Skirnes rejse (F.W.Horn)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Den ældre Edda
(Skirnisför)
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
Oversat af
Frederik Winkel Horn
1869
(Skirnisför)
Frøj, Njords Søn, havde en Dag sat sig i Lidskjalv og saae ud over Alverden. I Jættehjem saae han en fager Mø, da hun gik fra sin Faders Hus til Fruerstuen, derover blev han saare mod i Hu. Skirne hed Frøjs Skosvend; ham bad Njord prøve at bringe Frøj til at tale. Da sagde Skade:
- 1. Rejs dig nu Skirne,
- frem for Frøj du gange
- Ord med ham at skifte;
- derom skal du spørge,
- hvem den vise Vaning
- er saa gram i Hu.
- Skirne:
- 2. Onde Ord jeg venter,
- faar jeg i det Skifte,
- om jeg nu vil gange
- frem for Frøj og spørge,
- hvem den vise Vaning
- er saa gram i Hu.
- 3. Frøj, du nu mig svare,
- Guders stærke Hersker,
- paa hvad jeg spørge.
- Hvorfor sidder, Herre,
- ene du i Hallen
- tavs den hele Dag.
- Frøj:
- 4. Hvorfor skal jeg, Yngling,
- dig min Kummer sige,
- den er tung at bære!
- daglig lyser Solen
- over alle Lande,
- mig dog ej den fryder
- med sit klare Lys.
- Skirne:
- 5. Ej saa svar en Kummer
- kan dit Hjerte tynge,
- at du, Ven, ej skulde
- sige den til mig;
- husk, i Tidens Morgen
- var vi unge sammen,
- vist vi to kan lide
- paa hinanden trygt.
- Frøj:
- 6. Hist i Gymes Gaarde
- saae en Mø jeg gange,
- Møen, som jeg elsker;
- hendes Arme lyste,
- saa et Skjær sig bredte
- over Luft og Hav.
- 7. Hende mér jeg elsker
- end selv Ungdomsvennen!
- Ingen dog i Verden,
- ej de høje Aser,
- ej de høje Alfer
- vil os sammen se.
- Skirne:
- 8. Giv du mig din Ganger,
- den som kan mig bære
- gjennem Flagreluen,
- som er tændt med Liste;
- giv du mig ihænde
- Sværdet, som du ejer,
- det, som selv sig svinger
- imod Jætters Æt.
- Frøj:
- 9. Du skal faa min Ganger,
- den som kan dig bære
- gjennem Flagreluen,
- som er tændt med Liste;
- jeg mit Sværd dig giver,
- det, som selv sig svinger,
- dersom den er modig,
- som det har i Haand.
- Skirne talte til Hesten:
- 10. Mørkt det er derude,
- Tid det er at fare
- over vaade Fjelde
- did, hvor Thurser bo.
- Frelste skal vi begge
- komme hid tilbage
- eller begge blive
- hos den fule Thurs.
- Skirne red gjennem Jætteland til Gymes Gaarde. Der var glubske Hunde bundne foran Ledet paa det Hegn, der var om Gerds Sal. Han red frem til en Hyrde, som sad paa en Høj, og hilste ham:
- 11. Sig du mig, du Hyrde,
- som paa Højen sidder
- Vejene at vogte,
- hvordan skal jeg komme
- Gymes Mø i tale
- for de glubske Dyr?
- Hyrden:
- 12. Er du dødsens Yngling
- eller alt en Dødning,
- du, som hid mon ride?
- aldrig skal du skifte
- Ord med Gymes Mø.
- Skirne:
- 13. Bedre Kaar end Klage
- kan vel den sig kaare,
- som ej frygter Døden;
- spunden er min Skjæbne,
- én Gang er for alle
- mig mit Livsmaal sat.
- Gerd kvad:
- 14. Hvad er det, som larmer,
- saa det gnyr og døner
- lydt i vore Haller?
- Jorden bæver, voldsomt
- skjælver Gymes Gaard.
- Tærnen kvad:
- 15. Nys en Mand herude
- stegen er af Hesten,
- som han lader græsse.
- Gerd:
- 16. Byd ham da at trine
- ind i Gymes Højsal,
- byd ham Mjød at drikke;
- men den Frygt mig ængster,
- at min Broders Bane
- er her udenfor.
- 17. Hvo er du af Alfer
- eller Asers Sønner
- eller vise Vaner?
- hvorfor foer du ene
- gjennem Flagreluen
- for vort Hus at se?
- Skirne:
- 18. Ej er jeg af Alfer
- eller Asers Sønner
- eller vise Vaner;
- dog jeg foer alene
- gjennem Flagreluen
- eders Hus at se.
- 19. Ell’ve gyldne Æbler
- - her du kan dem skue –
- vil jeg, Gerd, dig give
- for din Gunst at vinde,
- om du vil mig love,
- at dig Frøj skal være
- kjærest under Sol.
- Gerd:
- 20. Ell’ve gyldne Æbler
- vil jeg aldrig tage
- nogen Mand til Vilje,
- Gerd og Frøj skal aldrig,
- mens vort Livsmaal varer,
- sammen fæste Bo.
- Skirne:
- 21. Ringen jeg dig giver,
- som blev brændt paa Baalet
- med den unge Balder;
- otte lige tunge
- lader Drøpner dryppe,
- hvergang otte Nætter
- lide over Land.
- Gerd:
- 22. Ej din Ring mig frister,
- skjøndt paa Baal den brændtes
- med den unge Balder;
- ej til Guld vi trænge
- i min Faders Gaarde,
- at jeg skulde øge
- Gymes rige Arv.
- Skirne:
- 23. Ser du denne Klinge,
- som jeg har ihænde,
- den er stærk og smidig,
- den er slank og hvas;
- fra din Hals jeg hugger,
- Gerd, dit skjønne Hoved,
- følger du mig ej.
- Gerd:
- 24. Tvang skal ingensinde
- Gymes Datter kue
- til en Mand at føje;
- det forsand jeg siger,
- dersom du og Gyme
- mødes kampberedte,
- vorder Striden haard.
- Skirne:
- 25. Ser du denne Klinge,
- den er stærk og smidig,
- den er slank og hvas;
- for dens Egg din Fader,
- Gerd, i Græsset bider,
- vist skal Døden ramme,
- ham, den gamle Thurs.
- 26. Ser du Tryllevaanden
- den skal vel dig tæmme
- saa du maa mig føje,
- jeg med den dig slaar.
- Derhen skal du flygte,
- hvor du ene færdes,
- hvor til Verdens Ende
- ingen Mand dig ser.
- 27. Højt paa Ørnens Tue
- skal dit Sæde være,
- bort du skal fra Verden
- vende dig mod Hel;
- du ved Mad skal ledes
- mér end Manden ledes
- ved den Orm saa led, som
- glinsende sig snor.
- 28. Og naar du dig viser,
- skal med Undren Hrimne
- skal med Rædsel alle
- stirre paa dig, Mø;
- mere kjendt du vorde
- skal end Guders Vogter,
- som en Skræmsel skal du
- staa ved Ledet Gerd.
- 29. Raseri og Jammer,
- Afsind, rastløs Higen
- skal jeg for dig riste,[1]
- øges skal din Graad;
- sæt dig ned og hør mig,
- jeg skal dig fortælle
- om din svare Kvide,
- om din grumme Kval.
- 30. Troldene skal pine
- dig i Jættelandet
- fra den lyse Morgen
- til den Mørke Nat;
- daglig skal du krybe
- hen til Thursers Haller,
- hver en Fryd berøvet,
- aldrig Glæde faa;
- ikkun Graad for Gammen
- skal dig Dagen bringe,
- Livet skal du leve
- under Suk og Graad.
- 31. Altid skal du være
- hos en vanskabt Jætte,
- eller aldrig skal du
- dig en Husbond faa;
- Gejlhed skal dig martre,
- lede Jættekvinde,
- som en Tidsel skal du
- vorde gold og tør.
- 32. Dybt i Skoven gik jeg
- gik til Trolddomstræet,
- søgte Tryllevaanden,
- Tryllevaanden fandt jeg.
- 33. Vred paa dig er Odin,
- vred er Asabrage,
- ogsaa Frøj skal hade
- dig, du lede Kvind;
- alle stærke Guder
- har til Had du egget,
- alle Guders Vrede
- grumt dig ramme skal.
- 34. Hører det, I Jætter,
- hør det alle Thurser,
- hør det Suttungs Sønner,
- hør det Asers Venner,
- hør det hver og én,
- hvordan jeg forbyder,
- hvordan jeg forbander
- Møen Mandens Favntag,
- Kjærlighedens Lyst.
- 35. Hrimgrim hedder Jætten,
- som dig, Gerd, skal eje,
- bagved Helhjems Gitter
- skal I sammen bo;
- der skal usle Trælle
- under Træets Rødder
- Gedevand dig række,
- det er al din Drik;
- aldrig med min Vilje
- faar du bedre Drikke,
- vil din Tørst du stille,
- læsk dig da paa det.
- 36. Thurs jeg nu dig rister
- og de tvende Stave:
- Raseri og Gejlhed,
- frugtløst, rastløst Savn;
- som jeg nu dem rister,
- om det gjøres nød og,
- om du føjer mig.
- Gerd:
- 37. Vær da heller hilset,
- Velkomst jeg dig byder,
- tag imod vort Bæger
- med den gamle Mjød. –
- Aldrig dog jeg tænkte,
- at jeg kunde elske
- Frøj, den Vanes Ætling.
- Skirne:
- 38. End du maa mig sige
- Ét, før bort jeg rider:
- Naar vil vel du møde
- Njords den unge Ætling,
- naar skal Frøj dig se?
- Gerd:
- 39. Barre hedder Lunden,
- som vi begge vide,
- der er tyst og stille;
- der om Nætter ni vil
- Gerd med Guden mødes,
- der skal Frøj mig se.
- Saa red Skirne hjem. Frøj stod udenfor og hilste og spurgte ham om Tidender:
- 40. Sig du mig nu, Skirne,
- skynd dig, før du Sadlen
- tager af din Ganger,
- før et Fjed du træder,
- hvilket Bud du bringer
- hid fra Jættelandet,
- hvad du der har virket
- dig og mig til Vilje.
- Skirne:
- 41. Barre hedder Lunden,
- som vi begge vide,
- der er tyst og stille;
- der om Nætter ni vil
- Gerd med Guden mødes,
- der vil Frøj hun favne.
- Frøj:
- 42. Længe varer én Nat,
- tvende varer længer,
- naar mon tre faa Ende!
- ofte er en Maaned
- kortere mig falden
- end den Stund, jeg vented,
- denne halve Nat.
Fodnoter
- ↑ ɔ: Runer, som voldte hende Raseri og Jammer, Afsind, rastløs Higen.
Note: I Winkel Horns oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.