Grønlandsk indsø - Sisimiut – Foto: Algkalv, (CC.) Wikimedia
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Eskimoiske eventyr og sagn – II
Hinrich Rink
1871
27. Anartok, som forulykkede i en Indsø
og blev optagen blandt Laxene
(Efter den mundtlige Fortælling)
Der fortælles at en Olding havde en eneste Søn ved Navn Anartok, som var en vel øvet Kajakroer. Naar han øvede sig i at kæntre rundt, og var kjed af at kæntre rundt paa almindelig Maade, pleiede han (med Bunden af Kajakken opadvendt, at glide ud af den og) at dukke op ved Siden af Kajakken, derpaa atter dukke under, krybe i Kajakken (nedenfra under Vandet) og saa atter reise sig med den. Da Faderen pleiede at see ham udføre dette, nærede han ingen Bekymring mere for ham. De havde en Yndlingsfjord, i hvilken de pleiede at drage paa Rensjagt. Men nu var der blandt deres Slægtninge nogle som forstode sig paa Hexeri, og da de misundte dem, lavede de et Rensdyr, som skulde bringe ham Døden. Engang vare de saaledes i deres Yndlingsfjord og den Gamles Søn drev Jagt paa svømmende Rensdyr; engang da Rensdyrene vare komne ud i Vandet, roede han efter dem og da han havde dræbt nogle af dem, var der omsider eet tilbage. Han roede hen imod det, men da han kom til det, sparkede det til ham med Bagbenene og kæntrede ham. Da han vilde reise sig, sparkede det atter og da han var nær ved at drukne, krøb han ud og dukkede op ved Siden af Kajakken, fik atter trukket Veiret og krøb derpaa efter sin Sædvane i Kajakken og reiste sig igjen, men blev saa atter sparket og forsvandt omsider. Den stakkels Fader stod paa Land og saae til, hvorledes han efter at være forsvunden og druknet atter en Tidlang svømmede ovenpaa; i sin Bedrøvelse over at hans Søn var sunken ned i Indsøen, gruede han for at skulle reise ud ad Fjorden. Men omsider, da Jorden begyndte at fryse, sagde han til sine Ledsagere: »det faaer ikke hjælpe, vi maae dog forlade ham,« hvorpaa de forlode Fjorden under lydelig Graad. Da han saa var kommen til sin Vinterplads drog han ikke mere op i Fjorden. Imidlertid havde Sønnen, da han sank tilbunds, ganske rigtig tabt Bevidstheden, men kom saa atter til sig selv og mærkede at han var bleven optaget blandt Laxene. Det blev Vinter, Indsøen frøs til, Anartok begyndte at føle Sult, og da han saae de andre Lax æde megen Tælle, spurgte han hvor de fik den fra. Du skal gaae hen til de hvide Smaasteen, og blot fremsige Ordene: den rigelige Tælle af det middelstore Rensdyr — saa ville de forvandle sig til Tælle.« Da de havde sagt dette, gik Anartok engang hen til de hvide Smaasteen og udtalte det, og da han havde sagt det, bleve de strax forvandlede til Tælle og han spiste deraf. Da han havde forskaffet sig denne Føde, kom han hele Vinteren over ikke i Mangel. Omsider lakkede det ad Foraaret, og da Foraaret var kommet og Elven begyndte at bryde op, sagde de andre: »lader os gaae hen at see til vor Udgangsvei (til Havet).« Da de havde været hen at see efter og kom tilbage, sagde de: »for os selv er Veien nu rigtignok bred nok allerede, men for vor ældste er den endnu for snever.« Da de siden engang atter saae efter, sagde de: »nu er den fuldkommen tilstrækkelig for ham, lader os nu drage nedefter.« De mange Lax gik saa ud igjennem Elven og kom ud i Havet, hvor de fik rigelig Næring og bleve rigtig fede. Engang ved Midsonnnerstid drog den gamle Mand ud for atter at besøge sin Søns Yndlingsfjord, skjøndt rigtignok med Graad. Henad Efteraaret droge de atter ud ad Fjorden. Anartok, som fulgte med Laxenes Sværme, saae sin Fader sidde grædende og styre sin Baad. Han tænkte: ak! den Stakkel, — og gik hen for at bide i Enden af hans Styreaare. Da han skulde til at bide sagde sagde Faderen: »Anartok skal nok tage fat.« Med det samme trak han Aaren op og hans Søn kom for seent til at bide i den. Da han atter stak Aaren ned i Vandet og Anartok anden Gang bed til, fik han fat i Enden af Aaren. Da Faderen mærkede dette, sagde han: »Anartok skal nok tage fat,« trak derpaa lidt i Aaren og holdt den nede igjen, og da han saa saae sig om, var det hans Søn, der havde bidt sig fast ved Aaren. Han halede da atter Sønnen op, ham, som Aaret i forveien var omkommen i Kajak. Da Anartok var en Angerdlartugsiak (d. e. bestemt til at gjenoplives), fik Faderen ham atter til Erhverver. (Han eiede formodentlig tillige en Laxeham eller en Amulet til at forvandle sig til en Lax).
Kilde
Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn II, ss. 67-68
