Bruden i Ribe
Hopp til navigering
Hopp til søk
Dansk folkedigtning
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► |
Skæmteviser
51. Bruden i Ribe.[1]
Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen
- 1. Der boede en Mand i Ribe By,
- han var saa ædelig rig;
- han gav sin Datter en Silkesærk,
- var femten Favne vid.
- Selv stryger hun[2] Duggen af Jorden.
- 2. Og femten var de Skræddere,
- den Særk skulde skære og sy;
- og somme sad hjemme i Ribe
- og somme ved Ribe By.
- 3. Og femten var de høvske Møer,
- den Særk skulde to og vride;
- og somme de tog djer'[3] haarde Død,
- og somme fik Sting i Side.
- 4. Og femten var de Tømmermænd,
- den Særk skulde hænge op i Gaard;
- og somme fik Arme og Ben i Stykker,
- og somme laa syg et Aar.
- 5. De førte den Brud i Kirken hen,
- vel prydet udi Skind;
- og femten Favne maatte de slaa ned,
- før de kunde trænge hende ind.
- 7. Hun tog en Penge ud af sin Pung
- og ofred den med nøje[6];
- hun slog æ Degn hans Ben i Stykker,
- slog ud æ Præst hans Øje.
- 8. Og Præsten stod for Alteret,
- han hedte til Hr. Knud[7]:
- „Her bliver ingen Messe i Dag,
- kommer Bruden ikke ud!“
- 9. Og da hun kom paa Marken ud,
- hun slog sin Næse i Sky;
- og alt det Fæ, der var i Mark,
- det bissed hjem til By.
- 10. Og da hun kom i Gildeshus,
- saa tog hun til at le:
- „Nu har a da waaren i Kirk' i Daw,
- som enhver kan hør' og se!“
- Selv stryger hun Duggen af Jorden.