Blandede Optegnelser(CCR/FM) - Kong Arthur

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Grønlands historiske mindesmærker III

Finnur Magnússon og C. C. Rafn

XXX
Blandede Optegnelser,
deels af usikkert Indhold, deels af fremmede Skriſter

Om den britiske Kong Arthurs foregivne Herredömme
over Grönland i det 6te Aarhundrede

Enhver kjender denne i Europas romantiske Literatur höist berömte Konge, om hvis Tilværelse dog mange nyere Literatorer have tvivlet. Adskillige af Middelalderens engelske Historieskrivere have alligevel antaget at mange Beretninger om hans Levnet virkelig vare historiske, og heri understöttes de tildeels af nogle blandt de nyere. Suhm og Schöning have saaledes sat Lid til Efterretningerne om Arthurs foregivne nordiske Erobringer, for saa vidt de angaae en Deel af Danmark og Norge. De lyde ellers saaledes i korteste Begreb:

Britternes Konge Arthur siges sidst i det 5te, i al Fald dog rimeligvis tidlig i det 6te Aarhundrede, at have, efter at have slaaet Saxerne, samt erobret Skotland og Irland, foretaget betydelige Sötog i de nordlige Farvande med et saadant Held, at han derved ikke allene underkastede sig Örkenöerne, men ogsaa Danmark, Gothland og Norge, ja selv Island og dets Konge Malvasius, tillige med Grönland og Lapland. Herom handles under et, i Indledningen til de Love, som udgaves af Edvard Confessor, med fölgende Ord:

"Arthur lod sig ikke nöie med Britannien, men underkastede sig ogsaa hele Scansien, nu kaldet Norge, og alle Öer paa hin Side Scansien, navnlig Island og Grönland, som ere afhængige af Norge, Snechorda (?) og Irland, Gulland og Danmark, Samland, Vinland" o. s. v. At ogsaa Vinland nævnes her, maa være os höist paafaldende, men her menes uden Tvivl Finland eller Vindland (Vendernes Land). Overdrivelsen af disse Efterretninger behöve vi ikke at udhæve; de vare dog uden Tvivl tildeels grundede paa fabelagtige Folkesagn, og saaledes ikke da först ligefrem opdigtede, men i hin lettroende Tidsalder antagne for gode og gamle; de synes fölgelig, i en fælles Lov for Angelsaxer, Britter, Nordmænd og Danske, at være blevne fremsatte som Grunde for Englands muelige eller fremtidige Fordringer paa Besiddelsen af Nordens Riger og Lande. Imidlertid havde de i Virkeligheden ikke mere at betyde med Hensyn til Island og Grönland, som ikke vare opdagede i Kong Arthurs Tid, end de Ommeldelser af Konger og Fyrster af Isenlant og Gruenland eller Greneland, som findes hist og her i Tydsklands Nibelungen-Lied og flere gamle Heltedigte, samt vore egne Kjæmpeviser om Konger af Island.