Grottesangen (V.B.Hjort)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Den gamle Edda
- eller Oldemo'r
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
- eller Oldemo'r
Overført på nudansk af
Vilhelm B. Hjort
1865
- Grotte hed en Kværn, som Kong Frode ejede, den malede hvadsomhelst han vilde, — Guld og Fred; Fenja og Menja hed Mølleternerne. — Da tog Søkongen Mysing Grotte og lod den male hvidt Salt paa sine Skibe, indtil de sank i Petlandsfjord; der er siden et Svælg, hvor Søen falder i Grottes Øje, og naar Kværnen fnyser, saa fnyser Søen; deraf blev Havet salt.
- 1.
- Tilhuse hos Kongen
- Kom vi nu,
- Fenja og Menja
- Med fremviis Hu;
- Fredlevssønnen
- Frode binder
- I Trælleaag
- De mægtige Kvinder.
- 2.
- De ledtes hen,
- Hvor Kværnen laae,
- I Gang de satte
- Kampen graa;
- Ej Rist og Ro
- Af ham de nød,
- Før Ternesangen
- For ham lød.
- 3.
- Tavshedsbryderens
- Brummen lyder,
- Kværnen staaer,
- Stenen gaaer,
- Meer at male
- Han Møer byder.
- 4.
- Med Oplyd svunge
- De Stenen i Rend,
- Da søvnede Frodes
- Fleste Mænd,
- Kvad saa Menja
- Denne Sang —
- Nu havde hun faaet
- Sin Mølle paa Gang:
- 5.
- Paa Lykkekværnen
- Vi male Frode,
- Rig og sæl,
- Velstand den gode:
- Paa Guld han sidde!
- Paa Duun han sove!
- Med Lyst han vaage!
- Vort Værk vi love.
- 6.
- Her skal Ingen
- En Anden skade,
- Ej pønse paa Ondt,
- Ej dræbe lade;
- Ej svinges det hvasse
- Sværd af Haand,
- Om Broders Bane
- End træffes i Baand.
- 7.
- Hans Ord ej lød,
- Før saa han bød:
- "Sover ej længer,
- End Hanen paa Stang,
- Sover kun, mens
- Jeg nynner min Sang!
- Menja.
- 8.
- Er, Frode! Du end
- En veltalende Mand,
- Paa Trællekjøb havde
- Du liden Forstand;
- Du valgte paa Huld
- Og gode Kræfter,
- Men Ætten spurgte
- Du ikke efter.
- 9.
- Haard var Hrungner
- Og Hrungners Fa'er,
- Endnu stærkere
- Thjalfe var;
- Ide og Ørner
- Vor Stamslægt alle,
- Bjergrisebrødre
- Vi Fædre kalde.
- 10.
- Ej skulde Grotte
- Fra Fjældet graa,
- Ej haarden Hald
- Fra Jord udgaae,
- Ej skulde Bjergmø
- Møllen vende,
- Havde blot Nogen
- Nys om hende.
- 11.
- I Vintre ni
- Under Jorden var
- Og voxed det stærke
- Søsterpar,
- Storværk Møerne
- Syslede med,
- Klippesæder
- Vi flytted afsted.
- 12.
- Fjælde vi vælted
- I Risers Hjem,
- Grunden skjælvede
- Under dem,
- Rullestene
- Og Kampeskrog
- Slynged vi did,
- Hvor Mænd dem tog.
- 13.
- Siden vi traadte
- I Folkestand,
- Fremvise tvende,
- Paa Sverrigs Land,
- Brøde Skjolde
- Og Bjørne vog,
- Gjennem graasærket
- Hær vi drog,
- Styrted en Fyrste,
- En anden vi støtted,
- Den brave Guttorm
- Vor Bistand nytted,
- Først Hvile Man nød
- Ved Forfølgerens Død.
- 14.
- Saa fore vi fort
- I nogen Tid,
- Da vare vi holdte
- Som Kjæmper i Strid,
- Af Vunder lode vi
- Blodet springe
- For skarpe Spyd
- Og væded vor Klinge.
- 15.
- Nu ere vi komne
- Til Kongens Land,
- Miskundløse
- I Trællestand;
- Vi fryse om Hoved,
- Gruus slider vor Fod,
- Fredsværket vi drage
- Med sorrigfuldt Mod.
- 16.
- Haanden ej længere
- Halden skal svinge,
- Jeg har ej mere
- Til Mølle at bringe;
- Her er om Hvile
- For Haand dog ej Tale,
- Førend Kong Frode
- Faaer nok af at male.
- 17.
- Hænder nu haarden
- Haandskaft holde,
- Vaaben, som blodigt
- Fald skal volde.
- Vaagn Frode! vaagn op!
- Hvis Du vil opfange
- Møernes Sandsagn,
- Møernes Sange.
- 18.
- Østen for Borgen
- En Ild jeg skuer,
- Manddrab forkynde
- Dens varslende Luer,
- Paa Stand nu kommer
- En Hær tilstede,
- Byen den brænder,
- Budlungers Sæde.
- 19.
- Ej skal Du længere
- Lejrestol holde,
- Ringene røde
- Og Kværnen, den bolde.
- Søster! Sæt skarpere
- Skaftet i Gang,
- Ej blodig Kamp
- For vor Vugge man sang.
- 20.
- Nu mol min Faders
- Mø med Vælde,
- Thi Folkemasser
- Hun saae dem fælde;
- Store Støtter
- Fra Rammen sprang,
- Jernvarder;
- Hold Møllen i Gang!
- 21.
- Mere vi male;
- Halvdaners Pode,
- Yrsas Søn,
- Skal hævne Frode;
- Begge vi vide,
- Han for sin Moder
- Baade skal hedde
- Søn og Broder.
- 22.
- Saa mole de Møer
- Et mægtigt Værk,
- Thi Jættehuen
- Var ungdomsstærk.
- Da skjælvede Skaftet,
- Sig Rammen forskjød,
- Itu den svære
- Hald sig brød.
- 23.
- Et Ord de Bjergkvinder
- Høre lode:
- Ret som vi sagde,
- Vi maled' for Frode,
- Til Enden de Møer
- Ved Møllen stode.