Afguderiets Dempelse og den sande Lærdoms Fremgang

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Samisk ren


Jens Kildal
Afguderiets Dempelse
og den sande Lærdoms Fremgang

1730


Uddrag af Appendix
handlende om Lector hr Thomas
von Vestens arbeyde paa de aar 1722 og 1723
til Norlandenes og Trondhiems Amtes afgudiske lappers
omvendelse, og om den store omvendelse, som der paa fuldte.


Saavit er handlet om hr Thomasis arbeyde udj, at omvende afgudiske lapper; men ieg har ikke jiort beskrivelse over afguderiet; men, at ieg, her, à parte, skulle handle om lappers afguderie, efter som ieg baade selv hørdte lappers bekiendelser om det, saa og leste flittig i hr Thomasis Confessions bøger om det samme, anfører ieg, for tiden, at spare, kun noget af de groveste afguderiets Poster, hvilke da bliver 7.


1. Post om lappers siælers afkom, og hvor de komme hen; samt om deres legemers afkom, og deres endeligt.

Maylmen radien er lappernes øverste gud, og, til et barns afling, nedsender en siæl til Maderakka, hvilken hun hengiver til sine døtre Sarakka, Juxakka, og Uxakka, hvilke tilsammen boe i iorden, neden under gulvet i lappernes kiæld; Sarakka skal da lade voxe kiød omkring siælen i moders liv, og, om der ofres til hende, da giøre god barnefødsel; saa og, mod offer, giøre menstrua. Juxakka forretning er vel, at omvende pigebarn til drængebarn i moders liv; men hun vil have et got offer, om hun skal ville lade sig beqvemme til at forrette det, fordj, naar hun forvender pigebarn til drængebarn, da giver hun barnet hen til sin, og sin moders, og søstres, fiende Leybolmaj, som er gud for skytterie, til hvis exercitium barnet da, naar det til voxer, bliver tilholdet. (disse gudinder vil ellers, derforuden, have et à parte offer for bevilgelsen til, at barnet maae komme til Leybolmaj exercitium i skytteri, saasom hand er deres fiende, hvilke hand og holder i stor foragt, saa hand, for deres skyld, ved det, de ere qvindekiønets gudinder foragter alt qvindekiøn, hvor om i den her paa fylgende 2: Post.)

Uxakka skal, naar der ofres til hende, vogte paa døren, og tage vare paa barnet, naar det bliver født, og, naar det i sin tiid begynder, at gaae, vogte det for stød og fald.

Naar en lap døer, og hans krop forrodner, da staar den aldrig op igjen; men har lappen været sine guder lydig, da kommer hans siæl ned i Jabmeajmo (som ligger et stykke nede i iorden) hvor den faar en nye krop, og, efter at lappen da, en lang tiid, har været i Jabmeajmo, kommer hand op til Mailmen radien; men har lappen ikke været sine guder lydig, da kommer hans siæl til den meget onde Rota nede i Rotaymo, som ligger ganske langt nede i iorden, hvor den og faar et nyt legem; men lappen kommer aldrig der fra, og op til Maylmen-radien.


2. Post. Om den foragt, som qvindekiønet er udj for Leybolmaj.

Leybolmaj foragter qvindekiønet.

  • Qvindes personer værdiges ikke, at gaae omkring det kiæld, hvor i en bysse ligger; fordj den er ham, saasom en gud for skytteri, tilhørende.
  • fordj det er Leybolmaj, saasom en gud for skytteri, som giver skytteren biørn, værdiges qvinders personer ikke, naar biørne-skytteren kommer hiem-bærendes med biørne-kiødet, at gaae i selskab med mænds personer, at takke Leybolmaj med sang for hand gav skytteren biørn; men de skal møde skytteren med olderbark i munden, at sprøyte imod ham; og igennem den samme dør, som skytteren bær kiødet ind i lappe-kiældet, værdiges qvinders personer ikke, at gaae ind; men de maae gaae ind i Poskio (bag i kiældet) og, naar mænds personer har koget kiødet, værdiges qvinders personer ikke, at tage der paa med deres hænder; men der bliver af mænds personerne præsenteret dem kiød til munden paa en stikke.


3. Post. Om Noyders, og andre afgudiske lappers runen.

Runen skier fornemmelig paa Runbomme, ellers endelig og paa andre instrumenter. Runbomme er dievelens bibel: Noyden maa kunde lese de adskillige figgurer, som staae paa den, og, iblant andet, maae hand kunde kiende guderne af deres afmalinger, som staae paa den samme, saa hand maae kiende Maylmenradien af hans afmaling, som staar paa den. Hand maae kiende Kiorvaradien af hans afmaling, som staar paa den, og saa fremdeles maae hand kiende de mange guder, som staae på den. Hand maae bruge Runbommen saa, at hand af dievelen, ved den, kand faae at vide hvad gud (dievel) mod offer vil hielpe udj et og andet. Den giemeniste Runbommens brug er som fylger:

  • a. Noyden legger en ring paa Runbommen, og saa slaar paa den med en hammer, og ringen da beveges til den guds afmaling, som hielpen vil giøre.
  • b. En Noyd, som er støre i afguderiets kunst, end de giemeniste, legger undertiden baya paa Rundommen i stedet for ringen, hvilken ved slaaen paa Runbommen gaar hen til den guds afmaling, som hielpen vil giøre, og saa reyser sig op i veyret, og bliver staaendes paa afmalingen ( danna baya har, hen ved en halv fingers længde, er træ-kantet, og saa bred i den ene ende, at den kand staae; men er spis i den anden ende.
  • c. Den Noyd, som er iblant de allergroveste udj afguderiets kunst, holder Runbommen undertiden op under øret, og da giør spørsmaal til den om hvad han vil vide, og dievelen da svarer ham med lydelig røst af Runbommen paa det, hvor om hand spørger (thi dievelen er inde i Runbommen saaledes, som dievelen var inde i svinene i de gergeseners ægen, og dievelen underviser Noyden af Runbommen hvad hand skal giøre, ret ligesom dievelen talte af slangen til Eva hvad hun skulle giøre etc.).
  • d. Noyder, naar de ikke har Runbomme ved handen, og giemene afgudsdyrkere, som ikke eyer Runbomme, runer saaledes ved en bysse, at de ophenger den i et baand, og saa giør spørsmaal til den om de skal giøre det eller det, da, til ney svar, beveges ikke byssen; men naar de atter spørger om de da skal giøre annerledes, saa, eller saa, da til ia svar, beveges byssen; ved et hæste-been runes og paa samme maade.


4. Post. Om Noyders Spiritibus familiaribus.

En Noyd har Spiritus familiares udi 2. 3 eller 4 Passe vare; nemlig

  • Passe vare olmaj
  • Passe vare guli
  • Passe vare neyda
  • Passe vare sarva
  • Passe vare lodde.

En Noid har mange Passe vare olmaj, og mange Passe vare neyda, saa, at om hand end har 4 Passe vare, saa har hand dog Passe vare olmaj, og Passe vare neyda i et hvert af dem; men en noyd har gemenlig ikke meer, end een Passe vare lodde, een Passe vare guli, og een Passse vare Sarva; En hver af disse boer kun i et af hans Passevare; dog kand det endelig vel hende sig, at en Noyd har 2 Passe vare lodde, een i et hans Passe vare, een i et andet; men 2 Passe vare guli har hand ikke; i et hans Passe vare kand hand have staaendes sin afdøde fader (eller en anden nær beslægtet) hvilken hand, efter accord, mod offer, har faaet op af Jabmeaymo til at være reyn-vogter af Passe vare 1. 2 eller 3 aar, og saa farer faderen (eller hvem hand har faaet til reyn-vogter) ned i Jabmeajmo igjen.

Naar nu en Noyd vil have Passe vare olmay til sig, for at spørge dem om raad udj et, eller andet, da kalder hand med sin gøuge-sang [joik] sin Passe vare lodde til sig, for at hand skal flyve hen, og hente til ham Passe vare olmaj; og saa som hand da giemenlig har bedre haab om et hans Passe vare, at dets olmaj skal komme til ham, end til et andet Passe vare om dets olmaj skal komme til ham, saa siger hand Passe vare lodde, til hvilket et af hans Passe vare hand skal flyve hen, for at begiere, at dets olmaj skal komme til ham, vil de ikke komme, saa sender hand denne lodde til et andet hans passe vare, komme da dets olmaj, saa spørger hand dem om hvad hand trænger om, at spørge, og faar svar der paa.

Naar Noyden setter gan ud paa andre, da bruger hand fornemmelig Vurnes lodde, og Passe vare guli der til, endelig og Passe vare lodde; ellers naar det angaar store ting, setter hand og Passe vare Sarva, og Passe vare Olmaj ud, hvilket gan dog ikke giør virkning uden paa afgudiske, eller vantroe mennisker (ex.g. i hemmelig aandelig handling fik hr Thomas af lapper, som hand i en vis fiæld-bygd havde faaet alle omvendte, mange vidne (ia vidne af en hver lap i sær) at de selv, førend hand kom op i samme fiæld-bygd til dem, holt alle samtlig den største Noyde-kionka og spanderte 14 oxe-reyn til offer for at faa gan udsat paa ham; men alt gan kom med en sær fart tilbage, og Noyderne, som havde giort ganen ud, kom i stor fare).

En Noyd setter undertiden gan ud mod en anden Noyd, hvilken da setter sin gan ud mod ham igjen; og da settes Passe vare Sarve ud paa begge sider, saa som de ere sterke til at gaae i strid. Naar saadant skier, da er det aarsagen, at der er den skik iblant lapper, at hvad for en Noyd, som er god for med sin gan, at holde andre Noyder fra sig, hand bliver udvalt til menighedens Noyd, og da faar den almindelige aarlige noyde-løn af hver mand. Naar nu 2 Noyder staar i val, hvem der skal blive menighedens Noyd og faae noyde-lønen, da bliver det den, som med gan er sterkeste.

Naar nu 2 Noyder har hver sat sin Sarva ud til striid mot hverandre, da gaar det saaledes til, at just det samme som overgaar disse stridende Sarva til at vinde, eller tabe, det selvsamme overgaard Noyderne selv til seyer, eller ikke seyer; stanger den ene Sarva hornet af den anden, da bliver den noyd syg, hvis Sarvas horn blev afstanget; dræber den ene Sarva den anden, da dør den Noyd, hvis Sarva blev dræbt; det skier og i denne striid, at saa træt, og udmattet, som en stridende Sarva bliver, saa træt og udmattet bliver den Noyd, som hand (samme sarva) strider for. Udj slig Noydens udmattelse kand det undertiden skie, at der kommer een af hans Passevare neyda, og giver ham til vederqvegelse af Passe vare kiase, at drikke.

Naar det hender sig, at en Noyd er saa stærk, at hand har 2 Passe vare sarva, een i et hans Passevare, een i et andet, da er hand frie fra, at nogen anden Noyd, som har kun een Sarva, tør vaave sig til, at sette gan imod ham, i haab, at overvinde ham; men selv bliver, uden hinder, menighedens Noyd, og giør da lapperne hvad tieniste hand af dem bliver begiert, at giøre, for à parte betaling derfor; og, i blant anden tieniste, som hand giør, saasom den fornemste, er, at hand, naar det begieres, giør reyse til Jabmeaymo: Dette skier saasom fylger:

Naar en lap bliver ganske haart syg, da trois, at hans siæl er kommen ud af hans legem, og ned i Jabme aymo, og Noyden og alle naboe-lapper, og slægtninge blive hentet, og noyde kionka bliver holdet. Samlingen beder da for den syge udj giøuge-sang, at Jabme akka for offer vil slippe den sygis siæl fra sig, at hun kand komme i hans legem igjen. Noyden runer i samme indhold; hand drikker og brændevin, og giør sig meget til; gaar hæftig omkring i tul paa knæerne; tager gloende ild i hænderne; skiærer paa sin haand med en kniv; tager Runbommen, at slaae paa; og naar hand da længe med stor iver saaledes har forholdet sig, falder hand død ned til jorden, og der bliver liggendes aande-løs 3: korters tiid, da hand, i midlertid, i sin Passe vare guli giør en reyse ned i Jabme aimo for der, at accordere med Jabme akka om offer til hende, for hun skal lade ham faae den syges siæl op med sig fra Jabme aymo, og til den syge igjen, og, saa som det i Jabmeajmo giælder paa Noydens løfte om saa, og saa, stort offer til siælens løsning der fra, saa giælder det og undertiden paa Noydens giesvindighed, at hand, ved sin Passe vare guli hielp, dødningene u-formærket, kand faae siælen hen fra dem snappet.

Og al den tiid, Noyden ligger aande-løs, maae absolut en qvindes person idelig, og u-afladelig, giøuke paa ivrigste maade, en deel, for, at paaminde ham om hans forretning i Jabme-aymo, og, een deel, for, at faae ham til livs igjen; og for denne saadan en høy fornøden gøugen, faar hun betaling af Noyden.

Naar Passe vare guli har førdt Nøyden u-skad op af Jabme-aymo, og til hans legem igjen, da begynder han at drage aanden, og røre sig, og saa forteller hvorledes hans reyse gik af, og vhor stort et offer hand maatte udlove til Jabme akka, førend hand, ved sin Passe vare guli hielp, fik den syges siæl fra hende, som hand da havde op med sig til den syge.

Nu dette er sagt om Noyderne, og deres Spiritibus familiaribus, hvor af seis, at de ligge saare dybt udj afguderie, og fordj de ere saa haart forbundne til dievlene, har de nød for at blive frie fra dem, naar de vil omvende sig, besynderlig om de ere omdøbte, og har faaet nemo guli i omdøbelsen; iten har brugt Maylmenradiens og Sarakkas alterens Sacrament, hvor om i de 2: her paa fylgende Poster.


5. Post. Om lappernes omdøbelse.

Naar enten en Noyd, ved runen, eller en anden afgudiske lap, i drømme, faar den videnskab, at et sygt barn har sin sygdom af Præstens Daab, og af det navn, som Præsten har lagt paa det; da omdøber en afgudiske lap det saaledes:

Hand legger nemo skielo (navn-ring) i vand, øser saa af vandet, som nemo skielo ligger udj, paa barnet, og siger: Jeg løuker dig i navn Maylmenradiens (Kiorvaradiens, eller en andens) og du skal have det navn N. (et gement og brugeligt navn) og med det navn skal du have god helse (nemo skielo skal barnet alltid bære paa sig). Og, om barnet er et drænge-barn, faar det undertiden nemo guli (navn-fisk) hvilket hielper til, at det med tiden kand blive en stor Noyd, og da gaar nemo guli siunlig for Noyden over elve og kiær, hvor der er vanskeligt for ham, at komme frem.


6. Post. Om Maylmenradiens og Sarakkas alterens Sacrament.

Een deel lapper pleyer, om morgenen paa deres kirke-vey, førend de kommer til kirken, at gaae til Guds Bord, udj brød, eller ost, æde. Maylmenradiens legem, og i vand drikke Sarakkas blod.


7. Post. Om lappernes ofringer.

Der ofres af afgudiske lapper, aarlig, hvert høst, en oxe af reyn, eller andet fæe, til Maylmenradien fordj, at saasom hand er lappernes øverste gud, hand da ikke skal lade verden nedfalde, og at hand skal give dem lykke til reyn; og ved ofre alteret settes ham til ære en stytte med en klift i enden, kaldet Maylmen stytto, som hand skal opstytte verden med, hvilken stytte skal være over-smurt med den oxes blod, som hliver ham ofret, og det tegen, som hand giver til, at hand har behag til offeret, er, at hand ved Noydens slaaen paa Runbommen med en hammer, lader dens ring gaae til det øverste af den, ved den side af den, som vender mod den høyre haand, der er det og, som hand staar afmalet, hvilket betegner, at hans bolig er saa høyt opp frem for de andre guders boliger, at hand boer hen mod oppe under stiernene.

Foruden denne aarlige ofring til Maylmenradien, skier der og partikulere ofringer til ham for adskilligt, og, blant andet, naar formørkelser skier i soel eller maane, da lover lapperne offer til ham, for at hand skal borttage formørkelserne, paa det, at soel eller maane skal komme til at skinne igjen paa jorden.

Til Kirvaradien, en gud for iordens grøde, som er mindre, end Maylmenradien ofres og aarlig, hvert høst en oxe af reyn, eller andet fæe, til den ende, at hand skal aarlig give skiøn grøde paa jorden, og et ungt træ med løv, grene og rod af jorden opgravet, settes, ham til ære, ved ofre-alteret, saaledes, at toppen bliver vendt til jorden; men roden op mod himmelen, hvilket og oversmøres med den oxes blod, som bliver ofret til ham, og det tegen, som hand giver til, at hand har behag til offeret, er at hand, ved slaaen paa Runbommen, lader dens ring gaae hen op under Mailmenradiens afmaling paa den, til den side af den, som vender mod den venstre haand, der er det og, som hand staar afmalet, hvilket betegner, at hand er en gud, som boer saa langt neden under stiernene, at hans bolig er neden under Maylmenradiens bolig.

Til Rananeyda ofres og aarlig, hvert høst, en oxe af reyn, eller andet fæe, til den ende, at hun i betids om vaaren skal giøre fiældene grøne, at reynen kand faae nyt græs, at æde, og hende til ære settes ved ofre-alteret en rok og snælle, hvilke blive oversmurdte med den oxes blod, som bliver hende ofret, og det tegen, som hun giver til, at hun har behag til offeret, er, at hun ved slaaen paa Runbommen, lader dens ring gaae hen op under Kiorvaradiens afmaling paa den til den side af den, som vender mod den venstre haand, der er det og, som hun staar afmalet, hvilket betegner, at hun er en gudinde, som boer, saa langt neden under stiernene, at hendes bolig er neden under Kiorvaradiens bolig, og derfor er en gudinde, som er mindre, end Kiorvaradien.

Naar nu en Noyd, eller en anden giemen afgudiske lap, vil ofre en oxe af reyn, eller andet fæe, til een af fornævnte guder, eller fornævnte gudinde, beder hand sin slægt og naboer til sig, og saa gaae de alle til skovs med de bæste klæder paa, som de eyer. Naar de komme hen mod den plads, hvor paa offeret skal skie, og har oxen med sig, da tager Noyden, eller lappen, som offeret skal giøre, sit belte af sig, og, til ydmygheds tegen, henger det over sine skuldre, og baade hand og alt folket, som hand har med sig, ydmyge sig saa dybt, at de gaae, til ydmygheds tegen, med staver, dybt krommendes mod jorden hen til pladsen, hvor paa offeret skal skie, og, naar oxen er slagtet, da skier blodsmurningen over det træ af de fornævnte træer, som hør til guden, eller gudinden, som offeret da giøres til, og det de af oxen til offer aflegger, er begge hornene, hans pudenda (kniv) et stykke af tungen, et stykke af lungen, et stykke af hiertet, alle benene, hvor af inten (been) maae brydes. Til den ende har Noyden, eller lappenb, som ofrer, saa mange mennisker til et ofremaaltid samlet, at de kand æde kiødet af alle benene; thi benene med alt dette andet opnævnte annammer guden, eller gudinden, som ofres til, saasom et tienligt offer; thi hand, eller hund, skaber selv kiød paa benene, og giver oxen liv i sit hiem, og har saa der en fuldkommen og levende oxe.

Det alter, hvor paa Noyden, eller lappen, som ofrer, legger offeret, er enten en høy steen, eller en klift i et stort træe, hvilken klift er ikke mer, end en favn fra iorden, og opreyses da ved saadane ofre-altere det træe af de tit bemælte blodsmurdte træer, som hør hen til guden, eller gudinden, til hvilken offeret skier.

(Jeg maae, for vitløftighed, at skye, gaae forbie nogle af de paa Runbommen afmalede guder, som ofres til paa forige maade; men om nogle gudinder, og den onde Rota, hvilke ofres til paa en anden maade, vilieg dog handle lidt.)

Maderakka, Sarakka, Juxakka og Uxakka, af hvilke den første er moderen; men de 3 sidste ere døtrene, boer, som før er sagt, baade nede i jorden under lappe-kiældet, saa og staae de afmalede hen mod det nederste af Runbommen, moderen, Maderakka, paa den side af den, som vender mod den høyre haand; men døtrene paa den side af den, som vender mod den venstre haand.

Og naar der hugges med øxe, eller brugis anden banken, i lappe-kiældet seent om afterne, da fortørnes de; men lade sig dog ved ofringer til freds stille, som skier saaledes, at der bliver seymet brændevin ned paa jorden til dem; saadan seymen skier og til dem for god barnefødsel, og for fosteret: Saa og bliver af frugtsommelige qvinder lagt til dem kiød og ost; samt bliver af frugtsommelige qvinder med deres veninder ædet Sarakka til ære en grød, kaldit Sarakkas grød: Ellers for à parte hielp, som de enten skal giøre en frugtsommelig qvinde, og hendes foster, eller for andre ting skyld, vil de have af dette slags creatur til offer: Namlig qvier, kalve, faar, lam, gedder, kied, grise, katte, haner etc.

Ved Noyders runen, eller i giemene afgudiske lappers drømme, give de tilkiende hvad creatur af disse opnævnte de forlange, efter tienistens beskaffenhed, som de giøre; saa og give de ved samme runen, eller drømmere tilkiende hvad farve det creatur skal have, som de udvælger, hvilket da bliver sat levendes ned i iorden til dem, og bliver saa qvalt ved jords kastelse over det; men er det en hane, som bliver nedsat til dem, da bliver hand ikke qvalt af jord; men bliver giordt sten-reysning over ham, saa hand kand leve for at skal gale nede hos dem indtil hand døer af hunger.

Jabme akka staar allernederst paa Runbommen, paa den side af den, som vender mod den høyre haand, og af saadane creatur, som disse fornævnte vil hun have til offer, og giver ved Noyder tilkiende hvad for et hun, efter tienistens beskaffenhed, som hun giør, udvælger, hvilket skal være af sort farve; og vil, saasom de forige, have det qvalt i jorden; uden det er hane, thi med ham forholdes aa som før er sagt.

Rotas afmaling staar allernederst paa Runbommen paa den side af den, som vender mod den venstre haand, hand er saare ond, og undertiden plager en lap med en sær ond sygdom; men da bliver hand gierne ved offer til Maylmenradien relst fra hans plage; men skulle Maylmenradien ikke kunde frelse ham, da nødes lappen til at ofre til Rota selv for at hand skal god villig fare fra ham; og til offer, graver en hest ned i jorden, til den ende, at Rota paa den skal ride fra ham, og ned i hans hiem, Rotaymo.