Dværge (dansk)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif Faeroysk.gif


Færøske Folkesagn og Eventyr


Dværge

Oversat fra færøsk af
Anker Eli Petersen
© 2006


Dværge er små og tykke, skægløse, men dog ikke grimme af udseende. De bor i store sten eller i høje under klipper. Den slags dværgestene findes spredt omkring i landet.
   Dværgene er godmodige, men tåler ikke uro og kævleri i nærheden af deres hjem. Da bliver de vrede og forlader stedet. Den store dværgesten i Skúvoy står kløvet i to dele, fordi to drenge som befandt sig i nærheden bandede og sloges. Da flygtede dværgene og kløvede stenen.
   Dværge er de bedste smede. Det var dem som lærte mænd at hærde stål i vand - før det strakte de jernet ud og smedede det koldt under hammeren. Dværgenes værktøj smeder af sig selv.
   Dværgenes kræfter sidder i bæltet de bærer om livet. Hvis du får fat i dværgens bælte, mister han kraften, og da kan man pålægge ham at smede hvad man ønsker og give en kostbarheder i bytte for bæltet. Under de sten hvor de bor, kan man ofte se aske som de har fejet ud af deres smedje.
   Der står en sten i Gásadalur, som er beboet af dværge. Man kan til tider høre dem smede derinde. En fattig mand var engang nord i Tunga for at rejse tørv. Da så han stenen stå åben og dværgene som smedede derinde, og han gik nærmere for at se på dem. Da kom en dværg til døren og sagde:
   "Næsvis er du, så fattig du er. Men du skal dog få denne kniv."
   Så kastede han en kniv ud til manden, som var så skarp at den bed på alt som rørte dens æg, uanset hvor hårdt det var.