Præsten med halsondet
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Præsten med halsondet
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2022
Den gode og ansete præst Hall Gissurson havde et halsonde, og det plagede ham ofte så meget, at han næsten ikke kunne tale og ikke var i stand til at spise. Han var kun sjældent helt fri for denne lidelse. Og en sommer var han på færden, og han led da under denne sygdom og havde ondt ved både at synke og at spytte, og det gjorde særligt ondt at hoste. Han kom da på sin vej forbi Skålholt, og en tid bad han ved den salige biskop Torlaks hellige levninger. Men før han gik derfra, tog han fat i frynserne, som var på de klæder, der var lagt over kisten, og slog korstegn på sin hals med dem, mens han sang dette: »Sancte Thorlace ora pro nobis.«[1] Han forlod derpå kirken, og da han kom hen til sin hest, spyttede han, men det gjorde ikke ondt, sådan som det plejede. Han vovede da yderligere at prøve Guds barmhjertighed og det varsel, han syntes at have modtaget, og han begyndte da at hoste på den måde, som plejede at volde størst smerte. Han fandt da, at han var blevet fuldstændig helbredt, og han fortalte selv biskop Paul om dette mirakel, mens mange hørte på det, og de priste alle den almægtige Gud, som lod noget så herligt ske ved sin salige tjener, biskop Torlak.
Note:
- ↑ Bed for os, sankt Torlak!
