Lys på høje o.s.v.
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række
Bind II, s. 409
Samlede og for størstedelen optegnede
af
København 1928
28. Der er set Lys paa Kjølshøj paa Udbyovre Mark.
Karen M. Rasmussen.
29. Tonnes Klemmensen, der nu er nogle og 60, kjendte i sin Ungdom en gammel Mand fra Østerby, der en Aften, han kom gaaende fra Alstrup til Ågerup, saa' ikke mindre end 3 Lys ovre paa Hjortholm.
A. P.
30. Der er en Høj paa Søren Snedkers Mark ved Ørrild Skjel, de kalder Matrikulshøjen. Saa ligger der tre Høje paa Præstens Mark, og fra Matrikulshøjen og til de tre Høje farer der tre Lys om Aftenen tværs over Vestermarken. Efter gammel Spaadom skal der ligge ti Aars Skat til Danmark i de tre Høje, men hvilken én af dem den ligger i, det er ikke godt at vide.
A har set dem Lys tit og er gaaet vildt, hver Gang a har set dem. A trask (tærskede) om Vinteren oppe i Kovsted og skulde saa gaa Vejen hjem om Aftenen og hen ad det Strøg. A havde nok Vejen at gaa ad, men dersom a ikke kom af Sted inden Kl. 8, gik a vildt. Derfor maatte a altid af Sted i Lysaften.
Søren Knudsen, Kovsted.
31. Ved Sydenden af Boller Skolelod har ligget en Gaard, der kaldtes Kjeldbak. Der har senere været set et klart Lys endogsaa kort efter Solnedgang. Jeg har set det et Par Gange sent om Aftenen.
Lærer Pedersen, Bolle.
32. Nogle af Fugdal Beboere har kast i en Høj nordøst fra Byen, eftersom de der havde set Lys brænde. De fandt intet uden et Stykke Metal i Form af en Dolk.
Ghr. Sølling, Grindsted. 1768. (Præsteindber. til Biskop Bloch).
33. Paa Tornhøj paa Permelille Mark, østen for Byen, har man tit set et Lys staa og brænde om Natten.
Jens Madsen Rus, Kolby.
34. Der staar et Lys og brænder neden til Restrup Skov (altsaa norden for den) paa et bitte Knub Høj, der er et bitte Korn vesten for Skovvejen, som gaar fra Landevejen sønder paa, altsaa mellem Landevejen Og Skoven.
Lars Hansen Dun, Sønderholm.
35. Ved Hammel halvvejs op efter Skoven er en Høj, og fra den og ind til Byen gaar næsten hver eneste Aften et Lys, naar det er tyk Luft. Det er blandt andre set af Rebslaaer Solberg.
Fru Jørgensen, Torsager.
36. Der staar et Lys paa et Skjel imellem to Mænd her i Astrup. Stedet kaldes Hundehøw, skjøndt der nu ingen Høj er. Det er paa Agrene imellem Blokkerne.
Mig og en Pige vi saa' Lyset en Aften, og saa gik vi ind og kaldte paa de andre, men da vi kom ud igjen, var det væk.
En Karl, der hed Rasmus Jensen og var fra Søndergaard i Astrup, gik en Aften vild ved at se Lyset paa det samme Sted.
Maren Hansdatter, Astrup.
37. I det Hus, der ligger lige østen for den vestre Skole i Bedsted, har de flere Gange set et Lys komme skridende forbi. Det gaar saa til Vejrs og taber efterhaanden sin Glands.
Mads Grøntoft, Bedsted.
38. Der skal have staaet et Lys og brændt oppe i Enden af vor Have. En gammel Husmand, der hedder Hans Andersen, har set det.
Jesper Hansen, Kolshave.
39. I Halvtredserne tjente jeg som stor Dreng paa Søgaard i Kliplev. Min Husbond var Forpagter Tolderlund, og han havde sit Kontor oppe i Hovedbygningen.
Saa skulde jeg om Aftenen gaa over til Søgaards Kro og hente Posten og Aviserne til ham, og jeg skulde ogsaa over til Præsten i Kliplev med Aviserne.
Saa traf det sig en mørk Aften, da jeg kom tilbage til Gaarden og gik med Vejen, som førte ind gjennem Indkjørselsportén, at jeg saa' et Lys komme skridende ud af Porten og hen imod mig med en lille Afstand fra Jorden. Da det kom lige foran mig, var Lyset lige med ét forsvundet, men det var saa klart paa Jorden, at jeg kunde have set at samle en Skilling op. Lyset havde altsaa ligesom bredt sig, kunde jeg skjønne, men da det lige kom forbi mig, var det igjen et Lys, og saa blev det ved at skride hen ad Vejen. Det kunde ikke være en Lygtemand, for dem har jeg set mange af, og det kom hen ad en haard stenet Vej og hoppede ikke, men skred jævnt frem ad, og jeg véd endnu ikke, hvad det kunde have været.
H. P. Asmussen, Mølholm.
40. Der er to Gaarde i Hygum Sogn, der kaldes Holm. Den ene ejes nu af en Tysker, og de brændte begge to nu i Maj Maaned i Aar.
Der var mange, der troede, at Tyskeren havde sat Ilden paa, men den kom op i den anden Gaard, hvor man fandt en af hans Lamper, saa det bestyrkede jo Mistanken. Men han vilde ikke bekjende og blev endelig frikjendt.
Nu senere har flere forskjellige set et Lys brænde der omme ved Aftenstid paa det Sted, hvor Ilden er kommen op, men ikke hver Aften. Jeg har ogsaa set det.
Den anden Gaard er bleven flyt et lille Stykke nærmere ind mod Byen, og det er ikke i den, man ser Lyset, men hvor den før laa. Nogle siger, at Lyset er ganske naturligt.
Thøste Thøstesen, Fedsted.
41. Tæt ind til Jul har man forhen set et Lys, der kom langt ude fra Kjæret norden for det Hus, som kaldes Birkholmhuset, og saa gik skraas over efter Møltrup og tæt sønden om Haverne og hen til det røde Hus. Der vendte det og gik samme Vej tilbage tæt syd for Skolens Have, hvor det ligesom summer sig lidt, og saa ud i Kjæret igjen. Saadan kunde man se det hver Aften fra 10 til 12 i en 14 Dages Tid før Jul. Det var, som én kom gaaende med en Lygte i Haanden.
Jeg stod en Aften i Haven og saa' efter min Mand, som ikke var hjemme, og da kom det. Jeg troede først, at det var en Lærerinde fra Arden, der kom med sin Lygte over Kjæret, for hun kunde komme paa alle mulige Tider og besøge os. Jeg sprang da ind og jog Kjedelen over Ilden til Te, og da jeg kom ud igjen, var det kommet syd for Haverne. Nu vidste jeg, hvad det var.
En Aften for et Par Aar siden, vi stod i Vinduet og saa' efter det, da sagde min Søn:
"Aa, Gud give den Stakkel en Gang kunde faa Ro."
Da sprang det lige saa højt op i Luften, og saa ned igjen og slukkedes, og siden har vi ikke set det.
Den Aften jeg stod i Haven og saa' det, kunde jeg se som en Kjole bag ved, og derfor troede jeg, det var Lærerinden.
Madam Thomsen, Møltrup.
42. I min Barndom fortalte Folk, at der ofte gik et stort Lys i Møltrup Kjær, særlig ind mod Juletiden.
Omkring ved 1898 boede der en gammel Kone i Møltrup, som kaldtes Gamle-Sine. Hun kom meget over til os i Skolen. Vi saa' da ind mod Julen i et af de Aar (1898-1900) i de mørke Aftener Lyset staa ude i Kjæret sydvest for Skolen i Retning af Birkholmsgranerne. Det kom en Aften tæt op til vor Haves sydvestlige Hjørne og stod der nogle Øjeblikke og var saa stort som Overkroppen af en vogsen Mand. Det blev ét Øje blik helt borte, men kom saa igjen og forsvandt derefter atter ud over Kjærene. Det foer ofte meget hurtigt af Sted, tit mange hundrede Alen lige i et Nu. Til Tider foer det hid og did; og saa gik det jævnt igjen et Stykke.
En Aften i den samme Tid sad Gamle-Sine hjemme ved sit Vindue tillige med sin Datter og saa' ud efter Lyset i Kjæret. Det kom da ogsaa helt op til vor Have, og hun gik da ud til det, for hun var en gammel frygtløs Kone. Da hun kom Lyset paa nogle Alen nær, gik det ud og blev borte. Hun vendte saa om for at gaa ind, men da hun kom hen forbi sit Vindue, raabte Datteren ud til hende, at det var der igjen. Hun vendte saa om og gik atter ned imod det, men det gik ud, da hun kom nær til det. Dette gjentog sig tredje Gang, men da hun nu atter gik fra det, paakom der hende en forfærdelig Skræk, og hun vilde nu ikke gaa efter det mere. Da hun saa kom ind og sad ved Vinduet, lyste det klart som ingen Sinde før, men det var blot et Øjeblik, saa foer det ud over Kjærene igjen.
Dagen efter kom hun over og fortalte os det. Vi vilde saa allesammen sidde paa Vagt i vore Dagligstuevinduer og se efter det om Aftenen. Det kom ogsaa godt nok hen ad 11-Tiden, som det plejede, og dandsede der ude i Kjæret en god Times Tid, saa begyndte det at nærme sig Byen. Jeg var omtrent 10 Aar gammel den Gang og stod ved Siden af mine Forældre ved Vinduet. Jeg udbrød da:
"Gud hjælpe den Stakkel, hvem han saa er."
I det samme hoppede Lyset højt op og forsvandt, og vi saa' det aldrig siden.
Jeg har siden talt om det med Folk der nede paa Egnen, og de siger alle sammen:
"Vi ser aldrig til det nu."
De gamle der hjemme i Møltrup bevidner, at de har set Lyset, men de unge kalder det jo Historier. Der er kun 5 Mennesker, der til Dato kjender Enden paa Lysets Historie.
Jens Thorvald Thomsen, født i Møltrup Skole 1888.
43. Der kommer et andet Lys fra en af de vestre Gaarde her i Byen og gaar ned forbi Skolens Have, hvor det saa standser en Snes Alen fra Lysthuset. Der staar det stille ved en Overkjørsel, og derefter gaar det hen til gamle Sines Have. Da er det, som man ser ind i en gloende Ovnsmunde, og saa gaar det ud.
Gamle Sine sad til Leje, og en Gang var hendes Søster i Besøg hos hende. Som de saa ligger i Sengen, ser de Lyset, og saa rejser Sine sig og tager et Underskjørt paa, for det var bitterlig koldt, og gaar ud efter det. Men da hun kom i Nærheden af det, gik det ud og saa vendte hun sig og gik ind igjen. Da fortalte Søsteren, som sad i Sengen og saa' paa det:
"Den Gang du vendte dig, da blev det tændt igjen."
Madam Thomsen, Møltrup.
44. A stod en Aften ved østre Enden af Store-Grønheden og saa' et Lys komme hoppende oppe fra Skolediget og over den gamle Kongevej og saa vester paa. Saa snart det forsvandt, kom et andet, og saadan kom der en 3, 4.
Niels Jensen, Uggerholt.
Denne Vej er den gamle Kongevej mellem Sæby og Aalborg. Den gaar endnu om ad Grønheden, men er ikke godt vedligeholdt. Den Strækning, her omtales, er meget højtliggende, og fra den er der en meget vid Udsigt.
E. T. K.
45. Paa Kristen Nørgaards Mark i Sinding Hede har der i mange Aar, Nat efter Nat, brændt et Lys. Paa det sydøstre Hjørne af Jens Jakobsens Mark her i Sognet har man ogsaa set et Lys brænde.
Ved Søren Jensen, Boelshøj. J. Jensen, Refskåle.
46. Der brændte et Lys lige østen for Refstrup lige paa Hjørneskjellet mellem Møllerens Mark og Gaardens Mark. Det er væk nu, men har staaet og brændt der i mange Aar.
Søren Andersen, Bravlstrup.
47. En ung Pige, der tjente ved mine Forældre, kjørte en Aften med hendes Morbroder hen ad den gamle Hjørring-Landevej. Da vaagner der et Ildhjul op forved Hestene, og det løb forved dem et Stykke og trillede saa ned i Vejgrøften. Hestene blev rædde og havde nær taget selv for Kusken.
Kristen Larsen, Lille-Skjærping.
48. Fra Toftlund og til Stenderup gaar en Vej, hvor der altid har gaaet Varsel.
En Broder til Kromanden Ferslev i Herrestedgaard, der havde en lille Gaard i Stenderup, kom en Aften og gik hjem fra Toftlund. Da han kom midt imellem Byerne, ser han en stor Ild midt paa Vejen, og Folk færdedes runden om den, men han kunde ikke se, hvad det var for Folk. Saa sprang han over Groben og ind paa Agrene for at komme uden om, og paa den Maade kom han hjem. Af og til saa' han om efter Ilden og kunde godt blive ved at se den.
Ane Andersen, Rurup.
49. I Hovgaards Mark saa' jeg en Aften silde en Ildkugle komme op af Jorden, den stod saa stille lidt, hævede sig igjen og gik i en Bue et Stykke hen. Saa dalede den, stod stille og hævede sig atter. Det gjentog sig saadan tre Gange, og da forsvandt den. Jeg troede, det var Ilden fra en aaben Dør og ind paa en stor aaben Skorsten, da der laa en Gaard lige for, men det var det ikke.
Hans Møller, Orehave-Husene.
50. Ved Byen Bjærget i Ty ligger en Bakke, som er sunken sammen i Midten i Form af en Halvmaane, og her i denne Fordybning ligger en stor Sten, hvor Folk ofte har set Lys brænde om Natten. Tit høres der ogsaa Lyde fra Bakken som af to flade Sten, der slaar imod hinanden.
Folk troer, at Bakken er fuld af Penge og beboes af Trolde.
Mikkel Sørensen.
51. Der skal gaa et Lys fra Brøndum Dam til Brøndum Kirkegaard. Men jeg kan ikke fortælle mere om det, jeg véd nok, det snærper, men ikke, hvor det snærper ind.
Karen Jørgensdatter Brok, V.-Nebel.
