Dronning Dagmars Bryllup
Hopp til navigering
Hopp til søk
Dansk folkedigtning
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► |  |
.jpg)
Historiske viser
22. Dronning Dagmars Bryllup.[1]
Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen
- 1. Det var Bejerlands[2] Dronning,
- hun tager sin Datter at lære:
- „I–naar du kommer i Danmark ind,
- dig vides baade Hæder og Ære.
- De sejlte af ædeligste Bejerland.
- 2. I–naar du kommer i Danmark ind,
- dig vides baade Hæder og Ære,
- du lad ikke Skatten af Bonden skrive[3],
- saa har han dig saa kære.
- 3. Den første Bøn, du beder din Herre,
- den bede du ham saa blide:
- han lade ud Biskop Valdemar,
- allerkæreste Morbroder din.“
- 4. Saa snart da blev den Silke
- over Jorden bredt;
- det var Frøken Dagmar,
- hun blev til Stranden ledt.
- 5. Saa vandt de op deres Silkesejl
- saa højt i forgyldene Raa;
- saa sejled de til Danmark
- i mindre end Maaneder to.
- 6. Kaste de deres Anker
- alt paa den hvide Sand;
- tog de Frøken Dagmar,
- de løfte hende først i Land.
- 7. Toge de Frøken Dagmar
- og løfte hende først paa Land;
- Kongen udaf Danmark
- han rækker hende hviden Haand.
- 8. Snarlig da blev den Silke
- over Jorden bredt;
- det var Frøken Dagmar,
- hun blev paa Slottet ledt.
- 9. Aarle om den Morgen,
- længe før det var Dag,
- det var Frøken Dagmar;
- hun krævde hendes Morgengav’.
- 10. „Den første Bøn, jeg eder beder,
- den beder jeg eder saa blide:
- I lade ud Biskop Valdemar,
- allerkæreste Morbroder min!
- 11. Den anden Bøn, jeg eder beder,
- den beder jeg eder saa gærne:
- I giver alle Plovpendinge til[4]
- og alle Fanger af Jærne!“
- 12. „I tier kvær, Dronning Dagmar,
- I siger ikke saa!
- kommer han Biskop Valdemar ud,
- han gør eder til Enke i Aar.“
- 13. Hun tog Guldkronen af sit Hoved,
- satte den for Kongen paa Bord:
- „Hvad skal jeg i Danmark gøre?
- mig maa ikke vides et Ord[5]!“
- 14. „I henter mig ind Hr. Strange
- og saa hin unge Hr. Knud;
- de skal drage til Attingborg[6]
- og løse de Fanger ud.“
- 15. Der han kom af Taarnet ud,
- da kunde han ikke gange:
- „Her har jeg siddet i atten Aar,
- de har mig været saa lange.“
- 16. Hun tog en Guldkam af sit Skrin,
- hun kæmte hans gule Haar;
- for hver en Lok, hun redte,
- da fældte hun modige Taar.
- 17. „Hør I, Dronning Dagmar:
- I græder ikke for mig!
- jeg skal det fuldvel hævne,
- alt om jeg lever kveg[7].“
- 18. „I tier kvær, Biskop Valdemar!
- siger ikke slige Ord flere!
- kommer I tiere i Attingborgs Taarn,
- jeg faar eder aldrig ud mere.“
- De sejlte af ædeligste Bejerland.
Fodnoter
- ↑ Indl. S. 48; DgF. III Nr. 133.
- ↑ 1 Bejerland, Bøhmen;
- ↑ 2 skrive Skat, udskrive Skat.
- ↑ 11 I give alle Plovpendinge til, I eftergive alle Plovskatter.
- ↑ 13 videset Ord, opfyldes et lille Ønske.
- ↑ 14 Attingborg; maaske: Orthingborg ɔ: Vordingborg; eller muligvis et andet Navn paa Søborg i Nordsjælland, hvor Biskop Valdemar sad fangen.
- ↑ 17 kveg, levende (= kvik); om jeg lever kveg, om jeg bliver i Live.
