Den saarede Jomfru
Hopp til navigering
Hopp til søk
Dansk folkedigtning
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► |
Ridderviser
42. Den saarede Jomfru.[1]
Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen
- 1. Der gaar Dans paa Volde,
- — træder vel op, I Ædelinge! —
- der danser Riddere bolde.
- Man skal ære de Jomfruer udi Dansen.
- 2. Der danser Riddere i Skarlagen rød,
- — træder vel op, I Ædelinge! —
- saa gør og liden Kirsten, den væne Mø.
- Man skal ære de Jomfruer udi Dansen.
- 4. Ud da skred den brune Brand[4],
- skar Jomfruen i sin hvide Hand.
- 5. Hun skar sig i sine Fingre fem,
- ret aldrig gør hun Guld med dem[5].
- 6. Hun skar sig i sine Fingre ti,
- ret aldrig kan hun mere enten skære eller sy.
- 8. „Sig mig, liden Kirsten, Datter min:
- hvi rinder dig Blod under Skarlagenskind?“
- 9. „Jeg var mig gangen i Bure,
- at rede Seng for min Broder.
- 10. Hvad jeg fandt paa Vægge[8]?
- min Broders Sværd der hængte.
- 11. Saa drog jeg ud den brune Brand,
- jeg skar mig i min hvide Hand.
- 12. Jeg skar mig i mine Fingre ti,
- ret aldrig mere gør jeg Guld med di.“
- 13. „Hvem skal nu det røde Guld gøre?
- og hvem da skal dine Ærmer snøre.“
- 14. „Min Søster skal det røde Guld gøre,
- min Moder hun skal mine Ærmer snøre.“
- 15. Den Ridder han stander under Akselbord[9],
- han lyder da paa den Jomfrus Ord.
- 16. Han klapper hende ved hviden Kind:
- „Vil I nu blive Allerkæreste min?
- 17. Min Søster skal eders røde Guld gøre,
- mine Jomfruer skal eders Ærmer snøre.
- 18. Mine Jomfruer skal eders Ærmer snøre,
- selv vil jeg eders Ganger føre.“
- 19. Det mælte Kongen i Skarlagen rød:
- „Hvi vil du love saa lydt en Mø[10]?“
- 20. „Selv skar jeg i hendes hvide Hand,
- derfor jeg vel den Jomfru and[11].“
- 21. Frem gaar den Ridder, gav hende Tro med Hand,
- — træder vel op, I Ædelinge! —
- saa førte han den Jomfru af Land.
- Man skal ære de Jomfruer udi Dansen.
Fodnoter
- ↑ Indl. S. 33.
- ↑ 3 blide, forsigtigt.
- ↑ uskedte Sværd, dragne Sværd.
- ↑ 4 den brune Brand, den blanke Klinge. Dette Udtryk er arvet fra Oldtidens Digtersprog.
- ↑ 5 aldrig gør hun Guld, aldrig virker hun Guld, snor Guldtraad (se vor Nr. 17 V. 23).
- ↑ 7 Alt saa blodig, lige saa blodig.
- ↑ vaar, var.
- ↑ 10 Hvad jeg fandt paa Vægge? Et saadant Udtryk, hvor Fortælleren afbryder sin Beretning ved at gøre sig selv og Tilhørerne Spørgsmaal, er meget sjældent i danske Viser (men almindeligt i tyske); de daarlige Rim kunne maaske tyde paa, at Strofen er forvansket.
- ↑ 15 under Akselbord, klædt i et prægtig udsyet Skulderbaand (Aksel, Skulder; Bord, Bort, Bræmme).
- ↑ 19 saa lydt en Mø, en Mø, der har faaet saadan Lyde; i Middelalderen betragtedes legemlig Ufuldkommenhed som endnu større Ulykke end nu.
- ↑ 20 jeg and, jeg under, jeg elsker.