Børge Thorlacius Riisbrigh biografi
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Børge Thorlacius Riisbrigh
(1775-1829)
Thorlacius, Børge Riisbrigh, 1775-1829, Filolog, var Søn af den ndfr. nævnte Skuli T. og blev født 1. Maj 1775 i Kolding, hvor hans Fader den Gang var Rektor. Efter at Faderen 1777 var bleven Rektor for vor Frue Skole (Metropolitanskolen) i Kjøbenhavn, fik Sønnen sin Undervisning her fra 1783 og dimitteredes 1791 til Universitetet, hvor han fik Udmærkelse baade ved Artium og 1792 ved anden Examen. Han studerede derefter Theologi sammen med P. E. Müller og tog 1796 sin Attestats med særlig Udmærkelse; derefter fik han en Ansættelse ved det kongl. Bibliothek, hvor han blev den første Kustos paa Læsestuen. 1797 vandt han Guldmedaillen for en Besvarelse af Universitetets filosofiske Prisopgave; s. A. tog han filologisk Embedsexamen med Udmærkelse og disputerede strax derefter for Magister- og Doktorgraden i Filosofi. Endnu i Slutningen af s. A. tiltraadte han med Understøttelse af Fonden ad usus publicos en videnskabelig Udenlandsrejse sammen med Laurids Engelstoft; i Gøttingen hørte han Filologen Heyne og var derefter i Holland og Frankrig, men naaede ikke at komme til Italien paa Grund af Krigsforholdene. Efter at være vendt hjem 1800 beskikkedes han 1801 til Lektor i de gamle Sprog ved det pædagogiske Seminarium og strax derpaa ogsaa ved Universitetet (efter L. Sahl); 1802 blev han extraordinær Professor i græsk og latinsk Filologi, 1803 ordinær Professor i det latinske Sprog og Assessor i Konsistorium. 1807 udnævntes han til Medlem af Kommissionen for de nordiske Oldsagers Opbevaring. 1808 blev han, efter at Professor P. Krog Meyer var bleven ansat som Lærer hos Prinserne af Augustenborg (s. XI, 298), beskikket til i hans Sted indtil videre at holde Forelæsninger over bibelsk Exegese og deltage i theologisk Embedsexamen, hvilket han gjorde til 1817. Fremdeles blev han 1809 Medlem af Direktionen for det med det kongl. Bibliothek forbundne Musæum og 1811 Medlem af den Arnamagnæanske Kommission. 1813-14 var han Universitetets Rektor. Han deltog 1814 i Stiftelsen af det danske Bibelselskab og blev snart Medlem af dets Styrelse. 1815 disputerede han for den theologiske Doktorgrad og indtraadte s. A. i den Kommission, som efter kongl. Befaling nedsattes til at udarbejde en ny dansk Oversættelse af det nye Testamente; han havde ogsaa Del i den Oversættelse, Kommissionen udsendte 1819. Siden 1810 havde han været Medlem af Videnskabernes Selskab og af dettes Ordbogskommission, hvis Formand han blev i 1822; han deltog i Udgivelsen af Ordbogens 3.-5. Del, som udkom i Aarene 1820-27. Desuden var han Medlem af en Række andre litterære og videnskabelige Selskaber saa vel i Danmark som i Udlandet. 1826 begav han sig paa ny ud paa en videnskabelig Rejse, til Tyskland, Italien og Frankrig, hvorfra han vendte hjem i Sommeren 1828. Han døde i Kjøbenhavn 8. Okt. 1829.
T. var venlig og godgjørende mod de studerende, men som Universitetslærer temmelig tarvelig, i det hans Lærdom vel havde en vis Bredde, men var spredt, overfladisk og løs; hertil kom, at hans Hukommelse tidlig svækkedes. Som klassisk-filologisk Professor skrev han en Mængde Afhandlinger om alle Haande Spørgsmaal i den græske og romerske Filologi og Arkæologi, foruden hvad han skrev om Æmner af den islandske Filologi og af Theologien; disse Skrifter fremkom især som Programmer til forskjellige Højtideligheder ved Universitetet, i det hans Professorpost paalagde ham Pligten som Programmatarius; der fandtes blandt disse Smaaarbejder ogsaa latinske Digte og Taler i Anledning af forskjellige kongelige Personers Bryllup eller Dødsfald o. a. De fleste af Afhandlingerne (dog ikke de islandske) ere samlede i 5 Bind «Prolusiones et opuscula academica», som udkom 1806-22, men nogle ere dog udkomne senere. End videre udgav han sin Morbroder B. Riisbrighs Oversættelse af Diogenes Laërtius’ Filosofhistorie (1812) og til Brug for Studenterne ved hans Forelæsninger Udgaver af forskjellige græske og romerske Værker, som dog kun vare Optryk efter fremmede Udgaver. Andre Afhandlinger af ham findes i Videnskabernes Selskabs Skrifter, i «Skandinavisk Musæum», «Det skandinav. Litteraturselskabs Skrifter» osv. – 4. Maj 1803 ægtede han paa sin Faders Foranledning Marie Benedicte Sophie Hedevig Kall (f. 13. Okt. 1777 d. 8. Avg. 1835), næstældste Datter af Professor Abraham K. (IX, 84). Den lærde og adspredte Mand havde paa sin Bryllupsdag nær glemt, at han havde giftet sig.
Erslew, Forf. Lex. Hundrup, Efterretninger om philol. Kandd. Molbech, Vidensk. Selskabs Hist., især S. 449 ff. Lærde Tidender 1829, S. 731 ff. Madvig, Livserindringer S. 81. B. Arnesen-Kall, Livserindringer (1889) S. 51 ff.
M. Cl. Gertz.
Kilde: Dansk Biografisk Lexikon (1887-1905)
