Blandede Optegnelser (CCR/FM) - Skibbrud

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Grønlands historiske mindesmærker III

Finnur Magnússon og C. C. Rafn

XXX
Blandede Optegnelser,
deels af usikkert Indhold, deels af fremmede Skriſter

Om Hövedsmanden Björn Thorleifsöns og hans Hustrues
Skibbrud ved Grönland og Vinterophold paa Garde,
henimod Midten af det 15de Aarhundrede.

Om Kong Christian den 1stes Lehnshövding eller Hövedsmand over Island, Björn Thorleifsön, have vi anfört adskilligt med Hensyn til hans Administration af Skalholts Bispestol og hans venskabelige Forbindelser med Biskop Andreas af Grönland m. m. herovenfor III, 186–189. Han var gift med Olöf Loptsdatter, i Annalerne skildret som en Heltinde. Underretninger om dem begge ere ellers meddeelte i Finn Magnusens Afhandling om de Engelskes Handel paa Island i det 15de Aarhundrede (Nordisk Tidsskriſt for Oldkyndighed, II, 123-126). Her vedkommer os især en besynderlig Efterretning om dette berömte Ægtepar, optegnet af Jon Egilsen, (Præst til Rephole ved Midten af det 16de Aarhundrede), som rimeligviis mest er grundet paa et Almuesagn og lyder saaledes i hans haand skrevne Fortsættelse af Húngusvaka (en Art af islandsk Bispekrönike<:

"Nu vil ek nokkut segja af þeim, þau sigldu opt, en svo bar við einu sinni at þau urðu á skipreki hjá Grænlandi, því þau fengu hafvillu; þar drukknaði hvör maðr utan þau tvö. Þarat kom tröllkarl ok kerling; hún batt þrjár stikur lèrepts um höfuð á henni, en tvær stikur klæðis um höfuð á honum. Þau höfðu stóra meisa á herðum ok settu hvört fyri sik þarí; hann setti hann í meisinn, en hün hana, ok báru þau svá lengi þartil þau komu at einum túngarði. Þau voru komin til Garða, hvar áðr var biskupsstóll á Grænlandi, ok voru þau svo þar um vetrinn. Um vorit eptir komu þau til Íslands”. D.e. "Nu vil jeg melde noget om dette Ægtepar. De rejste tit ud af Landet (Island), og det hændte sig en Gang, at de lede Skibbrud ved Grönland, thi de havde faret vild paa Havet. Der druknede ethvert Menneske med Undtagelse af de to. En aldrende Hantrold og Huntrold kom dertil Stedet. Hun (Olöf) bandt 3 Alen Lærred om Hovedet paa hende, men 2 Alen Klæde om Hovedet paa ham. Troldene bare store Kasser paa Skuldrene, og satte hver for sig deri. Han trolden satte Björn i sin Kasse, men Huntrolden Olöf i sin; de bare dem saaledes længe, indtil de kom til et Tungjerde, de vare da komne til Garde, hvor Grönlands Bispestol forhen var, og de bleve der Vinteren over. I det næste Foraar ankom de tilbage til Island.”

Vi ville ikke udpege de formeentlige Overdrivelser der findes i dette Stykke. Det sande deraf kan have bestaaet deri, at det nævnte Ægtepar er blevet forslaaet med deres Skib til et ubeboet Sted paa Östgrönlands Kyst, har der, af Eskimoer af begge Kjön, faaet nogen Hjælp og Ledsagelse til Garde, som et da endnu af de gamle Colonister beboet Sted, der dog ikke længer var Biskoppens Residents, og at de der have opholdt sig Vinteren over. Vi have desværre ingen Beviser for Sandfærdigheden heraf, men en saadan Begivenhed kan vel have tildraget sig henved 1445-1446, da vi see af den titommeldte pavelige Bulle at ni Kirkesogne endnu vare tilbage i Grönland, samt at ellers de af Eskimoernes Fangenskab udfriede Colonister igjen havde tyet til deres forrige Boliger, o. s. v. At Grönlændernes Klager 1448 vare komne til Pavens Kundskab, viser og tilstrækkelig, at al Fart mellem Grönland og det övrige Norden da ikke var ophört.