Anhang til de Grønland angaaende Diplomer (CCR/FM)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Grønlands historiske mindesmærker III

XXXVI
Anhang til de Grønland angaaende Diplomer

paa dansk ved

Finnur Magnússon og C. C. Rafn

1341

Paa dette mærkværdige Document er Prof P. A. Munch i Christiania först bleven opmærksom. Original Membranen, som (efter en gammel Notice) har tilhört Kjöbenhavns Universitet og end för Domkirken i Bergen, vides ikke nu at være til, men en Udskrift af den, med Arne Magnussens Haand findes i de för af os tit nævnte Bartholinske Haandskrifter, Tomen Litr. E. S. 479. Det er af stor Vigtighed for Grönlands Historie, da det egentlig er et Pas til Grönland, udstædt af Biskop Hakon i Bergen for Ivar Bardsön, Præst af hans Stift, som skulde foretage denne Reise i hans og hans Kirkes Ærender. Her have vi altsaa en authentisk Underretning om Forfatteren til Grönlands ovenfor III, 248-260 og forhen af Rafn i Antiquitates Americanæ meddeelte höist vigtige Beskrivelse. Derved bekræftes den för yttrede Mening, at dens Original har været skreven paa gammel Norsk, ligesom og den Gisning at Ivar havde levet og virket i det 14de Aarhundrede. Vi maa nu antage at Ivar Bardsön er kommen til Grönland i Efteraaret 1341, men i næste Aar 1342 vil en Efterretning, anfört og dröſtet af os ovenfor (III, 459-462), at en stor Deel af Grönlænderne faldt fra den christne Tro og begav sig til Hedningerne i America. De herved opstaaede Uroligheder kunde da have forhindret Ivar Bardsöns Tilbagereise; i al Fald var Biskop Arne da saa gammel og saa svag (III, 11), at det er sandsynligt at han 1342 eller 43 har overdraget Præsten Ivar Bardsön Bispestolens og dens Eiendommes Forvaltning, som overhoved först 1368 igjen overtoges af en Biskop (III, 30). Hermed stemmer vistnok den gamle samtidige Underretning (III, 259), at Ivar Bardsön havde været Forstander for Bispegaarden i Grönland i mange Aar, samt at han var en af dem, som var bleven udnævnt af Laugmanden til at uddrive Skrælingerne af Vestrebygden, men da de kom did, fandt de ingen Mænd, hverken Christne eller Hedninger (o. s. v.); see ovenfor III, 259. jfr. 32, 60, 61. Da den her sidst anförte Anmærkning blev skreven, kjendte vi ikke den ovenomhandlede Notice om Aaret 1342. Sætte vi at Præsten Ivar Bardsön, da han reiste til Grönland, var 25 Aar gammel, maatte han 1379, hvis han da levede, have været 63 Aar gammel.

Universis Christi fidelibus, præsens scriptum cernentibus. Haquinus Dei gratia Episcopus Bergensis, salutem in salutis auctore Jesu Christo. Exhibitorem præsentium Iuarum Barderi, nostræ dyocesis sacerdotem, Universitati vestræ recommendamus in Domino diligendæ: affectu quo possumus corditer rogantes, quatinus illum (quem in nostris et Ecclesiæ nostræ negotis ad Grönlandiam, per mare non minus tempestuosissimum quam longissimum, destinamus) in eundo, morando et redeundo favorabiliter et benigne pertractetis, consilium et auxilium eidem impendentes, cum vos duxerit requirendos, non sinentes eum in rebus vel personâ â quoquam indebité molestari: Immo, si et quando opus fuerit, circa ejus liberationem liberaliter et efficaciter intendatis. Quod apud promotores suos grata volumus et debemus vicissitudine promereri. In cujus rei testimonium sigillum nostrum præsentibus est appensum, Datum Bergis, sexto Idus Augusti, Anno domini M° ccc° xl°. primo.

Samtlige Christi Troende, som see nærværende Skrivelse, hilser Hakon, Biskop af Bergen, i Salighedens Ophav Jesus Christus. Foreviseren heraf, Ivar Bardsön, Præst af vort Stift, anbefale vi eders i Herren elskelige Samfund, og bede saa inderlig og hjertelig, som det er os muligt, at I, da vi sende ham i vore og vor Kirkes Ærender til Grönland, over et ikke mindre stormfuldt end vidtudstrakt Hav, ville paa hans Henreise, under hans Ophold og paa hans Tilbagereise, behandle ham med Yndest og Velvillie, samt yde ham Raad og Hjelp, naar han anmoder eder derom, og at I ikke tillade at nogen uforskyldt fornærmer ham paa Person eller Gods, men derimod, hvis eller naar det skulde behöves, bestræber eder ædelmodig og virksomt for hans Befrielse, – hvilket vi, med taknemmelig Gjengjeld mod hans Velyndere ville og bör forskylde. Til Vidnesbyrd herom hænges vort Segl ved nærværende Brev. Givet i Bergen, den 8de August, Aar efter Herrens Byrd 1341.

I Begyndelsen af denne Codex, som ellers heelt igjennem er skrevet af Arne Magnussen, staaer med en anden (Bartholins) Haand: "Ex ms. membraneo in folio, Bibliothecæ Academiæ Hafniensis, quod manuscriptum olim pertinuit ad Ecclesiam Bergensem”.

1366

Originalen til dette Diplom findes i en gammel Pergaments-Codex, indeholdende Breve om Klosteret Munklifs Eiendele m. m., (Kjöbenhavns Universitets-Bibliotheks Haandskriftsamling Nr. 28 i 4to). Den udgives nu af Prof. P. A. Munch i Christiania. Man kan slutte deraf at Hr. Alf, förend han blev viet til Biskop over Grönland, har boet paa Nordnæs, en af det gamle Bergens Forstæder ved St. Michaels Kirke og i Nærheden af Klosteret Munkelif (af Benedictinernes Orden). – Efter nogle Annaler blev Alf Biskop 1365, efter andre 1366. I sidstmeldte Aar blev et stort Handelskib udrustet fra Bergen til Grönland, men for liste i Nærheden af Staden 1367; med det har Biskop Alf rimeligvis villet afrejse til sit Stift; 1368 vide vi at han virkelig kom til Grönland; see ovenfor III, 28-31, 59. I al Fald er det klart at Biskop Alf har udfærdiget det her fölgende Brev da han har været i Begreb med at forlade Norge for bestandig.

Ollum monnum þeim sem þetta bref sea ædhir høyra sendir brodhir Alfuir medh gudz nadh biscopp i Grønlande Q. gudz ok sina, kunnukt gerande at wer vitom medh rettom sannindom uarom oc eidh þen sem wer sworedh hafuom heilagre kirkiu oc herra Olafue medh gudz nadh erchibiscope i Nidaross firir erlighom herrom, herra Gisbrikte medh gudz nadh, biscope i Biorgwin, herra Oghmunde Findzsone drotzsæta i Noreghe, oc herra Þorsteine profasta at postola kirkiu: at þau tuft er liggir om kirkiuna j Nordnæse vttan at kirkiugardenom, eghir gudh, sancte Mikiall oc klaustrit at Munklifui. En þau hws er þer standa hafwm wer uppbygt af varom eignom pæningom medh þerre hielpp er wer fengom af klaustrino. Þy medh radhe oc samþykte för nempdra herra gerdhom wer þessa skipan a i erkebiscops gardhenom i Biorgwin at þau adhir nempd hws skal Tidhekir Nicholassun var systursun hafwa swa lenge sem han uil, en sidhan falli undir klaustrit. Oc til sanninda her om settom wer uart incigle fire þetta bref er gort uar i Biorgwin Olafs uoku aftan fyrre; anno domini M° ccc° Lx° sexto.

Alle Mænd, som dette Brev see eller höre, sender Broder Alf, af Guds Naade, Biskop i Grönland, Guds og sin Hilsen, vitterligt gjörende at vi vide ved vore rette Bevisligheder og ved den Ed, som vi have svoret til den hellige Kirke og Herr Olaf af Guds Naade Erkebiskop i Nidaros, for ærlige Herrer, Herr Gisbrikt af Guds Naade Biskop i Bergen, Herr Ogmund Findzson Drost i Norge og Herr Thorstein, Provst til Apostlernes Kirke, at de Tomter, som ligge omkring Kirken paa Nordnæs, udenfra til Kirkegaarden, ejer Gud, Sanct Michael og Klosteret paa Munklif. Men de Huse, som der staae, have vi opbygget for vore egne Penge, med den Hjelp som vi fik dertil af Klosteret. Thi gjorde vi, med ovennævnte Herrers Raad og Samtykke, den Bestemmelse i Erkebispegaarden i Bergen, at Tidheker Nicholasson, vor Söstersön, skal have de ovennævnte Huse, saalænge som han vil, men derefter skulle de tilfalde Klosteret. Og til Bevis herfor satte vi vort Segl for dette Brev, som blev affattet i Bergen, den förste Olafsmesses Aften Anno Domini 1366.

1407

1407. Efter en lös Copi eller snarere en Art af nyere Oversættelse i Arne Magnussens Brevsamling, skreven hen imod Aar 1600.

Wij Bertholdus med Guds Naade Biscop ij Grönnlanndt. Hilsse alle di, som dite breff höre eller see, kierligen med war Herre. Dit skall alle viterligt vere, At da wi visceterede i Lille Herdall, paa erligh herriss veigne, Her Eschild med guds Naade, Erchebischop i Nidros Anno Domini m.c.d. septimo, Söndagen epter stij Martenns dagh. Wide wi Kiercken der sammesteds, Och schippede dieris Kierckemis dagh, Epter Sogenemendenis bönn och villie, dagen epter Stj Martenns dagh, och vatom wi af Guds Naade, och s. peders och s. paffuels Apostels, Alle Retschippede dem, Som di kiercke med gudlige Art sockie, Alle til Skrifft, eller bögningh hielpe, xl dage Afflad, dem till Afflössen, aff dieris sönder. In cuius rei testemonium Secretum nostrum est appensum Domino die & loco prenominatis.

Bagpaa med samme Haand: Copia aff et Pergamenntz breſ liggendis i lille Herdals Kiercke i Herdallern.

1420

I Geheimearchivets store Diplomatarium findes en Afskrift, med Grams egen Haand, af et paa Latin affattet Afladsbrev paa 40 Dage for de Pilegrime og andre som paa visse Festdage med Andagt besögte den hellige Konge og Martyr Olafs Altar i Apostelen St. Pauls Kirke i Saxkjöbing i Odense Stift, udstædt i Nidaros af Erkebiskop Eskild og Biskop Berthold, den 25de April 1420. Begyndelsen lyder saaledes:

"Universis Christi fidelibus præsentes litteras inspecturis Eskillus, Dei et Apostolicæ sedis gratia, Archiepiscopus Nidrosiensis, ac Bertoldus, eadem gratia, Episcopus Gardenis, Salutem ac sinceram in Domino caritatem". I övrigt stemmer dette Aſladsbrev i Formen mestendeels overeens med det S. 144-45 for Svartaland Kirke, paa de deri ommeldte Omgange om Kirkegaarden nær. Slutningen lyder saa ledes: "In cuius rei testimonium Sigilla nostra præsentibus sunt appensa". Gram har dog desværre maattet bemærke paa sin Afskrift: sigilla des(unt)". Datumv udtrykkes saa ledes: "Nidrosiæ, ipso die Sancti Marci McDxx".

Heraf maa man slutte at Biskop Berthold har resigneret eller frasagt sig sin Function mellem Aarene 1408 og 1411 (see ovenfor III, 149-150), da Jacob Teppe dertil var udnævnt i hans Sted, men at han dog har forbeholdt sig sin biskoppelige Titel og Værdighed indtil 1420. Hvor længe han siden har levet have, vi ikke kunnet udſinde.

1442

Efter en Afskrift paa et löst Halvark i Arne Magnussens Brevsamling, skrevet med en temmelig gammel Haand.

Thess bekænnes jac Magnus Jonsson Timbermann mz thesso mino opno breffue, ath jach haffuer wpbarit af hederlighom Manne Hre Swen Ericksson Dechen j Trondem, ald then Arbeidzlön som mick skild waar for mit Arbeide, som jach haffuer haft vppa Trondeness kkio, fra then första tydh, som jach mick thz Arbejdhe och gierning fortoock, til thenne dagh; i [fisk Ören; [Raff och Ræcklingh, swa at mick wel att nöghe til takke. Huorfor giffuer jach Hræ Dæchenen forsc j alle Matte frij oc Akærelösen, och alle hans eſterkommende Soknepreste aa Trondenese adnepdo, for mick oc alle mine Eruingie, om alt Sidhr mejr tiltaall eller Manilsse for forsagde Lönn. Bethiendes odmiuklighe wyrdeligh Herre oc Andeligh fader, Biscop Gregorius aff Grönlande, och beschedelighe Dandemann Lamp Jonsson, Radhmand j Bergen, och Karl Helgessonn, Lagrettemann aa Helgelande, trykkia sin Inc. mz mine for thette breſ, huilcke som Nærware, thenn tijdh jac thenne fornepde Lönn wpbar, mangom audrom godhom Mannom Nerwerandom. Scrtt in Öyafjord, Anno Dni Mcddxhj do IX die Mensis Julii.

Tillegsbemærkninger

Til Side 150, 151, 154, 155 (Nr. 50, 51, 53-55, 56). Af Petri Olai Optegnelser til Minoriternes Historie i Danmark (Langeb. Script. V, 517) erfare vi at den her omhandlede grönlandske Biskop Jakob ellers ogsaa kaldtes Teppe, samt at han var af Minoriternes Orden. Det tillægges at han var Vicarius ſor Biskop Johannes af Roskilde, samt i 113 og I 120 Biskop Peters Suffragancus.

Til Side 193-198 (Nr. 74-78). Efter Celsii Hist. Gust. I, var Biskop Vincentius i nogen Tid Vicebiskop for Erkebiskop Johannes Magnus af Upsala. I Geheimearchivet bevares et Pergaments-Brev, dateret St. Olai Dag (29 Juli) 1533; hvori Biskop Vincentius's Procurator i Kjöbenhavn, Jep Peersen, Prior Vigariorum, paa hans Vegne bortleiede en til "...Altare compassionis beate Mariæ virginis" i Frue Kirke hörende Gaard i "Skoboderne, sönden ud mod Algaden, paa det Hjörne west wtt met Strandbadstuestrædet i Vorfrue Sogn til Svend Olsen, Bager og Borger, paa hans, hans Hustrues, Börns og Arvingers Levetid.” I Skriftet: Det danske Selskabs Begyndelse og Tilvæxt S. 257 anföres blandt Originaler et Papirs-Document, tilhörende Selskabet (1718). "Kirstine van Nordhem, Borgerske i Nestved, Qvittanz, given M. Hans Laurenssön, Kannik i Roskilde, for gjort Regnskab efter hendes kjære Frændes, Biskop Vincentii, Död." Aarstallet var afrevet. See ellers Vedel Simonsens Bidrag til Odense Byes Historie, II, 137, 139–110.