Forskjell mellom versjoner av «Sinfjøtles Endeligt (FM)»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
m
m
 
(3 mellomliggende revisjoner av 2 brukere er ikke vist)
Linje 9: Linje 9:
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sinfjøtles Endeligt (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Om Sinfjötles död (PAG)]] !!  
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sinfjøtles Endeligt (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Om Sinfjötles död (PAG)]] !!  
 
|-
 
|-
!  !!  !!  !!  !! !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sinfjötles död (AAA)]] !!  
+
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Om Sinfjøtles Død (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sinfjötles död (AAA)]] !!
 +
|-
 +
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sinfjøtles Endeligt (V.B.Hjort)]] !! !!
 +
|-
 +
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Om Sinfjøtles død]] !! !!  
 
|-
 
|-
 
|}
 
|}
Linje 23: Linje 27:
  
  
<br><br>
 
 
[[Fil:Odin bortfører Sinfjøtles lig.jpg|thumb|right|400px|<center>Johannes Gehrts: '''Sigmund bærer den døde Sinfjøtle'''</center>]]
 
[[Fil:Odin bortfører Sinfjøtles lig.jpg|thumb|right|400px|<center>Johannes Gehrts: '''Sigmund bærer den døde Sinfjøtle'''</center>]]
 
[Uden Tvivl et Folkesagn, som Levning af gamle tabte Digte, hvis Indhold dog fortælles end udförligere i ''Völsunga-Saga.'' See den st. Udg. II, 117-22, 915. Saga-Bibl. II, 44-47, 56 o. f.]
 
[Uden Tvivl et Folkesagn, som Levning af gamle tabte Digte, hvis Indhold dog fortælles end udförligere i ''Völsunga-Saga.'' See den st. Udg. II, 117-22, 915. Saga-Bibl. II, 44-47, 56 o. f.]
<br>
+
 
<br>
+
 
''Sigmund Volsungssön'' var Konge i ''Frakland.''<sup>1)</sup>''Sinfiötle'' var den ældste af hans Sönner, den anden ''Helge,'' den tredie ''Hamder.''<sup>2)</sup>''Borghilde,'' ''Sigmunds'' Kone, havde en Broder som hed ''Gunnar''; men han og ''Sinfiötle,'' hendes Stifsön, beilede begge til en Qvinde. Af den Aarsag dræbte ''Sinfiötle'' ''Gunnar. ''Da han kom hjem viste ''Borghilde'' ham bort. ''Sigmund'' tilböd hende Pengeböder, og dem maatte hun tage imod. Ved Arveöllet bar ''Borghilde'' Drikken frem. Hun tog et stort Horn fuldt med Gift og gav ''Sinfiötle'' det. Da han saa paa Drikken, mærkede han at den indeholdt Gift og sagde til ''Sigmund:'' "Den Drik er stærk gjæret." ''Sigmund'' tog Hornet og drak deraf. Man siger at ''Sigmund'' var saa haardför, at Gift hverken kunde skade ham indvendig eller udvendig; men alle hans Sönner kunde modstaa al Gift, som kom paa den blotte Hud. ''Borghilde'' bar et andet Horn for ''Sinfiötle'', og bad ham drikke, men det gik  alt ligesom för. Den tredie Gang bragte hun ham Hornet med forsmædelige Ord, <sup>3)</sup> hvis han ikke vilde drikke deraf. Han sagde endnu det samme som för til ''Sigmund,'' som da svarede: "Lad da Skjægget <sup>4)</sup> sie, min Sön!" ''Sinfiötle'' drak og döde i det samme. — ''Sigmund'' bar hans Lig en lang Vej i sine Arme. Han kom til en smal og lang Fjord, hvor der laa et lidet Skib med en Mand paa. Han tilböd ''Sigmund'' at sætte ham over Fjorden, men da ''Sigmund'' bar Liget ud paa Skibet, var Baaden fuldladt. Gubben sagde at ''Sigmund'' skulde gaa uden om Fjorden — men skjöd Skibet fra Land og forsvandt i Öjeblikket.
+
''Sigmund Volsungssön'' var Konge i ''Frakland.''<ref>&#596;: Frankland, Frankernes Land.</ref>''Sinfiötle'' var den ældste af hans Sönner, den anden ''Helge,'' den tredie ''Hamder.''<ref>A. ''Hamund.''</ref> ''Borghilde, Sigmunds'' Kone, havde en Broder som hed ''Gunnar''; men han og ''Sinfiötle,'' hendes Stifsön, beilede begge til en Qvinde. Af den Aarsag dræbte ''Sinfiötle'' ''Gunnar. ''Da han kom hjem viste ''Borghilde'' ham bort. ''Sigmund'' tilböd hende Pengeböder, og dem maatte hun tage imod. Ved Arveöllet bar ''Borghilde'' Drikken frem. Hun tog et stort Horn fuldt med Gift og gav ''Sinfiötle'' det. Da han saa paa Drikken, mærkede han at den indeholdt Gift og sagde til ''Sigmund:'' "Den Drik er stærk gjæret." ''Sigmund'' tog Hornet og drak deraf. Man siger at ''Sigmund'' var saa haardför, at Gift hverken kunde skade ham indvendig eller udvendig; men alle hans Sönner kunde modstaa al Gift, som kom paa den blotte Hud. ''Borghilde'' bar et andet Horn for ''Sinfiötle'', og bad ham drikke, men det gik  alt ligesom för. Den tredie Gang bragte hun ham Hornet med forsmædelige Ord, <ref>El. Bebrejdelser, Uqvemsord. </ref> hvis han ikke vilde drikke deraf. Han sagde endnu det samme som för til ''Sigmund,'' som da svarede: "Lad da Skjægget<ref>El. Læben.</ref> sie, min Sön!" ''Sinfiötle'' drak og döde i det samme. — ''Sigmund'' bar hans Lig en lang Vej i sine Arme. Han kom til en smal og lang Fjord, hvor der laa et lidet Skib med en Mand paa. Han tilböd ''Sigmund'' at sætte ham over Fjorden, men da ''Sigmund'' bar Liget ud paa Skibet, var Baaden fuldladt. Gubben sagde at ''Sigmund'' skulde gaa uden om Fjorden — men skjöd Skibet fra Land og forsvandt i Öjeblikket.
<br>
+
 
&nbsp;
+
Kong ''Sigmund'' opholdt sig længe i ''Danmark'' i ''Borghildes'' Rige efter at han fik hende. Nu drog han sönder paa til ''Frakland'', til det Rige som han ejede der. Da ægtede han ''Hjordise'', ''Eylimes'' Datter. Deres Sön var ''Sigurd''. Kong ''Sigmund'' faldt i et Slag for ''Hundings Sönner''; men ''Hjordise'' giftedes da med ''Alf'',<ref>Ogsaa kaldet ''Half.''</ref> ''Hjalpreks'' Sön; der opvoxte ''Sigurd'' i sin Barndom. ''Sigmund'' og alle hans Sönner overgik langt alle andre Mænd i Styrke og Væxt og Mod og alle Færdigheder. Dog var ''Sigurd'' den ypperste af dem alle, og i alle Oldsagn nævnes han som overgaaende andre Mænd, og som den mest berömte blandt alle Hærkonninger.
<br><br>
+
 
Kong ''Sigmund'' opholdt sig længe i ''Danmark'' i ''Borghildes'' Rige efter at han fik hende. Nu drog han sönder paa til ''Frakland'', til det Rige som han ejede der. Da ægtede han ''Hjordise'', ''Eylimes'' Datter. Deres Sön var ''Sigurd''. Kong ''Sigmund'' faldt i et Slag for ''Hundings Sönner''; men ''Hjordise'' giftedes da med ''Alf'' ,<sup>5)</sup> ''Hjalpreks'' Sön; der opvoxte ''Sigurd'' i sin Barndom. ''Sigmund'' og alle hans Sönner overgik langt alle andre Mænd i Styrke og Væxt og Mod og alle Færdigheder. Dog var ''Sigurd'' den ypperste af dem alle, og i alle Oldsagn nævnes han som overgaaende andre Mænd, og som den mest berömte blandt alle Hærkonninger.
+
 
<br>
+
----
&nbsp;
+
 
<br><strong>Noter</strong>:
+
 
<br>1) ͻ: Frankland, Frankernes Land.
+
'''Noter:'''
<br>2) A. ''Hamund.''
+
 
<br>3) El. Bebrejdelser, Uqvemsord.
+
<references />
<br>4) El. Læben.
 
<br>5) Ogsaa kaldet ''Half.''
 
<br>
 
  
 
[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
 
[[Kategori:Alfabetisk indeks]]

Nåværende revisjon fra 18. mai 2020 kl. 18:36

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


Sinfiötles Endeligt.


Johannes Gehrts: Sigmund bærer den døde Sinfjøtle

[Uden Tvivl et Folkesagn, som Levning af gamle tabte Digte, hvis Indhold dog fortælles end udförligere i Völsunga-Saga. See den st. Udg. II, 117-22, 915. Saga-Bibl. II, 44-47, 56 o. f.]


Sigmund Volsungssön var Konge i Frakland.[1]Sinfiötle var den ældste af hans Sönner, den anden Helge, den tredie Hamder.[2] Borghilde, Sigmunds Kone, havde en Broder som hed Gunnar; men han og Sinfiötle, hendes Stifsön, beilede begge til en Qvinde. Af den Aarsag dræbte Sinfiötle Gunnar. Da han kom hjem viste Borghilde ham bort. Sigmund tilböd hende Pengeböder, og dem maatte hun tage imod. Ved Arveöllet bar Borghilde Drikken frem. Hun tog et stort Horn fuldt med Gift og gav Sinfiötle det. Da han saa paa Drikken, mærkede han at den indeholdt Gift og sagde til Sigmund: "Den Drik er stærk gjæret." Sigmund tog Hornet og drak deraf. Man siger at Sigmund var saa haardför, at Gift hverken kunde skade ham indvendig eller udvendig; men alle hans Sönner kunde modstaa al Gift, som kom paa den blotte Hud. Borghilde bar et andet Horn for Sinfiötle, og bad ham drikke, men det gik alt ligesom för. Den tredie Gang bragte hun ham Hornet med forsmædelige Ord, [3] hvis han ikke vilde drikke deraf. Han sagde endnu det samme som för til Sigmund, som da svarede: "Lad da Skjægget[4] sie, min Sön!" Sinfiötle drak og döde i det samme. — Sigmund bar hans Lig en lang Vej i sine Arme. Han kom til en smal og lang Fjord, hvor der laa et lidet Skib med en Mand paa. Han tilböd Sigmund at sætte ham over Fjorden, men da Sigmund bar Liget ud paa Skibet, var Baaden fuldladt. Gubben sagde at Sigmund skulde gaa uden om Fjorden — men skjöd Skibet fra Land og forsvandt i Öjeblikket.

Kong Sigmund opholdt sig længe i Danmark i Borghildes Rige efter at han fik hende. Nu drog han sönder paa til Frakland, til det Rige som han ejede der. Da ægtede han Hjordise, Eylimes Datter. Deres Sön var Sigurd. Kong Sigmund faldt i et Slag for Hundings Sönner; men Hjordise giftedes da med Alf,[5] Hjalpreks Sön; der opvoxte Sigurd i sin Barndom. Sigmund og alle hans Sönner overgik langt alle andre Mænd i Styrke og Væxt og Mod og alle Færdigheder. Dog var Sigurd den ypperste af dem alle, og i alle Oldsagn nævnes han som overgaaende andre Mænd, og som den mest berömte blandt alle Hærkonninger.




Noter:

  1. ɔ: Frankland, Frankernes Land.
  2. A. Hamund.
  3. El. Bebrejdelser, Uqvemsord.
  4. El. Læben.
  5. Ogsaa kaldet Half.