Forskjell mellom versjoner av «Solens Sang (B.C.Sandvig)»
Hopp til navigering
Hopp til søk
Forsøg til en Oversættelse af Sæmunds Edda
af Sæmund Præst hin Frode
(14 mellomliggende revisjoner av 2 brukere er ikke vist) | |||
Linje 9: | Linje 9: | ||
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Solens Sang (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Solsången (PAG)]] !! | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Solens Sang (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Solsången (PAG)]] !! | ||
|- | |- | ||
− | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Solens Sang (B.C.Sandvig)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link= | + | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Solens Sang (B.C.Sandvig)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sol-Sången (AAA)]] !! |
+ | |- | ||
+ | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Forelskelsens kraft]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Solsången (FWP)]] !! | ||
+ | |- | ||
+ | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vers af Sólarljóð]] !! !! | ||
+ | |- | ||
+ | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Solsangen (V.B.Hjort)]] !! !! | ||
|- | |- | ||
|} | |} | ||
Linje 24: | Linje 30: | ||
− | |||
::'''1. Om Utaknemmelighed.'''[[Fil:Solens Sang (B.C.Sandvig).jpg|right|400px]] | ::'''1. Om Utaknemmelighed.'''[[Fil:Solens Sang (B.C.Sandvig).jpg|right|400px]] | ||
+ | |||
::1. Liv og Rigdom | ::1. Liv og Rigdom | ||
Linje 91: | Linje 97: | ||
::______________ | ::______________ | ||
+ | <br> | ||
::'''2. At ingen skal stole paa sin Rigdom.''' | ::'''2. At ingen skal stole paa sin Rigdom.''' | ||
+ | |||
::8. Penge og Helsen | ::8. Penge og Helsen | ||
Linje 112: | Linje 120: | ||
::______________ | ::______________ | ||
+ | <br> | ||
Linje 158: | Linje 167: | ||
::______________ | ::______________ | ||
+ | <br> | ||
Linje 196: | Linje 206: | ||
::______________ | ::______________ | ||
+ | <br> | ||
::'''5. At man ei bør troe sine Uvenner.''' | ::'''5. At man ei bør troe sine Uvenner.''' | ||
+ | |||
::19. Uvenner dine | ::19. Uvenner dine | ||
Linje 249: | Linje 261: | ||
::______________ | ::______________ | ||
+ | <br> | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::'''6. At man bør bede til Gud, og ei lægge Synd til Synd.''' | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::25. Dyser af Guds Bud | ||
+ | ::Bed du dig at | ||
+ | ::Være hulde af Hiertet. | ||
+ | ::Ugen efter | ||
+ | ::Efter Villien din, | ||
+ | ::Alt efter Ønske gaaer. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::26. Vredeværk, som | ||
+ | ::Du haver giort, | ||
+ | ::Stryg da ei Ondskab over. | ||
+ | ::Synd forbedre | ||
+ | ::Skal du med gode Gierninger, | ||
+ | ::Det hielper Sielen. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::27. Til Gud skal du bede | ||
+ | ::Om gode Sager; | ||
+ | ::Thi Mennesket skabt han haver. | ||
+ | ::Meget meer kan | ||
+ | ::End hver Mand, | ||
+ | ::Alle Menneskers Fader. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::28. Du skal bede, | ||
+ | ::Og det ivrigen, | ||
+ | ::Om hvad dig synes at fattes. | ||
+ | ::Alting fattes | ||
+ | ::Den som ikke beder. | ||
+ | ::Faae betænke tiendes Tarv. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::29. Silde jeg kom, | ||
+ | ::Tilig jeg kaldedes, | ||
+ | ::Til høiest’ Domstoel; | ||
+ | ::Derhen jeg agter mig, | ||
+ | ::Som mig loved var. | ||
+ | ::Den faaer Mad, som kræver. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::______________ | ||
+ | <br> | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::'''7. Om Frygt for Døden.''' | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::30. Synder det volde | ||
+ | ::At med Sorg vi fare | ||
+ | ::Havets Verden fra. | ||
+ | ::Ingen frygted’ | ||
+ | ::Om han ei Ondt giorde; | ||
+ | ::Godt er for meenløse Siele. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::______________ | ||
+ | <br> | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::'''8. Om Vankelmodighed og Gierrighed.''' | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::31. Ulve ligne, | ||
+ | ::Synes mig, alle de, | ||
+ | ::Som vankelmodig’ er’: | ||
+ | ::Saa de ere | ||
+ | ::Som de, der skal gaae | ||
+ | ::Paa glødbestrøede Veie. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::32. Venlige Raad | ||
+ | ::Og dertil kloge | ||
+ | ::Lærer jeg dig syv tillige: | ||
+ | ::Husk dem ret vel, | ||
+ | ::Og glem dem aldrig; | ||
+ | ::Nyttige er’ de at lære. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::33. Derom vil jeg tale, | ||
+ | ::Hvor salig jeg | ||
+ | ::I Havets Verden var; | ||
+ | ::Og for det andet | ||
+ | ::Hvor nødig alle | ||
+ | ::Ville blive til Liig. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::34. Sorg og Stolthed | ||
+ | ::Svige Folkesønner, | ||
+ | ::Som hige efter Rigdom. | ||
+ | ::Blanke Penge | ||
+ | ::Blive til lang Bekymring. | ||
+ | ::Mange har Guld daaret. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::35. Glad i meget | ||
+ | ::Syntes Folk mig at være. | ||
+ | ::Kun lidt vidste jeg forud. | ||
+ | ::Stoltheds Jord har | ||
+ | ::Herren skabet, | ||
+ | ::Meget vellystfuld. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::______________ | ||
+ | <br> | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::'''9. Om Døden.''' | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::36. Kroget sad jeg længe | ||
+ | ::Og skiulte mig. | ||
+ | ::Da ønsked’ jeg gierne at leve. | ||
+ | ::Da raadte den, | ||
+ | ::Som mægtig var. | ||
+ | ::Lette er’ feig Mands Veie. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::37. Helveds Reeb | ||
+ | ::Komme haardelig | ||
+ | ::Om min Side snoed’. | ||
+ | ::Slide dem vilde jeg, | ||
+ | ::Men seie var’ de. | ||
+ | ::Let er løs at fare. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::38. Eene veed jeg | ||
+ | ::Hvorledes alle | ||
+ | ::Smerter svulmed’ mig. | ||
+ | ::Helveds Møer, | ||
+ | ::Som mig skrækk’de, bøde | ||
+ | ::Mig hiem til sig hver Aften. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::39. Soel jeg saae, | ||
+ | ::Den sande Dagstierne, | ||
+ | ::Dryppe Lyd-Verden i, | ||
+ | ::Men Hels Dørre | ||
+ | ::Hørde jeg andensteds | ||
+ | ::Larme græsselig. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::40. Soel jeg saae, | ||
+ | ::Omsat med Blod-Stave; | ||
+ | ::Da vilde jeg af Verden gaae. | ||
+ | ::Mægtig den syntes | ||
+ | ::Paa mange Maader, | ||
+ | ::Fremfor den forhen var. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::41. Soel jeg saae, | ||
+ | ::Den mig syntes | ||
+ | ::Som jeg saae mægtig Gud; | ||
+ | ::For den jeg bøied’ | ||
+ | ::I denne Verden | ||
+ | ::Mig sidste Gang. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::42. Soel jeg saae, | ||
+ | ::Den saa straalede, | ||
+ | ::At jeg tykk’des intet vide. | ||
+ | ::Men stride Strømme | ||
+ | ::Bruste andensteds, | ||
+ | ::Blandede med Blod. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::43. Soel jeg saae | ||
+ | ::Paa Søen skielvende, | ||
+ | ::Rædselfuld bøiet; | ||
+ | ::Da mit Hierte var | ||
+ | ::Inderligen | ||
+ | ::Smeltet hen af Smerte. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::44. Soel jeg saae, | ||
+ | ::Sielden bangere, | ||
+ | ::Ret var jeg da af Verden kied. | ||
+ | ::Min Tunge var | ||
+ | ::Til Træ bleven | ||
+ | ::Og iiskold allevegne. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::45. Soel jeg saae, | ||
+ | ::Siden ret aldrig, | ||
+ | ::Efter den mørke Dag. | ||
+ | ::Fordi Fieldevand lukk’des | ||
+ | ::For mig sammen. | ||
+ | ::Jeg forsvandt, kaldet fra Piinsler. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::46. Haabets Stierne fløi, | ||
+ | ::Da jeg blev født, | ||
+ | ::Fra mit Hierte bort. | ||
+ | ::Høit op den fløi, | ||
+ | ::Og ei sig satte | ||
+ | ::At den kunde faa Hvile. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::47. Allerlængst mig | ||
+ | ::Var den eene Nat, | ||
+ | ::Da jeg laae stiv paa Straa. | ||
+ | ::Det vidner | ||
+ | ::Hvad Gud sagde: | ||
+ | ::At Mand er Muldens Frende. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::48. Tænke det og kiende | ||
+ | ::Hin store Gud, | ||
+ | ::Som skabte Jord og Himmel, | ||
+ | ::Hvor herfra glædeløse | ||
+ | ::Mange fare, | ||
+ | ::Og fra Venner skilles! | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::49. Løn for Arbejd’ | ||
+ | ::Faar Menneske hvert. | ||
+ | ::Salig den, som _____<ref>Et ord mangler her i forlægget til denne digitalisering. Ordet er antageligt “godt”. På originalsproget lyder denne linie: “sæll er sá, sem gott gerir;“ (dvs.: “salig er den, som godt gør). Sammenlign øvrige oversættelser af dette vers.</ref> gjorde! | ||
+ | ::Fra min Rigdom | ||
+ | ::Bestemt mig var | ||
+ | ::I Sandet sidste Seng. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::50. Legemets Hunger, | ||
+ | ::Som man taaler tit, | ||
+ | ::Den har mange sviget. | ||
+ | ::Vie-Vand | ||
+ | ::Mig modbyd’ligst var | ||
+ | ::I hele Verden. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::51. Paa Norners Sæde sad jeg | ||
+ | ::I ni Dage. | ||
+ | ::Siden blev jeg paa Hest løfted. | ||
+ | ::Gygiers Sole | ||
+ | ::Skinned’ græsselig | ||
+ | ::Giennem splitted’ Skyer. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::52. Uden og inden | ||
+ | ::Syntes jeg giennemreise | ||
+ | ::Seirverd’ner ni. | ||
+ | ::Op og ned | ||
+ | ::Søgte jeg om bedre Veie, | ||
+ | ::Hvor mig vare glatteste Stier. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::53. Derom vil jeg tale | ||
+ | ::Hvad jeg først øined’, | ||
+ | ::Da jeg var i Qval-Verden kommet. | ||
+ | ::Svedne Fugle, | ||
+ | ::Som Siele vare, | ||
+ | ::Fløie saamange som Myg. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::54. I Vest saae jeg flyve | ||
+ | ::Haabets Drage, | ||
+ | ::Den faldt paa Glævallds Gade. | ||
+ | ::Dens Vinger rasled’, | ||
+ | ::At mig tykk’des sønder | ||
+ | ::Springe Jord og Himmel. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::55. Solens Hiort saae jeg | ||
+ | ::Fra Sønden komme. | ||
+ | ::Ham leded’ to tillige. | ||
+ | ::Paa Jorden stode | ||
+ | ::Fødder hans, | ||
+ | ::Hans Horn rækked’ til Himlen. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::56. For Nord saae jeg ride | ||
+ | ::Nidas Sønner, | ||
+ | ::De vare syv sammen. | ||
+ | ::Horn de drukke | ||
+ | ::Fulde af den reene Miød | ||
+ | ::Af Baugreiris Kilde. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::______________ | ||
+ | <br> | ||
+ | |||
+ | |||
+ | |||
+ | ::'''10. Om Helvede.''' | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::57. Vinden taug da, | ||
+ | ::Vandet standsede; | ||
+ | ::Da hørde jeg græsselig Larm. | ||
+ | ::Jeg saae bistre | ||
+ | ::Koner at male | ||
+ | ::Muld til Mændenes Føde. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::58. Blodige Stene, | ||
+ | ::Som hine sorte Koner | ||
+ | ::Droge sørgende; | ||
+ | ::Blodigt Hierte, | ||
+ | ::Hængde dem uden paa Brystet, | ||
+ | ::Træt af stor Bekymring. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::59. Mange Mænd saae jeg | ||
+ | ::Saared’ reise | ||
+ | ::Ad ildstrødte Veie; | ||
+ | ::Deres Ansigt syndes | ||
+ | ::Mig at være | ||
+ | ::Med stolt Blod rødfarvet. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::60. Mange Mænd saae jeg | ||
+ | ::Gaae i Støvet, | ||
+ | ::De som ei kunde Tieneste naae. | ||
+ | ::Hedning-Stierner | ||
+ | ::Paa deres Hoved stod’, | ||
+ | ::Med fæle Bogstaver. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::61. Mænd saae jeg da, | ||
+ | ::Som meget bare | ||
+ | ::Avind til andres Lykke. | ||
+ | ::Blodige Runer | ||
+ | ::Stode paa deres Bryst, | ||
+ | ::Skaarne med Smerte. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::62. Mænd jeg saae | ||
+ | ::Som ondt om andre talde, | ||
+ | ::De fore vilde Veie. | ||
+ | ::Saa gaar det dem, | ||
+ | ::Som her i Verden | ||
+ | ::Spotte med Ulykke. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::63. Mænd jeg saae | ||
+ | ::Som paa mange Maader | ||
+ | ::Havde søgt andres Eie; | ||
+ | ::Flokviis de fore | ||
+ | ::Til Fegierns Borge | ||
+ | ::Og bare Byrder af Blye. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::64. Mænd saae jeg, | ||
+ | ::Som havde mangen | ||
+ | ::Røvet Gods og Liv, | ||
+ | ::Bryst igiennem | ||
+ | ::Rendte disse Mænd | ||
+ | ::Sterke Ædderdrager. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::65. Mænd saae jeg der, | ||
+ | ::Som mindst vilde | ||
+ | ::Holde Hellig’ Dage. | ||
+ | ::Deres Hænder vare | ||
+ | ::Til hede Stene | ||
+ | ::Nagled’ med Smerte. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::66. Mænd saae jeg der, | ||
+ | ::Som af stor Stolthed | ||
+ | ::Holdt sig bedre end andre. | ||
+ | ::Deres Klæder | ||
+ | ::Vare latterligen | ||
+ | ::Med Ild bestænkte. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::67. Mænd saae jeg der, | ||
+ | ::Som tit havde | ||
+ | ::Ondt paa andre løiet; | ||
+ | ::Helveds Ravne | ||
+ | ::Af deres Hoved | ||
+ | ::Haardelig Øinen’ reve. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::68. Alle Skrække | ||
+ | ::Faaer du ei at vide, | ||
+ | ::Som de Helgangne have. | ||
+ | ::Søde Synder | ||
+ | ::Blive til haarde Straffe. | ||
+ | ::Altid kommer Meen efter Vellyst. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::______________ | ||
+ | <br> | ||
+ | |||
+ | |||
+ | |||
+ | ::'''11. Om Himmerige.''' | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::69. Mænd saae jeg da, | ||
+ | ::Som vel havde | ||
+ | ::Agtet paa Guds Love. | ||
+ | ::Rene Fakler | ||
+ | ::Paa deres Hoved var’ | ||
+ | ::Klarlig brændende. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::70. Mænd saae jeg da, | ||
+ | ::Som af Ædelt Mod | ||
+ | ::Havde Fattige hiulpet. | ||
+ | ::Engle læste hellige Bøger | ||
+ | ::Og Himmelskrift | ||
+ | ::Over deres Hoved. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::71. Mænd saae jeg da, | ||
+ | ::Som med Faste | ||
+ | ::Havde Kiødet spæget; | ||
+ | ::Guds Engle bukked’ | ||
+ | ::For dem alle. | ||
+ | ::Det er største Glæde. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::72. Mænd saae jeg da, | ||
+ | ::Som sin Moder havde | ||
+ | ::Givet Mad i Mund. | ||
+ | ::Deres Boeliger vare | ||
+ | ::Paa Himlens Straaler | ||
+ | ::Høit opløftede. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::73. Hellige Møer | ||
+ | ::Havde reenligen | ||
+ | ::Siel af Synder tvetted, | ||
+ | ::For Mennesker, | ||
+ | ::Som i mange Dage | ||
+ | ::Plagede sig selv. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::74. Høie Vogne | ||
+ | ::Saae jeg paa Himlen fare, | ||
+ | ::Hvor Veien gaaer op til Gud. | ||
+ | ::Mænd dem kiøre, | ||
+ | ::Som myrded’ ere | ||
+ | ::Foruden Skyld og Brøde. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::75. Mægtige Fader! | ||
+ | ::Største Søn! | ||
+ | ::Og Himlens Hellig Aand! | ||
+ | ::Dig beder jeg at skille | ||
+ | ::(Du skabte os) | ||
+ | ::Os fra alle Synder. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::______________ | ||
+ | <br> | ||
+ | |||
+ | |||
+ | |||
+ | ::'''12. Krigens Oprindelse.''' | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::76. Biugvør og Listvør | ||
+ | ::Sidde i Herdys Dørre | ||
+ | ::Paa Organs Sæde. | ||
+ | ::Jerndraaber falde | ||
+ | ::Af deres Næser, | ||
+ | ::Og blandt Folk Splid vække. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::77. Odins Kone roer | ||
+ | ::Paa Jordens Snekke | ||
+ | ::Med modig Længsel. | ||
+ | ::Hendes Skibs-Segl | ||
+ | ::Blive seent strøgne, | ||
+ | ::De som i Elskovs Reeb hænge. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::______________ | ||
+ | <br> | ||
+ | |||
+ | |||
+ | |||
+ | ::'''13. Slutning.''' | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::78. Fæderne Arv | ||
+ | ::Har jeg eene styret, | ||
+ | ::Som og Solkatlas Sønner, | ||
+ | ::Hiortehorn, | ||
+ | ::Det som Hugi bar, | ||
+ | ::Den kloge Død-Dvæler. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::79. Her ere de Runer, | ||
+ | ::Som skaaret have | ||
+ | ::Niardurs Døttre ni; | ||
+ | ::Baudveig den ældste, | ||
+ | ::Og Reppvør den yngste, | ||
+ | ::Og deres Systre Syv. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::80. Hvormed sig ombelted’ | ||
+ | ::Svafr og | ||
+ | ::Svafrlogi. | ||
+ | ::Blod de vækked’ | ||
+ | ::Og Saar udsued’ | ||
+ | ::Efter gammel Sædvane. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::81. Dette Qvæde | ||
+ | ::Jeg dig lært haver, | ||
+ | ::Skal du for Mennesker synge. | ||
+ | ::Solens Sang, | ||
+ | ::Som synes monne | ||
+ | ::Mindst for Folk at lyve. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::82. Her vi adskilles, | ||
+ | ::Men skulle samles | ||
+ | ::Den sidste Dag i Verden. | ||
+ | ::Herren give | ||
+ | ::De Døde Roe, | ||
+ | ::Naade dem, som leve! | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::83. Det gode Qvæde | ||
+ | ::Blev mig i Drømme lært; | ||
+ | ::Men du seer nu Sandhed! | ||
+ | ::Af Folk ingen | ||
+ | ::Var skabt saa kyndig, | ||
+ | ::At han før hørde Solarliods Vise. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | ::______________ | ||
+ | <br> | ||
+ | ---- | ||
+ | |||
+ | ==Fodnoter== | ||
+ | <references/> | ||
<br> | <br> | ||
− | <small><FONT COLOR=49727E>'''Note:''' I Sandvigs oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / ''clm.''</FONT COLOR=49727E></small><br> | + | <small><FONT COLOR=49727E>'''Note:''' I Sandvigs oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / ''clm.''</FONT COLOR=49727E></small><br><br> |
Revisjonen fra 17. jan. 2019 kl. 16:45
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► | ||||||
Oversat af
Bertel Christian Sandvig
1785
af Sæmund Præst hin Frode
- 1. Om Utaknemmelighed.
- 1. Liv og Rigdom
- Røved’ Mennesket
- Hin den grumme Kiempe.
- Over det Stræde,
- Som han vogtede,
- Kunde ingen levende komme.
- 2. Eene gridsk
- Aad han ofte,
- Aldrig bød han
- Andre til Giest med.
- Førend træt
- Og Kræfter manglend’
- Giest gaaende
- Af Veien kom.
- 3. Drik behøved’
- Hiin den trætte Mand,
- Og hungrig var han.
- Med bange Hjerte
- Lod han som han troede
- Ham, som før havde
- Svigfuld været.
- 4. Mad og Drik gav han
- Den trætte Mand
- Af oprigtigt Hierte.
- Gud han lyded’,
- Og got ham beviste,
- Thi han syntes
- Ussel at være.
- 5. Hiin stod op,
- Ondt han tænkte;
- Ei var nødtøftige givet.
- Hans Synd svulmed,
- Sovende myrded’
- Han Vert den kloge.
- 6. Himlens Gud
- Bad han hielpe sig,
- Da han saaret vaagnede.
- Men ved hiin
- Syndens skyld hængde,
- Som ham havde
- Uskyldig sviget.
- 7. Hellige Engle komme
- Ovenfra Himlen,
- Og toge hans Siel til sig.
- I reenest’ Levnet
- Skal den evig leve
- Med Gud den almægtig’.
- ______________
- 2. At ingen skal stole paa sin Rigdom.
- 8. Penge og Helsen
- Raader ingen over,
- Er han end lykkelig.
- Det venter mange,
- Som de mindst haabe.
- Ingen raader selv for sig.
- 9. Det troede ikke
- Unnarr og Sævaldr,
- At de skulde Held tabe.
- Nøgne de bleve
- Og fattige begge,
- Og løbe som Ulve til Skoven.
- ______________
- 3. Om Elskov.
- 10. Mange fortryde
- Vellystigt Levnet;
- Tit kommer Ulykke af Qvinder.
- Besmitted’ blev’ de,
- Skiønt den mægtig’ Gud
- Dem skabte reene.
- 11. Forligte bleve
- Svafadr og Skart-Hedinn,
- Ingen kunde den anden undvære;
- Før de blev’ galne
- For en Kone,
- Hun var dem til Ondt beskikket.
- 12. Ikke de agted’
- For den hvide Møe,
- Leeg, ei lyse Dage.
- Ingen Ting vilde de
- Heller ønske
- End den lyse Krop.
- 13. Sorgfulde bleve
- Dem de mørke Nætter,
- Ikke kunde de sød Søvn nyde.
- Men af den Sorrig
- Had opspired’
- Mellem Hierte-Venner.
- 14. I Tvekamp ginge
- De for den skiønne Møe,
- Og fik der begge Bane.
- Onde Exempler
- De fleste Stæder
- Straffes grummelig.
- ______________
- 4. Om Stolthed
- 15. Stor Stolthed ingen
- Skal give sig til.
- Det haver jeg sandelig seet;
- Thi de fleste,
- Som Hovmod følge,
- Falde fra sin Gud.
- 16. Rige bleve
- Radny og Vebodi,
- Og troede eene Godt at giøre.
- Nu de sidde
- Og Saar’ne vende
- Fra og til mod Ild.
- 17. Paa sig de troede,
- Og tykkedes eene være
- Mere end andre;
- Men dog gik deres Hue
- Anden Vei,
- For Gud almægtig’.
- 18. Vellyst de fulgde
- Paa mange Maader,
- Og holdt Guld for deres Glæde;
- Nu er’ de straffed’,
- Da de leve skulle
- Mellem Iis og Hede.
- ______________
- 5. At man ei bør troe sine Uvenner.
- 19. Uvenner dine
- Troe maae du aldrig,
- Skiønt de venligt tale.
- Du skal love dem Godt;
- Godt er andens Skade
- Til Varsel at have.
- 20. Thi saa gik det
- Sørle den Godtroend’,
- Da han gav sin Sag i Viguls Tykke.
- Tryggeligen han troede,
- Dog hin med Svig bedrog
- Sin Broders Drabsmand.
- 21. Fred han dem undte
- Af ærligt Hjerte,
- Og de loved’ ham Guld derimod.
- Venner lod’ de;
- Mens de sammen drukke,
- Da kom dog Svigen frem.
- 22. Men derefter
- Paa anden Dagen,
- Da de havde til Riardal redet,
- Med Sverd de saared’
- Ham, som sagløs var,
- Og lode hans Liv udfare.
- 23. Hans Liig de bare
- Til hemm’lig Afvei,
- Og kasted’ det ned i en Brønd.
- Dølge de vilde,
- Men Herren det
- fra Himlen saae.
- 24. Hans Siel bød
- Den sande Gud
- I sin Fryd at være.
- Men de Misdæd’re
- Troer jeg seent at skulle
- Fries ud af Pinen.
- ______________
- 6. At man bør bede til Gud, og ei lægge Synd til Synd.
- 25. Dyser af Guds Bud
- Bed du dig at
- Være hulde af Hiertet.
- Ugen efter
- Efter Villien din,
- Alt efter Ønske gaaer.
- 26. Vredeværk, som
- Du haver giort,
- Stryg da ei Ondskab over.
- Synd forbedre
- Skal du med gode Gierninger,
- Det hielper Sielen.
- 27. Til Gud skal du bede
- Om gode Sager;
- Thi Mennesket skabt han haver.
- Meget meer kan
- End hver Mand,
- Alle Menneskers Fader.
- 28. Du skal bede,
- Og det ivrigen,
- Om hvad dig synes at fattes.
- Alting fattes
- Den som ikke beder.
- Faae betænke tiendes Tarv.
- 29. Silde jeg kom,
- Tilig jeg kaldedes,
- Til høiest’ Domstoel;
- Derhen jeg agter mig,
- Som mig loved var.
- Den faaer Mad, som kræver.
- ______________
- 7. Om Frygt for Døden.
- 30. Synder det volde
- At med Sorg vi fare
- Havets Verden fra.
- Ingen frygted’
- Om han ei Ondt giorde;
- Godt er for meenløse Siele.
- ______________
- 8. Om Vankelmodighed og Gierrighed.
- 31. Ulve ligne,
- Synes mig, alle de,
- Som vankelmodig’ er’:
- Saa de ere
- Som de, der skal gaae
- Paa glødbestrøede Veie.
- 32. Venlige Raad
- Og dertil kloge
- Lærer jeg dig syv tillige:
- Husk dem ret vel,
- Og glem dem aldrig;
- Nyttige er’ de at lære.
- 33. Derom vil jeg tale,
- Hvor salig jeg
- I Havets Verden var;
- Og for det andet
- Hvor nødig alle
- Ville blive til Liig.
- 34. Sorg og Stolthed
- Svige Folkesønner,
- Som hige efter Rigdom.
- Blanke Penge
- Blive til lang Bekymring.
- Mange har Guld daaret.
- 35. Glad i meget
- Syntes Folk mig at være.
- Kun lidt vidste jeg forud.
- Stoltheds Jord har
- Herren skabet,
- Meget vellystfuld.
- ______________
- 9. Om Døden.
- 36. Kroget sad jeg længe
- Og skiulte mig.
- Da ønsked’ jeg gierne at leve.
- Da raadte den,
- Som mægtig var.
- Lette er’ feig Mands Veie.
- 37. Helveds Reeb
- Komme haardelig
- Om min Side snoed’.
- Slide dem vilde jeg,
- Men seie var’ de.
- Let er løs at fare.
- 38. Eene veed jeg
- Hvorledes alle
- Smerter svulmed’ mig.
- Helveds Møer,
- Som mig skrækk’de, bøde
- Mig hiem til sig hver Aften.
- 39. Soel jeg saae,
- Den sande Dagstierne,
- Dryppe Lyd-Verden i,
- Men Hels Dørre
- Hørde jeg andensteds
- Larme græsselig.
- 40. Soel jeg saae,
- Omsat med Blod-Stave;
- Da vilde jeg af Verden gaae.
- Mægtig den syntes
- Paa mange Maader,
- Fremfor den forhen var.
- 41. Soel jeg saae,
- Den mig syntes
- Som jeg saae mægtig Gud;
- For den jeg bøied’
- I denne Verden
- Mig sidste Gang.
- 42. Soel jeg saae,
- Den saa straalede,
- At jeg tykk’des intet vide.
- Men stride Strømme
- Bruste andensteds,
- Blandede med Blod.
- 43. Soel jeg saae
- Paa Søen skielvende,
- Rædselfuld bøiet;
- Da mit Hierte var
- Inderligen
- Smeltet hen af Smerte.
- 44. Soel jeg saae,
- Sielden bangere,
- Ret var jeg da af Verden kied.
- Min Tunge var
- Til Træ bleven
- Og iiskold allevegne.
- 45. Soel jeg saae,
- Siden ret aldrig,
- Efter den mørke Dag.
- Fordi Fieldevand lukk’des
- For mig sammen.
- Jeg forsvandt, kaldet fra Piinsler.
- 46. Haabets Stierne fløi,
- Da jeg blev født,
- Fra mit Hierte bort.
- Høit op den fløi,
- Og ei sig satte
- At den kunde faa Hvile.
- 47. Allerlængst mig
- Var den eene Nat,
- Da jeg laae stiv paa Straa.
- Det vidner
- Hvad Gud sagde:
- At Mand er Muldens Frende.
- 48. Tænke det og kiende
- Hin store Gud,
- Som skabte Jord og Himmel,
- Hvor herfra glædeløse
- Mange fare,
- Og fra Venner skilles!
- 49. Løn for Arbejd’
- Faar Menneske hvert.
- Salig den, som _____[1] gjorde!
- Fra min Rigdom
- Bestemt mig var
- I Sandet sidste Seng.
- 50. Legemets Hunger,
- Som man taaler tit,
- Den har mange sviget.
- Vie-Vand
- Mig modbyd’ligst var
- I hele Verden.
- 51. Paa Norners Sæde sad jeg
- I ni Dage.
- Siden blev jeg paa Hest løfted.
- Gygiers Sole
- Skinned’ græsselig
- Giennem splitted’ Skyer.
- 52. Uden og inden
- Syntes jeg giennemreise
- Seirverd’ner ni.
- Op og ned
- Søgte jeg om bedre Veie,
- Hvor mig vare glatteste Stier.
- 53. Derom vil jeg tale
- Hvad jeg først øined’,
- Da jeg var i Qval-Verden kommet.
- Svedne Fugle,
- Som Siele vare,
- Fløie saamange som Myg.
- 54. I Vest saae jeg flyve
- Haabets Drage,
- Den faldt paa Glævallds Gade.
- Dens Vinger rasled’,
- At mig tykk’des sønder
- Springe Jord og Himmel.
- 55. Solens Hiort saae jeg
- Fra Sønden komme.
- Ham leded’ to tillige.
- Paa Jorden stode
- Fødder hans,
- Hans Horn rækked’ til Himlen.
- 56. For Nord saae jeg ride
- Nidas Sønner,
- De vare syv sammen.
- Horn de drukke
- Fulde af den reene Miød
- Af Baugreiris Kilde.
- ______________
- 10. Om Helvede.
- 57. Vinden taug da,
- Vandet standsede;
- Da hørde jeg græsselig Larm.
- Jeg saae bistre
- Koner at male
- Muld til Mændenes Føde.
- 58. Blodige Stene,
- Som hine sorte Koner
- Droge sørgende;
- Blodigt Hierte,
- Hængde dem uden paa Brystet,
- Træt af stor Bekymring.
- 59. Mange Mænd saae jeg
- Saared’ reise
- Ad ildstrødte Veie;
- Deres Ansigt syndes
- Mig at være
- Med stolt Blod rødfarvet.
- 60. Mange Mænd saae jeg
- Gaae i Støvet,
- De som ei kunde Tieneste naae.
- Hedning-Stierner
- Paa deres Hoved stod’,
- Med fæle Bogstaver.
- 61. Mænd saae jeg da,
- Som meget bare
- Avind til andres Lykke.
- Blodige Runer
- Stode paa deres Bryst,
- Skaarne med Smerte.
- 62. Mænd jeg saae
- Som ondt om andre talde,
- De fore vilde Veie.
- Saa gaar det dem,
- Som her i Verden
- Spotte med Ulykke.
- 63. Mænd jeg saae
- Som paa mange Maader
- Havde søgt andres Eie;
- Flokviis de fore
- Til Fegierns Borge
- Og bare Byrder af Blye.
- 64. Mænd saae jeg,
- Som havde mangen
- Røvet Gods og Liv,
- Bryst igiennem
- Rendte disse Mænd
- Sterke Ædderdrager.
- 65. Mænd saae jeg der,
- Som mindst vilde
- Holde Hellig’ Dage.
- Deres Hænder vare
- Til hede Stene
- Nagled’ med Smerte.
- 66. Mænd saae jeg der,
- Som af stor Stolthed
- Holdt sig bedre end andre.
- Deres Klæder
- Vare latterligen
- Med Ild bestænkte.
- 67. Mænd saae jeg der,
- Som tit havde
- Ondt paa andre løiet;
- Helveds Ravne
- Af deres Hoved
- Haardelig Øinen’ reve.
- 68. Alle Skrække
- Faaer du ei at vide,
- Som de Helgangne have.
- Søde Synder
- Blive til haarde Straffe.
- Altid kommer Meen efter Vellyst.
- ______________
- 11. Om Himmerige.
- 69. Mænd saae jeg da,
- Som vel havde
- Agtet paa Guds Love.
- Rene Fakler
- Paa deres Hoved var’
- Klarlig brændende.
- 70. Mænd saae jeg da,
- Som af Ædelt Mod
- Havde Fattige hiulpet.
- Engle læste hellige Bøger
- Og Himmelskrift
- Over deres Hoved.
- 71. Mænd saae jeg da,
- Som med Faste
- Havde Kiødet spæget;
- Guds Engle bukked’
- For dem alle.
- Det er største Glæde.
- 72. Mænd saae jeg da,
- Som sin Moder havde
- Givet Mad i Mund.
- Deres Boeliger vare
- Paa Himlens Straaler
- Høit opløftede.
- 73. Hellige Møer
- Havde reenligen
- Siel af Synder tvetted,
- For Mennesker,
- Som i mange Dage
- Plagede sig selv.
- 74. Høie Vogne
- Saae jeg paa Himlen fare,
- Hvor Veien gaaer op til Gud.
- Mænd dem kiøre,
- Som myrded’ ere
- Foruden Skyld og Brøde.
- 75. Mægtige Fader!
- Største Søn!
- Og Himlens Hellig Aand!
- Dig beder jeg at skille
- (Du skabte os)
- Os fra alle Synder.
- ______________
- 12. Krigens Oprindelse.
- 76. Biugvør og Listvør
- Sidde i Herdys Dørre
- Paa Organs Sæde.
- Jerndraaber falde
- Af deres Næser,
- Og blandt Folk Splid vække.
- 77. Odins Kone roer
- Paa Jordens Snekke
- Med modig Længsel.
- Hendes Skibs-Segl
- Blive seent strøgne,
- De som i Elskovs Reeb hænge.
- ______________
- 13. Slutning.
- 78. Fæderne Arv
- Har jeg eene styret,
- Som og Solkatlas Sønner,
- Hiortehorn,
- Det som Hugi bar,
- Den kloge Død-Dvæler.
- 79. Her ere de Runer,
- Som skaaret have
- Niardurs Døttre ni;
- Baudveig den ældste,
- Og Reppvør den yngste,
- Og deres Systre Syv.
- 80. Hvormed sig ombelted’
- Svafr og
- Svafrlogi.
- Blod de vækked’
- Og Saar udsued’
- Efter gammel Sædvane.
- 81. Dette Qvæde
- Jeg dig lært haver,
- Skal du for Mennesker synge.
- Solens Sang,
- Som synes monne
- Mindst for Folk at lyve.
- 82. Her vi adskilles,
- Men skulle samles
- Den sidste Dag i Verden.
- Herren give
- De Døde Roe,
- Naade dem, som leve!
- 83. Det gode Qvæde
- Blev mig i Drømme lært;
- Men du seer nu Sandhed!
- Af Folk ingen
- Var skabt saa kyndig,
- At han før hørde Solarliods Vise.
- ______________
Fodnoter
- ↑ Et ord mangler her i forlægget til denne digitalisering. Ordet er antageligt “godt”. På originalsproget lyder denne linie: “sæll er sá, sem gott gerir;“ (dvs.: “salig er den, som godt gør). Sammenlign øvrige oversættelser af dette vers.
Note: I Sandvigs oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.