Eriksdrapa (C.C.Rafn)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Skjaldekvad

Markús Skeggjason

Eriksdrapa

Oversættelse: C. C. Rafn (1829)

1. Mangen Drot i Garderige

Traf den ypperlige Fyrste,

Rigdom bolde, gjæve Mænd den

Hæderlige Kriger skjenked;

Over hele Østervegen

Var den milde Drot navnkundig,

Udbredt blev ved Hædersdigte

Vidt hans Navn af Mange Skjalde.

2. Prægtigt Skib om Vaaren tidlig

Venders Ødelægger rusted

Øst fra Garde, paa den hule

Bølge skød han Havets Ganger;

Kongens Broder Snekkens brede

Bord mod vilde Storm beskjermed,

Den af Snille kjendte Drot ved

Danmarks Kyster siden landed.

3. Rigdom Folk af gjæven Fyrste

Finge, gode Sværd og Skibe,

Guld i Mængde gavmild Erik

Ofte til de Brave skjenked;

Kongers Overvinder, stærk i

Striden, bortgav gode Ringe,

Frodes Stols Besidder rige

Gaver deelte ud til mange.

4. Venders Overvinder hæmmed 


Viking, Udaadsmænd udrydded, 


Tyves Hænder lod afhugge, 


Haardt sit Folks Usæder straffe;

Aldrig spurgte man at Erik 


Af fra Retten vige vilde, 


Sig til Held Guds Lov i Gjerning

Seierherren holdt bestandig.

5. Den i Kamp berømte Fyrste

Eied Guld og modigt Hjerte,

Stor Hukommelse og andre

Gode Evner uden Laster;

Ædlingen i alt udmærket,

I sin Ungdom lærte mange

Tungemaal, den djærve Erik

Overgik i Magt de fleste.

6. Fik (saa siges) Kongen Lyst den

Lange Vei til Rom at gange,

Herlighed at skue, hegnet

Fredland og Venedig saae han.

7. Broderen til Hovedkonger

Fem drog siden ud til Bar, og

Vilde Gud ved Gaver prise,

Gud vil naadig Fyrsten skjerme!

8. Store Helligdomme hented

Haralds Broder hid fra Rom da,

Rige Skrin med røden Guld og

Ringe pryded Yngves Slægtning;

Gik med trætte Been igjennem

Munkeriget og tilbage

Op til Rom igjen, selv Erik

Gik i Spidsen af sit Følge.

9. Erkebispesædet flytted

Erik hid til os fra Saxland,

Her i Norden bedre Kaar ved

Kongens Bønner vi erholde.

10. Ei en anden Fyrste vil til

Folkets Bedste sligt udrette,

Alt, hvad Kongen ønsked, tilstod

Christi Hoveddyrker Paven.

11. Venderne da ikke torde 


Kongens Rige længer holde, 


Deres Frafald dem til Skade 


Blev, da det fra Sønden spurgtes.

12. Over stærkt oprørte Bølger 


Stævned Kongen, Bræder knaged,


Søen rimbeklædte Stavne 


Rysted udfor Venders Bygder.

13. Sine Folk med Skjoldes tætte 


Dækning Kongen trindt omslutted,

Under Skjoldeklang opstilled 


Hæren i en Tryneorden.

14. Strid trindt gjæven Fyrste voxte, 


Banre Kongens Mænd frembare, 


Drotten gik i Kampens Bulder 


Brynieklædt og hjelmbedækket.

15. Venders Hær i Borge værged

Sig, og did de hurtig droge,

Raske Mænd til Kampen ilte,

Banret over Fyrsten vaied;

Pile lod da Erik flyve,

Sværde Livet mange røved,

Vaaben sang, og Helte segned,

Saaes paa Valen Blodet flyde.

16. Blodet paa den røde Skjoldborg

Sprudled, Helten fældte mange,

Hæder vandt den unge Drot, hvor

Brynier sprang og Vaaben klirred.

17. Hedningernes Hær omsider

Af den gamle Port udginge,

De, som Skandsen nærmest Marken

Værged, maatte gaae til Haande.

18. Hedningernes Hjerter bleve

Sorrigfulde, da sig Ilden

Vidt udbredte over Landet,

Bygderne lod Erik brænde,

Baalet høit i Huse tændtes,

Vide Salene nedstyrted,

Syntes end ved Dagens Komme

Ilden op mod Himlen række.

19. Seierrig var Eriks Fremgang,

Flugten Vender hurtig grebe,

Bøder loved grumme Bønder,

Overvundet Folket var da;

Fyrsten sine Krav udførte,

Folket nødtes til at lyde,

Riget, som Kong Svend bestandig

Eiet havde, tog han atter.

20. Flaaden lagde Togets Fører

Trindt kring Sø omskylled Strandbred,

Vaade Kyster lod den bolde

Drot med Spyd og Skjolde hegne;

landets Strand den gjæve Konge

Slutted ind med kolde Skjolde,

Paa det raske Tog med røden

Skjoldborg omgav Daners Eyland.

21. Viisdoms hulde Ven lod bygge 


Hovedkirker mange Steder, 


Smukt indhegnede, af Steen han 


Skjønne Templer fem anlagde; 


Kirkerne, som Daners Konge, 


Kampdjærv og i alt udmærket, 


Nord for Saxers Land opførte, 


Pryded med Paneler vare.

23. Skjære Penge Frankrigs Styrer


Skjenked Bjørns belevne Broder,


Ved den store Keisers Gaver 


Glæded sig den djærve Kriger; 


Frækne Mænd ham gav til Følge


Fyrsters Ven med god Udrustning

Hele Veien, indtil Jyders 


Herre kom til Cæsars Bolig.

24. Kort fra Lund i Danmark landets

Gjæve Konge sætte lod en

Erkebispestol, som alle

Folk af danske Tunge ærer;

Helligt Vælde fremmer Kongen,

Viet er til Bisp den milde

Øssur, ham den hulde Fyrste

Himmeriges Sti anviser.

25. Sine indre Saar den tapre

Konge ønskede at læge,

Nordenfra den djærve Kriger

Drog, for Sjælen at helbrede;

Til de dyrebare Egne

Drotten agted sig, han Jorsals

Trygge Land besøge vilde,

Klarhed om sit Liv udbrede.

26. Mod den uforsagte Konge

Bar man af de store Byer

Kors og skjønne Helgenkister,

Sang, imedens der blev ringet;

Saadan Ære ingen Fyrste

I en andens Rige nyder,

Men ei heller kunde nogen

Mand med Daners Konge lignes.

27. Stor Navnkundighed ved Reisen

Vandt den ypperlige Konge,

Herskeren i Miklegaard ham

Selv en halv Læst Guld foræred;

Forud Erik fik en kostbar

Klædning af den store Herre,

Flere Gaver, fjorten Skibe

Skjenked ham den høie Keiser.

28. Almagts Herre Livet kræved

Udenlands af gjæven Konge,

Gammel ikke blev den brave,

Men hans Afgang spurgtes vide;

Siden Folk i mange Lande

Fyrstens Død begræde, Hæren

Er bedrøvet, og det synes

Som om hele Verden sørged.

29. Krigerne ei Kongens Vrede

Kunde nogentid udholde,

Modstand ingen ham at byde

Mægted, skjønt det Konger prøved;

Jarlers Herre frygted alle,

Og med Danekongen torde

Ingen mægtig Fyrste kappes

Kjækt han sine Lande værged.

Fodnoter