To drømmevarsler

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Skjaldekvad


To drømmevarsler

fra Íslendinga saga (Sturlunga saga)


oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2018



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Guðbrandur Vigfússon: Sturlunga saga, Oxford, 1878


[År 1237]

Der var en mand, der hed Havlide Høskuldson, en bror til Sigvat den Rige. Om vinteren efter jul, da der var møde på Melar, drømte han, at han var udenfor på Kolbeinsted; det var dér, han boede på Haugatunge. Han så, at folk legede ikke langt fra gærdet, og der var kun mænd til stede. De spillede boldspil. Da gik en stor, gråklædt mand ned fra Mydal, og de indstillede legen. De spurgte, hvad han hed. Han sagde:


Kår jeg kaldes,
jeg kommer her
for at skræmme verden
og viddet af folk:
Borge skal brydes,
buer spændes,
ild skal øges
og ufred næres.


»— men hvorfor leger I ikke videre?« De sagde, at de ingen bold havde. »Her er en,« sagde han og tog en sten frem fra under sin kappe og slog en mand med den, så han døde. Derefter tog den ene efter den anden stenen, og de slog hinanden med den, så alle, der var til stede, faldt.

Ikke længe derefter drømte han endnu en drøm: Han befandt sig i Fagerskov og kiggede op imod Hitardal, og han så en flok mænd ride ned gennem dalen. En stor og styg kvinde var foran flokken, og i hånden havde hun en trævlet dug med et hul i, og der dryppede blod fra den. Fra Svarfhole kom en anden flok imod dem. De traf hinanden oven for Hraun og kæmpede dér. Kvinden kastede dugen over hovedet på dem, og når halsen stak gennem hullet, rykkede hun hovedet af dem hver især. Hun sagde:


Med blodig dug jeg dræber,
drager folk i ilden;
dér de ondt (jeg frydes!)
friste må som gæster.