Anmerkninger (Færeyinga saga)
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► |
eller
Færøingernes saga
oversat af
Alexander Bugge
Kristiania 1901
Til side 1.
Grim Kamban, som skal ha været den første nordmand, som satte bo paa Færøerne, maa ha levet omkr. aar 800 og har vel været en af de mange vikinger, som ferdedes i Vesterhavet. Allerede tidligere var dog Færøerne kjendt, nemlig af irerne. Irske munke, som med forkjærlighed søgte til øde og ubeboede egne, var nemlig ved aar 700 kommet hid ligesom til Island; men hundrede aar senere forlod de øerne igjen. Vi hører om dette i en jordbeskrivelse fra aar 825 af den irske munk Dicuil, som bl. a. skildrer Færøernes rigdom paa sauer og sjøfugl.
Aud den dybtankte (ogsaa kaldet den grundrige) var en af de fornemste af dem, som tog land paa Island. Hun var datter af Ketil Flatnev, herse i Sogn og en mægtig vikingehøvding; hun blev gift med Dublinerkongen Olav hvite † ca. 870) og havde med ham sønnen Torstein, som grunded et mægtigt rige paa Hebriderne og i Skotland, men tilslut blev han dræbt. Efter hans død drog hun til Island, hvor en mægtig æt nedstammed fra hende.
Gøteskjeggerne, d, e. beboerne af Gata (Gøta).
Til side 2.
Haløre omtales i sagaerne som en af de største markedspladse i Norden i gamle dage. De fleste mener, at det er ved det nuværende Helsingør; andre har ment, at Haløre har ligget der, hvor Kjøbenhavn nu ligger.
Til side 6.
Jarlen Haakon Sigurdssøn, d. e. den bekjendte Haakon jarl, som efter sin fars død (i 962) en stund havde magten i Trøndelagen, mens Gunhildssønnerne endnu var konger i Norge. Sagaens fremstilling, at Havgrim havde den ene del af øerne i len af Harald graafeld, og at Breste og Beine havde den anden i len af Haakon jarl, er vistnok tvilsom. Breste og Beine blev dræbt i 975, mener Munch.
Til side 13.
Holmgard, d. e. byen Nowgorod i Rusland, hvor der ved denne tid var et nordisk rige, grundet af svensker.
Til side 15.
Den dal, Torkel tørfrost havde slaat sig ned i, var, mener Munch (Norske Folks Historie I 2 s. 142), Foldalen; derfra har han fulgt Sigmund og Tore paa vei over fjeldet til Kvikne, som hører til Orkedalen i videre forstand, idet det gjennemstrømmes af Orkla. I fortellingen om Sigmunds ophold paa fjeldet er der flere ting, som minder om æventyr og sagn; saaledes da Torkel kommer hjem om kvelden, efterat gutterne er kommet, og sætter næsen i veiret ligesom trold, som veirer mennesker, og paa samme maade med bjørnen, som Sigmund dræbte.
Til side 33.
Angulsø, d. e. øen Anglesey, udenfor nordvestspidsen af Wales.
Til side 36.
Hvad der her i sagaen fortelles om Skuvø («Skuø»), at den bare har en eneste opgang, beror paa en misforstaaelse af sagaskriveren, som har forvekslet Skuvø med Store Dimun (Dimon). Til den er der bare én opgang, og det ad en steil sti, som man maa klatre opad ved hjælp af indhug i fjeldet; ovenpaa er den lille ø flad og frugtbar. Ogsaa fra senere tid forteller sagnet om lignende vidunderlige forsvar af Dimon. Den paa Færøerne bevarede vise om Sigmund hensætter ogsaa kampen til Store Dimon.
Til side 65.
Sigmund Brestessøns død maa ha fundet sted ikke længe efter aar 1000, da Haakon jarls sønner Erik og Svein efter Svolderslaget kom til magten i Norge.
Til side 70.
I det niende aar af Olav Haraldssøns kongedømme, d. e. i . aar 1024
Til side 94.
Tronds trosbekjendelse minder om en oprindelig katolsk aftenbøn, som er udbredt hos almuen baade her i Norden og i andre lande.
Til side 97.
Paa Skuvø vises endnu ved bygden tomterne af Sigmund Brestessøns gaard og levningerne af den kirke, han bygged.
Til side 99.
Trond i Gatas død sættes af Munch til aar 1035.
Den Einar, «som for ikke lang tid siden var sysselmand her paa øerne», har man ment var den Einar sysselmand, som i 1210 bragte kong Sverres foregivne søn Erling til Norge.