http://heimskringla.no/index.php?title=Sagaen_om_Tristram_og_Is%C3%B8nd&feed=atom&action=historySagaen om Tristram og Isønd - Revisjonshistorikk2024-03-29T05:55:00ZRevisjonshistorikk for denne sidenMediaWiki 1.34.0http://heimskringla.no/index.php?title=Sagaen_om_Tristram_og_Is%C3%B8nd&diff=57456&oldid=prevCarsten på 28. mai 2020 kl. 11:592020-05-28T11:59:08Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 28. mai 2020 kl. 11:59</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l8" >Linje 8:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 8:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><center>'''[[Riddersagaer]]'''</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div><center>'''[[Riddersagaer]]'''<ins class="diffchange diffchange-inline">[[Fil:Reprint Add.jpg|right|210px|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]][[Fil:Tristram ok Ísönd cover.jpeg|thumb|200px|link=https://www.bod.dk/bogshop/tristram-ok-isoend-gisli-brynjulfsson-9788743015123| <center>Gísli Brynjúlfsson:<br>'''Tristram ok Ísönd – en riddersaga på oldislandsk og dansk''' <br>'''[[Heimskringla Reprint]]'''</center>]]</ins></div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Sagaen_om_Tristram_og_Is%C3%B8nd&diff=56277&oldid=prevCarsten på 22. feb. 2020 kl. 07:072020-02-22T07:07:33Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 22. feb. 2020 kl. 07:07</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l379" >Linje 379:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 379:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''Cap. 71.'''</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''Cap. 71.'''</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Som Dronning Isønd nu en Dag sad i sit Soveværelse, saa sørgede hun over Tristram, fra hvem hun Intet hørte. - Og nu indskyder Oversætteren, som det synes temmelig umotiveret, den bekjendte Fortælling hos Geoffrey af Monmouth om den Kjæmpe fra Afrika, der fordrede alle Kongers og Hertugers Skjæg som Skat<ref>Den samme Fortælling forekommer som bekjendt ogsaa i [[Örvar-Odds saga|Örvar-Oddssaga]] og berettes her, som det synes, paa en mere oprindelig Maade om Örvar-Odds stedsevarende Modstander, Øgmund Floke, der gjøres til en Svigersøn af Jættekongen Geirrød. Hvad Sagnet om Skjægkræveren Rhitta Gawr - thi saaledes kaldes han egenlig i de gamle britiske Beretninger - i sin Helhed angaar og om dets Forbindelse med det tilsvarende nordiske, henvises forresten til Anmærkningerne. Der synes at ligge Noget historisk til Grund for Forestillingen om en britisk Kæmpes Tog til Spanien i det 5te Aarhundrede.</ref>, men sluttelig blev dræbt af Kong Artus selv. Sagaens Bearbejder har utvivlsomt taget den af »[[Breta sögur#Art.C3.BArr til kon.C3.BAngs tekinn|Bretasögur]]«, den islandske Bearbejdelse af Geoffreys Krønike, og han tilstaar selv, at den egenlig ikke hører med til Tristramssaga, men Grunden, hvorfor han alligevel optager den, synes at være for at faae Lejlighed til at fortælle, hvad han før rimeligvis har forglemt, at Tristram nemlig, under sit Ophold i Spanien, havde dræbt en Kjæmpe, som var en <del class="diffchange diffchange-inline">Søsterson </del>af hin Skjægkræver, da han fordrede Kongen af Spaniens Skjæg. Tristram dræbte Kjæmpen og frelste Kongen, men fik saa mange og store Saar, at man tvivlede om hans Liv. Herom fik Dronning Isønd aldrig Noget at vide paa den Tid eller i det Hele taget om Tristram, thi hans Fjænder ved Kong Markis Hof forhindrede det. - Og hermed gaar Bearb. atter over til sin Fortælling ved at bemærke, at nu derimod var Tristram imellem Venner, hvorimod hans Kammerater hos Kong Markis snarere vare hans Fjænder, som kun bagtalte ham, men aldrig fortalte det Gode om ham, da de vidste Dronningen elskede ham.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Som Dronning Isønd nu en Dag sad i sit Soveværelse, saa sørgede hun over Tristram, fra hvem hun Intet hørte. - Og nu indskyder Oversætteren, som det synes temmelig umotiveret, den bekjendte Fortælling hos Geoffrey af Monmouth om den Kjæmpe fra Afrika, der fordrede alle Kongers og Hertugers Skjæg som Skat<ref>Den samme Fortælling forekommer som bekjendt ogsaa i [[Örvar-Odds saga|Örvar-Oddssaga]] og berettes her, som det synes, paa en mere oprindelig Maade om Örvar-Odds stedsevarende Modstander, Øgmund Floke, der gjøres til en Svigersøn af Jættekongen Geirrød. Hvad Sagnet om Skjægkræveren Rhitta Gawr - thi saaledes kaldes han egenlig i de gamle britiske Beretninger - i sin Helhed angaar og om dets Forbindelse med det tilsvarende nordiske, henvises forresten til Anmærkningerne. Der synes at ligge Noget historisk til Grund for Forestillingen om en britisk Kæmpes Tog til Spanien i det 5te Aarhundrede.</ref>, men sluttelig blev dræbt af Kong Artus selv. Sagaens Bearbejder har utvivlsomt taget den af »[[Breta sögur#Art.C3.BArr til kon.C3.BAngs tekinn|Bretasögur]]«, den islandske Bearbejdelse af Geoffreys Krønike, og han tilstaar selv, at den egenlig ikke hører med til Tristramssaga, men Grunden, hvorfor han alligevel optager den, synes at være for at faae Lejlighed til at fortælle, hvad han før rimeligvis har forglemt, at Tristram nemlig, under sit Ophold i Spanien, havde dræbt en Kjæmpe, som var en <ins class="diffchange diffchange-inline">Søstersøn </ins>af hin Skjægkræver, da han fordrede Kongen af Spaniens Skjæg. Tristram dræbte Kjæmpen og frelste Kongen, men fik saa mange og store Saar, at man tvivlede om hans Liv. Herom fik Dronning Isønd aldrig Noget at vide paa den Tid eller i det Hele taget om Tristram, thi hans Fjænder ved Kong Markis Hof forhindrede det. - Og hermed gaar Bearb. atter over til sin Fortælling ved at bemærke, at nu derimod var Tristram imellem Venner, hvorimod hans Kammerater hos Kong Markis snarere vare hans Fjænder, som kun bagtalte ham, men aldrig fortalte det Gode om ham, da de vidste Dronningen elskede ham.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Sagaen_om_Tristram_og_Is%C3%B8nd&diff=56276&oldid=prevCarsten på 22. feb. 2020 kl. 06:512020-02-22T06:51:51Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 22. feb. 2020 kl. 06:51</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l349" >Linje 349:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 349:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''Cap. 65.'''</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''Cap. 65.'''</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Nu skete det en Gang, at Kong Markis ved at forfølge en Hjort paa Jagten kom til deres Hule. Kanuest hed hans øverste Jægermester, og det var denne, der først opdagede dem sovende i Hulen, og <del class="diffchange diffchange-inline">[</del>der laa et draget Sværd imellem dem<ref>Dette, som meget i Fortællingen om Tristram og Isodd, minder om Sigurd Fofnersbane og Brynhild, men det er saa fordunklet. Det er et enkelt Glimt af Sagnets langt renere oprindelig mythiske Grundvold, der i disse den daarlige Middelalders udtværede Romaner er bleven saa fuldstændig udvisket, eller forvansket og fordærvet. Det Store og Rene eller Karakteristiske er her kun tilfældigt, og dets Sammenhæng med det Hele rent forglemt, hvorimod det i en ægte Oldtids episke Frembringelser, som f. Ex. Eddadigtene eller de homeriske Sange, netop udgjør det Væsenlige, selve Sagens Kjærne, og ogsaa af Fortællerne opfattes og fastholdes saaledes. Dette er Forskjellen paa Middelalderens Digtning og den virkelige Oldtidspoesi, men den er ogsaa stor, og derfor er det en stor Misforstaaelse at opfatte den europæiske Middelalder - Tiden fra c. 1100—1500 - som virkelig poetisk eller romantisk; den var kun pseudoromantisk og forskruet kirkelig-legendarisk, men uden Evne til at fremstille store helstøbte Karakterer, ganske paa samme Maade som de egenlige saakaldte Romantikere i den første Fjerdedel af dette Aarhundrede, ikke at tale om Sprogets barnagtige Ufuldkommenhed og Mangel paa Klassicitet. Eddadigtenes og Homers Sprog er derimod det fuldkomneste, der kan tænkes.</ref>; men de havde kun tilfældig lagt sig til at sove saaledes fjernt fra hinanden, da de vare trætte efter at have gaaet ude tidlig om Morgenen. Kanuest fortalte Kongen i højeste Forundring, hvad han havde set inde i Hulen, men mente ikke at vide, om det var himmelske eller jordiske Væsener eller af Alfers Æt.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Nu skete det en Gang, at Kong Markis ved at forfølge en Hjort paa Jagten kom til deres Hule. Kanuest hed hans øverste Jægermester, og det var denne, der først opdagede dem sovende i Hulen, og der laa et draget Sværd imellem dem<ref>Dette, som meget i Fortællingen om Tristram og Isodd, minder om Sigurd Fofnersbane og Brynhild, men det er saa fordunklet. Det er et enkelt Glimt af Sagnets langt renere oprindelig mythiske Grundvold, der i disse den daarlige Middelalders udtværede Romaner er bleven saa fuldstændig udvisket, eller forvansket og fordærvet. Det Store og Rene eller Karakteristiske er her kun tilfældigt, og dets Sammenhæng med det Hele rent forglemt, hvorimod det i en ægte Oldtids episke Frembringelser, som f. Ex. Eddadigtene eller de homeriske Sange, netop udgjør det Væsenlige, selve Sagens Kjærne, og ogsaa af Fortællerne opfattes og fastholdes saaledes. Dette er Forskjellen paa Middelalderens Digtning og den virkelige Oldtidspoesi, men den er ogsaa stor, og derfor er det en stor Misforstaaelse at opfatte den europæiske Middelalder - Tiden fra c. 1100—1500 - som virkelig poetisk eller romantisk; den var kun pseudoromantisk og forskruet kirkelig-legendarisk, men uden Evne til at fremstille store helstøbte Karakterer, ganske paa samme Maade som de egenlige saakaldte Romantikere i den første Fjerdedel af dette Aarhundrede, ikke at tale om Sprogets barnagtige Ufuldkommenhed og Mangel paa Klassicitet. Eddadigtenes og Homers Sprog er derimod det fuldkomneste, der kan tænkes.</ref>; men de havde kun tilfældig lagt sig til at sove saaledes fjernt fra hinanden, da de vare trætte efter at have gaaet ude tidlig om Morgenen. Kanuest fortalte Kongen i højeste Forundring, hvad han havde set inde i Hulen, men mente ikke at vide, om det var himmelske eller jordiske Væsener eller af Alfers Æt.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Sagaen_om_Tristram_og_Is%C3%B8nd&diff=56275&oldid=prevCarsten på 22. feb. 2020 kl. 06:432020-02-22T06:43:10Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 22. feb. 2020 kl. 06:43</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l324" >Linje 324:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 324:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''Cap. 60.'''</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''Cap. 60.'''</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Dronningen bebrejdede nu Kong Markis det som en Barnagtighed, at han skal have forfulgt sin egen Frænde for hendes Skyld. Kongen <del class="diffchange diffchange-inline">fortrod </del>det ogsaa selv, og var nu overbevist om Dronningens Uskyld, thi han elskede ogsaa den skjønne Isønd højere end alt andet.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Dronningen bebrejdede nu Kong Markis det som en Barnagtighed, at han skal have forfulgt sin egen Frænde for hendes Skyld. Kongen <ins class="diffchange diffchange-inline">fortrød </ins>det ogsaa selv, og var nu overbevist om Dronningens Uskyld, thi han elskede ogsaa den skjønne Isønd højere end alt andet.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Sagaen_om_Tristram_og_Is%C3%B8nd&diff=56274&oldid=prevCarsten på 21. feb. 2020 kl. 20:492020-02-21T20:49:23Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 21. feb. 2020 kl. 20:49</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l249" >Linje 249:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 249:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''Cap. 45.'''</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''Cap. 45.'''</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Den til Tvekampen bestemte Dag kom nu, men af Kampen blev der ikke noget, thi da Tristram <del class="diffchange diffchange-inline">framviste </del>Dragens Tunge og det befandtes rigtigt, at det var den samme, han havde skaaret ud af dens Hoved, saa var der Intet for Drosten at gjøre andet end at give tabt. Han blev nu for Eftertiden kun Gjenstand for Alles Haan og Spot paa Grund af sin Usselhed, men Kongen benyttede Leiligheden til at bortfæste sin Datter til Kong Markis i England, og herom syntes alle godt.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Den til Tvekampen bestemte Dag kom nu, men af Kampen blev der ikke noget, thi da Tristram <ins class="diffchange diffchange-inline">fremviste </ins>Dragens Tunge og det befandtes rigtigt, at det var den samme, han havde skaaret ud af dens Hoved, saa var der Intet for Drosten at gjøre andet end at give tabt. Han blev nu for Eftertiden kun Gjenstand for Alles Haan og Spot paa Grund af sin Usselhed, men Kongen benyttede Leiligheden til at bortfæste sin Datter til Kong Markis i England, og herom syntes alle godt.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Sagaen_om_Tristram_og_Is%C3%B8nd&diff=56273&oldid=prevCarsten på 21. feb. 2020 kl. 20:232020-02-21T20:23:58Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 21. feb. 2020 kl. 20:23</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l174" >Linje 174:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 174:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''Cap. 30.'''</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''Cap. 30.'''</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[File:Gaston Brussiere23.jpg|right|thumb|500px|<center>Gaston Brussiere:<br>'''Isolde (Ísönd på norrønt)'''</center>]]Med Tristrams Helbredelse gik det imidlertid kun daarligt. Hans Tilstand blev stedse kun værre og værre, og Saaret blev endelig saa fordærvet, at Folk ikke længere kunde udholde at opholde sig i hans Nærhed paa Grund af den utaalelige Stank, som det udbredte. Herover var Tristram saa fortvivlet, at han mange Gange ønskede sig Døden, og bad endelig sin Morbroder, Kong Markis, om at tillade at han maatte forlade Landet, da Ingen blandt hans Frænder og Venner nu mere vilde se ham. Kongen trøstede ham og sagde det var ufornuftigt naar han ønskede selv at gjøre Ende paa sit Liv, men lod dog et Skib udruste til ham paa bedste Maade, og med dette seilede han da ogsaa ud paa Havet, ledsaget af Alles bedste Ønsker. Tristram og hans Ledsagere lode deres Skib drive for Vind og Vove, uden at vide hvor de styrede hen, men omsider kom de dog til et Land, som de snart fik at vide var Irland, hvorover de bleve meget forskrækkede, og Tristram lod sig strax kalde Trantris for ikke at blive kjendt, da han havde Grund til at frygte for sit Liv, hvis Kongen og Dronningen fik at vide, hvem han i Virkeligheden var. Han begyndte nu, forsaavidt hans Sygdom tillod det, at lade sit Harpespil høre og vise andre høviske Idrætter, saa at der snart gik et saadant Ry af ham, saavel paa Grund heraf som formedelst hans store Skjønhed. Da Kongens Datter, Isønd - saaledes hedder hun stedse i det til Grund lagte Haandskrift, aabenbart for at skjælne hende fra hendes Moder, Dronning Isodd - den deilige og høviske fik at høre om den Fremmede, ønskede hun saa gjærne at faa ham at se og blive Vidne til nogle af hans Idrætter, at hun bad sin Fader og sin Moder tillade, hun maatte lære af ham, da hun først ønskede at lære Harpespil og dernæst at skrive Breve og Digte. Tristram blev derfor ført til Dronningens Herberge, men her blev Stanken af hans Saar saa utaalelig, at Ingen kunde holde det ud i hans Nærhed, hvilket Dronningen fandt saa beklageligt, at hun strax erklærede sig villig til at læge ham for sin Datter Isønds Skyld, hvis han saa til Gjengjæld vilde undervise hende i alle de skjønneste Kunster, han <del class="diffchange diffchange-inline">førstod </del>sig paa, og hun ønskede at lære. Derpaa lod hun strax lægge et Plaster paa Saaret, der hurtig forjog den giftige Stank, og strax den næste Nat vadskede hun selv Saaret, og lagde derpaa saa kraftige Plastre og lægende Urter, at hun paa kort Tid havde bortfjernet al Giften og Hævelsen deraf, thi der fandtes heller ikke nogen i den vide Verden, der saaledes forstod sig paa Lægekunst som hun. Hun vedblev saaledes i nogen Tid og det med en saadan Virkning, at efter 40 Dages Forløb var Tristram fuldstændig helbredet og saa rask som om han aldrig havde faaet noget Saar. Men Trantris gjorde sig nu ogsaa al Umage baade Nat og Dag med at lære Isønd saavel Harpespil som al anden Strængeleg, som ogsaa at skrive Breve og udføre andre Visdomskunster, saa at hendes Berømmelse snart gik udover hele Landet paa Grund af hendes store Kunstfærdighed og Visdom. Over al denne Lærdom, som hun saaledes undervistes i af Trantris, glædede hendes Moder sig særdeles og ikke mindre Kongen, hendes Fader; han lod sin Datter komme for at spille paa Harpe for sig og mange andre Høvdinger, og ved samme Leilighed viste hun ogsaa sin store Kundskabsfylde ved de mange kyndige Spørgsmaal og Udsagn, hun gjorde i de største Vismænds Nærværelse. Kongen glædede sig over hende saavel Nat som Dag, thi hun var ogsaa hans eneste Barn og hans allerstørste Trøst.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>[[File:Gaston Brussiere23.jpg|right|thumb|500px|<center>Gaston Brussiere:<br>'''Isolde (Ísönd på norrønt)'''</center>]]Med Tristrams Helbredelse gik det imidlertid kun daarligt. Hans Tilstand blev stedse kun værre og værre, og Saaret blev endelig saa fordærvet, at Folk ikke længere kunde udholde at opholde sig i hans Nærhed paa Grund af den utaalelige Stank, som det udbredte. Herover var Tristram saa fortvivlet, at han mange Gange ønskede sig Døden, og bad endelig sin Morbroder, Kong Markis, om at tillade at han maatte forlade Landet, da Ingen blandt hans Frænder og Venner nu mere vilde se ham. Kongen trøstede ham og sagde det var ufornuftigt naar han ønskede selv at gjøre Ende paa sit Liv, men lod dog et Skib udruste til ham paa bedste Maade, og med dette seilede han da ogsaa ud paa Havet, ledsaget af Alles bedste Ønsker. Tristram og hans Ledsagere lode deres Skib drive for Vind og Vove, uden at vide hvor de styrede hen, men omsider kom de dog til et Land, som de snart fik at vide var Irland, hvorover de bleve meget forskrækkede, og Tristram lod sig strax kalde Trantris for ikke at blive kjendt, da han havde Grund til at frygte for sit Liv, hvis Kongen og Dronningen fik at vide, hvem han i Virkeligheden var. Han begyndte nu, forsaavidt hans Sygdom tillod det, at lade sit Harpespil høre og vise andre høviske Idrætter, saa at der snart gik et saadant Ry af ham, saavel paa Grund heraf som formedelst hans store Skjønhed. Da Kongens Datter, Isønd - saaledes hedder hun stedse i det til Grund lagte Haandskrift, aabenbart for at skjælne hende fra hendes Moder, Dronning Isodd - den deilige og høviske fik at høre om den Fremmede, ønskede hun saa gjærne at faa ham at se og blive Vidne til nogle af hans Idrætter, at hun bad sin Fader og sin Moder tillade, hun maatte lære af ham, da hun først ønskede at lære Harpespil og dernæst at skrive Breve og Digte. Tristram blev derfor ført til Dronningens Herberge, men her blev Stanken af hans Saar saa utaalelig, at Ingen kunde holde det ud i hans Nærhed, hvilket Dronningen fandt saa beklageligt, at hun strax erklærede sig villig til at læge ham for sin Datter Isønds Skyld, hvis han saa til Gjengjæld vilde undervise hende i alle de skjønneste Kunster, han <ins class="diffchange diffchange-inline">forstod </ins>sig paa, og hun ønskede at lære. Derpaa lod hun strax lægge et Plaster paa Saaret, der hurtig forjog den giftige Stank, og strax den næste Nat vadskede hun selv Saaret, og lagde derpaa saa kraftige Plastre og lægende Urter, at hun paa kort Tid havde bortfjernet al Giften og Hævelsen deraf, thi der fandtes heller ikke nogen i den vide Verden, der saaledes forstod sig paa Lægekunst som hun. Hun vedblev saaledes i nogen Tid og det med en saadan Virkning, at efter 40 Dages Forløb var Tristram fuldstændig helbredet og saa rask som om han aldrig havde faaet noget Saar. Men Trantris gjorde sig nu ogsaa al Umage baade Nat og Dag med at lære Isønd saavel Harpespil som al anden Strængeleg, som ogsaa at skrive Breve og udføre andre Visdomskunster, saa at hendes Berømmelse snart gik udover hele Landet paa Grund af hendes store Kunstfærdighed og Visdom. Over al denne Lærdom, som hun saaledes undervistes i af Trantris, glædede hendes Moder sig særdeles og ikke mindre Kongen, hendes Fader; han lod sin Datter komme for at spille paa Harpe for sig og mange andre Høvdinger, og ved samme Leilighed viste hun ogsaa sin store Kundskabsfylde ved de mange kyndige Spørgsmaal og Udsagn, hun gjorde i de største Vismænds Nærværelse. Kongen glædede sig over hende saavel Nat som Dag, thi hun var ogsaa hans eneste Barn og hans allerstørste Trøst.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Sagaen_om_Tristram_og_Is%C3%B8nd&diff=56265&oldid=prevCarsten på 21. feb. 2020 kl. 17:542020-02-21T17:54:14Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 21. feb. 2020 kl. 17:54</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l164" >Linje 164:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 164:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''Cap. 28.'''</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''Cap. 28.'''</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Morhold gik derpaa ned til Stranden og rustede sig til Kampen; han besteg en kraftig, pandsret Hest, over hans Skuldre hang et Skjold, der vejede 20 Pund, og i Haanden holdt han et vældigt og skarpt Sværd. Tristram paa sin Side rustede sig ogsaa i Kongens Gaard; hans Vaaben og Harnisk vare prægtige og Kong Markis forærede ham et Sværd som havde tilhørt Kongens Fader og tilligemed den <del class="diffchange diffchange-inline">foromtalte </del>Fingerring var den største Kostbarhed i Landet. Paa en rød Hest helt bedækket med Pandser red han derpaa ud paa Kamppladsen ledsaget af Alles bedste Ønsker, da man nærede stor Frygt for, om han vilde kunne staa sig imod en saa vældig Kæmpe som Morhold var; denne, der var en Broder til den irske Dronning, var netop derfor bleven sendt til England af sin Svoger, Kongen, fordi han vidste, at ingen Mand kunde maale sig med ham i Styrke. Ved det første Sammenstød splintredes Landserne og de kæmpede derpaa med deres Sværd, saa Gnisterne fløi som Lyn over deres Hjælme: Tristram var vaabendjærv og tapper, men Morhold var svær og vældig og prøvet i mange store Slag. Endelig lykkedes det Tristram at saare Morhold paa Armen, men han fik til Gjengjæld af denne et stort Saar paa Brystet, og opfordredes samtidig til at give tabt, da alle de Saar, der bleve bibragte med Morholds Sværd vare dødbringende paa Grund af den Gift, der var skjult i begge dets Egge, og kunde ikke læges af nogen anden Læge i Verden end af Morholds Søster, der kjendte alle Planters Natur og lægende Kraft. Morhold mente at Tristrams Uhæld var Bevis paa, at han havde en uretfærdig Sag at forsvare, men tilbød samtidig, hvis han kun vilde tilstaa, at han var overvunden i Kampen, at føre ham til sin Søster, Dronningen af Irland, og lade hende læge hans Saar, for at de derpaa kunde indgaa Staldbroderskab og for Eftertiden besidde alt i Fællig, da han aldrig før havde truffet paa en saa tapper Ridder som ham. Alle frygtede nu for Tristrams Liv, da de saa hans Hest helt bedækket med Blod og ham selv truet af Morholds Angreb; men istedetfor at give tabt, svang han sit Sværd kun saa meget kraftigere, og slog nu saa vældig paa Morholds Hjelm, at denne spaltedes og Sværdets Eg trængte gjennem Issen ind i Hjærnen, saa at et stort Stykke af Sværdet blev siddende fast i Hovedskallen, medens Morhold styrtede død af Hesten. Da sagde Tristram: »Om end Dronning Isodd forstaar at læge giftige Saar og ingen anden kan hjælpe mig end hun, saa vil hun dog aldrig mere kunne hjælpe eller helbrede dig, thi styggere og farligere er nu dit Saar end mit, hvorledes det saa end gaaer med dette.« Derpaa befalede han de irske Afsendinge at bringe Morholds Lig tilbage til Irland og sige der, at en anden Skat end dette Offer fik de aldrig mere fra England, hverken Guld eller Sølv. Irerne afførte da den døde Kæmpe hans Rustning og bragte Liget ud paa Skibet, hvorpaa de seilede bedrøvede tilbage til Irland med den sørgelige Last, og fortalte der den Tidende, der vakte Sorg hos alle Irlændere.</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Morhold gik derpaa ned til Stranden og rustede sig til Kampen; han besteg en kraftig, pandsret Hest, over hans Skuldre hang et Skjold, der vejede 20 Pund, og i Haanden holdt han et vældigt og skarpt Sværd. Tristram paa sin Side rustede sig ogsaa i Kongens Gaard; hans Vaaben og Harnisk vare prægtige og Kong Markis forærede ham et Sværd som havde tilhørt Kongens Fader og tilligemed den <ins class="diffchange diffchange-inline">føromtalte </ins>Fingerring var den største Kostbarhed i Landet. Paa en rød Hest helt bedækket med Pandser red han derpaa ud paa Kamppladsen ledsaget af Alles bedste Ønsker, da man nærede stor Frygt for, om han vilde kunne staa sig imod en saa vældig Kæmpe som Morhold var; denne, der var en Broder til den irske Dronning, var netop derfor bleven sendt til England af sin Svoger, Kongen, fordi han vidste, at ingen Mand kunde maale sig med ham i Styrke. Ved det første Sammenstød splintredes Landserne og de kæmpede derpaa med deres Sværd, saa Gnisterne fløi som Lyn over deres Hjælme: Tristram var vaabendjærv og tapper, men Morhold var svær og vældig og prøvet i mange store Slag. Endelig lykkedes det Tristram at saare Morhold paa Armen, men han fik til Gjengjæld af denne et stort Saar paa Brystet, og opfordredes samtidig til at give tabt, da alle de Saar, der bleve bibragte med Morholds Sværd vare dødbringende paa Grund af den Gift, der var skjult i begge dets Egge, og kunde ikke læges af nogen anden Læge i Verden end af Morholds Søster, der kjendte alle Planters Natur og lægende Kraft. Morhold mente at Tristrams Uhæld var Bevis paa, at han havde en uretfærdig Sag at forsvare, men tilbød samtidig, hvis han kun vilde tilstaa, at han var overvunden i Kampen, at føre ham til sin Søster, Dronningen af Irland, og lade hende læge hans Saar, for at de derpaa kunde indgaa Staldbroderskab og for Eftertiden besidde alt i Fællig, da han aldrig før havde truffet paa en saa tapper Ridder som ham. Alle frygtede nu for Tristrams Liv, da de saa hans Hest helt bedækket med Blod og ham selv truet af Morholds Angreb; men istedetfor at give tabt, svang han sit Sværd kun saa meget kraftigere, og slog nu saa vældig paa Morholds Hjelm, at denne spaltedes og Sværdets Eg trængte gjennem Issen ind i Hjærnen, saa at et stort Stykke af Sværdet blev siddende fast i Hovedskallen, medens Morhold styrtede død af Hesten. Da sagde Tristram: »Om end Dronning Isodd forstaar at læge giftige Saar og ingen anden kan hjælpe mig end hun, saa vil hun dog aldrig mere kunne hjælpe eller helbrede dig, thi styggere og farligere er nu dit Saar end mit, hvorledes det saa end gaaer med dette.« Derpaa befalede han de irske Afsendinge at bringe Morholds Lig tilbage til Irland og sige der, at en anden Skat end dette Offer fik de aldrig mere fra England, hverken Guld eller Sølv. Irerne afførte da den døde Kæmpe hans Rustning og bragte Liget ud paa Skibet, hvorpaa de seilede bedrøvede tilbage til Irland med den sørgelige Last, og fortalte der den Tidende, der vakte Sorg hos alle Irlændere.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
</table>Carstenhttp://heimskringla.no/index.php?title=Sagaen_om_Tristram_og_Is%C3%B8nd&diff=50918&oldid=prevAugust på 10. feb. 2019 kl. 09:242019-02-10T09:24:20Z<p></p>
<table class="diff diff-contentalign-left" data-mw="interface">
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<col class="diff-marker" />
<col class="diff-content" />
<tr class="diff-title" lang="nb">
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">← Eldre revisjon</td>
<td colspan="2" style="background-color: #fff; color: #222; text-align: center;">Revisjonen fra 10. feb. 2019 kl. 09:24</td>
</tr><tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l437" >Linje 437:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 437:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''Cap. <del class="diffchange diffchange-inline">83—86</del>.'''</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''Cap. <ins class="diffchange diffchange-inline">83-86</ins>.'''</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Kardin forstod godt hendes Mening, og da han saaledes havde faaet at vide, at hans Søster endnu var som en ugift ung Pige, saa betragtede han denne Forsømmelse fra Tristrams Side som en Haan, der vistes mod hans hele Slægt. Han beklagede sig derfor herover med Vrede for Tristram, men denne tilstod ham da oprigtig sin Kjærlighed til Dronning Isønd og tog ham selv med sig til Klippehvælvingen, hvor Kardin blev saa indtagen i Bringvet, hvis Billede han først antog for levende, at han Intet heller ønskede end at Tristram maatte hjælpe ham til at komme i Besiddelse af hende. Hertil var Tristram ogsaa villig, og efter at have opholdt sig nogle Dage i deres Hjem, foregave de, at de agtede at foretage en Pilegrimsrejse til Udlandet for at besøge hellige Steder, og rejste nu, efter at have taget Afsked og kun ledsagede af to Skjoldsvende afsted til England.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Kardin forstod godt hendes Mening, og da han saaledes havde faaet at vide, at hans Søster endnu var som en ugift ung Pige, saa betragtede han denne Forsømmelse fra Tristrams Side som en Haan, der vistes mod hans hele Slægt. Han beklagede sig derfor herover med Vrede for Tristram, men denne tilstod ham da oprigtig sin Kjærlighed til Dronning Isønd og tog ham selv med sig til Klippehvælvingen, hvor Kardin blev saa indtagen i Bringvet, hvis Billede han først antog for levende, at han Intet heller ønskede end at Tristram maatte hjælpe ham til at komme i Besiddelse af hende. Hertil var Tristram ogsaa villig, og efter at have opholdt sig nogle Dage i deres Hjem, foregave de, at de agtede at foretage en Pilegrimsrejse til Udlandet for at besøge hellige Steder, og rejste nu, efter at have taget Afsked og kun ledsagede af to Skjoldsvende afsted til England.</div></td></tr>
<tr><td colspan="2" class="diff-lineno" id="mw-diff-left-l447" >Linje 447:</td>
<td colspan="2" class="diff-lineno">Linje 447:</td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''Cap. <del class="diffchange diffchange-inline">91—93</del>.'''</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''Cap. <ins class="diffchange diffchange-inline">91-93</ins>.'''</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Imidlertid holdt Tristram og Kardin sig skjulte i Skoven, indtil Tristram ikke kunde udholde det længer og nu besluttede for enhver Pris at skaffe sig Underretning om, hvorledes det stod til med Isønd og Bringvet. Ved at spise en vis Urt bevirkede han, at han kom til at se ud som han var spedalsk, og stillede sig saaledes en vis Høitidsdag ved Indgangen til Hovedkirken, hvor Dronningen skulde passere, og anmodede hende nu om en Almisse idet han rakte et Kar henimod hende, som hun selv engang i Begyndelsen af deres Bekjendtskab havde foræret ham. Da hans Udseende var saa forandret, kjendte Dronningen ham ikke først, men ved at se Karret gik det dog op for hende, at det maatte være Tristram, og saa vred hun var paa ham i Forvejen<ref>Det er af det Følgende klart, at saavel Bringvets som Isønds Vrede stammer fra, at de troede Tristram havde bedraget og forhaanet dem ved at indføre en fejg Ridder hos Bringvet, der ikke engang torde vove en Dyst med Meriadok.</ref>, saa blev hun dog nu ved at se ham i denne ynkelige Tilstand saa blød om Hjærtet, at hun tilkastede ham sin Guldring i Karret. Men Bringvet bebreidede hende dette og befalede at drive ham bort fra deres Vej, og Tristram opdagede nu, at begge vare vrede paa ham, hvorover han blev saa fortvivlet, at han vilde søge sin Død, og lagde sig derfor, syg som han var, under en gammel forfalden Stenhal i Kongens Gaard, hvor han beklagede sin Ulykke og kun ønskede sig Døden. Isønd paa sin Side beklagede ogsaa at hun nogensinde havde fattet en saa dyb Lidenskab for en Mand, men i Kongens Hal var stor Festlighed og Glæde, medens Tristram laa saa ulykkelig udenfor i den bittre Kulde, da det frøs stærkt om Natten. Da traf det sig saaledes, at Portneren i Kongsgaarden sendte sin Kone for at hente Brændsel i den forfaldne Hal, og her stødte hun da tilfældigvis paa Tristram, der var hendes Mand vel bekjendt fra forrige Tider, da han altid havde vist sig god imod denne i den Tid han endnu levede ved Kong Markis Hof. Portneren optog derfor Tristram i sit Hus og plejede ham paa det Bedste, og Dronning Isønd fik nu ogsaa snart Underretning om, hvor han opholdt sig. Hun bad da Bringvet saa indstændig om at opsøge ham, at denne endelig gav efter for hendes Bønner og gik til Tristram, hvor det da kom til en Forklaring, i det han lod Bringvet vide, hun snart skulde faae Beviser for, at Kardin ingenlunde var fejg, men tvertimod en af de tappreste Riddere. Hermed var Bringvet da ogsaa tilfreds, og hun tog nu selv Tristram med til Dronningen, hos hvilken han endnu tilbragte en frydefuld Nat. Men det var da ogsaa den sidste, thi om Morgenen tog han Afsked fra hende, og de skiltes nu virkelig for sidste Gang med stor Sorg og Smerte. Da Tristram traf Kardin foreslog han, at de skulde gaa forklædte til selve Kongens Hof, for at sé, om der ikke blev Lejlighed til en eller anden Bedrift. Dette lykkedes ogsaa, og efter at have deltaget i mange Lege med Kongens Mænd, ved hvilken Lejlighed stedse Tristram udmærkede sig mest og næst ham Kardin, kom de ogsaa til at deltage i en virkelig Turnering. I denne faldt Meriadok for Kardin, der saaledes hævnede sig paa ham for den Bagtalelse, at han havde beskyldt ham for Fejghed. Nu maatte Tristram og Kardin hurtig se at undkomme, og dette lykkedes dem ogsaa ved Hjælp af deres to udmærkede Vaabenheste, de bedste af alle i England, som en af Tristrams fordums Kammerater, der havde gjenkjendt ham, før Turneringen havde skaffet ham. De forfulgtes vistnok af Kornbriterne, men undslap dog efter at have dræbt mange af deres Forfølgere, og kom lykkelig tilbage til Bretagne.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Imidlertid holdt Tristram og Kardin sig skjulte i Skoven, indtil Tristram ikke kunde udholde det længer og nu besluttede for enhver Pris at skaffe sig Underretning om, hvorledes det stod til med Isønd og Bringvet. Ved at spise en vis Urt bevirkede han, at han kom til at se ud som han var spedalsk, og stillede sig saaledes en vis Høitidsdag ved Indgangen til Hovedkirken, hvor Dronningen skulde passere, og anmodede hende nu om en Almisse idet han rakte et Kar henimod hende, som hun selv engang i Begyndelsen af deres Bekjendtskab havde foræret ham. Da hans Udseende var saa forandret, kjendte Dronningen ham ikke først, men ved at se Karret gik det dog op for hende, at det maatte være Tristram, og saa vred hun var paa ham i Forvejen<ref>Det er af det Følgende klart, at saavel Bringvets som Isønds Vrede stammer fra, at de troede Tristram havde bedraget og forhaanet dem ved at indføre en fejg Ridder hos Bringvet, der ikke engang torde vove en Dyst med Meriadok.</ref>, saa blev hun dog nu ved at se ham i denne ynkelige Tilstand saa blød om Hjærtet, at hun tilkastede ham sin Guldring i Karret. Men Bringvet bebreidede hende dette og befalede at drive ham bort fra deres Vej, og Tristram opdagede nu, at begge vare vrede paa ham, hvorover han blev saa fortvivlet, at han vilde søge sin Død, og lagde sig derfor, syg som han var, under en gammel forfalden Stenhal i Kongens Gaard, hvor han beklagede sin Ulykke og kun ønskede sig Døden. Isønd paa sin Side beklagede ogsaa at hun nogensinde havde fattet en saa dyb Lidenskab for en Mand, men i Kongens Hal var stor Festlighed og Glæde, medens Tristram laa saa ulykkelig udenfor i den bittre Kulde, da det frøs stærkt om Natten. Da traf det sig saaledes, at Portneren i Kongsgaarden sendte sin Kone for at hente Brændsel i den forfaldne Hal, og her stødte hun da tilfældigvis paa Tristram, der var hendes Mand vel bekjendt fra forrige Tider, da han altid havde vist sig god imod denne i den Tid han endnu levede ved Kong Markis Hof. Portneren optog derfor Tristram i sit Hus og plejede ham paa det Bedste, og Dronning Isønd fik nu ogsaa snart Underretning om, hvor han opholdt sig. Hun bad da Bringvet saa indstændig om at opsøge ham, at denne endelig gav efter for hendes Bønner og gik til Tristram, hvor det da kom til en Forklaring, i det han lod Bringvet vide, hun snart skulde faae Beviser for, at Kardin ingenlunde var fejg, men tvertimod en af de tappreste Riddere. Hermed var Bringvet da ogsaa tilfreds, og hun tog nu selv Tristram med til Dronningen, hos hvilken han endnu tilbragte en frydefuld Nat. Men det var da ogsaa den sidste, thi om Morgenen tog han Afsked fra hende, og de skiltes nu virkelig for sidste Gang med stor Sorg og Smerte. Da Tristram traf Kardin foreslog han, at de skulde gaa forklædte til selve Kongens Hof, for at sé, om der ikke blev Lejlighed til en eller anden Bedrift. Dette lykkedes ogsaa, og efter at have deltaget i mange Lege med Kongens Mænd, ved hvilken Lejlighed stedse Tristram udmærkede sig mest og næst ham Kardin, kom de ogsaa til at deltage i en virkelig Turnering. I denne faldt Meriadok for Kardin, der saaledes hævnede sig paa ham for den Bagtalelse, at han havde beskyldt ham for Fejghed. Nu maatte Tristram og Kardin hurtig se at undkomme, og dette lykkedes dem ogsaa ved Hjælp af deres to udmærkede Vaabenheste, de bedste af alle i England, som en af Tristrams fordums Kammerater, der havde gjenkjendt ham, før Turneringen havde skaffet ham. De forfulgtes vistnok af Kornbriterne, men undslap dog efter at have dræbt mange af deres Forfølgere, og kom lykkelig tilbage til Bretagne.</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'>−</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #ffe49c; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''Cap. <del class="diffchange diffchange-inline">94—101</del>.'''</div></td><td class='diff-marker'>+</td><td style="color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #a3d3ff; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>'''Cap. <ins class="diffchange diffchange-inline">94-101</ins>.'''</div></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"></td></tr>
<tr><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Det lakker nu mod Historiens Ende. En Gang da Tristram og Kardin vendte tilbage fra et af deres mange Besøg i Stenhvælvingen, mødte de en prægtig væbnet Ridder paa en blegrød Hest. Han kaldte sig Tristram Dvergen og søgte sin Navne for at faa hans Understøttelse imod en Voldsmand, der tillige med sine syv Brødre nylig havde berøvet ham hans Kone. Dagen efter fulgte de da med ham, og det kom til en Kamp, i hvilken de fældede de 8 Brødre, men Tristram Dvergen faldt ogsaa selv og den anden Tristram blev farlig saaret med et giftigt Sværd, men han hevnede sig strax ved at dræbe den, som havde saaret ham. Hans Saar var saa farligt, at han kunde knap komme tilbage til sit Kastel, og det blev med hver Dag værre og værre, thi Ingen der i Landet forstod sig paa at læge forgiftede Saar. Da bad Tristram sin Ven Kardin rejse til England og hente Dronning Isønd, da hun alene vilde være istand til at helbrede ham, og han talte endnu meget om sin Kjærlighed til hende. Denne Samtale hørte Tristrams Kone, Isodd, der ubemærket befandt sig i Nærheden, og der kom nu først Bitterhed i hendes Sind, da hun endelig fik at vide, at hendes Mand elskede en anden Kvinde højere end hende selv, men hun lod sig dog ikke mærke med det. Kardin drog til England forklædt som Kjøbmand, fik Bringvet i Tale og saavel hun som Dronning Isønd forlod nu Borgen hemmelig en Nat og fulgte med Kardin paa Vejen til Bretagne. Men Lykken var dem ikke gunstig, og de bleve flere Gange drevne tilbage af Modvind, medens Tristram stedse blev værre og værre, og kun længtes efter Isønds Ankomst. En Dag fortalte hans Kone ham, at nu kom de sejlende med sorte Sejl, thi det var en Aftale at Kardin skulde benytte sig af den Farve, hvis Isønd ej var med, men ellers skulde hans Sejl være hvide. Det var nu denne Gang ikke sandt, thi Kardins Sejl vare netop blinkende hvide; men Isodd havde hørt dem gjøre denne Aftale, da hun lyttede til deres sidste Samtale, som før fortalt, og hun benyttede sig nu saaledes deraf. Da Tristram fik den sørgelige Efterretning, brast hans Hjærte: »Nu hader Du mig, Isønd,« sagde han, »siden Du ikke vil komme for at frelse mit Liv, som jeg nu maa lade for din Skyld.« Tre Gange nævnede han det elskede Navn, men den fjerde Gang, han udtalte det, opgav han sin Aand. Dronning Isønd kom saaledes for sent, og efter at have bedet Gud om Tilgivelse for deres Synder og kysset og omfavnet den Døde, udaandede ogsaa hun sit Liv ved hans Side. Tristram døde for tidlig, fordi han troede Isønd havde glemt ham, men hun fordi hun kom for sent til at frelse hans Liv. Derpaa bleve de begravede. Man siger Isodd, Tristrams Kone, lod dem begrave hver paa sin Side af Kirken, for at de heller ikke i Døden skulde være sammen. Men da voxede der et Træ eller en Lund op af Begges Grave, saa Grenene flettedes sammen over Kirketagets Mønning; heraf kan det ses, hvor stor Kjærlighed der har været imellem dem og dermed ender Sagaen.</div></td><td class='diff-marker'> </td><td style="background-color: #f8f9fa; color: #222; font-size: 88%; border-style: solid; border-width: 1px 1px 1px 4px; border-radius: 0.33em; border-color: #eaecf0; vertical-align: top; white-space: pre-wrap;"><div>Det lakker nu mod Historiens Ende. En Gang da Tristram og Kardin vendte tilbage fra et af deres mange Besøg i Stenhvælvingen, mødte de en prægtig væbnet Ridder paa en blegrød Hest. Han kaldte sig Tristram Dvergen og søgte sin Navne for at faa hans Understøttelse imod en Voldsmand, der tillige med sine syv Brødre nylig havde berøvet ham hans Kone. Dagen efter fulgte de da med ham, og det kom til en Kamp, i hvilken de fældede de 8 Brødre, men Tristram Dvergen faldt ogsaa selv og den anden Tristram blev farlig saaret med et giftigt Sværd, men han hevnede sig strax ved at dræbe den, som havde saaret ham. Hans Saar var saa farligt, at han kunde knap komme tilbage til sit Kastel, og det blev med hver Dag værre og værre, thi Ingen der i Landet forstod sig paa at læge forgiftede Saar. Da bad Tristram sin Ven Kardin rejse til England og hente Dronning Isønd, da hun alene vilde være istand til at helbrede ham, og han talte endnu meget om sin Kjærlighed til hende. Denne Samtale hørte Tristrams Kone, Isodd, der ubemærket befandt sig i Nærheden, og der kom nu først Bitterhed i hendes Sind, da hun endelig fik at vide, at hendes Mand elskede en anden Kvinde højere end hende selv, men hun lod sig dog ikke mærke med det. Kardin drog til England forklædt som Kjøbmand, fik Bringvet i Tale og saavel hun som Dronning Isønd forlod nu Borgen hemmelig en Nat og fulgte med Kardin paa Vejen til Bretagne. Men Lykken var dem ikke gunstig, og de bleve flere Gange drevne tilbage af Modvind, medens Tristram stedse blev værre og værre, og kun længtes efter Isønds Ankomst. En Dag fortalte hans Kone ham, at nu kom de sejlende med sorte Sejl, thi det var en Aftale at Kardin skulde benytte sig af den Farve, hvis Isønd ej var med, men ellers skulde hans Sejl være hvide. Det var nu denne Gang ikke sandt, thi Kardins Sejl vare netop blinkende hvide; men Isodd havde hørt dem gjøre denne Aftale, da hun lyttede til deres sidste Samtale, som før fortalt, og hun benyttede sig nu saaledes deraf. Da Tristram fik den sørgelige Efterretning, brast hans Hjærte: »Nu hader Du mig, Isønd,« sagde han, »siden Du ikke vil komme for at frelse mit Liv, som jeg nu maa lade for din Skyld.« Tre Gange nævnede han det elskede Navn, men den fjerde Gang, han udtalte det, opgav han sin Aand. Dronning Isønd kom saaledes for sent, og efter at have bedet Gud om Tilgivelse for deres Synder og kysset og omfavnet den Døde, udaandede ogsaa hun sit Liv ved hans Side. Tristram døde for tidlig, fordi han troede Isønd havde glemt ham, men hun fordi hun kom for sent til at frelse hans Liv. Derpaa bleve de begravede. Man siger Isodd, Tristrams Kone, lod dem begrave hver paa sin Side af Kirken, for at de heller ikke i Døden skulde være sammen. Men da voxede der et Træ eller en Lund op af Begges Grave, saa Grenene flettedes sammen over Kirketagets Mønning; heraf kan det ses, hvor stor Kjærlighed der har været imellem dem og dermed ender Sagaen.</div></td></tr>
</table>Augusthttp://heimskringla.no/index.php?title=Sagaen_om_Tristram_og_Is%C3%B8nd&diff=48746&oldid=prevAugust: Sagaen om Tristram og Isønd2018-12-08T20:57:57Z<p>Sagaen om Tristram og Isønd</p>
<a href="http://heimskringla.no/index.php?title=Sagaen_om_Tristram_og_Is%C3%B8nd&diff=48746">Vis endringer</a>August