Ungen Svejdal (variant) (ETK)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Evald Tang Kristensen

Dansk folkedigtning
Ungen Svejdal

Ungen Svejdal - en variant

Jydske Folkeviser og Toner
Samlede af Folkemunde
især i Hammerum-Herred
af Evald Tang Kristensen,
1871

1.

Det var ungen Svejdal,

og han vild’ Bolden leg’:

og han legte Bolden i Jomfruens Skjød,

det gjord’ hendes Kinder bleg’.

Og tal din’ Ord vel!

2.

“Hør du, ungen Svejdal,

hvi driver du Bolden til mig?

driv Bolden til en anden Jomfru,

som du haver kjærer’ end mig!”

3.

Det var ungen Svejdal,

han gaar til Bjærget at kald’:

da revnede Muld og graa Malmorsten,

som Bjærgene nys skulde fald’.

4.

“Hvem træder Græsset af min Grav ,

og hvem gjør mig Uro?

maa jeg nu ikke faa Ro at sov’

under den sorte Muld?”

5.

“Ingen træder Græsset af jer Grav,

og ingen gjør jer Uro:

foruden ham ungen Svejdal,

vil Raad af Moderen hav’.”

6.

“Du arved efter mig det Guld saa rød,

dertil de dyrebar’ Gav’:

hør du, ungen Svejdal!

hvad vil du mer af Moderen hav’?”

7.

“Jeg arved efter eder det Guld saa rød,

dertil de Penge at tæll’:

men jeg haver lokket de Jomfruer tre

og skilt dem ved deres Ær’.

8.

Jeg haver lokket de Jomfruer tre

og skilt dem ved deres Ær’:

og hvilken en jeg tager af di,

de andre vil over mig kær’.”

9.

“Din Kjærest hun sidder i Iseland,

saa rød som en Rosensblomm’:

og hver en Dag, det blæser Østenvind,

da venter hun Svejdals Komm’.”

10.

“Jeg haver ikke Graaganger,

saa lang en Vej kan rid’;

og jeg haver ikke Guldsnekke,

saa lang en Vej kan skrid’.”

11.

“Da skal jeg give dig Ganger saa god,

om du den ellers kan rid’:

den ganger lig’saa godt paa den blanke Sø,

som paa den tørre Sti.

12.

Da skal jeg give dig Snekke saa god,

om du den ellers kan styr’:

den gaar lig’saa godt paa den tørre Jord,

som paa den blanke Sø.”

13.

Det var ungen Svejdal,

han styrer hans Snekke for Land:

og det da var den Hyrdemand,

han driver hans Kvæg ved Strand.

14.

“Hør du, goden Hyrdemand,

som driver dit Kvæg med Ær’!

kan du vise mig til det Sted,

hvor jeg skal Konge vær’?

15.

Kan du vise mig til det Sted,

hvor jeg skal komme at bo:

da skal jeg gjøre dig til en Greve,

forinden jeg ganger til Bord.”

16.

“Hist der ligger et lidet Slot,

er takt med rødeste Rav:

der kan ingen komme ind,

uden han hedder ungen Svejdal.

17.

Der kan ingen komme ind,

uden han hedder ungen Svejdal:

for Løver og for de hvasse Bjørne

de river dem slet ihjel.”

18.

Det var ungen Svejdal,

han klemt’ hans Hest med Spor’:

og før han vidste det mindste deraf,

stod han midt i Borgegaard.

19.

Det da var den skjønne Jomfru,

hun ud af Vinduet saa:

da saa hun ungen Svejdal,

udi sin Gaard monne staa.

20.

“I stande nu op, I Riddere tolv,

I tage Svejdals Hest!

I stande nu op, I Jomfruer tolv,

I følge Svejdal næst!”

21.

Det var ungen Svejdal,

han holdt saa vel hans Ord:

saa gjord’ han den Hyrde til en Greve,

forinden han ganged til Bord.

Og tal din’ Ord vel!

_____