Búadrápa (Þorkell Gíslason)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
Þorkell Gíslason
Búadrápa
1.
Ud paa Viges Høge (1)
Vaabenrustning de bare,
Hørte jeg, disse Helte
Hurtighed meget ynded.
2.
Heftig i Sejl og Tovværk
Haarde Vindkast braged,
Højt løb paa Hummerens Fjælde (2)
Havets stolte Ganger;
Blaagraa Bølger roed
Bordene, styrted fra Sider
Iskold Vove, tumled
Oprørt Søgang Kjølen.
3.
Førte frejdige Mænd til
Fyrstens Lande Havets
Dyr (3), og strax sig hæved
Heftig Skjoldetummel;
Modtog det mægtige Norrig
Mange Skudestavne,
Vaaben rased mod Skjolde,
Ravne fik herligt Bytte.
4.
Højt bar Hæren Mærker,
Hamders Særke blev sledne
I de haarde Egges
Uvejr, da Helte mødtes;
Kastespyd og Stene
Kæmperne røved Livet,
Blanke Odde klirred,
Brødes Dækningsvaaben.
5.
Hoveder og Hænder
Tumlede over Borde,
Aadsler at undersøge
Ulven da begyndte.
6.
Hænderne brugte Hæren,
Haardt var Sværdenes Anfald,
Graadigen Skjoldes Splitter (4)
Søgte Mændenes Isser;
Fulde Heltes Mængde,
Fløj af Strengen Pile,
Højt de blodige Sværde
Sjunge mod Dækningsvaaben.
7.
Skrege Aadslers Høge,
Skarpe Vundestave (5)
Krigeres Lemmer flækked,
Knuste Stene Helte;
Lydt mod Kæmpers Isser
Klirrede blanke Sværde,
Søndersprunge Hjælme,
Hoveder Fred ej nøde.
8.
Gjennem Fjenders Rækker
Frem gik Bue vældig,
Glædede Odins Svaner (6)
Sværdes vakte Tummel.
9.
Vov hvert Hagl en Øre
Ud af Mændenes Vunder
Væde strømmed i Søen,
Saaraarer (7) Blodet tvætted;
Der faldt Slagne vide;
Valmøer (8) saaes at ride,
Modig Folk i Striden
Stred paa Jarles Snekker.
10.
Mange skarpe Pile
Skød af Fingrene Hexen,
Faldt for den fule Trolddom
Frækne Krigeres Mængde;
Heftig Storm og Haglvejr
Helte maatte udstaae,
Vældig Tummel voldte
Vaabnenes Sammenstøden.
11.
Steg da over Bord hin
Stærke Ørnens Mætter,
Gav nu Vaandemaagen (9)
Mad af egne Lemmer;
Ned kom Vindens Bølge (10),
Bues Daad skal mindes,
Tappert tvende Kister
Tog han i baade hænder.
12.
Krigere Vagn nu fældte,
Valgde blandt de stive
Kroppe Ravnen Føde,
Faldt paa Dækket Blodet;
Da lod Erik rydde
Raskt den Kæmpers Skude,
Højt lød mellem Stavne
Staalenes Sammenklirren.
Fodnoter:
1) Fjordenes Høge, d. e. Skibene.
2) Bølgerne.
3) Skibene.
4) Sværdet.
5) Sværd.
6) Ravne.
7) Sværde.
8) Valkyrier.
9) Ravnen.
10) Sifs gyldne for Vinden flagrende eller bølgende Lokker, en Omskrivning af Guldet.
1. Oldnordiske Sagaer - Kong Olaf Tryggvesøns Saga, Bind 1-3, oversatte af C. C. Rafn, København, 1826-27
2. Finnur Jónsson: Den norsk-islandske Skjaldedigtning, Bind 1-2, København, 1912-15
Titel, disposition, strofernes nummerering og evt. indskudte bemærkninger følger Finnur Jónsson. De steder, hvor oversætteren har udeladt en strofe, er Finnur Jónssons udgave af strofen indsat. (Dette er altid markeret tydeligt.)
Finnur Jónssons oversættelse er strengt taget mere en parafrase end en oversættelse, idet kenninger som regel gengives med et enkelt ord. Kvadets indhold går forud for dets form. Jónssons eget mål var, at den danske oversættelse skulle "være til praktisk nytte."