Tor og Alvis
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► |  |
 |
 |
 |
||
|
|
|
|
|||
|
|
|||||
|
|
|||||
|
|
|||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
||||||
|
Heimskringla Reprint
Oversat af
Olaf Hansen
1911
Alvis:
1.
Læg Bolstre paa Bænk!
Bruden skal
fluks følge mig hjem.
Det synes maaske,
som jeg skynder mig stærkt,
men Hvilen venter hjemme.
Tor:
2.
Hvad er du for en?
Hvilken ynkelig Blegnæb!
Har du ligget hos Lig i Nat?
I mine Øjne
ser du ud som en Turs -
den Brud er for brav til dig.
Alvis:
3.
Alvis er mit Navn,
jeg bor under Jorden
i et Hus hist under en Sten.
Jeg har vovet mig op
paa Vognhavet -
Man kan ikke bryde sit Ord.
Tor:
4.
Jeg bryder det -
over Bruden har jeg
den fulde Faderret.
Han, der alene
kunde love dig hende,
var borte, da alt blev aftalt.
Alvis:
5.
Hvem er du, der mener,
du har Magt over
den fagertfunklende Mø -
du Omstryger,
som ingen kender,
og en ussel Omstrygers søn!
Tor:
6.
Vingtor er mit Navn,
vidt har jeg flakket,
jeg er Sidgranes Søn.
Du faa aldrig mit
Minde, saa Bryllup
bliver der intet af.
Alvis:
7.
Jeg vil skynde mig med
at skaffe dit Minde,
at Brylluppet kan blive.
Jeg vil heller eje
end undvære
den snehvide Viv.
Tor:
8.
Du skal faa
min Datter til Brud,
vise Gæst, naar du vil,
kan du fra hver
Verden fortælle
alt hvad jeg ønsker at vide.
9.
Sig mig, Alvis,
- alt om Mennesket
venter jeg, Dværg, at du ved -:
hvad Jorden, Slægternes
Sønner betræder,
hedder i hver verden.
Alvis:
10.
Jord hos Mennesker,
Muld hos Aserne,
Vanerne kalder den Vang,
Jætterne Eviggrøn,
Alfer den skydende,
Højdernes Herrer Grus.
Tor:
11.
Sig mig Alvis,
- alt om Mennesket
venter jeg, Dværg, at du ved -:
Hvad Himlen
*
hedder i hver Verden?
Alvis:
12.
Himmel hos Mennesker,
hos Magterne Hvalv,
Vanerne kalder den Vindvæv,
Jætterne Oververden,
Alfer det fagre Tag,
Dværge det dryppende Hus.
Tor:
13.
Sig mig Alvis,
- alt om Mennesket
venter jeg, Dværg, at du ved -:
hvad Maanen, menneskens
Mængder ser,
hedder i hver Verden.
Alvis:
14.
Maane hos Mennesker,
hos Magterne Lys,
i Hel det jagende Hjul,
hos Jætterne Skyndsom,
Skin hos Dværge,
hos Alferne Aarenes Tæller.
Tor:
15.
Sig mig Alvis,
- alt om Mennesket
venter jeg, Dværg, at du ved -:
hvad Solen, menneskens
Sønner ser,
hedder i hver Verden.
Alvis:
16.
Sol hos Mennesker,
hos Magterne Glød,
hos Dværgene Dvalins Veninde,
Evigklar hos Jætter,
hos Alfer det fagre Hjul,
Alskær hos Asernes Sønner.
Tor:
17.
Sig mig Alvis,
- alt om Mennesket
venter jeg, Dværg, at du ved -:
hvad Skyen, hvorfra
Skylregnen kommer,
hedder i hver Verden.
Alvis:
18.
Sky hos Mennesker,
hos Magterne Regnbud,
hos Vanerne Flyver for Vind,
Vædehaab hos Jætter,
Vejrkraft hos Alfer,
i Hel den hylledes Hjælm.
Tor:
19.
Sig mig Alvis,
- alt om Mennesket
venter jeg, Dværg, at du ved -:
hvad Vinden, der farer
videst om,
hedder i hver en verden.
Alvis:
20.
Vind hos Mennesker,
hos Magterne Vifter,
Vrinsker hos de hellige Væsner,
hos Jætterne Brøl,
Brus hos alfer,
i Hel den stærke Storm.
Tor:
21.
Sig mig Alvis,
- alt om Mennesket
venter jeg, Dværg, at du ved -:
hvad Vindstillet,
naar Stormen har lagt sig,
hedder i hver Verden.
Alvis:
22.
Vindstille hos Mennesker,
hos Magterne Havblik,
hos Vanerne Vind i Hvile,
Lummertung hos Jætter,
Lindrer hos Alfer,
hos Dværgene Dagens Dulmer.
Tor:
23.
Sig mig Alvis,
- alt om Mennesket
venter jeg, Dværg, at du ved -:
hvad Havet, hvis Ryg
man ror henover,
hedder i hver Verden.
Alvis:
24.
Sø hos Mennesker,
hos Magterne Flod,
Vanerne kalder den Vove,
Jætterne Aalehjem,
Alferne Urt,
Dværge det dybe Hav.
Tor:
25.
Sig mig Alvis,
- alt om Mennesket
venter jeg, Dværg, at du ved -:
hvad Ilden, der brænder
for alle Mennesker,
hedder i hver Verden.
Alvis:
26.
Ild hos Mennesker,
hos Aserne Flamme,
hos Vanerne kaldes den Vove,
Baal hos Jætter,
Brand hos Dværge,
i Hel de flyvende Funker.
Tor:
27.
Sig mig Alvis,
- alt om Mennesket
venter jeg, Dværg, at du ved -:
hvad Jordens Skov,
der skyder og gror,
hedder i hver Verden.
Alvis:
28.
Skov hos Mennesker,
hos Magterne Vangmanke,
(i Hel) hedder den Skrænttang,
hos Jætterne Ildved,
hos Alferne Løvskærm,
Vanerne kalder den Vaand.
Tor:
29.
Sig mig Alvis,
- alt om Mennesket
venter jeg, Dværg, at du ved -:
hvad Natten, Barnet,
som Nør fik,
hedder i hver Verden.
Alvis:
30.
Nat hos Mennesker,
Mørke hos Aserne,
Mulm hos de hellige Magter,
Sorttid hos Jætter,
Søvnfryd hos Alfer,
hos Dværgene Drømmenes Dronning.
Tor:
31.
Sig mig Alvis,
- alt om Mennesket
venter jeg, Dværg, at du ved -:
hvad Sæden, Menneskens
Sønner saar,
hedder i hver Verden.
Alvis:
32.
Byg hos Mennesker,
hos Magterne Korn,
hos Vanerne kaldes den Vækst,
hos Jætterne Æde,
hos Alferne Urt,
i Hel de hældende Aks.
Tor:
33.
Sig mig Alvis,
- alt om Mennesket
venter jeg, Dværg, at du ved -:
hvad Øllet, Slægternes
Sønner drikker,
hedder i hver Verden.
Alvis:
34.
Øl hos Mennesker,
hos Aserne Bryg,
hos Vanerne kaldes den Vin.
Most hos Jætter,
Mjød i Hel,
hos Suttungs Sønner Drikke.
Tor:
35.
Jeg saa aldrig en enkelt
sidde inde med
mer gammel Visdom, Gæst.
Dog sidder du fast
i den Fælde, jeg stilled -
Dagen er over dig, Dværg.
Anmærkninger:
Overskriften. Alvis (”den alvise”) en Dværg.
Vers 1:2. Bruden er Tors Datter, der i Tors Fraværelse er blevet fæstet til Dværgen.
Vers 3:5. Vognhavet, Kenning for Jorden.
Vers 6:3. Sidgrane (”den sidskæggede”), Odin.
Vers 20:3. De hellige Væsner synes at være Vanerne.
Vers 28:3. i Hel. Nogle opfatter Stedet saaledes, andre ikke. Halir (Tekstens Ord) betyder i Almindelighed Mænd.
Vers 30:3. De hellige Magter, se Noten til Vers203.
Vers 34:6. Suttung, den Jætte, fra hvem Odin vandt Skjaldemjøden. Hans Sønner kan dog ikke være Jætterne. Sml. Skirners Rejse Vers 34.
