Stålorme, snoge, ål o.s.v.

Fra heimskringla.no
Revisjon per 14. jan. 2013 kl. 09:00 av Jesper (diskusjon | bidrag) (Stålorme, snoge, ål o.s.v.)
(diff) ← Eldre revisjon | Nåværende revisjon (diff) | Nyere revisjon → (diff)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind II, s. 142

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Stålorme, snoge og ål o.s.v.


87. Paa Farø ved Bogø var der en Gang meget slemt med Rotter. Da døde der en Mand paa Øen, og nu viste det sig, at han havde været Rottekonge, for da hans Lig paa Baad blev ført fra Farø til Bogø, hvor det skulde begraves, da fulgte alle Øens Rotter efter Baaden og druknede.
   Saa var der i lang Tid ingen Rotter, før en Mand paa Bogø af Ondskab førte nogle derover i et Læs Halm.
Almuen mente i forrige Aarhundrede, at Rotterne var en Plage sendt af den Onde.
J. Kamps Saml.


88. Maren Hedehus fortalte ogsaa, at en Mand havde drukket af et Vandhul, og saa var han bleven fyldt af Frøer, de havde altsaa ynglet i ham, og en kunde tydelig høre, de skræppede inden i ham. En anden drak lige saadan af et Vandhul og blev fyldt af Snoge.
1906. Kbm. J. Jørgensen, Aarhus.


89. Estvadgaard har Part i Aalefiskeriet, Flynder Sø. Da de solgte Flyndersø Mølle, forbeholdt de sig dog den Ret.
   Det var Brug, at naar de tog Aal i Aalekisten, vaagede de ved den om Natten, det vil sige: ved æ Flygi (saadan kaldes det Sted, hvor de trækker Stig bordet op og ned), og saa er Kisten jo bag ved.
   Der var en Mand fra Møllen og én fra Estvadgaard, der en Aften holdt Vagt. Den Nat havde de fanget saa ualmindelig mange Aal. Men hen i Morgenen kom en uhyre stor Aal, den var lige saa tyk som en svær Karl midt om, og den havde en Man og lagde sig oven paa de andre og vilde forsvare dem, naar Folkene vilde til at tage af dem. Saa blev der sendt Bud til Estvadgaard, og den gamle Lundsgaard kom med hans Bøsse.
   "Den Fyr skal jeg snart gjøre Ende paa." Saa skød han flere Skud, men lige nær var det. Endelig blev den utaalmodig, slog Siden ud af Kisten og satte af ned ad til Mørksø. De andre fulgte med, og det var næsten helt sort af Aal. Men den laa stadig oven paa de andre for at forsvare dem. De rejste der ned til Hobe, og Folkene fik ikke en eneste.
Peder Hansen, Grønning.

Til Snoge og Hugorme har været knyttet en Del Folketro. Hugorme, der fangedes før Majdag og nedgravedes i Gaardsleddet, friede for Hegseri.