Tors fisketur

Fra heimskringla.no
Revisjon per 12. jan. 2020 kl. 21:57 av Jesper (diskusjon | bidrag)
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Eddadigte


Tors fisketur

Uddrag af Hymiskviða


oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2020



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónsson: De gamle Eddadigte G. E. C. Gads Forlag, København, 1932.


Edda-digtet Hymiskviða handler om Tors besøg hos jætten Hymer, der bor ved verdens ende. Tor, der har taget en ung mands skikkelse, skal hente en stor kedel, som Ægir skal bruge til ølbrygning. Hymer byder på aftensmad, men Tor er meget grådig og sætter ene mand to af de tre tilberedte okser til livs ...


Tor fanger Midgårdsormen
fra håndskriftet SÁM 66
16.
For Hrungners gode,
grånede ven
var Tors fråsen
en tand for meget:
»I morgen aften
mættes vi tre
af fangsten, vi selv
har fisket til havs.«


17.
Tor var villig
til turen på havet,
hvis den store jætte
stillede med agn.
Hymer:
»Hent din madding
i husdyrfolden —
bjergfolks bane! —
hvis blot du tør.«


18.
Hymer:
»Jeg tror, en okse
er tjenlig som agn —
det er ingen sag
for en som dig.«
Knøsen styrtede
af sted til skoven,
hvor han snart så
den sorteste tyr.


19.
Tursers fjende
flåede straks
hornenes land
helt af tyren.
Hymer:
»Hvis du tog det med ro,
blev tabet givet
knap så kendeligt
for kølens ejer.«


20.
»Før rullens Lung
længere ud!«
bad bukkenes drot
dårens ætling,
men bemeldte jætte
manglede ganske
lyst til at ro
så langt til havs.


21.
Den fnysende Hymer
fiskede hvaler
og drog en krog
med dobbelt fangst,
men agter gjorde
Odins slægtning —
den snu Veor —
sin snøre klar.


22.
Ætternes værn,
Ormens bane,
æsede krogen
med oksens hoved —
i dybet greb
gudernes fjende,
som kranser jorden,
krogen med munden.


23.
Men Tor trak da
tappert og raskt
edder-ormen
op til rælingen
og smak sin hammer
i hårets fjeld
på den svært fæle
fuldbror til ulven.


24.
Jætter styrtede,
stengrunden skjalv —
det genlød i hele
den gamle jord.
— — — —
— — — —
da sank denne fisk
i søen igen.


25.
Hjemad gik det,
men jætten var tvær
— — — —
— — — —
han trak i åren
på turen tilbage,
men ikke et ord
kom ud af hans mund.


26.
Hymer:
»Du må tage din tørn
ved det tunge slid
— — — —
— — — —
Vælg! Vil du fragte
hvalfangsten hjem,
eller hellere hale
min havbuk i land?«


27.
Hlorride gik frem,
fattede om stavnen
og kastede Hymers
havhingst i land
med årer, øse
og alt bundvand —
og bar så jættens
brændingssvin hjem.


— —