Vis kilden til Skiftingen paa Sogn

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !! !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Skiftingen paa Sogn]] !!  !!  
|-
|}


[[Fil:Carl Chr. Thv. Andersen.jpg|thumb|200px|<center>Carl Chr. Th. Andersen<br> (1828-1883)</center>]]

<center>'''[[Islandske Folkesagn og Eventyr]]'''<br><br><big><big>'''Skiftingen paa Sogn'''</big></big><br>i dansk oversættelse ved<br>Carl Andersen<br>1862</center>




Gaarden Sogn i Kjos var engang beboet af tvende Bønder; den ene Halvgaardsbonde havde en Søn, om hvem man troede, at han ikke var rigtig klog; thi han lærte hverken at læse eller skrive, eller at foretage sig noget Andet, men laa hele Tiden i Sengen og spiste, syntes Folk, for To. Den Tanke gjorde man sig helst om denne Dreng, at han var en Skifting, men det varede dog længe, inden man var ganske sikker derpaa.

Da han var kommen til den sædvanlige Konfirmationsalder, traf det sig engang om Vinteren saaledes, at alle Folkene, med Undtagelse af ham, gik ud af Badstuen for at besørge deres Gjerning; han laa i sin Seng, som han pleiede, men i samme Badstue laa den anden Halvgaardsbondes Hustru i Barselseng, og Barnet laa hos hende. Da Folkene vare gaaede ud, hørte Barselkyinden, at der overkom Drengen saa stærk en Gaben, at hun begyndte at føle sig underlig tilmode derved og kom til at ryste, ved at see hans uhyggelige Lader. Derpaa hørte hun, at han begyndte at vælte sig i Sengen og strække sig; siden blev hun vaer, at han reiste sig op i Sengen og strakte sig saa langt, at han naaede op til Taget paa Badstuen. Men denne var bygget med en indvendig Svale i den ene  Ende, og høit oppe i Sparreværket var der smaae Tverbjælker. Nu overfaldt Gabenen ham paany, og han hældede med det Samme sit Hoved op mod een af Tverbjælkerne og fik den midt i Gabet, naar han gabede, saaledes, at den øverste Deel af hans Mund laa oyenpaa, men den nederste Deel under Bjælken; han var da tillige saa forfærdelig styg og led at see til, at Konen blev dødelig angst og skreg himmelhøit af skræk over at see dette og vide sig alene med ham i Badstuen, og længe efter dette uhyggelige Syn vedblev hun at være frygtsom af sig. Men aldrig saa snart havde Konen udstødt Skriget, før han foer sammen, som rammet af en Kugle, og ned i sit Leie igjen, og fik lagt sig tilrette, før Folkene kom ind igjen.

Men fra denne Dag af var man ikke længer i Tvivl om at Drengen var en Skifting.




[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Folklore]]
[[Kategori:Carl Christian Thorvald Andersen]]