Forskjell mellom versjoner av «Skirners Reise (FM)»
Hopp til navigering
Hopp til søk
Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
Linje 5: | Linje 5: | ||
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Skírnismál]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Skirnesmål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Skirnes Rejse]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Skirner]] !! | ! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Skírnismál]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Skirnesmål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Skirnes Rejse]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Skirner]] !! | ||
|- | |- | ||
− | ! !! !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Skirnesord (Skírnesmǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Skirners rejse]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Skirnesmål (Sången om Skirne)]] !! | + | ! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Skírnismǫ́l]] !! !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Skirnesord (Skírnesmǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Skirners rejse]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Skirnesmål (Sången om Skirne)]] !! |
|- | |- | ||
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Skirners Fart]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Skirners friarefärd (NFS)]] !! | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Skirners Fart]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Skirners friarefärd (NFS)]] !! |
Revisjonen fra 31. jan. 2021 kl. 13:14
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821
- I.
Freyr, Njords Sön, havde sat sig i Lidskialf og saa ud over alle Lande.[1] Han saa ogsaa hen til Jotunheim, og fik der Öje paa en skjön Möe, da hun gik fra sin Faders Sal[2] til sit Jomfrubuur. Derved blev han meget urolig i Sindet.[3] Freyrs Fölgesvend[4] hed Skirner. Njord bad ham om at faa Freyr til at tale. Da sagde Skade [*]:
- SKIRNER.
- 2. Onde Ord kan jeg vente
- Af Eders Sön,
- Hvis jeg gaar for ham at tiltale
- Og spörger ham
- Hvem vel den vise
- Helt er saa vreed.
- II.
- FREYR.
- SKIRNER.
- 5. Din Kummer jeg mener
- Er næppe saa stor
- At mig du den ikke kan sige;
- Tilsammen vi leved
- I Barndommens Morgen.[14]
- Vi to burde troe hverandre.
- FREYR.
- SKIRNER.
- 8. Giv du mig da den sikkre
- Ganger[18] som mig kan bære
- Gjennem dunkel flagrende Flamme,
- Og det Sværd som svinges
- Ved egen Kraft
- Mod Jætters Æt.
- FREYR.
- 9. Dig giver jeg den sikkre Ganger
- Som bære dig kan over dunkel
- Flagrende Flamme
- Og det Sværd som svinges
- Ved egen Kraft,
- Er den kun rask som det förer.
- SKIRNER (til Hesten).
- III.
Skirner reed til Jotunheim og til Gymersgarde;[21] der vare glubske Hunde bundne foran Porten af den Gaard[22] som omgav Gerdes Sal. Han reed derhen hvor en Fæhyrde[23] sad paa en Höj og talte ham til [*]:
- 11. Sig du det Hyrde!
- Som paa Höjen sidder
- Og vogter alle Veje,
- Hvor jeg kan i Tale
- Faae den unge Möe
- For Gymers Hunde.
- HYRDEN.
- 12. Er du Döden nær?
- Eller alt en Dödning? —
- Aldrig skal dig
- Undes at tale
- Med Gymers gode Datter.[24]
- SKIRNER.
- IV.
- GERDE.
- TERNEN.[29]
- 15. En Mand er her ude
- Stegen af Hest
- Lader den i Græsset bide.
- GERDE.
- 16. Bed du ham komme
- Ind i vor Sal
- Og drikke den klare Miöd.
- Dog det mig aner[30]
- At min Broders Bane
- Stander derude,
- V.
- GERDE.
- 17. Hvo er du af Alfer
- Eller Asers Sönner
- Eller vise Vaner?[31]
- Over rasende Flammer
- Hvi kom du ene hid
- At see vore Sale?
- SKIRNER.
- 18. Ej er jeg af Alfer
- Eller Asers Sönner
- Eller vise Vaner;
- Dog jeg ene kom
- Over rasende Flammer
- At see eders Sale.[32]
- GERDE.
- 20. Æblerne elleve
- Jeg aldrig modtager
- For nogen Mand at föje,
- Ej heller skulle vi Freyr
- Saa længe vor Kraft[35] lever
- Begge boe tilsammen.
- SKIRNER.
- 21. Da jeg dig giver
- Den Ring[36] som brændt er bleven
- Med Odins unge Sön;
- Otte lige svære
- Dryppe fra den
- Hver niende Nat.
- GERDE.
- 22. Den Ring jeg ej modtager
- Skjönt den brændt er bleven
- Med Odins unge Sön,
- Guld jeg ej fattes
- I Gymers Gaarde;
- Min Faders Gods jeg deler.[37]
- SKIRNER.
- 23. Seer du denne Klinge Mö!
- Spids, skinnende blank
- Som jeg har i Haanden her;
- Hovedet af din Hals
- Jeg hugge skal
- Hvis du ej til Föje falder.[38]
- GERDE.
- 24. Tvang jeg aldrig
- Taale vil
- For nogen Mand at föje;
- Dog hint jeg spaaer
- Hvis I Gymer mödes,
- Kamplystne begge
- I komme til at fægte.
- SKIRNER.
- 25. Seer du denne Klinge Mö
- Spids, skinnende blank,
- Som jeg har i Haanden her,
- For disse Egge
- Falder den gamle Jætte,
- Finder din Fader Döden.
- 26. Med tæmmende Vaand[39] jeg dig slaar,
- Men jeg dig tæmme skal
- Mö! efter min Ville;
- Did skal du gange
- Hvor dig Menneskers Sönner
- Siden aldrig see.
- 30. Rædsler[47] dig skulle
- Den hele Dag omspænde
- I Jætters Gaarde;
- Til Riim-thursers Hall
- Skal du hver en Dag
- Vanke udtæret,
- Vanke Fryd berövet;
- Graad da for Gammen
- Vorde skal din Lod
- Og Taarer din Smerte ledsage.
- 31. Med trehovedet Thurse
- Skal du Livet henslide
- Eller mandlös være;
- Fra Morgen til Morgen
- Dig gribe[48] dit Sind;
- Som Tidslen du vorde
- Der trængt henvisner
- I Mönningens Fuger!
- 32. Til Bakken jeg gik
- Til duggede Skov[49]
- Tryllevaand at söge,
- Tryllevaand jeg fik.
- GERDE.
- SKIRNER.
- 38. Endeligt Svar
- Jeg vide maa
- För jeg rider heden hjem, —
- Naar du den raske
- Sön af Njord
- Huld vil omfavne.[62]
- GERDE.
- 39. Barre heder
- Som vi begge vide
- Den lune Lund;[63]
- Der efter Nætter ni
- Njorders Sön vil Gerde
- Favne med Lyst.
- VI.
Da reed Skirner hjem. Freyr stod ude og hilsede ham og spurgte hvorledes det havde gaaet:
- 40. Sig da mig det Skirner!
- För du tager Saddel af Hest
- Eller gaar et Fjed frem,
- Hvad du udretted
- I Jotunheim,
- Dig eller mig til Villie?
- SKIRNER.
- 41. Barre heder
- Som vi begge vide
- Den lune Lund,
- Der efter Nætter ni
- Njorders Sön vil Gerde
- Favne med Lyst.
- FREYR.
- 42. Lang er Nat
- Lange ere to,
- Hvor skal jeg tre udholde!
- Tit mig en Maaned
- Kortere tyktes
- End en halv af de Længselens Nætter.
Noter:
- ↑ El. i alle Verdener; hele Verden.
- ↑ El. Værelse.
- ↑ E. O. fik megen Sindssyge; mange Bekymringer.
- ↑ E. O. Skosvend; disse vare ogsaa Vaabendragere og daglige Fölgesvende.
- ↑ El. Slægtning. See Anm.
- ↑ Angaaende den af mig formodede förste Betydning af Ordet Fródr — see Amn. til Vafthr. m. Str. 33
- ↑ Maaske ogsaa: Frænde, Mand.
- ↑ El. Folkestyrer, Hærförer.
- ↑ El. store.
- ↑ E. O. om Dagene, (alle Dage).
- ↑ Maaske Taler, efter Ordets förste Oprindelse.
- ↑ See Anmærkningen.
- ↑ El. skinner.
- ↑ E. O. Vi levede unge sammen i de förste (tidligste) Dage.
- ↑ Boliger: Egne. (En Deel af Ud-Gaard eller Ud-Gaarde).
- ↑ E. O. som jeg tit tænker paa (el. seer efter).
- ↑ El. Meere end nogen Yngling elsker jeg den Pige.
- ↑ El. kloge. Jeg læser: vísan mar.
- ↑ Naar Þhyria antages for et Gjerningsord bliver Meningen: Flyve eller fare hastelig over Folkene eller Jorden.
- ↑ El. overhaands stærke.
- ↑ Gymersgaarde; her Stedets Egennavn.
- ↑ Plankeværk eller Befæstning.
- ↑ El. Qvæghyrde.
- ↑ E. O. Möe.
- ↑ E. O. som villig er at fare (heden) ɔ: döe.
- ↑ I Texten Dægr, et halvt Dögn; ɔ: til en vis Dag eller Time.
- ↑ ɔ: dundrende Lyd (som et Torden-Skrald).
- ↑ El. hele Landet Gymersgaarde; maaske og: de Udgaardske Fjelde.
- ↑ En livegen Pige i Gerdes Tjeneste.
- ↑ El. jeg frygter for.
- ↑ El. Hvo er det af Alfer o. s. v.
- ↑ Denne Strophe, hvis Begyndelse ogsaa er noget mistænkelig, mangler i Universitetets Membran. See Anm.
- ↑ Nl. enten a) af skjæreste Guld eller b) saa favre som Guld.
- ↑ E. O. At kjöbe din Elskov, at du erklærer Freyr for at være den som var dig den behageligste at leve med.
- ↑ El. Liv.
- ↑ El. Smykke, Skioldplade. See Anm.
- ↑ El. α) at dele min Faders Guld β) at jeg skulde d. m. F. G. ɔ: skille ham af med Guld til mit udstyr.
- ↑ El. giver mig (paa Freyrs vegne) Forligelses-, Venskabs-, eller Kjærligheds-Löfte.
- ↑ El. Tvangs-Kjæp.
- ↑ El. tidlig, i Morgenstunden.
- ↑ El. spraglede, glatte.
- ↑ ɔ: Vidunder.
- ↑ E. O. Meer vidtbekjendt.
- ↑ El. Skildvagten.
- ↑ Utaamodighed.
- ↑ Ordet segia (sige) er maaske oprindelig det samme, eller i det mindste beslægtet med sígia, sia (sie, lade Vædske flyde gjennem Noget) - med Hensyn til Talens Flyden gjennem Munden, saaledcs er ῥεω ogsaa i Græsk baade tale og flyde.
- ↑ El. Plager (maaske ogsaa: Trolde, onde Aander).
- ↑ ɔ: henrive dig til lidenskabelig Heftighed.
- ↑ El. den raa Ved.
- ↑ See Amn.
- ↑ El. forfærdelige Vrede.
- ↑ See Anm.
- ↑ El. Fæller, Staldbrödre, Krigere.
- ↑ ɔ: Frostgrum eller Isbedækket.
- ↑ See Anm.
- ↑ El. Trælle, Uslinge.
- ↑ Egentlig: rister (som Runer).
- ↑ Karakterer (magiske Hieroglypher).
- ↑ G. Magnæus oversætter : impotentiam veneream— og dette synes virkelig at være Meningen; de fölgende Ord antyde derimod Nymphomaniens Plager.
- ↑ See Anm.
- ↑ I Texten: Vaninge; En som er fra Vanaheim eller af Vanernes Slægt.
- ↑ E. O. Naar du vil, i Möde med Njords raske Sön, hengive dig til ham.
- ↑ Andre loga fara for logn-fara d. e. f. Flammefarternes (de svævende Flammers) Lund. Denne Beskrivelse vilde passe meget vel til Nordlysets Opholdssted.