom ind, tav de alle.


6.
Loke:
Loft er navnet —
ad lange veje
gik jeg her til hallen
for at bede aserne
byde mig mjød
og få mig en tår over tørsten.


7.
Ikke et ord
fra alle de guder!
Hvorfor så triste og tavse?
Vis mig det sæde,
hvor jeg skal sidde —
eller smid mig ud med det samme!


8.
Brage:
At vise dig sædet
hvor du skal sidde —
det agter ingen at gøre;
vi aser véd,
hvem der fortjener
at være bænket ved bordet.


9.
Loke:
Glemmer du — Odin! —
de gamle dage,
da vores blod blev blandet?
Du sagde, at øllet
smagte dig ikke
medmindre man bød os begge.


10.
Odin:
Flyt dig — Vidar! —
så ulvens fader
kan sidde i vores forsamling;
Loke skal ikke
laste os noget
her i Ægirs haller.


Så rejste Vidar sig og skænkede for Loke. Før han drak, hilste han på guderne:


11.
Jeg hilser aser
og hilser asynjer
og alle de gæveste guder —
alle undtagen
den ene der sidder
inderst på bænken: Brage.


12.
Brage:
Min egen hest,
foruden et sværd
og en ring vil jeg byde som bod,
hvis ellers du afstår
fra asespot
og fra at vække gudernes vrede.


13.
Loke:
En hest og armpynt!
Evigt skal du
mangle dem begge — Brage!
Som ingen aser
iøvrigt til stede
frygter du fjenden
og skræmmes af skud.


14.
Brage:
Hvis bare vi stod —
i stedet for inde —
udenfor Ægirs hal.
Med dit hoved i hånden
— højt i vejret —
skulle jeg lukke din løgn.


15.
Loke:
Du er modig på sædet,
men magter det ikke:
»Brage — bænkens pryd.«
Hvis du er vred,
så vælg dog striden!
Sjældent tøver den tapre.


16.
Idun:
Jeg be’r dig — Brage! —
for børnenes skyld
og alle ønskesønner
ikke at vise
vrede mod Loke
her i Ægirs haller.


17.
Loke:
Ti dog — Idun! —
blandt alle kvinder
går du som den gejleste;
du lagde armene —
lyse og rene —
om din broders bane.


18.
Idun:
Jeg viser ikke
vrede mod Loke
her i Ægirs haller;
jeg dæmper hellere
den drukne Brage,
førend det kommer til kamp.


19.
Gefion:
Hvorfor skal aser
indbyrdes skændes?
Stands nu den strid I fører!
Loft har næppe
lugtet faren:
At vi alle ønsker ham ondt.


20.
Loke:
Ti dog — Gefion! —
tænk på dengang
da du blev lokket til lyst;
den lyse mand,
mødte med smykker,
og du lagde dig rede på ryggen.


21.
Odin:
Du er ude af den
og ør — Loke! —
når du ser dig gal på Gefion;
hun véd besked
om verdens gang —
måske endda mere end mig.


22.
Loke:
Ti dog — Odin! —
du traf jo aldrig
de rigtige valg på valen;
ofte gav du —
hvad du ikke skulle —
alle de slappeste sejren.


23.
Odin:
Måske jeg valgte
mindre heldigt
at skænke de slappeste sejren.
I otte vintre
var du under jorden;
du malkede køer som kvinde,
ja, du har båret børn —
det kalder jeg argt og ækelt.


24.
Loke:
Det siges, du sysled’
med sejd imens —
på Samsø med virke som vølve.
Du traskede rundt
som tryllende kone —
det kalder jeg argt og ækelt.


25.
Frigg:
Disse skæbner
skulle I hel’re
lade unævnt for andre;
hvad I to aser
udstod dengang
bør glemmes som fjernt og fortid.


26.
Loke:
Ti dog — Frigg,
Fjørgyns datter! —
som altid har været så villig:
Både Ve og Vile
har Vidres kone
budt en plads ved sin barm.


27.
Frigg:
Jeg savner særligt
en søn som Balder
her i Ægirs haller;
så undslap du ikke
asernes sønner,
men fik som fortjent for din trods.


28.
Loke:
Ønsker du endnu
ondskabsfuldheder?
Her kommer flere — Frigg!
Når Balder mangler
mellem jer her,
var det noget jeg voldte med vilje.


29.
Freja:
Uden forstand
står du — Loke! —
og byder os hæslige hånsord.
Jeg tror, at Frigg
har fattet skæbnen;
hun siger det dog ikke selv


30.
Loke:
Ti dog — Freja! —
tror du ikke
jeg kender dine laster og lyder?
De aser herinde —
og alferne tilmed —
du har horet med hele hoben.


31.
Freja:
Din tunge er falsk —
jeg tænker din galen
snart vil skaffe dig skade;
aserne vredes
og asynjerne —
de vil jage dig sørgende hjemad.


32.
Loke:
Luk nu — Freja! —
din lede heks!
Du er fuld af falsk og bedrag.
Guderne greb dig
i gang med din bror —
da slap du en fjært — Freja!


33.
Njord:
Hvad elskov angår
er der ingen forskel,
om man ligger med få eller flere.
Din ækle arghed
undrer mig mere:
En mand, der har båret børn.


34.
Loke:
Ti dog — Njord! —
du kom østfra
hertil som gudernes gidsel.
Hymers døtre
havde din mund
til at pisse i som potte.


35.
Njord:
Det lindrer mig,
som ad lange veje
blev sendt som gudernes gidsel,
at jeg avlede en søn,
som ingen hader;
han kaldes ypperst blandt aser.


36.
Loke:
Stop nu — Njord! —
og styr dit pral!
Læg det nu frem i lyset:
Den samme søn
har din søster født —
næppe var værre at vente.


37.
Tyr:
Frej er den største
af stærke ryttere
her i gudernes gård.
Han krænker aldrig
kvinder og børn,
men løser alle af lænker.


38.
Loke:
Ti dog — Tyr! —
betænk, at du aldrig
kan skille folk, der skændes;
din højre hånd —
husker du nok —
blev flået fra dig af Fenrir.


39.
Tyr:
Vi mangler begge;
jeg mistede hånden,
og du det berygtede rovdyr.
Ulven må også
udstå længsel
i lænker til ragnarok.


40.
Loke:
Ti nu — Tyr! —
og tænk på den søn,
din hustru hævder er din;
den uret — stakkel! —
har jeg aldrig sonet,
hverken med bod eller bedring.


41.
Frej:
Ulven skal ligge
ved åens munding
til guderne mister magten;
hvis ikke du straks
stopper dit møgfald,
bli’r du bundet dér på bredden.


42.
Loke:
Du gav dit guld
for Gymers datter —
og solgte dengang dit sværd;
så når Muspels sønner
når Mørkeskoven,
er du værgeløs uden våben.


43.
Byggve:
Hvis jeg — som Yngve —
var ædelbåren
og havde hans magt og midler,
så knuste jeg alle
knogler i fjolset —
så mistede han liv og lemmer.


44.
Loke:
Hvem er nu det,
der vimser dér?
En lille snappende snylter?
Du høres vel altid
i øret på Frej,
når du kagler under kværnen.


45.
Byggve:
Jeg kaldes Heftig —
men hedder Byggve —
blandt alle guder og godtfolk.
Jeg er stolt af at være
til stede ved øllet,
hvor Hropt-slægten er samlet


46.
Loke:
Hold kæft — Byggve! —
du kunne jo aldrig
lave mad til mændene,
og du forblev bagerst
på bænkehalmen
når mænd kæmpede i kampen.


47.
Heimdal:
Du er farligt fuld,
og du fabler — Loke! —
skænk lidt mindre af mjøden.
Den magter sjældent
mundens brug,
som overdriver med drikken.


48.
Loke:
Ti dog — Heimdal! —
fra tidernes morgen
har du levet et lurvet liv;
med en regnvåd røv
render du evigt
som gudernes vågne vagtpost.


49.
Skade:
For længe — Loke!—
var det let for dig
at lege med halen løftet.
Med dit eget, dræbte
afkoms tarme
skal du bindes på skarpe skær.


50.
Loke:
Måske skal mit eget
afkoms tarme
holde mig på skarpe skær.
Først og fremmest
var jeg foregangsmand,
da Tjasse blev taget af dage.


51.
Skade:
Hvis du først og fremmest
var foregangsmand,
da Tjasse blev taget af dage,
skal du aldrig møde
andet end kulde
fra dér, hvor jeg bygger og bor.


52.
Loke:
Men du viste villigt
vejen til sengen,
da du lokkede Laufeys søn.
Godt vi ikke
glemte dette,
når nu alles fejl skal frem.


Da trådte Sif frem og skænkede mjød i Lokes bæger, mens hun sagde:


53.
Jeg hilser dig — Loke! —
hæv nu dit bæger —
mjøden er god og gammel.
Der er vel én
i ase-slægten
hvis fejl du nødigst nævner?


Han tog hornet og drak det ud:


54.
Hvis du skulle være
den dydigste her,
så var her vist ingen andre.
Jeg kender én,
der uden tvivl
gjorde Tors hustru til hore —
og det var den listige Loke.


55.
Beyla
Det tordner i fjeldet —
Tor er nok snart
her tilbage blandt os.
Han vil stoppe
den hæslige smæden
af alle guder og godtfolk.


56.
Loke:
Hold kæft — Beyla,
Byggves kone! —
du er fuld af falsk og bedrag.
I selskab med aser
har man sjældent mødt
en så ækel og uvasket tøs.


Da kom Tor ind og sagde:


57.
Hør — din halvmand! —
skal hammeren her —
Mjølner — stoppe din mund?
Jeg knuser gerne
den knold på din hals
og ender dit usle liv.


58.
Loke:
Jordens søn! —
er du hjemme igen?
Hvorfor de trusler — Tor?
Det frister du næppe,
når Fenrir kommer
og sluger sejrens fader.


59.
Tor:
Hør — din halvmand! —
skal hammeren her —
Mjølner — stoppe din mund?
Jeg skal samle dig op
og slynge dig østpå,
så ingen ser dig siden.


60.
Loke:
Den udflugt du gjorde
østen herfor,
burde du holde hemmelig;
på hug som en splejs
i handskens tommel
mindede du mindst om Tor.


61.
Tor:
Hør — din halvmand! —
skal hammeren her —
Mjølner — stoppe din mund?
Jeg skal ramme dig hårdt
med Rungners bane,
så hver en knogle knuses.


62.
Loke:
Jeg agter at leve
længe endnu,
selv om du truer med tæsk.
De knuder Skrymer
knyttede på posen
gjorde, at du manglede maden —
du nærmest segnede af sulten.


63.
Tor:
Hør — din halvmand! —
skal hammeren her —
Mjølner — stoppe din mund?
For Rungners bane
skal du ryge til Hel
og gennem dødsrigets dør.


64.
Loke:
Jeg sagde aser
og sønner af aser
de ting, jeg havde i tankerne.
På grund af dig
vil jeg gå herfra,
da jeg véd, at du snarest vil slå.


65.
Du gav øl — Ægir! —
men skal aldrig igen
byde gæster til gilde;
jeg ønsker at alt
du ejer herinde
bliver ædt af legende luer,
så din egen røv bliver ristet.


Efter dette skjulte Loke sig i Franangerfossen i skikkelse af en laks. Dér fangede aserne ham. Han blev bundet med sin søns — Vales — tarme, mens Narfe — også hans søn — blev til en ulv. Skade tog en giftslange og hængte den over Lokes ansigt. Der dryppede gift fra den. Sigyn — Lokes kone — sad dér og holdt en skål under giften, men når skålen var fuld, bar hun giften ud, og samtidig dryppede der gift på Loke. Så fór han sådan sammen, at det fik jorden til at ryste — og det kalder man nu jordskælv.